UUHH

Angst sender rekordmange danskere på førtidspension

Af | @MichaelBraemer

Over 1.000 danskere måtte sidste år gå på førtidspension på grund af angst, viser nye tal fra Ankestyrelsen. SF kræver bedre adgang til psykologhjælp for at dæmme op over for den voksende angstbølge blandt danskerne og bakkes op af eksperter på området.

Angst kan udvikle sig til at være invaliderende og tvinger flere og flere på førtidspension.

Angst kan udvikle sig til at være invaliderende og tvinger flere og flere på førtidspension.

Foto: Bax Lindhardt, Scanpix

Antallet af danskere, der sendes på førtidspension på grund af angst, fortsætter med at vokse. I 2016 kom antallet af nye tildelinger af førtidspension med baggrund i en angstlidelse for første gang over 1.000, viser en opgørelse, som Dansk Psykolog Forening har foretaget på baggrund af tal fra Ankestyrelsen.

Helt nøjagtigt var angst skyld i, at 1.026 danskere måtte førtidspensioneres i 2016. Der er tale om en stigning på 51 procent fra 678 tilfælde af angst-begrundede førtidspensioner i 2013. Her trådte førtidspensionsreformen ellers i kraft med det formål at begrænse tilgangen til førtidspension.

Om angst

Sygelig angst optræder, når den uden reel grund styrer vores liv og ædelægger livskvaliteten.

Legemlige symptomer på angst kan være hjertebanken, ondt i maven, svimmelhed, synkebesvær, hedeture og kuldegysninger.

Forskellige angstformer og fobier:

  • Pladsangst, hvor man er bange for store menneskemængder og for at færdes på offentlige steder
  • Socialfobi, hvor man er sygelig angst for at blive kritisk betragtet af andre mennesker i sociale sammenhænge
  • Enkelfobi, for eksempel højdeskræk, flyskræk, vandskræk, tandlægeskræk eller angst for forskellige dyr.
  • Panikangst, hvor man gribes af pludselig angst, der ikke er umiddelbart forklarlig
  • Generaliseret angst, som manifesterer sig i overdrevne bekymringer for, at sygdom, død eller ulykker skal ramme én selv eller pårørende.
  • Tvangstanker og tvangshandlinger, for eksempel et behov for ustandselig at vaske hænder, kontrollere dørlåse osv.

Angst viser sig typisk i voksenalderen. Mange kan styre tvangssymptomerne både på arbejdspladsen og i sociale sammenhænge, selv om livskvaliteten påvirkes negativt. Behandling virker, men bedst ved tidlig indgriben.

Kilde: SIND, Angstforeningen

UDVID

Kun lidelser i bevægeapparatet er skyld i flere førtidspensioneringer end angst. 1.176 danskere blev sidste år førtidspensioneret på grund af en lidelse i bevægeapparatet ud af i alt 7.602 nye tilkendelser af førtidspension. Af dem udgør ’psykiske lidelser’ samlet set langt den hyppigste begrundelse. Den er brugt i 3.314 af tilfældene.

Kæmpe produktionstab

De nye tilkendelser af førtidspensioner på grund af angst kostede alene sidste år samfundet 3,4 milliarder kroner i produktionstab – en stigning på 910 millioner kroner i forhold til 2013, har Dansk Psykolog Forening beregnet. I beregningen indgår tabet af det arbejde, de førtidspensionerede kunne have udført frem til pensionsalderen, hvis de var blevet på arbejdsmarkedet.

Vi har hverken prioriteret psykiatrien eller den primære sundhedssektor højt nok, selv om tal i Danmark og verden omkring os viser, at der er et påtrængende behov for større tilgængelighed og kvalitet i de indsatser, som skal håndtere psykiske lidelser. Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykolog Forening

Det er en enorm udgift for samfundet, som for en stor dels vedkommende formentlig kunne være undgået, hvis man i tide havde sat ind med den rette behandling, mener formanden for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen.

Hun mener, at førtidspension kan være den rigtige løsning for nogle, men at den ikke må blive en parkeringsplads, fordi vi ikke sætter ind med den behandling, der virker. Og angst er ifølge psykologformanden en forholdsvis ukompliceret lidelse, som kan behandles effektivt, hvis den bliver taget i opløbet.

»Angst er en af de mest velundersøgte lidelser i forhold til, hvilken behandling der virker. Og det gør psykologbehandling. Vi kan godt behandle angst. Det vil ikke i alle tilfælde være sådan, at man kan få al angst til at forsvinde, men man kan i betydelig grad hæve folks funktionsniveau, så angsten reduceres, og man bliver bedre til at håndtere angsten, når den kommer,« siger Eva Secher Mathiasen.

