FOLKESYGDOM

Angst sender flest danskere på førtidspension

Af | @MichaelBraemer

Antallet af danskere, der sendes på førtidspension på grund af angst, er i kraftig vækst. De mange forandringer i samfundet gør os bange, forklarer eksperter. De efterlyser samtidig langt bedre behandling, hvis ikke udviklingen skal fortsætte og koste samfundet milliarder.

Mens depression er på retur som årsag til førtidspension, sender angst flere og flere danskere ud af arbejdsmarkedet. 

Mens depression er på retur som årsag til førtidspension, sender angst flere og flere danskere ud af arbejdsmarkedet. 

Foto: Bax Lindhardt, Scanpix

Psykisk lidelse er blevet den helt store dræber i forhold til danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet. For hver gang en dansker sendes på førtidspension på grund sygdom i bevægeapparatet, er der tre, der tilkendes førtidspension på grund af en psykisk lidelse.

Af i alt 6.912 tilkendte førtidspensioner i 2015 var de 2.868 begrundet med psykiske lidelser ifølge Ankestyrelsens opgørelse.

Især angst ser ud til at invalidere stadig flere danskere. På tre år siden 2013 er antallet af nye tilkendelser af førtidspension på grund af angst vokset med 41 procent – fra 675 til 949.

De fleste angste går bare rundt og har det skidt. De lægger sig ikke ned, men afskærer sig fra alle de ting, som kan forværre deres angst. Det vil sige, at de ikke handler og agerer. Bo Netterstrøm, stressforsker

Dermed er angst alene årsag til, at flere førtidspensioneres end alle sygdomme i bevægeapparatet tilsammen. 926 blev førtidspensioneret på grund af en bevægeapparatsygdom sidste år.

Angstens fremmarch er sket samtidig med, at en gammel kending blandt de psykiske lidelser, depression, har været på retur. Antallet af danskere, der er sendt på førtidspension med en diagnose på depression, er i de sidste tre år faldet fra 272 til 187.

Om angst

Sygelig angst optræder, når den uden reel grund styrer vores liv og ædelægger livskvaliteten.

Legemlige symptomer på angst kan være hjertebanken, ondt i maven, svimmelhed, synkebesvær, hedeture og kuldegysninger.

Forskellige angstformer og fobier:

  • Pladsangst, hvor man er bange for store menneskemængder og for at færdes på offentlige steder
  • Socialfobi, hvor man er sygelig angst for at blive kritisk betragtet af andre mennesker i sociale sammenhænge
  • Enkelfobi, for eksempel højdeskræk, flyskræk, vandskræk, tandlægeskræk eller angst for forskellige dyr.
  • Panikangst, hvor man gribes af pludselig angst, der ikke er umiddelbart forklarlig
  • Generaliseret angst, som manifesterer sig i overdrevne bekymringer for, at sygdom, død eller ulykker skal ramme én selv eller pårørende.
  • Tvangstanker og tvangshandlinger, for eksempel et behov for ustandselig at vaske hænder, kontrollere dørlåse osv.

Angst viser sig typisk i voksenalderen. Mange kan styre tvangssymptomerne både på arbejdspladsen og i sociale sammenhænge, selv om livskvaliteten påvirkes negativt. Behandling virker, men bedst ved tidlig indgriben.

Kilde: SIND, Angstforeningen

UDVID

Eksperterne har ikke noget klart svar på det ændrede mønster i de psykiske lidelser, som får danskerne til at kaste håndklædet i ringen og gå på varig pension. Bo Netterstrøm, stressforsker og mangeårig special- og overlæge ved arbejdsmedicinske klinikker, gør dog et forsøg. Han mener, at det er symptomer på stress, der ændrer karakter.  

»Stress kan medføre en belastningstilstand, som ytrer sig med forskellige symptomer, for eksempel depression og angst. Og de har været stigende i nogle år. Men symptombilledet ændrer sig over tid, fordi samfundet ændrer sig. Angsttilfældene stiger, ikke kun fordi arbejdet er blevet meget mere kompliceret end for tyve år siden, men fordi der i dagens Danmark er blevet mange flere ting at forholde sig til. Derfor bliver man forvirret og kan ikke orientere sig. Og så bliver man bange,« siger han.

