FANTASILLIONER

Anklage: Corydon har snøret SF og Enhedslisten

Af | @IHoumark

Finansminister Bjarne Corydon har malet et skønmaleri af, hvor meget regeringen med den nye kontantydelse ofrer på de arbejdsløse. Dermed har han taget fusen på Enhedslisten og SF i forhandlingerne om finansloven, mener fagforbundet FOA. Økonomer medgiver, at man kan sætte spørgsmålstegn ved beregningerne.

Finansminister Bjarne Corydon har serveret en pumpet hamburgerryg for Enhedslisten og SF i forhandlingerne om finansloven, mener FOA. 

Finansminister Bjarne Corydon har serveret en pumpet hamburgerryg for Enhedslisten og SF i forhandlingerne om finansloven, mener FOA. 

Foto: Gorm Branderup/Polfoto

Finansminister Bjarne Corydon giver som en anden julemand en stor gave til de arbejdsløse. Sådan forsøger regeringen at få den kommende kontantydelse til at se ud over for befolkningen og finanslovs-partierne SF og Enhedslisten. Men i virkeligheden er ydelsen en ubetydelig gave. Finansministeren overdriver med ministeriets regnemodel udgifterne helt urimeligt.

Der er i mine øjne tale om useriøs omgang med tal. Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten

Den kritik kommer fra blandt andre Enhedslisten, som ellers er med i et forlig om finansloven, hvor kontantydelsen er et afgørende element. Arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl fra Enhedslisten skyder med skarpt mod regeringens måde at regne på.

»Allerede under forhandlingerne om finansloven påpegede jeg, at skønnet over udgifterne til kontantydelsen er helt hen i vejret. Der er i mine øjne tale om useriøs omgang med tal. Vi bad flere gange om beregningerne, der lå bag tallene, men fik dem ikke,« siger Christian Juhl.

Ifølge regeringen vil de totale udgifter forbundet med kontantydelsen blive 610 millioner kroner i 2015. Det virker usandsynligt overdrevet på fagforbundet FOA. I et notat finder FOA frem til, at udgiften snarere bliver i omegnen af 33 millioner kroner.

Klik her for at læse FOAs notat om kontantydelsen:

FOA-analyse af kontantydelsen

Formand for FOA Dennis Kristensen undrer sig højlydt over Finansministeriets måde at regne på:

»Der er jo en himmelvid forskel på, hvad vi kan nå frem til ud fra sobre beregninger og så Finansministeriets skøn. Regeringen må åbent lægge frem, om der er tale om fantasillioner eller et velbegrundet skøn,« siger Dennis Kristensen.

Finansminister Bjarne Corydon (S) ønsker ikke at udtale sig om kritikken. Ministeriet derimod forsvarer i en mail til Ugebrevet A4 sin måde at regne på.

Klik her for at læse Finansministeriets udlægning

FOA: Pumpet hamburgerryg

Dennis Kristensen er på ingen måde imponeret af Finansministeriets uddybende oplysninger til Ugebrevet A4 om den måde, som ministeriet har fundet frem til udgiften på 610 millioner kroner på.

Det er nærliggende at antage, at forligspartierne er blevet snydt. Dennis Kristensen, formand, FOA

Dennis Kristensen tror, at det er lykkedes for regeringen at oversælge kontantydelsen til SF og Enhedslisten.

»Finansministeriet har for regeringen lavet et regnestykke, som ikke kan gennemskues – ej heller af forligspartierne. Derfor er det nærliggende at antage, at forligspartierne er blevet snydt,« siger han.

Han mener, at regeringen har oversolgt kontantydelsen til forligspartierne.

»På mig virker det som om, at regeringen over for forligspartierne har forsøgt at pumpe ’hamburgerryggen’ op for at få forliget om kontantydelsen til at tage sig ud af mere, end det egentlig er,« siger Dennis Kristensen.

