Anarki i ældreplejen

Af | @MichaelBraemer

Frit valg har på bare ét år skabt kaos og anarki i ældreplejen, og det bliver kun værre, siger Kirsten Normann, formand for FOA i Århus. Raske ældre vælger i stort tal private firmaer og efterlader den kommunale ældrepleje tilbage med de krævende og besværlige opgaver, stadig mere begrænsede ressourcer, sammenbrudte medarbejdere og pårørende, der fuldt berettiget fører sig frem med kritik af mangelfuld pleje.

Det skulle være så godt, da Folketinget i 2002 vedtog at indføre frit valg på ældreområdet. Alle ældre borgere, der modtog hjemmepleje eller hjemmehjælp, skulle have mulighed for at vælge kommunen fra og i stedet få et privat firma til at komme i deres hjem. 500 millioner kroner fik kommunerne tilsammen for at gennemføre ordningen og i det hele taget give området et løft.

Nu – godt et år efter at ordningen trådte i kraft 1. januar 2003 – viser en undersøgelse, som Ældre Sagen offentliggjorde i den forløbne uge, at 40 procent af hjemmehjælperne mener, at serviceniveauet er forringet de seneste år, og 70 procent af hjemmehjælperne mener, at mangel på tid er det største problem. 48 procent af de pårørende er enige og siger, at hjemmehjælperne har for lidt tid. Kun 17 procent af de pårørende er tilfredse med hjemmeplejen, som den er.

De holdninger kender Kirsten Normann, formand for Forbundet af Offentlig Ansatte (FOA) Århus, kun alt for godt. Hun bruger imidlertid ikke procentsatser, men til gengæld dramatiske udtryk som »anarki« og »kaos« for at beskrive den udvikling, som frit valg har sat i gang på ældreområdet.

Næppe mange vil overraskes over, at hun som repræsentant for offentligt ansatte udtrykker sig kritisk omkring en ordning, der har givet private firmaer adgang til et område, hvor hendes medlemmer tidligere havde monopol. Men det er nu ikke så meget det, at de private firmaer »stjæler« et voksende antal kunder, der ophidser Kirsten Normann. Hun er derimod foruroliget af mønstret i kundeflugten, de praktiske og ressourcemæssige problemer, det har skabt, og de skræmmende perspektiver, hun ser i ordningen.

»Hvor vi tidligere har prioriteret de svage i ældreplejen, ser vi nu, at stærke fru Hansen prioriterer sig selv på bekostning af svage hr. Pedersen. Og den udvikling vil tage yderligere fart, uden at vi kan gøre noget ved det. Hvor vi for bare to år siden diskuterede faglighed og udviklingen af en værdig ældrepleje, er det helt andre ting som konkurrencehensyn og minuttyranni, der er styrende for vores arbejde i dag,« siger Kirsten Normann.

Udviklingen går stærkt

400 ud af de 10.000 hjemmehjælpsmodtagere i Århus har foreløbig valgt private firmaer til at levere servicen. Ikke noget stort antal, men udviklingen går stærkt, fortæller FOA-formanden, som forudser, at størstedelen af den praktiske hjælp som tøjvask, indkøb, rengøring og lignende er overtaget af den private sektor i løbet af få år. Kommunen vil stå tilbage med de tunge og krævende plejeopgaver, som de private firmaer kun sjældent byder på.

citationstegnDet er selvfølgelig enormt surt at få elendigheden rullet op for åben skærm. Men med de nuværende forhold er det kun et spørgsmål om tid, før det sker igen. Der er simpelthen ikke de nødvendige medarbejdere til rådighed for, at vi kan levere varen på en fagligt forsvarlig og værdig måde.

 

Den udvikling har allerede vist sig betænkelig, fordi den praktiske hjælp tidligere var den »buffer«, som den kommunale hjemmehjælp brugte for at få tingene til at hænge sammen.
»Hvis vi vurderede, at det var bedre, at hr. Pedersen kom op om morgenen end om eftermiddagen, hjalp vi ham, før vi tog ud og gjorde rent hos fru Hansen.

Men nu kan fru Hansen gå til et privat firma og insistere på hjælp fra morgenstunden. Når der opstod et akut tilfælde med én, der var faldet og havde brækket et ben, var det jo heller ikke sådan, at der sad én stand by for at tage med på hospitalet. Det blev klaret ved, at en hjemmehjælper forlod noget, der måske var knap så livsvigtigt,« fortæller Kirsten Normann.

Hun mener, at der allerede med den nuværende sammensætning i den kommunale hjemmehjælp er brug for et beredskab til at sætte ind i akutte situationer. En foranstaltning, der enten vil fordyre ældreplejen, eller – med den nuværende økonomi – gradvis vil forringe hjemmehjælpen i takt med, at flere af de forholdsvis selvhjulpne ældre går over til private firmaer.

Frit valg har i det hele taget gjort op med fleksibiliteten i den tidligere økonomistyring, der populært beskrevet bestod i, at politikerne kastede en pose penge på bordet med besked om, at for det beløb forventede de dét og dét serviceniveau. Var der en hjælpeløs ældre, der krævede noget ekstra, blev det tilgodeset ved, at man løb lidt hurtigere på en andens indkøb.

»På den måde arbejdede vi faktisk over evne. Det har vist sig nu, hvor der i forbindelse med frit valg er lavet minutiøse udregninger af, hvor meget tid der skal bruges på forskellige opgaver i ældreplejen. Flere forskellige såkaldte plejetyngdemålinger har vist, at der slet ikke har været ressourcer i den århusianske hjemmepleje til at klare de opgaver, der blev forventet af den.

