TREPART

AMU skal tilpasses efterspørgslen

Af | @MariaJeppesen

Der er hårdt brug for uddannelser, der i højere grad matcher virksomhedernes behov, mener både arbejdsgivere og arbejdstagere. De hilser beskæftigelsesministerens initiativ om en diskussion af fremtidens arbejdsmarkedsuddannelser velkomment. Hvis området ikke får et løft, dør AMU, frygter Dansk Metal.

Arbejdsgivernes efterspørgsel bør i højere grad forme undervisningen på AMU-kurserne, lyder det fra både arbejdsgivere og -tagere.

Arbejdsgivernes efterspørgsel bør i højere grad forme undervisningen på AMU-kurserne, lyder det fra både arbejdsgivere og -tagere.

Foto: Jakob Dall, Scanpix

I hvor høj grad må de offentlige arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) tilpasses private virksomheders behov?

Spørgsmålet står højst sandsynligt øverst på listen, når arbejdsmarkedets parter og regeringen skal mødes og diskutere fremtidens AMU-system. For både arbejdsgivere og arbejdstagere efterlyser nu kurser, der tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov.

»Vi taber arbejdspladser, og virksomhederne taber ordrer. Systemet trænger til en revitalisering, hvis vi skal løse nogle af de udfordringer, vi kommer til at stå over for,« advarer uddannelseschef fra Dansk Metal Per Påskesen.

Og noget tyder på, at området kunne have brug for et løft.

Seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at det halter gevaldigt med at holde liv i de offentlige arbejdsmarkedsuddannelser. For virksomhederne holder igen med at sende medarbejderne på de almene kurser, og siden 2009 er antallet af kursister halveret.

Medarbejderudvikling øger optimismen Virksomheder, der forventer positiv udvikling de næste 12 måneder. Andel i procent.
Kilde: Dansk Metals tillidsrepræsentantundersøgelse, april 2015

Sidste uge meldte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ud, at uddannelse får topprioritet ved de kommende trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere, som er varslet i regeringsgrundlaget.

Han lægger op til ændringer af hele AMU-systemet, der siden 1960’erne har stået for efteruddannelse af ufaglærte og faglærte.

»Vi skal have kigget hele AMU-området igennem, og det må meget gerne blive under treparts-forhandlingerne. Vi skal have parternes bedømmelse af, hvordan systemet fungerer, « sagde Neergaard i et interview til Ugebrevet A4 sidste uge.

AMU åbner døre

Erik Andersen på 65 har i snart 50 år arbejdet i industrivirksomheden DISA, der producerer støberiudstyr og -maskiner i Taastrup.

Han glæder sig stadig hver morgen til at tage på arbejde. Og det takker han det offentlige efteruddannelsessystem for.

»Jeg ville jo ikke lave det, jeg laver i dag, hvis det ikke var for de kurser. Det har givet mig frihed. Jeg har fået en masse spændende oplevelser og rejst verden rundt,« fortæller Erik Andersen.

Han kom i lære som maskinarbejder i 1966 hos DISA, der dengang hed Dansk Industri Syndikat. I starten af 70’erne var han udlært.

Hvis jeg ikke havde fået udfordringer gennem kurserne, var jeg nok ikke blevet på arbejdsmarkedet så længe. Erik Andersen, 65-årig automatikmekaniker

Men efterhånden blev arbejdet ved de computerstyrede maskiner lidt trivielt for Erik Andersen, der følte sig fastlåst.

Så sendte tillidsmanden ham på efteruddannelse. Og i 1992 fik han et supplerende kursusbevis som automatikmekaniker. Derudover har han deltaget i krankurser, truckkurser, kurser i cnc-styring og moleteknik. Alle kurserne er foregået på et AMU-center.

Opkvalificering har udskudt pension

Kurserne har åbnet nye døre for Erik Andersen, der i dag afprøver maskinerne, inden de bliver sendt ud til kunderne. Og så rejser han verden rundt for at sætte maskiner op, servicere og reparere dem.

Han har blandt andet været i Korea, Indien, Argentina, USA, Rusland og Australien.

Og Erik Andersen er sikker på, at efteruddannelse har været årsagen til, at han endnu ikke er gået på pension.

»Hvis jeg ikke havde fået de udfordringer, var jeg nok ikke blevet på arbejdsmarkedet så længe. Og så hjælper de ekstra penge jo også lidt på det,« lyder det fra Erik Andersen, der regner med at fortsætte arbejdet i hvert fald et par år endnu.

Milliardgevinst at hente

Det er ikke bare en medarbejder som Erik Andersen, der nyder godt af AMU-systemet. Virksomheder, der sender de ansatte på efteruddannelse får ikke alene tilfredse og loyale medarbejdere. De vinder også stort på produktiviteten.

