ET ÅR EFTER

Analyse: Løkke-regeringen har været god for borgerne i Nordsjælland

Af

Efter et år på magten og et løfte om at skabe balance mellem land og by, har flere af regeringens tiltag haft den stik modsatte effekt. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Venstre og Dansk Folkeparti afviser kritikken.

Regeringens politik giver til borgerne i Nordsjælland, mens Vestegnen og landdistrikterne mister. Det er konklusionen i en analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd. Vrøvl, mener Venstre og DF.

Regeringens politik giver til borgerne i Nordsjælland, mens Vestegnen og landdistrikterne mister. Det er konklusionen i en analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd. Vrøvl, mener Venstre og DF.

Foto: Scanpix

I slutningen af juni er det et år siden, at vælgerne satte Venstre på regeringsposten. Sammenhængen mellem land og by var et af de store emner under valgkampen, og i regeringsgrundlaget lovede Venstre at arbejde for udvikling uden for de største byer og i landdistrikterne.

Men en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) konkluderer, at det i høj grad er borgerne i København og Nordsjælland, der har vundet på regeringens politik.

»Regeringens løfte om at gøre noget for landdistrikterne er mere ord end handling. Man kan godt få øje på nogle politiske initiativer, men det, man har gennemført, trækker den anden vej,« siger direktør i AE Lars Andersen.

Det er blandt andet kontanthjælpsloftet, fastfrysningen af grundskylden og håndværkerfradraget, der ifølge analysen er geografisk skæve.

I Tønder betyder fastfrysningen af grundskylden for eksempelvis, at en husejer i gennemsnit sparer 30 kroner om året. I Lyngby-Taarbæk er det 1.690 kroner.

Den kan reddes endnu. Men det afhænger af, hvordan det bliver ført tilbage. Bliver det ført tilbage til kommunernes serviceopgaver eller går det til skattelettelser Lars Andersen, Direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Analysens konklusioner vidner ifølge Socialdemokratiets landdistrikts- og ø-ordfører, Magnus Heunicke, om, at regeringen gør ondt værre.

»Vi har en regering, som ikke bare sidder på hænderne, men aktivt i sin fordelingspolitik har sat turbo på den skævvridning, som vi har sloges mod i lang tid,« siger Magnus Heunicke.

Men regeringspartiet kan slet ikke se sig selv i kritikken.

»Regeringen er kommet med 120 initiativer, der skal styrke balancen mellem land og by. Den tidligere regering kom ikke med ét eneste reelt forslag,« fastslår landdistrikts- og ø-ordfører for Venstre, Thomas Danielsen.

Heller ikke Dansk Folkeparti kan se problemer i de tiltag, de har lagt stemmer til.

34.500 stillinger risikerer at forsvinde

En af hovedpointerne i analysen er, at omprioriteringsbidraget kan komme til at betyde tab af langt flere offentlige job, end regeringens udflytning af statslige arbejdspladser tilføjer til landdistrikterne.

I alt vil 3.900 statslige arbejdspladser blive rykket fra hovedstadsområdet til områder uden for de store byer. Det skal ifølge planen medvirke til at skabe større aktivitet i hele landet.

Men ifølge AE's beregninger kan omprioriteringsbidraget, der tager en procent fra kommunernes budget hvert år frem til 2019, betyde, at 34.500 stillinger forsvinder.

Holder man dette op mod de udflyttede arbejdspladser, vil kun to kommuner ende med flere offentlige job, end de begyndte med.

Det er ikke hinandens modsætninger, at man skal drive den offentlige sektor mere effektivt, og at man så flytter arbejdspladser ud Thomas Danielsen (V), landdistrikts- og ø-ordfører

Det forudsætter dog, at regeringen ikke tilbagefører noget til kommunerne i 2018 og 2019 (som lige nu bliver diskuteret mellem kommunerne og regeringen) for i stedet at bruge dem på for eksempelvis skattelettelser.

