Partilederrunde

Anders Samuelsen: Fagbevægelsen har opfundet social dumping for at skabe angst

Af | @GitteRedder
| @MarieHeinPlum

Lavere skat og lavere lønninger skal skabe vækst og få 250.000 danskere væk fra offentlig forsørgelse, mener Liberal Alliance. Anders Samuelsen flyver hellere end gerne med Ryanair og mener, at fagbevægelsen har opfundet ordet social dumping for at skabe angst i danskerne og lukke ned for globaliseringen.

Konkurrence er sundt og betyder eksempelvis, at en helt almindelig dansk arbejderfamilie i dag har mulighed for at flyve til London på weekendtur, mener Anders Samuelsen.

Konkurrence er sundt og betyder eksempelvis, at en helt almindelig dansk arbejderfamilie i dag har mulighed for at flyve til London på weekendtur, mener Anders Samuelsen.

Foto: Søren Bidstrup, Scanpix

Det er kun sundt, når polakker, litauere og andre østeuropæere arbejder til lave lønninger herhjemme og dermed presser danske løn- og arbejdsforhold. Konkurrence er en god ting og udtryk for, at globaliseringen virker på allerbedste vis, mener Anders Samuelsen.

»Jeg har simpelt hen endnu ikke forstået, hvad social dumping går ud på. Hvor stort omfang har det i Danmark? Det er jo nærmest ikke-eksisterende,« siger Liberal Alliances partileder.

Efter et kanonvalg, hvor mere end en kvart million vælgere satte deres kryds ved LA, er Anders Samuelsen i hopla og siger tingene lige ud af posen.

Vi taler meget om det der social dumping. Det er ét af de bedst opfundne ord til at skabe angst i danskerne, men når det kommer til stykket, er der ikke rigtig nogen, der ved, hvad det er.

Mærkesagerne er lavere skat, mere vækst og færre danskere på offentlig forsørgelse. Og hvis lavere skatter går hånd i hånd med dæmpet lønudvikling, er det løsningen for Danmark snarere end problemet, lader han forstå. I det hele taget anerkender Anders Samuelsen slet ikke social dumping som en udfordring for det danske arbejdsmarked, fortæller han under et interview med Ugebrevet A4 på sit kontor på Christiansborg.

»Vi taler meget om det der social dumping. Det er ét af de bedst opfundne ord til at skabe angst i danskerne, men når det kommer til stykket, er der ikke rigtig nogen, der ved, hvad det er. Det er jo ikke sådan, at det vælter rundt i aviserne hver dag med eksempler på social dumping. Det er nok et tegn på, at det er begrænset, hvad der foregår på ulovlige vilkår,« siger han.

Social dumping er næppe særlig udbredt

Anders Samuelsen tilføjer straks, at han selvfølgelig er imod, hvad der ikke foregår efter bogen på danske byggepladser, slagterier, gartnerier og andre arbejdspladser. Han tror bare ikke, at der er særlig meget fifleri med lønsedler og underbetaling.

Du mener, at nogen har opfundet ordet social social dumping. Hvem?

»Jamen, det tror jeg da er fagbevægelsen«.

Hvorfor har fagbevægelsen gjort det?

»For at skabe angst. For at vi skal få en eller anden fornemmelse af, at nu kommer østeuropæerne og æder os. Og derfor må vi hellere stoppe globaliseringen og bare lukke ned og alle sammen sidde og sy tøj i Vestjylland«.

Hvad med den polske håndværker, der arbejder på en dansk byggeplads til 60 eller 70 kroner i timen. Er det et problem?

»Jamen, hvor meget er der af det? Vi ved det jo ikke, og det er næppe så udbredt, som vi gerne vil gøre det til«.

Vi græder jo ikke over jyske syersker

Anders Samuelsen, der trådte sine politiske barnesko hos Radikale, tøver i dag ikke med at bruge vendinger, som flertallet af partier på Christiansborg samt hele fagbevægelsen betegner som ultraliberale. Han omfavner globaliseringen og er overbevist om, at det er derfor de unge vælgere strømmer til partiet.

