ÅNDENS ARBEJDERE

Ansatte på universiteter slår stress-alarm

Af | @GitteRedder

Stort arbejdspres og tyngende ansvar skaber stress blandt lektorer og professorer. Og de oplever, at universiteternes ledelser forsømmer at forebygge problemerne, viser en ny undersøgelse. Både ansatte og deres forbund advarer om, at kvaliteten i forskning og undervisning er i fare.

Det kan blive en presset stab af undervisere, de studerende møder, når de om kort tid kommer til immatrikulationsfest på landets universiteter. 

Det kan blive en presset stab af undervisere, de studerende møder, når de om kort tid kommer til immatrikulationsfest på landets universiteter. 

Foto: Nikolai Linares/Scanpix

I disse uger tripper titusindvis af unge utålmodigt efter at komme i gang med sociologi, matematik, litteraturvidenskab eller et andet drømmestudie på et af Danmarks universiteter. Men de studerende risikerer at møde lektorer og professorer, der er trætte, udkørte og stressede på grund af et stort arbejdspres.

Stress er udbredt på universiteterne Spørgsmål: ’Vil du beskrive din arbejdsplads som præget af stress?’
Kilde: Undersøgelse gennemført af Akademikerne, AC, blandt 27.957 medlemmer af akademiske fagforeninger. Heraf er de 1.300 akademikere ansat på universiteterne. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2014 og bearbejdet i foråret 2015.

Mange af de universitetsansatte akademikere er i dag så overbelastede af deres arbejde, at det ikke alene rammer deres eget personlige liv, men også går ud over kvaliteten af undervisningen og forskningen. Det tilkendegiver et højt antal af de ansatte i en ny undersøgelse. Og de bakkes op af både tillidsrepræsentanter, en arbejdslivsforsker og Dansk Magisterforening.

»Mange ansatte bliver slidt op. Det er rigtig slemt,« siger lektor og fællestillidsmand for mere end 400 akademiske medarbejdere på det samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet, Anders Milhøj.

Det er bekymrende, at oplevelsen af et enormt arbejdspres og stress vokser blandt de universitetsansatte. Ingrid Stage, formand, Dansk Magisterforening

Dansk Magisterforening advarer om, at det konstant voksende arbejdspres på de universitetsansatte uundgåeligt vil gå ud over både undervisning og forskning.

»Det er bekymrende, at oplevelsen af et enormt arbejdspres og stress vokser blandt de universitetsansatte. Det kan ikke blive ved, for det kommer jo til at gå ud over kvaliteten, og så vil det gå ud over de studerende og udbyttet af deres uddannelser,« siger formand Ingrid Stage.

Mængden af arbejdsopgaver for stor

En ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening og Akademikerne dokumenterer sagens alvor. Mere end hver fjerde akademiker ansat på et universitet angiver i undersøgelsen, at deres arbejdsplads i høj eller i meget høj grad er præget af stress, mens hver anden svarer, at universitetet i nogen grad er præget af stress.

Med andre ord oplever tre ud af fire akademikere på universiteterne, at deres arbejdsplads er stresset.

Lektorer og professorer føler sig stressede Spørgsmål: ’Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen?’
Kilde: Undersøgelse gennemført af Akademikerne, AC, blandt 27.957 medlemmer af akademiske fagforeninger. Heraf er de 1.300 akademikere ansat på universiteterne. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2014 og bearbejdet i foråret 2015.

Hver syvende ansatte akademiker på universitetet beskriver sig selv som i meget høj eller i høj grad stresset, mens det blandt akademikere på andre offentlige og private arbejdspladser kun er hver tiende.

Og næsten hver anden akademiske medarbejder på et universitet erklærer, at mængden af deres arbejdsopgaver er for stor. For akademikere på andre arbejdspladser er det knap fire ud af ti.

Ansatte føler, de har for meget at lave Spørgsmål: ’Hvordan vurderer du generelt mængden af dine arbejdsopgaver?’
Kilde: Undersøgelse gennemført af Akademikerne, AC, blandt 27.957 medlemmer af akademiske fagforeninger. Heraf er de 1.300 akademikere ansat på universiteterne. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2014 og bearbejdet i foråret 2015.

