KRYSTALKUGLE-POLITIK

Anklage: Finansministeriets forudsigelser er ikke til at regne med

Af | @IHoumark

Finansministeriets 'regnemaskine' skyder alt for ofte ved siden af. Det betyder politiske beslutninger på forkert grundlag og går ud over velfærden. Sådan lyder den alvorlige anklage fra fagforbundet FOA med baggrund i konkrete tal. Finansordførere i Folketinget kræver ændringer.

Finansministeriets forudsigelser er ikke altid til at regne med. Sådan lyder kritikken fra fagforbundet FOA og to finansordførere i Folketinget.

Finansministeriets forudsigelser er ikke altid til at regne med. Sådan lyder kritikken fra fagforbundet FOA og to finansordførere i Folketinget.

Foto: Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

Politikere, embedsmænd og organisationer bruger dem hele tiden: Finansministeriets tal. De danner baggrund for beslutninger om alt muligt vigtigt. For eksempel reform af dagpenge, skattelettelser og integration af flygtninge. Men er Finansministeriets forudsigelser til at regne med? Nej, lyder svaret fra FOA og to finansordførere med baggrund i en konkret sag.

»Hver eneste gang der bliver lavet reformer - for eksempel af dagpenge, kontanthjælp, fleksjob og sygedagpenge - bliver vi tæppebombarderet med tal fra Finansministeriet. Tal om, hvordan det i fremtiden vil påvirke udbuddet af arbejdskraft,« siger formand for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, og fortsætter:

»Men når man så ser på, hvad der sker i virkeligheden, så virker ministeriets forudsigelser som noget teoretisk og fjernt. Tallene er for tit det rene hokus pokus. Men de har desværre stor betydning for de politiske beslutninger og får dermed vidtrækkende konsekvenser.«

Det er uholdbart at træffe politiske beslutninger på baggrund af forudsigelser, der er så knaldhamrende skæve Jonas Dahl, finansordfører for SF

Finansordfører for SF og tidligere skatteminister, Jonas Dahl, er også meget kritisk over for de forudsigelser, som økonomerne i Finansministeriet regner sig frem til.

»Finansministeriet rammer igen og igen langt fra skiven. Vi må have kigget på deres måde at beregne og lave skøn på,« siger Jonas Dahl, og fortsætter:

»Det er uholdbart at træffe politiske beslutninger på baggrund af forudsigelser, der er så knaldhamrende skæve.«

Lap på udskældt dagpengereform

Når Dennis Kristensen og Jonas Dahl er oppe i det røde felt i forhold til Finansministeriets skøn, skyldes det flere sager. Lige nu især en bestemt sag.

Sagen er noget indviklet, men den har ikke desto mindre stor betydning for at forstå den alvorlige kritik af Finansministeriets forudsigelser.

Sagen drejer sig kort fortalt om den såkaldte kontantydelse, der var en del af forliget om finansloven for 2015.

Ydelsen blev efter pres fra især SF og Enhedslisten indført som en ’lap’ på dagpengereformen. Hensigten var at forlænge det økonomiske sikkerhedsnet under alle de ledige, som i 2015 ville miste både dagpenge og den såkaldte arbejdsmarkedsydelse.

Kontantydelsen kunne ledige få i de sidste tre måneder af 2015, og den svarede til størrelsen af en kontanthjælp.

Kritik allerede i 2014

I 2014, da man forhandlede om finansloven for 2015, regnede Finansministeriet sig frem til, at der ikke bare skulle afsættes 10,7 millioner kroner til de ledige, der skulle have kontantydelsen i de sidste tre måneder af 2015. Altså de direkte målbare udgifter for de offentlige kasser. 

Nej, der skulle afsættes hele 610 millioner kroner på grund af den såkaldte strukturelle effekt. Ikke færre end 2.100 arbejdsløse ville nemlig ifølge ministeriets ’regnemaskine’ så at sige blive på sofaen og ikke være jobsøgende, når de nu havde udsigt til at kunne få kontantydelsen.

Allerede i 2014 såede FOA, økonomer og en række andre i Ugebrevet A4 stor tvivl om, hvorvidt de 610 millioner kroner stod til troende.

Kritikken lød på, at de 610 millioner kroner var grebet ud af den blå luft og ikke havde noget at gøre med, hvordan kontantydelsen ville påvirke arbejdsløse i virkelighedens verden.

Færre end forudset på ny ydelse

Nu viser en undersøgelse foretaget af FOA, at Finansministeriets forudsigelser har ramt meget ved siden af i sine forudsigelser af, hvor mange ledige, der ville få kontantydelsen.

