Anmeldelser af psykiske arbejdsskader sætter trist rekord

Af

Danskerne oplever jobbet som stadig mere belastende. Sidste år anmeldte 5.539 danskere en psykisk arbejdsskade. Særligt travlhed og tungere opgaver i det offentlige får skylden. Reformpres og krise har belastet medarbejdere meget, erkender KL.


Flere danskere slår sig psykisk på jobbet og får blå mærker på sjælen som stress, PTSD og depression. Sidste år anmeldte 5.539 danskere en psykisk arbejdsskade. Det er endnu en rekord. Siden 2010, hvor der blev anmeldt 3.107 psykiske arbejdsskader, er skaderne blot steget år efter år efter år.

Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsrapport.

Det er især medarbejdere i den offentlige sektor, som anmelder, at de har fået psykiske skrammer af at gå på job. Problemerne drejer sig især om stress, mener FOA.

»Det er tydeligt, at medarbejdere føler sig pressede over, at de ikke kan levere en ordentlig omsorg. Det medfører det, man engang kaldte udbrændthed, når man ikke kan levere et ordentligt stykke arbejde,« siger arbejdsmiljøkonsulent Charlotte Bredal.

Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at der er forsvundet omkring 30.000 fuldtidsstillinger i kommunerne siden 2010. Det påvirker arbejdstempoet hos de offentligt ansatte, der er tilbage.

»Hvis man er fortravlet og stresset, og der ikke er udsigt til, at det bliver bedre, så er der flere der sygemelder sig. Det betyder flere vikarer, der ikke kender arbejdspladsen – og flere sygemeldinger igen. Det er en ond cirkel. Pligtopfyldende kvinder presser sig selv mere, end de burde gøre,« siger hun.

Det kunne være godt med mere ro på. Men det kan jeg ikke love. Michael Ziegler (K), borgmester og formand for KL's Løn- og personaleudvalg

KL erkender hårdt pres på medarbejdere

KL (Kommunernes Landsforening) erkender, at flere medarbejdere i dag føler et psykisk pres.

»Stigningen er sket i kølvandet på krisen. Der er en sammenhæng mellem presset for effektiviseringer og reformer og anmeldelserne af psykiske arbejdsskader. Hvis arbejdet er usikkert i en længere periode, påvirker det psykisk,« siger Michael Ziegler (K), formand for KL's Løn og Personaleudvalg og borgmester i Høje- Taastrup.

Han mener, der er større psykiske krav, når man arbejder med mennesker end på en fabrik.

»Medarbejderne hos os er præget af værdier. De ønsker at gøre en forskel for mennesker gennem deres arbejde. Bagsiden ved stærkt engagerede medarbejdere er, at de aldrig synes, de gør det godt nok,« siger borgmesteren og ville ønske, at man kunne sætte tempoet lidt ned.

»Det kunne være godt med mere ro på. Men det kan jeg ikke love. Den nye virkelighed er, at kommunerne hele tiden er under pres økonomisk,« siger Michael Ziegler.

Her gør arbejdet ondtOffentlige ansatte får flest psykiske skrammer

Det er på flere forskellige arbejdsområder, at ansatte slår sig psykisk. Ugebrevet A4 har tidligere afdækket, hvordan mange veteraner fik psykiske skader. Men også ansatte i jobcentre og socialrådgivere får psykiske knubs. Kigger man på sundhedsvæsenet og socialområdet er der i gennemsnit anmeldt over 1.000 psykiske arbejdsskader hvert år i perioden 2009-2015.

Og de psykiske arbejdsskader er markant flere end tidligere.

Udviklingen er ”alarmerende” mener Dansk Sygeplejeråd, der kæder det sammen med store besparelser.

»Vores medlemmer får typisk stress, som munder ud i en depression. Det er dobbelt belastende,« siger Anni Pilgaard, næstformand i DSR, som mener, at effektiviseringer er gået for vidt.

»Vi ved med sikkerhed, at der er blevet færre sygeplejersker til de samme opgaver. Opgaverne står ikke mål med ressourcerne,« siger Anni Pilgaard, som understreger, at det er dyrt menneskeligt og økonomisk, når arbejdet udløser psykiske mén.

»Det koster millioner af kroner i tabt produktivitet. Der er god gevinst i at hjælpe folk tilbage i arbejdet og forebygge,« siger hun.

Trusler og mobning sender lærere til tælling

Lærere og undervisere hører også til pressede faggrupper. Knap 500 gange om året har de siden 2009 anmeldt psykiske arbejdsskader. Det er en tredjedel flere anmeldelser end i perioden 2005-2011.