For lav prioritering

Psykologformanden beklager, at udviklingen for de psykiske lidelser går i den forkerte retning i Ankestyrelsens tal. Hun efterlyser en samfundsmæssig erkendelse af, at udviklingen på arbejdsmarkedet presser danskerne på psyken og stiller krav om, at vi bruger vores viden fra forskningen mere effektivt i sundhedsvæsenets behandlingstilbud.

»Vi har hverken prioriteret psykiatrien eller den primære sundhedssektor højt nok, selv om tal i Danmark og verden omkring os viser, at der er et påtrængende behov for større tilgængelighed og kvalitet i de indsatser, som skal håndtere psykiske lidelser,« siger hun.

Eva Secher Mathiasen ser dog også positive tegn i Ankestyrelsens tal. For nogle kan en førtidspension nemlig være at foretrække frem for at blive slæbt rundt til den ene formålsløse arbejdsprøvning efter den anden, mener hun.

Der skal gøres, hvad der kan gøres, men på et tidspunkt skal man også sige, at nu er det ikke længere relevant i forhold til meget hårdt belastede mennesker. Så er pension en skånsom udvej, hvor de kan få fred. Anne Lindhardt, formand, Psykiatrifonden

»Jeg tror, der er kommet en forståelse i kommunerne af, at ressourceforløb ikke altid er løsningen for de meget belastede borgere. Gruppen af førtidspensionerede på grund af angst rummer jo også veteraner og flygtninge. For dem har førtidspensionering været uundgåelig, fordi man ikke har haft de nødvendige tilbud til dem. De har brug for ro. Men de har også brug for behandling, efter de er blevet pensioneret, og det kan vi ikke se af tallene, om de får,« siger Eva Secher Mathiasen.

Angst kan være så meget

Formanden for Psykiatrifonden Anne Lindhardt ser heller ikke det stigende antal førtidspensionerede på grund af angst som et ubetinget negativt tegn.

Angst er et meget bredt begreb, som spænder lige fra en social fobi til alvorlig posttraumatisk stress (PTSD), understreger hun. Og Anne Lindhardt ved fra sit eget arbejde som psykiatrisk speciallæge i et behandlingscenter for svær PTSD, at førtidspensionering i nogle tilfælde er den mest rimelige konklusion.

»Jeg tror, det er godt, at der er lukket lidt op igen for førtidspensionering. For man skal ikke tage fejl af, at dét partout at skulle i arbejde for nogle mennesker er en voldsom belastning, som forværrer deres sygdom. Der skal gøres, hvad der kan gøres, men på et tidspunkt skal man også sige, at nu er det ikke længere relevant i forhold til meget hårdt belastede mennesker. Så er pension en skånsom udvej, hvor de kan få fred,« siger hun.       

Dykker man ned i de angstdiagnoser, der ligger bag tilkendelserne af førtidspension sidste år, udgør PTSD og kronisk belastningssyndrom den største gruppe – syv ud af ti tilfælde. Den første skyldes overfald eller krigstraumer. Den anden lang tids påvirkning i for eksempel et voldeligt ægteskab.

Et barn af konkurrencestaten

Procentuelt er der imidlertid den største stigning i diagnoser, hvor angsten er en reaktion på svær belastning, og hvor angsten optræder i velkendte situationer, hvor der ellers ikke er fare på færde.

Trine Torp, psykiatriordfører for SF, mener, at angst ligesom depression er et barn af konkurrencestaten. Det er menneskers reaktion på et samfund, hvor deres værdi er lig med deres nytteværdi, og hvor selv deres fritid skal bruges til at optimere deres ydeevne, mener hun.

»Uanset hvor meget der tales om at skabe robusthed hos den enkelte, så vil der være sociale forhold, psykiske udfordringer og arbejdsvilkår, som er så voldsomme, at de langt overstiger, hvad det enkelte individ er og bør være i stand til at klare,« siger hun.

Udgifterne til forbedring af psykologordningen vil være småpenge i forhold til de enorme udgifter, vi i dag har ved ikke at sætte tilstrækkeligt ind mod psykiske lidelser. Trine Torp, psykiatriordfører, SF

De mange førtidspensioneringer på grund af angst udgør kun toppen af isbjerget og problemet, mener SF’eren. Godt 400.000 danskere vil i løbet af et år opleve symptomer, som svarer til kriterierne for angst, påpeger hun med henvisning til tal fra Psykiatrifonden.  

Psykologordningen skal forbedres

For at sikre, at de symptomer ikke går hen og bliver permanente, vil SF derfor gøre hjælpen let tilgængelig, når danskerne løber ind i psykiske problemer. Det skal ske gennem en væsentlig forbedring af den psykologordning, som giver tilskud til behandling for blandt andet angst og depression.