Arbejder som død og helvede

Arbejdslivs- og stressforsker på Aalborg Universitet Einar Baldursson fastslår, at forekomsten af stress eksploderer på de højere læreranstalter, og at flere andre undersøgelser underbygger Dansk Magisterforenings nye tal.

Mange af de problemer, der kendetegner det moderne arbejdsmarked, forekommer i særlig stort omfang på universiteterne, pointerer han.

»Universitetsarbejde er for eksempel unddraget arbejdsmiljølovens bestemmelser om 11 timers reglen. Universitetsansatte er sådan set frit stillet til at arbejde i døgndrift, hvis de vil det, og ledelsen er frit stillet til at planlægge sådan, at forskerne og underviserne kan arbejde løs, og det er skidt,« siger Einar Baldursson.

Tre ud af fire undervisere på universiteterne beskriver deres arbejdsplads som præget af stress. Foto: Nikolai Linares/Scanpix

Han peger også på, at de ansatte er klemt, fordi nogle af det gamle universitets traditioner lever i bedste velgående, selvom det gamle universitet er forsvundet.

»Som ansat er der fortsat en tradition med, at man arbejder som død og helvede i perioder, fordi man med sikkerhed ved, at man i andre perioder har mere tid til hvile. Men traditionen stammer fra dengang, hvor undervisning var langt mere afgrænset i tid. I dag spreder undervisningen sig over det meste af året, og man underviser allerede fra august, eksaminerer i januar, og der er eksamener indtil slutningen af juni,« siger Einar Baldursson.

Magistrenes formand Ingrid Stage henviser til, at universitetsansatte i gennemsnit har en arbejdsuge på 47 timer.

»Arbejdstiden er løbet løbsk, og når man så lægger det sammen med, at der hele tiden sker sammenlægninger af institutter og fakulteter, og at der kommer nye opgaver til, mens indflydelsen på eget arbejdsliv bliver mindre, så presser det de ansatte helt ekstremt,« siger hun.

Ansatte spænder sig selv hårdt for

Ifølge undersøgelsen føler de universitetsansatte sig svigtet af deres rektorer og øverste ledelse i forhold til at forebygge stress.

Hele 45 procent af de ansatte mener, at der slet ikke eller kun i ringe grad gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress på deres arbejdsplads, mens det blandt de øvrige akademikere kun er tre ud af ti, der mener, at deres arbejdsgiver springer over forebyggelse af stress.

Ansatte: Universiteter svigter forebyggelse Spørgsmål: ’På din arbejdsplads, i hvilken grad gøres der tilstrækkeligt for at forebygge stress?’
Kilde: Undersøgelse gennemført af Akademikerne, AC, blandt 27.957 medlemmer af akademiske fagforeninger. Heraf er de 1.300 akademikere ansat på universiteterne. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2014 og bearbejdet i foråret 2015.

Prorektor på Syddansk Universitet Bjarne Graabech Sørensen erkender, at mange videnskabelige medarbejdere på universiteterne slås med stress og stort arbejdspres.

»Det er et erhvervsfænomen, og det ligger i at være ansat på et universitet. Det er ambitiøse mennesker, der spænder sig selv hårdt for, og der er ingen tvivl om, at vi også har medarbejdere, der føler sig stressede. Det er vi kede af og har også stor fokus på at afhjælpe,« siger han.

Men det at være ansat på et universitet som akademisk medarbejder betyder også en høj grad af selvledelse, fremhæver prorektoren.

Der har været sådan lidt macho over universitetsverdenen. At man som ansat selv skulle sørge for det hele og ikke vise svaghedstegn. Og det må vi arbejde på i fællesskab på at komme væk fra. Bjarne Graabech Sørensen, prorektor, Syddansk Universitet

»Det gør, at det kan være uhyre vanskeligt at styre den enkelte medarbejder. Det er den enkelte selv, der docerer arbejdsopgaverne. Vi instruerer vores institutledere om, at de skal tage fat i stress i MUS-samtalerne og gøre de ansatte opmærksomme på, at det er i orden at geare ned. At det ikke er et svaghedstegn at have stress,« siger Bjarne Graabech Sørensen og konstaterer:

»Vi må nok blive bedre. Der har været sådan lidt macho over universitetsverdenen. At man som ansat selv skulle sørge for det hele og ikke vise svaghedstegn. Og det må vi arbejde på i fællesskab på at komme væk fra, for der er for mange, der har problemer, og det kan vi som ledelse ikke leve med.«

Stjerneforskning og eksterne bevillinger

Anders Milhøj fra Københavns Universitet kan berette om kolleger med vildt mange arbejdsopgaver og vildt lange arbejdsdage.