En rundspørge foretaget af FOA til landets ti største kommuner peger entydigt i en retning: Ikke ret mange ledige har søgt og fået kontantydelsen.

FOA’s undersøgelse tyder på, at kun omkring 141 personer på landsplan har været på kontantydelsen i oktober, november og december 2015.

Omregnes udgiften til 141 personer bliver det samlet til cirka 4,7 millioner kroner.

Finansministeriet skønnede i 2014 en reel udgift på over det dobbelte. Vurderingen lød den gang på 10,7 millioner kroner.

Forskellen mellem Finansministeriets skøn og det virkelige tal er altså formodentlig 6 millioner kroner. 

FOA's notat om kontantydelsen Rundspørge: Kun få har fået kontantydelse

»Selv om seks millioner kroner fra eller til på statens budget - hvor man jonglerer med milliarder af kroner - er lidt, så synes jeg, at der er tale om et alvorligt fejlskøn,« siger Dennis Kristensen.

Ugebrevet A4 har bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om de faktiske tal for antallet af personer, som har fået udbetalt kontantydelse i 2015. Men STAR meddeler, at man endnu ikke har tal klar til offentliggørelse.

’Dovenhedseffekt’

En ting er de faktiske tal for, hvor mange der var på kontantydelse og udgifterne hertil.

Deres forudsigelser af, hvad der sker, når man pisker folk, er ikke til at tro på Dennis Kristensen, formand for FOA

Det, der for alvor fortørner Dennis Kristensen, er, at Finansministeriet tilbage i 2014 insisterede på, at der ikke bare skulle afsættes 10,7 millioner kroner på finansloven for 2015, men i stedet de 610 millioner kroner på grund af ’dovenheds-effekten’.

Altså Finansministeriets antagelse af, at 2.100 ledige i hele 2015 ville blive på sofaen på grund af udsigten til en økonomisk redningskrans i form af kontantydelsen.

»Når Finansministeriet finder frem til, at 2.100 mennesker vil undlade at søge arbejde i 2015 på grund af en lille lap på dagpengereformen, virker det helt skævt,« siger Dennis Kristensen, og fortsætter:

»Deres forudsigelser af, hvad der sker, når man pisker folk, er ikke til at tro på. Det her minder mig om forudsigelserne af virkningerne af dagpengereformen.«

»Her fandt regeringens regnedrenge fandt frem til, at 2.000 til 4.000 årligt ville miste deres dagpenge. Alene i 2013 var antallet 34.000!«

Finansordfører Jonas Dahl (SF) ser også en klar parallel mellem forudsigelserne for virkningerne af dagpengereformen og kontantydelsen.

»Det her minder mig om forudsigelserne om, hvor mange der ville miste deres dagpenge. De forudsigelser var jo helt skæve.«

»Selvfølgelig kan tingene udvikle sig anderledes end forudset. Men hvor stor en fejlmargin skal vi acceptere?,« spørger Jonas Dahl, og fortsætter:

»Sjovt nok er forudsigelserne altid til statskassens fordel. Og ikke til borgernes fordel, når der skønnes forkert.«

Denne her dovenheds-effekt tror jeg overhovedet ikke på Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten

Finansordfører Pelle Dragsted fra Enhedslisten er også meget kritisk over for Finansministeriets forudsigelser af, hvordan indførelsen af kontantydelsen ville virke.

»Det var jo helt gak, gak at antage, at arbejdsløse skulle ændre deres jobsøgning markant, blot fordi vi fik sat en lille lap på dagpengereformen,« siger Pelle Dragsted, og fortsætter:

»Denne her dovenheds-effekt tror jeg overhovedet ikke på. Fordi man sætter en lille lap på systemet, får man slet ikke den effekt. Den er grebet ud af den blå luft.«

Ministerium: Fastholder skøn, men ...

Ugebrevet A4 har stillet fem spørgsmål til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og ministeriet. Ministeriet skriver tilbage med nogle svar.

Af ministeriets svar fremgår, at man fastholder både sit skøn for 'dovenhedseffekten' og sit skøn for, hvor mange der rent faktisk ville få kontantydelsen i 2015.

Ministeriet påstår, at FOA så at sige blander æbler og pærer sammen ved at sammenholde skønnet for antallet af personer på kontantydelse i 2015 med 'saldovirkningen' (altså 'dovenhedseffekten' og de 610 millioner kroner sat på finansloven).

Finansministeriet gør opmærksom på, at det siden sit skøn i forbindelse med finansloven for 2015 for kontantydelsen har opdateret sine regnemodeller.

