Amter og kommuner sparer på fremtiden

Af

Pressede kommuner flytter penge fra børn og skoler til ældre og sundhed. De ældre er blevet mere selvbevidste, og ydelser ses som en ret. Medierne, Ældre Sagen og Dansk Folkeparti har sat en dagsorden, som kommunalpolitikerne ikke kan modstå. Situationen forværres af markant stigende udgifter til overførselsindkomster og udsatte unge.

Børn i daginstitutioner, folkeskoler og gymnasier er blevet de store tabere i spillet om de 260 milliarder kroner, som kommuner og amter bruger i år. Antallet af børn i folkeskolen stiger dramatisk i disse år, uden at bevillingerne følger med. Samtidig falder antallet af børn i daginstitutionerne, men bevillingerne falder endnu mere.

Væksten i de kommunale budgetter skal findes på posterne ældre og syge. Udgifterne til ældreplejen stiger med 2,1 procent i år. Det viser en gennemgang af kommunernes budgetter for 2003, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Ugebrevet A4. Erhvervsrådets kortlægning giver det første samlede overblik over, hvordan landets kommuner og amter har valgt at prioritere deres budgetter for 2003. Og det er ikke en prioritering, som formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Rasmus Hylleberg, er tilfreds med.

»Der sidder en velkonsolideret generation, der er meget politisk aktive – og præger prioriteringerne. Mange af de aktive i kommunalpolitik er 50-60 år, og de er forbundet til de ældre. Der er selvfølgelig også yngre politikere, som kan huske, hvordan de sad lidt klemt i skolen. Men de er bare ikke så mange. Der er et unaturligt stort fokus på de ældre,« siger Rasmus Hylleberg.

De tørre tal for kommunernes nettodriftsudgifter - altså de penge, der bruges på service til borgerne hvert år - bakker DUF-formanden op:

  • Kommunerne sparer 2,2 procent på børnepasningen, men børnetallet for de 0-2 årige falder kun med 1,3 procent. Besparelsen er endnu tydeligere for gruppen af børn mellem 3-5 år, her falder antallet kun 0,6 procent.
  • I folkeskolen stiger bevillingerne med 1,4 procent, men elevtallet vokser med hele 1,9 procent. Samtidig har den nye folkeskolelov pålagt skolerne, at eleverne skal have flere timer.
  • For de unge i gymnasierne er den stramme økonomi endnu mere mærkbar. Her skal en udgiftsstigning på 2,2 procent dække, at elevtallet stiger med 3 procent.
    Den omfattende budgetgennemgang viser, at nedskæringerne bliver brugt til at skabe økonomisk luft til at prioritere andre dele af amterne og kommunernes økonomi:
  • Sygehusvæsnet får forøget budgetterne med 3,2 procent.
  • De ældre er den samfundsgruppe, der får mest ud af ændringerne i kommunernes budgetter. I år stiger bevillingerne til ældreplejen med 2,1 procent til 28,9 milliarder kroner. Det sker, selv om antallet af ældre over 65 år kun vokser med omkring en halv procent.

Det overordnede billede går igen i kommunernes anlægsudgifter. Af de 15,2 milliarder kroner, som kommunerne i år vil bruge på veje, nybyggeri og vedligeholdelse, stiger investeringer i ældreplejen med 7,3 procent, mens investeringerne i folkeskolen falder fra 3,5 milliarder til 3 milliarder kroner i år. Et fald på 22,6 procent!

Ifølge Morten Balle Hansen, forsker i kommunaløkonomi ved Syddansk Universitet i Odense, er tallene udtryk for, at flere og flere ældre får offentlig hjælp. 

»Stort set alle børn og unge er enten i daginstitution eller skole. Vi ved, hvor de er, og kommunerne kan styre udgifterne. For ældreområdet er det helt anderledes. Vi kender antallet af ældre, men vi kender ikke deres behov. I dag får langt de fleste ældre ikke offentlig hjælp, men det skal ikke ændre sig meget, før det kan mærkes på de offentlige kasser. Og den ændring er åbenbart ved at ske i kommunerne,« siger han.

citationstegnSnerydning og havearbejde er eksempelvis områder, hvor vi med rimelighed kunne gøre hjælpen afhængig af de ældres økonomiske situation. Det er sund fornuft, at de økonomisk bredeste skuldre bærer mest. Det gælder også for pensionisterne. BJØRN DAHL (V), borgmester i Roskilde og formand for KL’s børne- og kulturudvalg

Morten Balle Hansen peger på to forhold, der gør det vanskeligere for kommunerne at styre udgifterne til de ældre. For det første er holdningen blandt de ældre ved at ændre sig, så hjemmehjælp og økonomisk støtte opfattes mere som en ret end som et tilbud. Det betyder, at antallet af ældre, der vil have del i de offentlige ydelser, stiger markant i disse år. For det andet er der sat en politisk dagsorden, hvor ældre skal hjælpes mere og bedre.

»Medierne har gennem de senere år været gode til at finde sager om ældre, der ikke havde det godt. Lige nu står kommunalpolitikerne derfor i en situation, hvor den politiske pris for at sænke eller bare ændre standarden i ældresektoren er meget høj,« siger Morten Balle Hansen.

Rasmus Hylleberg fra DUF sætter mediedagsordenen helt på spidsen:
»Ældre Sagen og Dansk Folkeparti har skabt et billede af de ældre som nogle svage stakler. Det er alle ældre så langt fra, men billedet præger medierne og dermed skabes et pres. Det er svært at sige nej til krav fra de ældre, når der hele tiden kører historier, som at ældre glemmes på toilettet og den slags,« siger DUF-formanden. 