»Udover at møde krav om undervisning i verdensklasse møder de ansatte jo krav om at levere stjerneforskning, ligesom der er krav om, at de skal hente deres egen løn og lidt til hjem i eksterne bevillinger. Og de ansøgninger til eksterne bevillinger kræver også meget tid,« pointerer Anders Milhøj.

Han fremhæver også, at når der kommer stadigt flere studerende ind på universiteterne, er der også flere personsager at håndtere for de ansatte: merit-ansøgninger, tilrejsende udlændinge, vejledning og forberedelse.

»Når der så kommer en specialestuderende og græder, bliver man personligt involveret. Det tager tid og tapper også psykisk og tidsmæssigt,« konstater han.

Næsten 8.000 nye studerende gav rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen hånd til for et år siden. Foto: Nikolai Linares/Scanpix

Anders Milhøj er også arbejdsmiljørepræsentant på Københavns Unviersitet. Han oplever, at mange kolleger ikke er fastansatte, eller også frygter de at miste fastansættelsen, fordi en ekstern bevilling glipper. Det skaber usikkerhed og utryghed, anfører han.

»Flere universitetsansatte burde føle sig trygge i deres egen ansættelse, så de har overskud i deres arbejdsliv til at undervise og forske. I stedet for at være en stresset ph.d.-vejleder kan man så være en medlevende ph.d.-vejleder, hvilket vil være til gavn for alle,« fastslår han.

De ansatte melder sig ikke syge

Undersøgelsen viser endvidere, at mange universiteter ser stress som den enkelte ansattes eget problem. I hvert fald oplever to ud af tre akademikere, at universitetet i høj eller i nogen grad anser stress for at være den enkelte ansattes eget problem.

Stress er medarbejdernes eget problem Spørgsmål: ’På din arbejdsplads, i hvilken grad ses stress som den enkelte ansattes eget problem?’
Kilde: Undersøgelse gennemført af Akademikerne, AC, blandt 27.957 medlemmer af akademiske fagforeninger. Heraf er de 1.300 akademikere ansat på universiteterne. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2014 og bearbejdet i foråret 2015.

Og det er katastrofalt, at man som ledelse overlader det til den enkelte at løse deres egne stress-problemer, mener arbejdslivsforsker Einar Baldursson.

Både som ansat på Aalborg Universitet og som forsker har han iagttaget, at sygefravær på universiteterne ikke altid registreres korrekt.

Hvis de er syge, sygemelder de sig ikke, men arbejder mere bagefter. De finder individuelle løsninger på det, der i længden overbelaster dem. Einar Baldursson, arbejdslivs- og stressforsker, Aalborg Universitet

»De fleste universitetsansatte har jo mulighed for at flytte undervisningsopgaver og forskning frem og tilbage, og det gør mange. Hvis de er syge, sygemelder de sig ikke, men arbejder mere bagefter. De finder individuelle løsninger på det, der i længden overbelaster dem. Man ofrer ferien; man ofrer fritiden og familien og lader arbejdet komme først,« konstaterer Einar Baldurdsson.

På Københavns Universitet mener Anders Milhøj også, at privatlivet lider under, at en lektor må tage nætterne i brug for at forske, skrive ansøgninger, formidle sin forskning til internationale tidsskrifter og læse nye faglitterære bøger for at kunne vejlede sine studerende.

»Det store tab er, at så mange universitetsansatte har det dårligt og er ramt på deres livskvalitet. Tabet foregår i de enkelte familier. Folk bliver slidt op,« siger han.

Universiteter er produktionsanlæg

Det er ikke nødvendigvis flere bevillinger, men en anden måde at organisere arbejdet på, der skal til for at løse problemerne, anfører både Anders Milhøj og Einar Baldursson.

I takt med at der kommer stadig flere nybagte studenter på universiteterne skal man ifølge Anders Milhøj turde tage debatten om, hvilken undervisning de skal have, ligesom man skal diskutere, om det kun gør ondt værre, at akademikere skal bruge kræfter på at slås indbyrdes om eksterne bevillinger.