Derfor har kommunen nu blandt andet måttet nednormere to timers rengøring hver fjortende dag til 80 minutter i stedet,« siger Kirsten Normann.

»En undersøgelse, som Det Kommunale Kartel har lavet for nylig, viser også, at antallet af hjemmehjælpstimer per bruger er faldet med ni minutter om ugen, siden frit valg blev indført,« påpeger hun.

Plejehjemmene rammes også

Kvaliteten af plejen på kommunens plejehjem har også lidt skade som følge af frit valg, beklager FOA-formanden. Plejehjemmene er ganske vist ikke omfattet af ordningen, men er ifølge århusiansk tradition også lokale centre, hvorfra hjemmehjælperne sendes ud til de ældre, der skal have hjælp i deres eget hjem. Og for at være konkurrencedygtige i forhold til de private leverandører er der nu sat en udvikling i gang, hvor der bliver flyttet ressourcer fra plejehjemmene til hjemmehjælpen.

Forringelserne har været uundgåelige og mærkbare, og hverken pårørende eller medier har tøvet med at rette skytset mod personalet i ældreplejen, når skandalerne er sket, og ældre er blevet glemt eller forsømt. Forhold, som Kirsten Normann på ingen måde prøver at bortforklare.

»Det er selvfølgelig enormt surt at få elendigheden rullet op for åben skærm. Men med de nuværende forhold er det kun et spørgsmål om tid, før det sker igen. Der er simpelthen ikke de nødvendige medarbejdere til rådighed for, at vi kan levere varen på en fagligt forsvarlig og værdig måde. De pårørendes utilfredshed er berettiget, og det er naturligt, at anklagerne bliver rettet mod os. Men jeg synes, at politikerne skulle være lidt varsomme med at love bod og bedring uden samtidig at tilføre området de nødvendige ressourcer,« siger hun.

citationstegnJeg tror ikke, at nogen politiker med hånden på hjertet vil sige, at den raske fru Hansen skal have hjælpen før den dårlige hr. Pedersen. Men man har altså skabt en situation, hvor det er fru Hansen, der bestemmer, og det er et skræmmende perspektiv.

For hver gang sjusk og elendighed i hjemmeplejen har været et tema i den offentlige debat, har man fra kommunens side i stedet reageret med øget kontrol, fortæller FOA-formanden. Hun mener, at hjemmehjælpen ville have bedre af, at man frigjorde nogle ressourcer ved at rive de ledelseshierarkier ned, der efterhånden er opbygget. Og at man som udgangspunkt begyndte at tro på, at de ansatte både kan og vil løse de opgaver, der er vedtaget.

»Vi behøver ikke tre-fire ledere og endeløse evalueringer og kontrolforanstaltninger. Århus kommune har for eksempel 500 sygeplejersker ansat med meget få opgaver i hjemmene.

Resten af tiden bruger de på at dokumentere det arbejde, hjemmehjælperne i forvejen har været ude og lave. I virkeligheden er det jo bare et spørgsmål om at udstyre hjemmehjælperne med en bærbar computer,« mener hun.

Sammenbrud blandt ansatte

Syv ansatte i den kommunale ældrepleje brød sidste år sammen og måtte have psykologhjælp for at komme til hægterne igen. De udgør kun toppen af et isbjerg bestående af frustration og utilstrækkelighedsfølelse, fortæller Kirsten Normann. Når vilkårene for at gøre et fagligt forsvarligt stykke arbejde forringes samtidig med, at pårørende og medier sætter kritisk fokus på éns indsats, så kan presset let blive uudholdeligt i et fag, der i forvejen var kendt for nedslidning og personaleflugt.

Kirsten Normann er ikke i tvivl om, at regeringens dagsorden med frit valg er at undergrave det velfærdssamfund, vi har. Det snedige er, for hende at se, at de får borgerne til at gøre det for sig.

»I virkeligheden løser borgerne jo opgaven for dem. De har skabt det rene anarki på ældreområdet, som får de ældre til at vælge offentlige tilbud fra, og er i gang med at gøre noget tilsvarende på børnepasningsområdet. De lokale politikere har mistet prioriteringen i ældreplejen.

Jeg tror ikke, at nogen politiker med hånden på hjertet vil sige, at den raske fru Hansen skal have hjælpen før den dårlige hr. Pedersen. Men man har altså skabt en situation, hvor det er fru Hansen, der bestemmer, og det er et skræmmende perspektiv. Så jeg synes, der skal sadles om,« siger hun.

Når det nok alligevel ikke sker, mener Kirsten Normann, det i det mindste må være et rimeligt krav, at kommunen og de private firmaer får lige vilkår at konkurrere på. Som det er nu, kan de private firmaer lokke kunderne til med tilbud om tillægsydelser som vinduespolering eller gratis rengøringsmidler.  Den kommunale ældrepleje må ikke engang tilbyde ekstraydelser mod betaling.

»Der er stor sandsynlighed for, at vi bliver udkonkurreret, hvis vi ikke får mulighed for at give de samme tilbud. I hvert fald i de områder, hvor der er råd til tillægsydelserne. For det er også et billede, der begynder at tegne sig: At de private firmaer vinder frem i velbjærgede områder, men ikke i de socialt belastede områder. Det er indlysende, hvad det betyder for det fremtidige pres på den kommunale hjemmepleje,« siger Kirsten Normann.