De jyske syersker blev udsat for social dumping og mistede deres job, fordi nogen overtog deres arbejde til en lavere løn. Det går vi ikke og græder over i dag.

Og han er stensikker på, at de unge CBS-studerende og maskiningeniøren på Hjarnø, der har stemt på ham, ikke vil leve af at tråde symaskiner men ser den globale konkurrence som en mulighed frem for en trussel.

»Husk lige på, at de jyske syersker blev udsat for social dumping og mistede deres job, fordi nogen overtog deres arbejde til en lavere løn. Det går vi ikke og græder over i dag.  Vi taler jo ikke om, at alle skal ud og sy på den jyske hede igen. Vi kæmper ikke en kamp for at få flere til at leve af at sy i Jylland. Det er ikke smart at gøre det,« fastslår han.

Efter valgsejren har Anders Samuelsens fået nyt kontor, og der er stadig et flytterod af papkasser. Men fladskærmen er hængt op på væggen, så den 48-årige partileder kan følge med i den evige nyhedsstrøm på tv.  Han peger på sit Panasonic-tv og konstaterer, at den fladskærm jo heller ikke er produceret i Struer og købt i dyre domme, fordi man som dansker føler sig forpligtet til at støtte danske Bang & Olufsen.

»Når socialdemokrater og SF’ere skal finde et fladskærmstv er det heller ikke produceret i Struer men et andet sted i verden. De finder også et billigere tv. Det er konkurrence, og sådan er markedet. Den her Panasonicskærm  er jo produceret til en helt vildt lavt løn. Er det social dumping? Danmark kan jo ikke slutte sig omkring sig selv,« siger han.

Ja tak til Ryanair, Uber og Airbnb

Folk, der går på arbejde, skal ifølge Anders Samuelsen kunne leve af det og leve et godt liv. Men en dansk smed, sosu-assistent eller chauffør kan da sagtens leve godt af en lavere løn, hvis skatten følger med ned, påpeger han. I det hele taget ser han ingen faresignaler ved dereguleringen af arbejdsmarkedet og flere og flere, der arbejder uden overenskomst og på kortidskontrakter eller deltid.

»Jeg kan ikke se, at det er farligt. Vi kan jo ikke låse det hele fast, som om vi levede omkring 1970. Var det et bedre samfund dengang?« spørger han.

Ja, jeg har fløjet med Ryanair, ligesom Villy Søvndal og andre gode folk.

Nej, for dengang kunne Anders Samuelsen ikke bade i Horsens Fjord på grund af forurening, og ligesom for mange andre danskere var en flyrejse udenfor hans økonomiske rækkevidde. I dag kan Anders Samuelsen hoppe i fjorden derhjemme og bagefter kører til Billund og flyve på ferie med et lavprisselskab som Ryanair.

»Ja, jeg har fløjet med Ryanair, ligesom Villy Søvndal og andre gode folk,« driller han og pirker til den politiske korrekthed, som han ikke kan holde ud.

Konkurrence skaber muligheder

Ingen ønsker ifølge Anders Samuelsen at vende tilbage til dengang, hvor kun de allerrigeste havde råd til en flybillet.

»I dag kan en helt almindelig dansk arbejderfamilie komme af sted på weekendtur til London til fornuftige penge, og det er da en velstandsstigning og et kæmpe gode,« siger han.

Men hvad så med stewardessen, der arbejder til meget lav løn og ikke har ret til for eksempel løn under sygdom? Den kamp mener han, at fagbevægelsen selv må tage.

»Det er ikke noget jeg som politiker skal blande mig i. Men det er ikke sikkert, at der er lige så mange danskere, der skal arbejde i luftfarten som i dag. Og jeg vil bare lige minde om, at arbejdsløsheden er heller ikke steget i Herning, fordi de ikke længere syr tøj. De har bedre job, højere lønninger og der er opstået nye muligheder,« bedyrer han.

Fagbevægelsen skal da tage kampen for at sikre ordnede forhold, men på et realistisk niveau. Men de bliver også nødt til at redefinere deres egen rolle.