En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at tillidsrepræsentanter fra virksomheder, der i høj grad sender deres medarbejdere på efteruddannelse, ser mere optimistisk på fremtiden end de virksomheder, der i mindre grad sender arbejderne på efteruddannelse.

62 procent af virksomhederne med høj efteruddannelses-aktivitet forventer øget produktivitet de næste 12 måneder. Hos virksomheder med lav efteruddannelses-aktivitet forventer kun 45 procent en øget produktivitet.

Vi taber arbejdspladser, og virksomhederne taber ordrer. Systemet trænger til en revitalisering. Per Påskesen, uddannelseschef, Dansk Metal

En undersøgelse fra foråret fra tænketanken DEA viser også, at efteruddannelse af medarbejderne højner produktiviteten. Og hvis dobbelt så mange bliver sendt på offentlige efteruddannelser (AMU), vil en stigning i produktivitet ifølge DEA betyde en årlig økonomisk gevinst til samfundet på 2,4 milliarder kroner.

Alligevel er antallet af deltagere på AMU-kurser dalet de sidste år. I 2009 blev 1.056.627 ufaglærte og faglærte sendt på AMU-kurser. I 2014 var det antal halveret til 564.186 ifølge tal fra undervisningsministeriet.

Dansk Metal: Hvad har virksomhederne brug for?

Hos Dansk Metal bekymrer de sig over, at virksomheder holder igen med at sende medarbejdere på efteruddannelse.

Uddannelseschef Per Påskesen ser med alvorlige øjne på den nedadgående kurs. Han frygter, Danmark taber i den globale konkurrence, hvis ikke arbejdskraften herhjemme har de nødvendige kompetencer.

Han mener, at der er risiko for flaskehalsproblemer og mangel på kompetent arbejdskraft og peger på, at løsningen skal findes i at gøre systemet mere efterspørgselsorienteret.

Derfor efterlyser han, at virksomhederne melder ud, hvilke kompetencer, de har brug for. Man kan ikke adskille medarbejdernes behov fra arbejdspladsernes behov, og derfor skal kurserne tage udgangspunkt i, hvad den enkelte virksomhed har brug for og efterspørger, mener han.

Godtgørelsen skal være større

Som repræsentant for arbejdstagerne så Per Påskesen meget gerne, at kurserne i højere grad tog udgangspunkt i de kompetencer, virksomhederne efterspørger i fremtiden. Han nævner robot-området som et eksempel.

»Der sker en masse for tiden, så der er det vigtigt, at der også er AMU-kurser, der understøtter denne teknologi«, siger Per Paaskesen.

Og så mener han også, der skal ses på virksomhedernes økonomi i forbindelse med efteruddannelse.

»Der er ingen tvivl om, at det vil hjælpe at skrue lidt op for VEU-godtgørelsen,« siger han og åbner for muligheden for en differentieret godtgørelse, hvor kurser, der er påkrævet ved lov, udløste en større kompensation til virksomhederne.

Per Påskesen glæder sig over, at beskæftigelsesministeren vil sætte uddannelse på dagordenen ved trepartsforhandlinger, men han finder det også meget naturligt, at arbejdsgivere og arbejdstagere er med i diskussionen om fremtidens AMU-system.

»Hvis AMU-systemet skal overleve, er parterne nødt til at adressere de udfordringer, der er. Alternativet er, at AMU dør,« siger Per Påskesen.

DI: Hensyn til den enkelte medarbejders behov

Dansk Industri har tidligere meldt ud, at de vil have AMU-kurser, der i højere grad er tilpasset de enkelte virksomheder og medarbejderes behov.

Erhvervsorganisationen påpeger, at de almene kurser, AMU-systemet udbyder i dag, ikke altid matcher nutidens behov, da virksomheder er specialiserede inden for bestemte områder.

Chefkonsulent Inge Steen Mikkelsen synes, det er ærgerligt, at virksomheder i dag bliver nødt til selv at gå ud og købe de relevante kurser, som AMU ikke kan tilbyde.

Vi oplever et massivt fald i medarbejdere, der bliver sendt på kurser. Det viser med al tydelighed, at vi er nødt til at tænke anderledes. Louise Holm Sommer, chefkonsulent, Dansk Erhverv

»Grunden, til at virksomhederne ikke sender deres medarbejdere på efteruddannelse i AMU-systemet, er blandt andet det meget ufleksible system. Det skal være muligt at tilrettelægge kurserne efter den enkelte medarbejders behov,« siger Inge Steen Mikkelsen.

Akademikere har også brug for efteruddannelse

Dansk Erhverv har længe efterlyst et system, der i højere grad tager hensyn til de kompetencer, virksomhederne efterspørger, og er glade for, at beskæftigelsesministeren nu vil sætte fokus på efteruddannelse. Organisationen mener dog, at hele voksen- og efteruddannelses-systemet (VEU) skal diskuteres i de kommende trepartsforhandlinger.