Dårlig samfundsøkonomi

Samfundsøkonomisk er det imidlertid ikke godt nyt, at angst vinder frem på bekostning af depression, mener Bo Netterstrøm. For det er et problem, det er vanskeligere at gøre noget ved, påpeger han. 

»Der har været meget fokus på depression og tilskud til psykologbehandling af depressive. Derfor er en del tilfælde blevet fanget og behandlet. Når det gælder angst, er der først inden for de seneste år kommet et begrænset behandlingstilbud, og mange er derfor gået med ubehandlede angsttilstande i mange år. Dertil kommer, at praktiserende læger og psykiatere i vid udstrækning kan behandle depression, men finder det meget vanskeligere med angst. Det gør jeg også selv,« siger han.

Ifølge Sundhedsstyrelsens sygdomsbyrderapport for 2015 kostede nye tilkendelser af førtidspension på grund af angst samfundet over tre milliarder kroner i 2015 i form af produktionstab. Der var tale om en stigning på 705 millioner kroner fra 2013.

Men tager man alle udgifter til angst med, for eksempel sygefravær for dem, der kæmper med angst på arbejdsmarkedet, løber samfundsudgifterne op i det tredobbelte, har styrelsen tidligere beregnet. 400.000 voksne danskere lever med en angstlidelse, vurderer Psykiatrifonden.

Rettidig omhu efterlyses

Dem bør der tages hånd om i tide, mener Bo Netterstrøm.

»De fleste angste går bare rundt og har det skidt. De lægger sig ikke ned, men afskærer sig fra alle de ting, som kan forværre deres angst. Det vil sige, at de ikke handler og agerer. Hvis de har gået sådan i flere år, bliver det enormt vanskeligt at behandle sig ud af, fordi det bliver så rodfæstet i deres liv, at de har det, som de har det. Derfor havner de i en situation, hvor pensionen er løsningen for dem, og det er derfor de her tal popper op,« siger Bo Netterstrøm.

Der er ingen vej udenom, mener stressforskeren: Ifølge ham er samfundet nødt til at sætte ind langt tidligere, selv om udfordringen er enorm, og det kræver massiv oprustning af behandlerne.

»Når stress fører til en belastningstilstand, skal der sættes ind, før det udvikler sig til noget kronisk, og folk skal have pension. Men behandlingen er vanskelig og kræver måske en dybere uddannelse i kognitiv adfærdsterapi, hvis den skal hjælpe. Og der er slet ikke behandlere nok. Det er jo flere hundrede tusinde angstramte, det drejer sig om,« påpeger han.  

Angst rammer de sagesløse ofre

Einar Baldursson, arbejdspsykolog og lektor på Aalborg Universitet, efterlyser også bedre behandling. Han er overrasket over, at angst er kommet til at være så dominerende et element i statistikken over førtidspensioner og mener, at det aldrig burde være kommet så vidt.

Min frygt er, at vi taler om mennesker, som aldrig nogensinde er blevet behandlet. Man giver jo primært førtidspension til dem, man ikke har tiltro til kan yde noget produktivt. Einar Baldursson, arbejdspsykolog

»Det lyder besynderligt, at så mange får førtidspension på grund af angst. Det burde ingen gøre. Det lyder som om, at der er noget riv, rav ruskende galt med den behandlingsmæssige indsats. Min frygt er, at vi taler om mennesker, som aldrig nogensinde er blevet behandlet. Man giver jo primært førtidspension til dem, man ikke har tiltro til kan yde noget produktivt. I forhold til dem er behandlings- og afklaringsindsatsen sundhedsfagligt ofte meget, meget ringe,« mener han.

Einar Baldursson forklarer den voksende angst med de store forandringer, både arbejdspladserne og samfundet som helhed er kastet ud i. Hvor depression er en sammenbruds-reaktion hos personer med stort ansvar og involvering i forandringerne, er angsten mere fremherskende hos dem, der passivt bliver hvirvlet med i forandringerne uden at kunne gøre noget ved dem, mener han.

»Vi er inde i en periode med nye stressreaktioner. I den klassiske stressteori opererer man med to adfærdsstrategier: kamp eller flugt. Men der er også to andre: at spille død eller at ’fryse’, fortæller han.