Hvis Ryanair udkonkurrerer danske flyselskaber med lavere lønninger, vil Anders Samuelsen ikke begræde det, for stewardessen skal nok finde et nyt job. Også det alternative taxa-selskab, Uber, bliver hilst hjerteligt velkommen. Og Airbnb, hvor private udlejer deres boliger. Hele tiden dukker der nye tjenester og varer op på hylderne, som Anders Samuelsen ser som opfindsomhed og sund konkurrence.

»Vi skal da heller ikke forbyde Airbnb, fordi den private udlejning går ud over dem, der arbejder på hotellerne i dag. Nej, aldrig. Det skaber bare andre muligheder. Det er jo velstand og ikke fattigdom, siger han.

Smæk til fagbevægelsen

På mange måder mener Liberal Alliance, at fagbevægelsen hænger fast i fortiden i sine svar på, hvordan man tackler de nye udfordringer.

»Fagbevægelsen skal da tage kampen for at sikre ordnede forhold, men på et realistisk niveau. Men de bliver også nødt til at redefinere deres egen rolle. Hvordan skal de selv finde ud af, for jeg er ikke fagforeningsmand. Fagbevægelsen tænker nok lidt for traditionelt i stedet for at se deres rolle i forhold til, hvordan arbejdsmarkedet ser ud i dag,« siger han.

Liberal Alliance vil have Danmark ind på et reformspor, hvor en kvart million danskere flyttes fra offentlig forsørgelse over i beskæftigelse. Derfor er partiet en varm tilhænger af Venstre-regeringens bebudede jobreform, der blandt andet ved at skære i kontanthjælpen skal tvinge flere ud på arbejdsmarkedet.

»Relativt set handler det om at øge ligheden, hvis vi får flere i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse, « siger han og understreger, at det også er en af grundene til at dagpengesatserne ikke må stige, når man i efteråret skal til at forhandle et nyt dagpengesystem.

Kortere dagpengeperiode

Anders Samuelsen er bange for, at man skruer et dagpengesystem sammen, der fastholder folk på dagpenge frem for at skubbe dem ud i job.

Der var en gang, hvor dagpengeperioden reelt var 18 år, så seks år, så fire år. Og nu er den så to år. Hver gang får vi at vide, at det bliver en social massegrav.

Selvom Liberal Alliance ikke har en fiks og færdig dagpengemodel  i skuffen, gør han det klart, at partiet ikke har noget imod at kigge på dagpengeperioden. Altså ikke en længere men en kortere periode.

»Det er meget interessant at kigge på perioden. Der var en gang, hvor dagpengeperioden reelt var 18 år, så seks år, så fire år. Og nu er den så to år. Hver gang får vi at vide, at det bliver en social massegrav. For os er det afgørende, at det er en midlertidig ydelse, og at satserne ikke må være højere end i dag,« siger han og fremhæver, at dagpengesystemet skal være effektivt.

At lavere skatter og dæmpet lønudvikling giver en velstandsstigning er ikke noget, partiformanden har hevet ud af den blå luft. Som den passionerede globalist han er, lader han sig inspirere af de omkringliggende lande. I modsætning til de andre partier, som, han mener, er låst fast i et system, hvor de nægter at lære af andre,  vender Liberal Alliance i høj grad blikket ud mod verden.

Sverige er forbillede

Særligt Sverige rangerer højt blandt forbillederne. Både når det kommer til skattetryk, niveauet på de sociale ydelser og løn.

»Hvis vi herhjemme har 250.000 flere på overførselsindkomst end i Sverige, er det så fordi, vi er så meget mere syge end svenskerne,« spørger han.

Svaret er ifølge Anders Samuelsen nej.  Han undrer sig over, at danske politikere ikke påtager sig ansvaret ved med reformer at få folk væk fra overførselsindkomster.

»Det er vores forbandede pligt som politikere at sørge for, at de kommer i arbejde. Det er ikke socialpolitik bare at give dem nogen penge. Det er i hvert fald ikke velstandspolitik.  Vi bremser folk i at lave velstand for dem selv,« fastslår han.