Embedsmændene i ministeriet skriver til A4, at man under sit arbejde i 2014-2015 for Dagpengekommissionen ændrede på sine regnemodeller. Ministeriet skriver:

»Det overordnede hensyn i Finansministeriets regneprincipper er, at der skal udarbejdes så retvisende og dækkende skøn som muligt for, hvordan økonomisk-politiske tiltag påvirker de offentlige finanser med videre. Derfor udvikles og dokumenteres regnemetoderne så vidt muligt løbende (...)«

»Det gælder eksempelvis på dagpengeområdet, hvor Finansministeriet som led i sekretariatsbetjeningen af Dagpengekommissionen har udviklet en ny dagpengemodel, der blandt andet tager afsæt i nye empiriske analyser på dagpengeområdet. Modellen blevet diskuteret grundigt med medlemmerne af kommissionen, herunder LO, FTF, DA, KL og universitetsprofessorerne og blev anvendt til vurdering af kommissionens forslag.«

Finansministeriets svar til Ugebrevet A4: Der er ikke noget at komme efter, men...

Brug for en ny regnemaskine?

Når Dennis Kristensen som formand for ufaglærte og kortuddannede går i clinch med Finansministeriet og dets hav af økonomer, skyldes det de store og alvorlige konsekvenser.

Finansministeriets regnemaskine skal skiftes ud. I dag er den styret af ren »McKinsey-tænkning« Dennis Kristensen, formand for FOA

»Finansministeriets regnemodeller rammer både velfærden til danskerne og de offentligt ansatte, som skal levere den,« siger Dennis Kristensen, og uddyber:

»Hvis man for eksempel ikke havde sat udgifterne til kontantydelsen til 610 millioner kroner, kunne de penge have været brugt til noget helt andet. For eksempel bedre ældrepleje.«

Han har to forslag:

  • Politikerne skal være langt mere kritiske over for Finansministeriets skøn og beregninger.
  • Finansministeriets ’regnemaskine’ skal skiftes ud. I dag er den ifølge ham styret af ren »McKinsey-tænkning«.

Ny regnemaskine

SF og Enhedslisten ønsker ligesom FOA, at Finansministeriets regnemaskine får et eftersyn og måske ligefrem skiftes helt ud med en ny.

»Den her måde, Finansministeriet regner dynamiske effekter af lovforslag ud på, holder ikke. For den giver overdrevne negative effekter på arbejdsudbuddet, hvis man for eksempel lader overførselsindkomster stige. Mens den ved lettelser af for eksempel topskatten eller registrerings-afgiften giver overdrevne positive effekter på arbejdsudbuddet,« siger Pelle Dragsted (Enh.).

Han har en opfordring til Socialdemokraterne. 

»Jeg håber meget, at næste gang Socialdemokraterne kommer til magten, så vil S insistere på at få lavet nye regnemodeller. For med de nuværende modeller kan man næsten ikke føre socialdemokratisk politik, uden at det i model-verdenen koster en bondegård. Modellerne bakker op om borgerlig-liberal politik,« siger Pelle Dragsted.

S tror på Finansministeriets tal

Hos Socialdemokraterne har finansordfører og tidligere skatteminister Benny Engelbrecht stor tillid til Finansministeriets tal og ser ikke noget behov for en ny regnemaskine. 

Ministeriet gør efter min mening sit bedste for at give sobre tal Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokraterne

»Ministeriet er meget god til at gøre opmærksom på det, når forudsigelser og beregninger er behæftet med usikkerhed eller endda stor usikkerhed. Ministeriet gør efter min mening sit bedste for at give sobre tal,« siger Benny Engelbrecht og fortsætter:

»Men den nuværende finansminister (Claus Hjort Frederiksen, red.) har en meget, meget kreativ tilgang til brugen af tal. Hos ham får man kun en sludder for en sladder og ikke noget, som tilnærmelsesvis ligner den fulde sandhed, før man trækker ham i åbent samråd i Finansudvalget, og han så skal udtale sig under ministeransvar.«

Benny Engelbrecht peger som et eksempel på, at da Claus Hjort Frederiksen forrige år blev finansminister, lavede han et såkaldt kasseeftersyn. Altså undersøgte hvordan det så ud med kassebeholdningen, efter at han havde overtaget rigets pengekasse fra forhenværende finansminister Bjarne Corydon (S).

Kasseeftersynet blev af Hjort Frederiksen udlagt som om, at den forrige regering havde efterladt et kæmpe hul i økonomien.

»Senere har Finansministeriets egne tal modbevist finansministerens udlægning af kasseeftersynet,« påpeger Benny Engelbrecht.