»Vi skal være mere ærlige og kalde en spade for en spade. Vi skal turde tage de vigtige debatter om, hvordan vi underviser, og hvordan vi forsker,« siger han.

Einar Baldusson tror ikke længere, at vi kan kæmpe kampen for det gamle universitet.

»Vi skal se i øjnene, at universitetet i dag meget mere er et produktionsanlæg, og at der ikke er nogen vej udenom, at ledelsen i højere grad agerer værkfører. Sådan at ledelsen hele tiden realistisk vurderer, hvad det koster at løse opgaverne og også tør sige: ’Det har vi sgu ikke råd til’. Og det bør man gøre, fordi de menneskelige omkostninger er så store for de ansatte,« siger han.

Ugebrevet A4 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra forsknings- og uddannelsesminister, Esben Lunde Larsen (V), til den nye undersøgelse samt betragtningerne om, at det får konsekvenser for både kvaliteten i undervisningen og forskningen.

Ministeren har ifølge sin presseafdeling ikke tid til at kommentere undersøgelsen.

Fra forskning til faktura

Af regeringsgrundlaget fra juni 2015 fremgår det blandt andet, at ’Danske universiteter skal tilhøre den internationale elite, hvad angår forskning og undervisning’. Derudover fremhæver regeringen, at der skal være et tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.

’Universiteterne skal tilrettelægge deres forskningsaktiviteter, så egenfinansieringen øges. Det kan f.eks. ske ved øget kommercialisering eller tiltrækning af midler fra virksomheder eller fonde’, hedder det.

Men i forhold til at presse de ansatte på universiteterne yderligere skorter ikke på advarsler i forhold til de formuleringer i regeringsgrundlaget.

»Der er slet ingen tvivl om at mere fokus på at hente eksterne bevillinger vil forværre arbejdsmiljøet og øge presset på de universitetsansatte,«, siger Ingrid Stage.

Derfor kræver Magisterforeningen, at der skal være en klar plan for, hvordan man håndterer det psykiske arbejdsmiljø, hvis man skruer op for fondssøgning og kommercialisering.

Proletarisering af det akademiske liv

Regeringens strategi står i vejen for innovation og spænder i virkeligheden ben for ambitionen om Danmarks som et af verdens førende videnssamfund, fremfører lektor Einar Baldursson.

»Vi taler om, at arbejdspresset stiger år for år, og det er synd, fordi det blokerer for vores visioner om innovation og viden,« bedyrer Einar Baldursson.

Danmark er ganske enkelt i gang med et stort selvmål, mener han.

Det går ud over forskningen. Man skal levere resultater på begrænset tid. Målsætningen er at gøre det godt nok, men ikke at gøre det rigtig godt. Anders Milhøj, lektor, Københavns Universitet

De pressede arbejdsforhold rammer ifølge Einar Baldursson livskvaliteten for de ansatte, plus de studerende, ligesom det går ud over vores viden og forskning og evne til at klare os i det globale konkurrencesamfund.

»Det pres, som man udsætter de universitetsansatte for, ser jeg som en del af proletariseringen af det akademiske liv, og det har negative følger for både kvaliteten i undervisningen, men også alle former for innovativ og krævende forskning,« konstaterer han.

Bevillinger må ikke være den enkeltes ansvar

På det samfundsvidenskabelige institut på Københavns Universitet er Anders Milhøj tilbøjelig til at give sin magisterkollega i Aalborg ret:

»Det går ud over forskningen. Der bliver ikke lagt så meget tid i forskningen. Man skal levere resultater på begrænset tid. Målsætningen er at gøre det godt nok, men ikke at gøre det rigtig godt,« siger han.

Prorektor på SDU Bjarne Graabech Sørensen mener ikke, at det rammer kvaliteten af forskning og undervisning, at medarbejderne er stressede.

»Nej, generelt ser jeg ikke, at det er et problem med kvaliteten,« siger han og fortsætter:

»Men jeg kan se, at midlerne fra finansloven reduceres i de kommende år, og der kommer et øget pres på de ansatte for at søge eksterne midler. Det må vi tage hånd om, så det ikke er den enkelte medarbejders ansvar. Det skal ikke hænge på en personligt at få hevet en bevilling hjem,« siger han.