Hvis regeringen vælger at tilbageføre alle pengene til kommunerne, vil der dog stadig forsvinde tæt på 14.000 stillinger. Det skyldes den nulvækst, som er en del af planen.

Ifølge AE vokser den del af kommunernes budgetter, der går til indkøb af varer og tjenester, nemlig hurtigere, end delen til lønninger. Hvis kommunerne fortsat skal være opdaterede med de seneste maskiner og teknologi, vil nulvækst altså føre til færre offentligt ansatte.

Klik her for at se, hvor mange stillinger der risikere at blive skåret i din kommune.

DF: Fordeling fra vækstområderne

Lars Andersen fra AE anerkender, at udregningerne er "worst case". Hvis regeringen og dets forligsparter ønsker det, kan de tilbageføre pengene på en måde, der tilgodeser udkantsdanmark.

»Den kan reddes endnu. Men det afhænger af, hvordan det bliver ført tilbage. Bliver det ført tilbage til kommunernes serviceopgaver eller går det til skattelettelser,« spørger Lars Andersen.

Og står det til Dansk Folkeparti, skal omprioriteringsbidraget netop bruges til at udligne. Det pointerer finansordfører for partiet René Christensen.

»Der er jo kommuner, der klarer sig godt. Dér siger vi så, at man kan lave en omfordeling. Ikke sådan noget fra by til land, men fra vækstområder, hvor det går godt. Dér tager man så én procent og flytter ud til, hvor man har brug for det,« siger René Christensen.

Med fastfrysningen af grundskylden vælger man at begunstige dem, der har de suverænt dyreste ejendomme Magnus Heunicke, landdistrikts- og ø-ordfører for Socialdemokratiet

Om Dansk Folkeparti får sin vilje, kan Venstres  landdistrikts- og ø-ordfører, Thomas Danielsen, ikke udtale sig om. Han ønsker ikke at afsløre regeringens intentioner med omprioriteringsbidraget, mens partierne stadig sidder i forhandlinger.

Derudover køber han slet ikke præmissen om, at nedlagte arbejdspladser på grund af omprioriteringsbidraget ophæver effekten af de udflyttede statslige arbejdspladser. For ønsket om flere arbejdspladser i landdistrikterne må ikke ske på bekostning af ønsket om en mere effektiv offentlig sektor.

»Det er ikke hinandens modsætninger, at man skal drive den offentlige sektor mere effektivt, og at man så flytter arbejdspladser ud,« siger Thomas Danielsen.

Liebhaverne i Nordsjælland vinder

Han mener heller ikke, at det giver mening, når analysen ser på den geografiske fordeling af gevinsterne ved fastfrysningen af grundskylden.

»Vi ønsker ikke at straffe dem nord for København for at sikre et Danmark i balance,« siger Thomas Danielsen.

Fastfrysningen af grundskylden blev vedtaget i samarbejde med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. 

Den giver ifølge AE en skattelettelse på 755 millioner kroner for danske boligejere. Men fordelingen af de mange millioner kommer i høj grad byerne nord for København til gode. 

V: Ingen grund til at føle sig snydt

Som tidligere nævnt vil fastfrysningen kun give boligejeren i Tønder 30 kroner mere om året, mens den for mange nordsjællændere vil give over 1.000 kroner.

Men Thomas Danielsen hæfter sig ved, at boligejerne i landdistrikterne i forvejen kan glæde sig over lavere boligomkostninger end dem i Nordsjælland.

»Det betyder, at man har råd til at købe en ekstra bil, tage et par ekstra ferier. Det er jo nogle af de fordele, man har i landdistrikterne,« mener Thomas Danielsen, der stammer fra Nordvestjylland.

Men den fordel havde de jo også før I fastfrøs grundskylden. Og fordelen bliver vel udlignet af det her?

»Nej, det gør den bestemt ikke. Tønder får jo ikke dårligere vilkår,« slår Thomas Danielsen fast og pointerer, at han ikke se, hvorfor boligejerne i Tønder skulle føle sig snydt.