Derfor er målet at få en kvart million kontanthjælpsmodtagere og andre på overførselsindkomst sluset ud på arbejdsmarkedet ved at sætte både løn og skatter ned. Her skeler partiformanden også til skatteparadiset Schweiz som han menerer bedre til at lade borgerne skabe deres egen velstand uden at velfærden går fløjten. Folk i Schweiz kommer stadig på hospitalet, når de er syge, og beskæftigelsesgraden er højere, og miljøet renere, selvom landet ikke har samme skattetryk som i Danmark, påpeger han.

»Danmark konkurrerede engang med Schweiz om at være et skatteparadis. Det var socialdemokrater som H.C. Hansen (tidligere statsminister, red.) stolte af, for det vidste man skabte vækst. Men man valgte så at gå i en anden retning og sætte skatterne op, og nu taber vi mange flere mennesker i en socialpolitisk katastrofe, end vi gjorde dengang,« siger han.

Lavere topskat øger arbejdsstyrken

Ambitionen om lavere skatter var også hovedkravet fra hans liberale parti, da der skulle forhandles et regeringsgrundlag, som Anders Samuelsen kunne nikke til.  Med megen insisteren lykkedes det partiet at få skrevet topskattelettelser på fem procentpoint ind i regeringsgrundlaget, så det ikke kun er bunden, der mærker aftrykket fra en blå regering. Et krav, som han er stålsat på, at Venstre gennemfører næste år, hvis ikke Lars Løkke med hans ord vil ’vælte sig selv’.

Den danske debatform minder mig om Nordkorea. Her får man lov at leve i fred, hvis man ikke sætter spørgsmålstegn ved den store leder. Sådan er det også herhjemme. Her er det bare den store velfærdsstat, man ikke må sætte spørgsmålstegn ved.

»Vi skulle nærmest vride armen om på ryggen af Venstre for at få det med. Men det var vigtigt at stå fast, for ellers risikerer man at ende i en konservativ situation, hvor folk bare tror, de kan trampe hen over os. Det kan man selvfølgelig ikke. Vi er jo ikke Enhedslisten«.

Danmark minder om Nordkorea

I et land som Danmark, hvor størstedelen af vælgerne stemmer på Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti, føler den liberale leder, at man bliver anklaget for at være usolidarisk og ude på at smadre samfundet, bare man er lidt kritisk over for den måde, vores velfærdsstat er indrettet på.

»Den danske debatform minder mig om Nordkorea. Her får man lov at leve i fred, så længe man ikke sætter spørgsmålstegn ved den store leder. Sådan er det også herhjemme. Her er det bare den store velfærdsstat, man ikke må sætte spørgsmålstegn ved,« siger han.

På den måde ser Anders Samuelsen sit parti som et, der forsøger at bryde med gamle tabuer. Ifølge ham har de andre partier en dårlig vane med at tale ned til folk og sprede frygt for på den måde at fastholde  eksisterende strukturer.

»Hvis man taler nok ned til folk og gør dem nok angste, flytter de sig bare mellem Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet. De vinder ved at tale dårligt om hinanden og lave skræmmekampagner. Men der er folk, der er trætte af den gamle retorik«.

De optimistiske unge

Her er det særligt de unge, partiformanden henviser til. Seneste måling viser, at 20,9 procent af de unge under 34 år ville stemme Liberal Alliance, hvis de skulle i stemmeboksen i morgen. Ifølge ham bunder tiltrækningen i, de ikke gider al den negative snak om social dumping, udlændingeproblemer og en smulrende velfærdsstat. De er optimister som ham selv og vil hellere høre om muligheder frem for begrænsninger. For dem virker parties ukomplicerede løsninger som et frisk pust i den til tider tunge politiske debat.

»Vi taler et sprog, de kan forstå uden at tale ned til dem. De ved godt, at bare fordi vi sætter skatten ned, så ender folk ikke med at dø på gaden. De er globalt orienterede og ikke bundet af gamle konventioner om, hvad man må og ikke må«.