Christian Juhl fra Enhedslisten mener ikke, det er lykkedes finansministeren at tage ham ved næsen.

»I forhold til tallene føler jeg mig ikke snydt forstået på den måde, at jeg godt vidste, at de kunne være meget opskruede, og at vi under forhandlingerne påpegede, at der måtte være råd til mere end bare kontantydelsen,« siger han og tilføjer:

»Politisk føler jeg mig snydt i forhold til, at vi gerne ville have gjort meget mere for de arbejdsløse.«

Christian Juhl medgiver dog, at politikerne er noget magtesløse over for regeringen, når der skal lægges arm om finansloven.

»I en forhandling om finansloven er det finansministeren, som har magten over beregningerne. Han kan overvurdere udgifter, og han kan pludselig finde beløb, der mangler,« fortæller Christian Juhl.

Når Enhedslisten – trods stor skepsis over for regeringens tal – gik med på kontantydelsen, handler det om, at partiet sammen med SF ganske enkelt ikke formåede at presse Socialdemokraterne og Radikale til at give de arbejdsløse en større håndsrækning.

»Under forhandlingerne om finansloven var der ikke politisk vilje hos regeringen til at støtte hverken de forsigtige forslag fra LO-fagbevægelsen (blandt andet genoptjening til dagpenge via jobrotation, red.), en forlængelse af arbejdsmarkedsydelsen eller en halvering af kravet til genoptjening,« fortæller Christian Juhl.

SF håber på læringsvilje

SF’s finansordfører og gruppeformand Jonas Dahl håber, at økonomerne i Finansministeriet på regeringens vegne gør deres bedste for at lave sobre beregninger.

»Jeg har ikke forudsætningerne for at gå i clinch med Finansministeriet. Jeg går ud fra, at de i ministeriet foretager de bedst mulige saglige vurderinger. Hvis økonomerne i dette tilfælde ikke har lavet en saglig vurdering, så må ministeren selvfølgelig orientere os om det,« siger Jonas Dahl.

Adspurgt om han har mistanke om, at regeringen overvurderer prisen for kontantydelsen, siger han:

»Finansministeriet og ministeren må selv forklare deres måde at regne på.«

Bliver ledige på sofaen?

Striden om Finansministeriets måde at lave forudsigelser på handler om, hvordan kontantydelsen kommer til at virke. Vil ydelsen mest af alt kun blive en udgift til de ledige, som skal have den? Eller vil ydelsen også give andre udgifter, fordi et antal arbejdsløse så at sige vælger at blive på sofaen, når de har udsigt til at kunne fortsætte på offentlig støtte?

Her svarer økonomerne i Finansministeriet klart ja til begge spørgsmål.

Ministeriet har regnet sig frem til, at virkningen af kontantydelsen bliver, at 2.100 mennesker i hele 2015 vil forblive arbejdsløse, fordi de har en redningskrans i form af kontantydelsen. Blandt økonomer taler man om en strukturel effekt. Og den er ifølge Finansministeriet stor:

Den strukturelle effekt bliver på ikke mindre end 610 millioner kroner. De direkte målbare udgifter for de offentlige kasser bliver langt mindre – kun 11 millioner kroner.

Det kan altid diskuteres, hvordan ’regnemaskinen’ skal skrues sammen. Michael Svarer, vismand og professor, Aarhus Universitet

Man kan dog bruge andre måder end Finansministeriets, når man vil udregne den strukturelle effekt. Og så får man andre resultater. Det oplyser vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer.

»Finansministeriet når man sine beregninger af den strukturelle effekt af kontantydelsen et tal, der er en anelse højere, end, hvad vismændene umiddelbart vurderer, den strukturelle effekt på beskæftigelsen vil være,« siger Michael Svarer.

Han oplyser, at det kan være helt på sin plads, som Enhedslisten og FOA gør, at stille spørgsmålstegn ved forudsigelser af den strukturelle effekt.