Når man ’fryser’ sætter hjernen ifølge Einar Baldursson mange ressourcer af til observationer og indsamling af informationer. Informationer, man ikke nødvendigvis handler på. Man kommer i en anspændt, frygtsom og passiv tilstand, hvor det handler om at finde ud af, hvad der er på færde og hvad den større plan med det hele er.

»Du føler dig truet og føler ikke, at du kommer nogle steder. Du kan måske lige nøjagtig klare dig hen ad vejen, men opnår aldrig stabilitet og overblik over, hvor du er, og hvad der venter. Psyken er hele tiden bange for noget, som man ikke kan gøre noget ved. Så er det, du får sværere og sværere ved at træffe beslutninger, og du bliver usikker og nervøs for flere og flere ting og begynder at udvikle fobier,« lyder arbejdspsykologens forklaring.      

Der skal sættes ind i barndommen

Arbejdsmarkedet spiller en meget væsentlig rolle i forhold til det skræmmende store antal danskere, som førtidspensioneres med angst. Men hvis vi vil problemet til livs, bliver vi også nødt til at se på de forudsætninger, vi hver især har med, når vi går ind på arbejdsmarkedet.

Det mener leder af Center for Angst, professor MSO på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Barbara Hoff Esbjørn. Man ved nemlig, at hovedparten af voksne med angst har haft tilbøjeligheder i den retning allerede som børn.  

»Nogle er mere disponerede for angst end andre. Vi ved, at man er mere disponeret, hvis man har været meget hæmmet og genert som barn, hvis man har haft angst og depression i familien og hvis man er tilbøjelig til at overfokusere på alle mulige trusler og altid ser, hvor det kan gå galt. Betragter glasset som halvtomt i stedet for halvfyldt,« siger hun.

Derfor efterlyser Barbara Hoff Esbjørn en styrket indsats for ængstelige børn.

Når man er angst er man typisk bange for alt nyt og afviser alt ukendt. Det betyder, at man ikke giver sig kast som iværksætter, tager en ny uddannelse eller søger et andet job – alt det, der efterlyses politisk. Barbara Hoff Esbjørn, psykologiprofessor

»Vi ved, at angst er den hyppigste psykiske vanskelighed i barndommen. 10 procent af en børneårgang har problemet. Så når vi ikke sætter ind dér, giver vi de fem- og ti-årige tyve år ekstra til at udvikle sig til ængstelige voksne. Og det er meget vanskeligt at lave sig om som voksen, mens man godt kan ændre på noget, der har generet én i et par år,« mener hun.

Ved at lade stå til i forhold til de ængstelige børn skyder samfundet sig selv i foden, mener professoren.

»Ved at gå med en lidelse hele livet lærer man jo at være på en bestemt måde. Man afviser de udviklingsmuligheder, der er. Når man er angst er man typisk bange for alt nyt og afviser alt ukendt. Det betyder, at man ikke giver sig kast som iværksætter, tager en ny uddannelse eller søger et andet job – alt det, der efterlyses politisk,« påpeger Barbara Hoff Esbjørn.  

Tyren skal tages ved hornene

Grebet rigtigt an, er behandlingsmulighederne gode, vurderer hun. Det handler om terapi, hvor man går direkte efter, hvordan en persons tanker, adfærd og følelser hænger sammen og så går i kødet på det, der fremkalder angsten.  

Princippet er det stik modsatte af det, der praktiseres, når ængstelige personer beskyttes af deres omgivelser mod situationer, de er bange for. 

»Nogle er overperfektionistiske og lider af en angst for at begå fejl. De har de mest katastrofale tanker om, hvordan det ville gå, hvis det skulle ske. Folk ville grine ad dem, de ville blive fyret eller i hvert fald aldrig få en betydelig opgave igen. Men herregud, jeg laver også fejl, og det er da lykkedes mig at blive professor. Så der må man udfordre angsten og eksperimentere med at snige en fejl ind, næste gang vedkommende afleverer noget til chefen,« forklarer Barbara Hoff Esbjørn.

Under alle omstændigheder mener hun, at det er en falliterklæring, når så mange skal førtidspensioneres med angst.

»Mit motto er, at hvis du har kronisk angst, er det fordi, du ikke har mødt den rette terapeut endnu,« siger hun.