I folkeskolen drejer de psykiske arbejdsskader sig både om trusler om vold, vold samt grænseoverskridende adfærd, og enkelte er udsat for mobning og chikane. Lærerne mangler redskaber til de inkluderede elever, fortæller arbejdsskadekonsulent Merete Phillip fra Danmarks Lærerforening.

Inklusion i folkeskolen har øget risikoen for, at lærere får psykiske og fysiske slag.

»Nogle af de elever, som bliver inkluderet i folkeskolen, begår vold mod lærere. En del arbejdsskader handler om vold. De fylder mere og mere,« siger hun.

Udfordringen er, at flere børn med diagnoser som for eksempel ADHD, autisme og tourette også skal inkluderes i folkeskolen, men der er ikke nødvendigvis ressourcer til at hjælpe dem – og så kan børnene blive frustrerede og udadreagerende, fortæller Merete Phillip.

Der er en del lærere, som er bukket under for stress under implementeringen af skolereformen. En stor del af dem, som jeg har talt med, har følt sig efterladt på perronen. Merete Phillip, arbejdsskadekonsulent, Danmarks Lærerforening

Når flere elever bliver inkluderet i folkeskolen, betyder det samtidig, at eleverne tilbage på specialskolerne generelt er tungere. Det øger risikoen for flere konflikter for speciallærerne.

Ud over vold rammes lærere også af stress, oplyser Merete Phillip.

»Der er en del lærere, som er bukket under for stress under implementeringen af skolereformen. En stor del af dem, som jeg har talt med, har følt sig efterladt på perronen,« fortæller hun.

Røveri og truende kunder gør medarbejdere syge

På det private arbejdsmarked er det især inden for detail- og engroshandel, at medarbejdere anmelder psykiske arbejdsskader. Det har siden 2009 drejet sig om i gennemsnit 280 sager om året.

Særligt røveri og truende kunder giver medarbejderne psykiske skader, men generelt bliver få sager anerkendt, så Dansk Erhverv mener ikke, at problemerne er så store.

»Det er ikke farligt for psyken at gå på arbejde. Tværtimod kan det være et middel til at få det bedre. Det er ærgerligt, hvis man kun kigger på anmeldelser og ikke afgørelser. Det giver et forkert billede af det psykiske arbejdsmiljø,« mener arbejdsmiljøchef Anne Marie Krag.

Vi forebygger meget i virksomhederne, men kan ikke forebygge det, som sker i privatsfæren. Anne Marie Krag, arbejdsmiljøchef, Dansk Erhverv

Dansk Erhverv mener, at arbejdsmarkedets parter allerede gør meget for at forebygge vold og arbejde med konflikthåndtering.

»Ingen har fordel af, at medarbejdere får psykiske vanskeligheder. Det er skidt for samfundet, skidt for arbejdsgiverne og skidt for den enkelte. Vi forebygger meget i virksomhederne, men kan ikke forebygge det, som sker i privatsfæren,« siger arbejdsmiljøchefen.

Vær ærlig, når serviceniveauet falder

I det offentlige ville det for alvor forbedre det psykiske arbejdsmiljø, hvis der var flere hænder, mener Charlotte Bredal fra FOA.

Kan det ikke lade sig gøre, efterlyser hun en klar prioritering.

»Der er behov for ledelser, som benhårdt siger, hvad medarbejderne skal nå og ikke nå – også til brugerne og de pårørende,« understreger hun.

Skal en kommune gennemføre en sparerunde, er det også vigtigt at tænke sig om og ikke blot bruge grønthøsteren. Det vil nemlig ramme nogle medarbejdere hårdere end andre.

»Man skal blive bedre til at risikovurdere opgaverne. På nogle tidspunkter og vagter kan der være behov for flere ressourcer, mens andre opgaver er knap så påkrævede,« siger hun.

Hvis man presser kommunerne på deres økonomi, nytter det ikke at bilde befolkningen ind, at man har øget serviceniveauet. Michael Ziegler (K), borgmester og formand for KL's Løn- og personaleudvalg

Sidste år satte KL og forhandlingsfælleskabet fokus på samarbejde om psykisk arbejdsmiljø i kommunerne (SPARK). Her er målet, at et udrykningsteam af konsulenter skal hjælpe kommunerne til selv at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Michael Ziegler (K) håber, at de gode løsninger breder sig som ringe i vandet.

Men psykisk arbejdsmiljø afhænger også af økonomien, og de rammer der udstikkes fra Christiansborg.

»Man skal være ærlig om serviceniveauet. Hvis man presser kommunerne på deres økonomi, nytter det ikke at bilde befolkningen ind, at man har øget serviceniveauet,« siger formanden for KL's Løn og Personaleudvalg.

Michael Ziegler mener, at offentlige ansatte havner i et urimeligt pres, hvis brugere og pårørende forventer og forlanger et serviceniveau af medarbejdere, de ikke kan levere.