»Det handler jo ikke kun om, at medarbejdere skal gå fra ufaglærte til faglærte. Vi mener, at hele VEU-systemet skal gentænkes. Det er både AMU, men også efteruddannelser på akademi- og diplomniveau, der får et løft,« siger Louise Holm Sommer. Hun er chefkonsulent i Dansk Erhverv og sidder i Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, der rådgiver undervisningsministeren.

Hun mener, at der også er et behov for, at medarbejdere med korte videregående uddannelser og professionsbachelorer har brug for efteruddannelse og anbefaler, at der bliver kigget på det indholdsmæssige og det finansieringsmæssige i efteruddannelserne.

Og det er nu, der skal gøres noget.

»Systemet har jo set sådan her ud i rigtig mange år, og vi oplever et massivt fald i medarbejdere, der bliver sendt på kurser. Det viser med al tydelighed, at vi er nødt til at tænke anderledes,« siger Louise Holm Sommer fra Dansk Erhverv.

Kurserne går ikke i dybden

Erik Andersen, der ved hjælp af AMU-kurser blev opgraderet fra maskinarbejder til automatikmekaniker, og rejser verden rundt og installerer støberimaskiner, mener også, AMU-systemet for brug for et løft.

Han sidder selv i det lokale uddannelsesudvalg på Frederiksberg, der har til opgave at rådgive AMU-centrene om erhvervslivets uddannelsesbehov.

»AMU-kurserne går ikke rigtigt i dybden med for eksempel den teknologi, der anvendes i cnc-styringen,« siger Erik Andersen.

Selvfølgelig er der en grænse for, hvad offentlige midler skal støtte private virksomheder med. Anne Bruvik-Hansen, konsulent, LO

I hans virksomhed er der behov for maskinarbejdere, der kan håndtere de avancerede cnc-maskiner, der anvendes i produktionen. Men de hænger ifølge Erik Andersen ikke på træerne. Han efterlyser en målrettet indsats, der skal sætte gang i efteruddannelserne, da danske virksomheder ellers må hente arbejdskraft fra udlandet.

»Jeg har hørt, at de i Jylland står og mangler cnc-operatører. Derfor henter de nu folk ind fra Polen. Det kan ikke være rigtigt,« lyder det fra Erik Andersen.

LO: Kurser må ikke blive for virksomhedsrettede

Dansk Metal, der efterlyser et uddannelsessystem, der i højere grad tager hensyn til virksomhedernes behov, er repræsenteret af den faglige hovedorganisation LO. Her har holdningen længe været, at virksomhedsspecifikke kurser ikke skal finansieres af offentlige midler. Blandt andet for at modvirke, at medarbejderens kompetencer bliver bundet til en bestemt virksomhed og derfor begrænser mobiliteten.

Anne Bruvik-Hansen, der er uddannelseskonsulent og repræsenterer LO i VEU-rådet, fortæller dog, at det ser ud til, at man bliver nødt til at lempe lidt i systemet.

»Vi arbejder netop nu på at gøre systemet mere fleksibelt og efterspørgselsorienteret. Det sker lidt i erkendelsen af, at aktiviteterne er så lave, at vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi kan tilfredsstille både medarbejdernes og virksomhedernes behov. Derfor kan det godt være, vi bliver nødt til at løsne lidt op.«

Anne Bruvik-Hansen fastholder, at det ikke må blive for virksomhedsspecifikt, men har svært ved at sige, hvor grænsen går.

»Derfor skal vi finde en balance. For selvfølgelig er der en grænse for, hvad offentlige midler skal støtte private virksomheder med. Og derfor er den diskussion rigtigt vigtig,« siger Anne Bruvik-Hansen fra LO.

Minister afventer eftersyn

Den nyudnævnte uddannelsesminister Ellen Trane Nørby (V), der er den ansvarlige minister på området, er åben for ændringer i AMU-systemet.

»Vi har brug et mere fleksibelt AMU-system, som giver gode muligheder for fjernundervisning og undervisning lokalt på virksomhederne. Vi har en politisk aftale om et eftersyn af AMU-området, som jeg vil afvente resultatet af,« skriver hun i en mail til Ugebrevet A4.

Ministeren henviser til en politisk aftale omkring vækstpakken, der blev vedtaget sidste sommer under den tidligere regering. Her blev aftalt en evaluering af AMU-systemet, som skal begynde i 2016 og afsluttes i 2017.

Til Ugebrevet A4 fortæller beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), at han vil sende invitationer ud til trepartsforhandlinger i slutningen af dette år eller starten af 2016.