»Når man udregner den strukturelle effekt, er der nødvendigvis tale om en modelberegning, som man kan vælge at tro på eller lade være. Det kan altid diskuteres, hvordan ’regnemaskinen’ skal skrues sammen,« siger Michael Svarer.

Økonom: Stor usikkerhed

Umiddelbart ser Finansministeriets beregninger ud til at være i orden, men de er behæftet med usikkerhed. Det vurderer Andreas Højbjerre, som er økonom og chefanalytiker i analysehuset DAMVAD.

»Beregningerne fra Finansministeriet ser sobre ud i den forstand, at ministeriet har regnet på den måde, som man normalt vil regne på det,« siger Andreas Højbjerre og uddyber:

»Man siger, at det, at man med kontantydelsen så at sige forlænger dagpengeperioden, ikke kun har effekt for dem, der får kontantydelsen. Det har også effekt på dem, der er tidligere i ledighedsforløbet.«

Han påpeger imidlertid, at Finansministeriets forudsigelser kan have en meget stor svaghed, fordi kontantydelsen er tidsbegrænset – altså midlertidig.

»Det kan være problematisk, at Finansministeriet regner strukturelle effekter ud for en ydelse, som er midlertidig. Normalt regner man på tiltag, der er permanente eller rækker flere år frem. Når man regner strukturelle effekter på kort sigt, som ministeriet gør her, er det forbundet med stor usikkerhed,« forklarer Andreas Højbjerre.

Finansministeriet skriver selv, at udgiften på de 610 millioner kroner til kontantydelsen er skønnet med ’væsentlig usikkerhed’.

Målløs over beregninger

I a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke sidder direktør Verner Sand Kirk og ryster på hovedet over Finansministeriets beregninger.

»Jeg er næsten målløs over Finansministeriets måde at regne på,« siger Verner Sand Kirk.

Finansministeriets beregninger strider mod almindelig sund fornuft. Verner Sand Kirk, direktør, AK-Samvirke

Ifølge FOA’s notat bliver det formodentlig kun omkring 1.500 ledige, der får glæde af kontantydelsen i 2015. Det lave antal hænger sammen med, at det kun er fra 1. oktober 2015, at ydelsen vil blive udbetalt. Finansministeriet antager i sine beregninger også, at forholdsvis få vil få ydelsen.

På den baggrund siger Verner Sand Kirk:

»Finansministeriets beregninger strider mod almindelig sund fornuft. Ministeriet regner sig frem til, at fordi nogle få hundrede personer i slutningen af 2015 kan få kontantydelsen, vil 2.100 ledige blive liggende på sofaen hele året.«

Han vurderer, at den strukturelle effekt bliver meget, meget lille. Han peger på, at ledige, før de kan få kontantydelsen, allerede har været gennem en stor, økonomisk nedtur, som kan motivere til at finde arbejde: Fra fuld løn og så til dagpenge, som nu er cirka 17.600 om måneden.

»Det er jo absurd at forestille sig, at arbejdsløse, som i to år typisk kun har fået mellem 50-65 procent af deres tidligere indkomst, skulle synes, at det er så luksuriøst at fortsætte på kontantydelse, at de vil gøre mindre for at komme i arbejde,« siger Verner Sand Kirk.

Kontantydelsen bliver med 2014-satser cirka 14.000 kroner for forsørgere og cirka 10.500 kroner for ikke-forsørgere om måneden. Det svarer til størrelsen af kontanthjælpen.

Chefanalytiker Andreas Højbjerre fra DAMVAD medgiver, at den strukturelle effekt kan se voldsom ud.

»Jeg kan godt forstå, at nogle undrer sig over, at de strukturelle effekter bliver så store, når der kun er tale om, at nogle forholdsvis få mennesker får kontantydelse i 2015. Det er samtidig altid en relevant diskussion, hvor store effekter man skal lægge ind i beregninger som disse,« siger Andreas Højbjerre.