Den kommunale knibtang

Folkeskolen og ældreplejen er to af de største udgiftsposter på de kommunale budgetter, og netop de to områder står over for en eksplosiv vækst de næste 10 år, som vil udløse et historisk udgiftspres på kommunerne. Det hjælper en smule, at antallet af børn i dagsinstitutioner falder, men faldet er langt fra stort nok til at opveje udgiftsvæksten. Kort sagt: Uanset hvad kommunerne gør, vil de få meget svært ved at få de økonomiske ender til at mødes.

Venstre-borgmester Bjørn Dahl er en af dem, der har presset på de kommunale udgifter helt inde på livet. Han er borgmester i Roskilde og formand for Kommunernes Landsforenings børne- og kulturudvalg. Han er uenig med DUF i, at kommunerne fører en skæv generationspolitik til fordel for de ældre:

»Det er rigtigt, at udgifterne til skoleelever ikke stiger i takt med væksten i antallet af skoleelever. Men elev nummer 22 og 23 er ikke så dyre som de første 10 elever, og den gevinst skal kommunerne høste,« siger Bjørn Dahl.

Samtidig peger han på, at mange kommuner tilbyder flere skoletimer end det minimumsniveau, som Undervisningsministeriet har udmeldt.

»I kommuner, hvor man har muligheden for at skære en enkelt time væk, uden at komme under gennemsnittet, er fristelsen stor. Og mange kommuner vælger at skære en time. Så trængt er økonomien,« siger han.

Bjørn Dahl mener ikke, at der er tilsvarende mulighed for at skære i ældreplejen:
»Vi oplever et voldsomt pres fra både børnefamilier og ældre. Den store forskel er, at vi allerede har skåret til benet i ældresektoren. Der er nogle meget klare regler for, hvor mange timers hjemmehjælp den enkelte pensionist skal have, hvis der er behov. Vi har et meget lille spillerum i forhold til de ældre, og derfor vokser udgifterne meget. Her i Roskilde skal vi eksempelvis bygge et nyt plejehjem med plads til 100 beboere - der er ikke noget at gøre,« siger Roskilde-borgmesteren.

Bjørn Dahl efterlyser dog nye politiske redskaber, hvis kommunerne skal håndtere den store udfordring fra flere ældre og flere skoleelever. Han ved, at regeringen næppe giver kommunerne store ekstra bevillinger. Derfor opfordrer han regeringen til at give de lokale politikere mulighed for at skelne mellem økonomisk stærke og svage ældre.

»Snerydning og havearbejde er eksempelvis områder, hvor vi med rimelighed kunne gøre hjælpen afhængig af de ældres økonomiske situation. Det er sund fornuft, at de økonomisk bredeste skuldre bærer mest. Det gælder også for pensionisterne,« siger Bjørn Dahl.

Han mener tillige, at regeringen skal give kommunerne lov til at udbyde tilkøbsydelser, så ældre kan få ekstra hjælp, uden at det belaster kommunekassen.

Regeringens pres

Ifølge Bjørn Dahl har skattestoppet lagt en voldsom dæmper på kommunernes økonomi. Kommunerne er dog vant til, at de ikke bare kan opskrive deres skatteprocenter, som de har lyst til, fordi deres økonomi i forvejen er stramt styret af den årlige kommuneaftale, som udstikker de økonomiske rammer for den kommunale sektor.

Anita Vium, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, peger på, at budgetanalysen viser, at regeringen politisk presser kommunerne til at øge indsatsen inden for bestemte områder.
»Inden for de snævre økonomiske rammer sker der en ganske voldsom omprioritering.

Regeringen har i finanslovene prioriteret de ældre og sygehusene, mens uddannelsespolitikken holdes i stram snor. De overordnede prioriteter i landspolitikken er slået kraftigt igennem i de kommunale budgetter,« konstaterer hun.

Rasmus Hylleberg mindr om, at finansloven for 2003 blev solgt som ungdommens finanslov, men endte med en ældrecheck.

Meget tyder imidlertid på, at kommunerne er på vej fra asken til ilden. Finansminister Thor Pedersen lagde i sidste uge op til, at de offentlige udgifter ikke som hidtil antaget kan stige med 0,75 procent, men kun med 0,5 procent. Dermed får regeringen råd til at gennemføre skattelettelser på syv-otte millliarder kroner fra næste år.

For kommunerne betyder det et øget pres, da den lavere vækst i udgifterne skal gennemføres samtidig med at demografien ændrer sig - med flere ældre og flere elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. 

Ustyrbare udgifter eksploderer

Budgetanalysen viser, at daginstitutionerne og skolerne i de kommende år ikke kun bliver presset af de stigende omkostninger i ældreplejen. De såkaldte ustyrbare udgifter, såsom overførselsindkomster og hjælp til udsatte børn og unge, vokser nemlig markant.

I år regner kommunerne med at bruge 2,6 procent mere på udsatte børn og unge, et beløb, der meget vel kan blive endnu større.  Stort set alle kommuner melder om stigende problemer med unge, der skal i familiepleje eller anbringes på døgninstitution. Selv om man gennem de seneste år hvert år har øget budgettet, er bevillingerne alligevel blevet overskredet.

Samtidig stiger kommunernes udgifter til kontanthjælp, boligstøtte, førtidspension og sygedagpenge med hele 5,2 procent. Væksten sker på trods af en relativ god dansk økonomi. Hvis de seneste måneders økonomiske afmatning fortsætter – ja, så bliver tallet nemt endnu større.