Det mener Magnus Heunicke omvendt, at der er god grund til.

»Med fastfrysningen af grundskylden vælger man at begunstige dem, der har de suverænt dyreste ejendomme. Og når det er os alle, der betaler regningen, så er det jo faktisk at flytte penge fra steder, der slås med at få gang i udviklingen, til de steder, hvor man allerede har,« siger Magnus Heunicke.

Håndværkerfradraget bruges oftest af ...

Et af de første valgløfter, som regeringen fik indfriet, var videreførelsen af håndværkerfradraget. Med stemmer fra Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Konservative, genstartede regeringen ordningen i 2015 med tilbagevirkende kraft.

AE har imidlertid kigget på, hvem der tidligere har udnyttet muligheden for at trække håndværksydelserne fra i skat. De fem kommuner, der i 2013 var flittigst, er alle beliggende i Nordsjælland.

Den geografiske forskel kan ifølge Lars Andersen skyldes, at det ikke er alle, der reelt set har mulighed for at udnytte tilbuddet.

»Det kræver, at du har en ejerbolig. Og det kræver også, at du har så meget økonomisk overskud, at du kan foretage de her forbedringer eller vedligeholdelse,« siger Lars Andersen.

Dermed går de mange, der bor til leje eller ikke har råd til en sådan investering, ifølge AE glip af tilskuddet.

Lavt til loftet på Vestegnen og Sønderjylland

Et andet af regeringens tiltag, der ifølge AE øger de geografiske skel i landet, er kontanthjælpsloftet. 

Sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative indgik regeringen i marts måned en aftale, der sætter en grænse for, hvor meget offentlig hjælp en kontanthjælpsmodtager kan modtage.

Højrefløjen har altid villet belønne de velstillede. Men den her geografiske skævvridning, der kommer oven i den sociale, den gør problemet endnu større Magnus Heunicke, Landdistrikts- og ø-ordfører for Socialdemokratiet

Problemet er bare ifølge AE, at loftet rammer langt flere i allerede økonomisk plagede kommuner. 

Det er blandt andet kommuner på Vestegnen og Sønderjylland, hvor langt flere er på kontanthjælp, end landets øvrige kommuner.

Politik for kernevælgerne

Ifølge Lars Andersen er politikken et udtryk for en forfordeling til Venstres egne vælgere. 

»Det er en prioritering af de rige kernevælgere, som bor i omegnen af storbyerne,« siger Lars Andersen,

Han bliver bakket op af Magnus Heunicke.

»Regeringen bør tilgodese andre end deres egne vælgere og erkende, at de har ansvaret for hele landet,« siger Magnus Heunicke og fortsætter:

»Højrefløjen har altid villet belønne de velstillede. Men den her geografiske skævvridning, der kommer oven i den sociale, den gør problemet endnu større. Det er pilskævt og kan få alvorlige konsekvenser.«

V: Hvad med alt det andet?

Men det er simpelthen ikke korrekt, at Venstre lefler for deres egne kernevælgere og glemmer resten af landet. Det mener Thomas Danielsen. 

Han pointerer, at regeringen med en lang række at tiltag helt målrettet har satset på at gøre forholdene for vækst i landdistrikterne bedre. 

Blandt andet håber de på, at liberaliseringen af planloven og ordentlige bredbåndsforbindelser kan tiltrække erhverv til udkantsområder.

Derudover nævner han afskaffelse af NOx-afgiften, der betyder færre omkostninger for gartnerier og kraftværker. NOx-afgiften var kort sagt en afgift på udledning af helbredsskadelige og forurenende partikler.

Thomas Danielsen nævner også Landbrugspakken og mere lempelige regler ved generationsskifte i familievirksomheder. 

Også Dansk Folkeparti peger på flere tiltag, der skal modarbejde kløften mellem vækstcentrene og udkantsdanmark. Herunder værdighedsmilliarden, som er midler, der skal gå direkte til ældrepleje.