 »Vi vil for det første indføre gratis psykologhjælp for alle unge mellem 15 og 24 år. For det andet vil vi gøre op med den urimelige aldersdiskrimination, der i dag ligger i, at du kan få tilskud til psykologhjælp mod depression uanset alder, men kun til hjælp mod angst, hvis du er mellem 18 og 38,« siger Trine Torp.

SF vil yderligere have afsat midler til ekstra tilskud til psykologhjælp for socialt udsatte grupper, som oftere kæmper med psykiske problemer end gennemsnittet, men har svært ved at klare egenbetalingen til psykologhjælp med deres begrænsede ressourcer.

SF er med i forligskredsen bag psykologordningen, og forbedringerne vil være partiets krav, når den midlertidige ordning skal genforhandles i 2018.

»Udgifterne til forbedring af psykologordningen vil være småpenge i forhold til de enorme udgifter, vi i dag har ved ikke at sætte tilstrækkeligt ind mod psykiske lidelser,« mener Trine Torp.

Stor social ulighed

Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden, tilslutter sig kritikken af de vilkår, som psykologbehandlingen tilbydes på i dag.

»Vi mener, at både egenbetalingen og aldersgrænsen er mere end uhensigtsmæssige. De fremmer jo ikke ligefrem muligheden for at få psykologbehandling. Til gengæld fremmer de en meget stor social ulighed, fordi der er folk, der simpelthen ikke har råd til behandlingen. 3-400 kroner er mange penge for mennesker på kontanthjælp, der har måske 2.000 kroner tilbage at leve for om måneden, når de faste udgifter er betalt,« påpeger hun.

I Dansk Psykolog Forening mener formand Eva Secher Mathiasen, at erfaringerne med tilskud til psykologhjælp mod depression uden aldersbegrænsning taler stærkt for at fjerne aldersbegrænsningen på tilskud til psykologhjælp mod angst.

I perioden 2013-2016, hvor antallet af førtidspensioner på grund af angst er vokset med 51 procent, er antallet af førtidspensioner på grund af depression faldet med 15 procent. Og det er sket samtidig med, at forekomsten af depression på verdensplan er vokset voldsomt, påpeger hun.

Behandlingsmæssigt har vi et stort udækket behov. Nanna Eller, overlæge, arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital

Beregninger fra Dansk Psykolog Forening viser, at det offentlige siden 2013 har brugt 100-105 millioner kroner årligt til behandling af depresssion under psykologordningen. Samfundets besparelse på de færre depressionsramte har alene i 2016 været på 231 millioner kroner i forhold til 2013 ifølge beregningerne.

»Forskellen på tilskud til behandling for henholdsvis angst og depression er næppe hele forklaringen på, at det er gået hver sin vej med de to lidelser i Danmark. Men jeg er sikker på, at det er en del af forklaringen,« siger Eva Secher Mathiasen.

Udækket behov for behandling

På de almindelige arbejdsmedicinske klinikker har man ikke ressourcer til at tage sig af patienter med angst. På arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg hospital fortæller overlæge Nanna Eller, at afdelingen i øjeblikket har to psykologer ansat til at lave mindfulness-træning af patienter med almindelig, arbejdsrelateret stress, og at det i sig selv er utilstrækkeligt.

»Der er mange flere patienter, end de har tid til. Vores problem er også, at de sidder i midlertidige stillinger, og at det ikke er lykkedes os at få finansieret dem som fastsansatte. Behandlingsmæssigt har vi et stort udækket behov,« fortæller Nanna Eller.

Cirka 400 patienter med psykiske lidelser kommer årligt gennem klinikken, hvoraf en tredjedel ifølge overlægens skøn har PTSD. Det er ud over veteraner også fængselsbetjente, politibetjente og social- og sundhedspersonale, som har været udsat for vold og overgreb.

En rodebunke

»Resten er en rodebunke af stress, angst og depression, hvor det engang imellem er svært at sige, hvad der er hvad. Men man kan godt forklare udviklingen i angst med et mere stresset samfund. For når du bliver stresset, aktiverer det nogle hormoner i kroppen og skaber en større produktion af stoffer, som også ses i angsttilfælde. Man gearer kroppen til at være hyperreagerende og reagerer med angst over for ting, man ellers ikke ville være angst for,« forklarer overlægen.      

Ugebrevet A4 har forgæves forsøgt at få kommentarer fra psykiatriordførerne for de tre regeringspartier til SF’s forslag om mere tilgængelig psykologhjælp.