Travlt på den forkerte måde

I Dansk Psykolog Forening betragter formand Eva Secher Mathiasen angst som en ofte stressrelateret lidelse, men understreger at stress og travlhed ikke er det samme. Hun mener ikke, at travlhed i sig selv er årsagen til de mange danskeres angst. Problemet er, at vi har travlt med det forkerte, og det kan man blive syg af, påpeger hun. 

»Styringen af for eksempel den offentlige sektor betyder, at mange har travlt med at nå en masse, som i bund og grund er spild af tid, og ingen parter tager positivt imod. De har travlt med IKKE at være betydningsfulde for nogen, og afkastet af deres arbejde er ikke væsentligt,« siger hun.

Hun tænker på især omsorgsarbejdere, som er underlagt detailstyring og kontrol, og som ikke bare kan være ligeglade med, at deres indsats ikke matcher behovet hos brugerne.

Forskningen er éntydig: Det er psykologbehandling, der virker for langt, langt de fleste. Den reducerer symptomer, men har også - modsat medicin - den fordel, at den virker forebyggende, fordi den gør personen livsduelig i forhold til næste gang, livet bliver svært. Eva Secher Mathiasen, formand, Dansk Psykolog Forening

»De bliver bedt om at løse opgaver på en måde, der ikke virker. Og de bliver hele tiden konfronteret med, at det ikke virker, fordi de er i kontakt med dem, der har behov for det, de kan. Det er meningsløst arbejde og belastende hele tiden at opleve, at nogle lider skade af, at de ikke må gøre deres arbejde ordentligt,« siger Eva Secher Mathiasen.

Vi skal imidlertid ikke affinde os med, at angst skubber så mange ud af arbejdsmarkedet, som det er tilfældet, mener psykologformanden. Hun synes, vi skal drage ved lære af de gode erfaringer, Danmark har med behandling af depression, og overføre dem til behandlingen af angst.

Angstramte må stå i kø til behandling

Den positive udvikling, vi har opnået de senere år med færre førtidspensionister på grund af depression, er nemlig opnået samtidig med, at udviklingen på verdensplan går i modsat retning. Og bare siden 2013 har udviklingen betydet samfundsbesparelser på mindst 300 millioner kroner, påpeger hun.

»Det er den samme type behandling, der virker mod både depression og angst, så længe der er tale om lidelser i lette til moderate stadier. Forskningen er éntydig: Det er psykologbehandling, der virker for langt, langt de fleste. Den reducerer symptomer, men har også - modsat medicin - den fordel, at den virker forebyggende, fordi den gør personen livsduelig i forhold til næste gang, livet bliver svært,« siger Eva Secher Mathiasen.

Problemet er bare, at mens alle depressionsramte over 18 år har kunnet få tilskud til psykologbehandling siden 2012, er kun angstramte mellem 18 og 38 år berettiget til tilskud. Det forhold rummer ifølge Eva Secher Mathisasen en stor del af forklaringen på, at depression og angst udvikler sig i hver sin retning i forhold til tilkendelser af førtidspension.

»Der er andre faktorer, der gør sig gældende. For eksempel, at depression kan være mere synlig for omgivelserne end angst. Angsten kan være knyttet til bestemte situationer, hvor man er alene, og andre ikke oplever den. Det gør, at depressionsramte oftere vil blive prikket på skulderen og spurgt, om de ikke har brug for mere hjælp, end de nærmeste kan give. Men vi er ret sikre på, at bedre adgang til psykologbehandling er medvirkende til de færre førtidspensioner på grund af depression,« siger hun.

Langt under fem procent behandles

Ydermere er der et økonomisk loft for psykologordningen i dag, der betyder, at der årligt kun kommer 10.900 i behandling for angst. Det svarer til langt under fem procent af de danskere, der lever med angst. Af samme grund er ventetiden til angstbehandling fordoblet siden 2012. Det er dårligt købmandsskab, mener Eva Secher Mathiasen.

»Angst koster samfundet så ustyrligt mange penge: 9,3 milliarder kroner om året, har Sundhedsstyrelsen beregnet, når man ud over førtidspension også ser på andre overførselsindkomster og for eksempel sygefravær. Det er helt unødvendigt, fordi den er rimelig ukompliceret og i øvrigt meget billigere at behandle, hvis den bliver taget i opløbet. Og samtidig går rigtig mange rundt og har det skidt. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,« mener hun.