Amerikas fagbevægelse kæmper for livet

Af

De amerikanske stater har massive problemer med budgetterne. Og med Wisconsins guvernør Scott Walker i spidsen er flere republikanere nu også gået til frontalangreb på fagforeningernes eksistensberettigelse: Retten til at organisere sig og forhandle kollektivt skal helt afskaffes, mener de. Guvernørernes planer har resulteret i de største, faglige protester i 30 år.

BARRIKADER Det gavner ingen, når offentligt ansatte bliver rakket ned eller bagtalt, og det gavner heller ingen, når deres rettigheder bliver krænket. Vi har tværtimod i disse hårde tider akut behov for at tiltrække de allerbedst kvalificerede til den offentlige sektor.«

Sådan sagde den amerikanske præsident, demokraten Barack Obama i sidste uge, da han talte ved et møde for guvernørerne – de enkelte amerikanske staters øverste ansvarlige politikere – i en kommentar til flere ugers omfattende arbejdskampe i staten Wisconsin.

Det var anden gang inden for få uger, præsidenten udtalte sig til fordel for de offentligt ansatte og deres rettigheder som lønmodtagere. Og det er højst usædvanligt, at præsidenten blander sig i de enkelte staters affærer. Men situationen i Wisconsin er heller ikke almindelig.

Ikke siden begyndelsen af 1980’erne, hvor daværende præsident Ronald Reagan fyrede de amerikanske luftfartskontrollører, der ulovligt strejkede på grund af forringede arbejdsforhold, har amerikanerne set et lignende offentligt raseri fra organiserede lønmodtagere og deres støtter.

Massive protester

Dag efter dag og nat efter nat har mellem 20.000 og 40.000 offentligt ansatte de seneste fem uger barrikaderet statsadministrationens bygning i Wis­consins hovedstad Madison. Demonstranterne udgør et virvar af helt almindelige lønmodtagere, der arbejder som folkeskolelærere, sygehjælpere, sygeplejersker, kantinepersonale, bibliotekarer, brandmænd, politifolk, skolebuschauffører og fængselspersonale samt en del studerende, der støtter fagforeningerne.

De demonstrerende har sunget kamp­sange, protesteret, arrangeret sit-ins, og tusindvis har overnattet i soveposer på gulvet i administrationsbygningen. Protesterne kulminerede foreløbigt lørdag i forrige uge, hvor politiet anslår, at 80-100.000 mennesker samledes til demonstration i bidende kulde og snevejr. Ifølge politiet var demonstrationen den største, Madison har set siden Vietnam-krigen.

Baggrunden for de omfattende demonstrationer i Wisconsin er et forslag fra statens nye republikanske guvernør Scott Walker om betydelige nedskæringer på den gældstyngede stats offentlige finanser.

Men først og fremmest er protesterne rettet mod guvernørens krav om, at fagforeningerne helt fraskriver sig retten til at forhandle kollektivt. En ret, som fagforeningerne og deres offentligt ansatte medlemmer ser som deres bevægelses livsnerve og eksistensberettigelse.

Protester breder sig

Gerald Mcentee er præsident for AFSCME, hovedorganisationen for alle offentligt ansatte i USA’s stater, og han siger til Ugebrevet A4:

 »Vi agter ikke at se passivt til, mens politikerne fratager os vores mest basale rettigheder.«

Han tror, demonstrationerne vil sprede sig til flere stater især til dem, hvor andre republikanske guvernører også er gået til angreb på fagforeningerne: Ohio, Idaho, Florida, Michigan og Iowa. Her har også været omfattende protester, der imidlertid – modsat i Wisconsin – har fået flere af guvernørerne til at trække planerne tilbage.

Kim Cook, præsident i servicemedarbejdernes fagforening SEIU understreger, at fagforeningerne i Wisconsin har været enestående imødekommende i forhandlingerne. De har foreslået at gå ned i løn, at holde 10 dages ferie helt uden løn og at øge egne bidrag til sygeforsikringer og pensionsordninger. Men intet har tilfredsstillet guvernør Walker.

Og Kim Cook tror godt, hun ved, hvorfor:

»Fagforeningerne har historisk og økonomisk støttet demokraterne, så hvis du er republikaner, ønsker du selvfølgelig at se, om du kan stoppe finansieringen af de demokratiske kandidater. Republikanerne bruger staternes økonomiske problemer som en anledning til at forsøge at komme fagforeningerne til livs. Det her er en planlagt begyndelse på republikanernes kampagne til præsidentvalget i 2012, men jeg tror, de har forregnet sig. Det er meget lang tid siden, vi har set så omfattende folkelige protester.«

Det samme siger direktør Justin Ruben fra organisationen MoveOn, der har været en af de praktiske hovedkræfter bag de ugelange demonstrationer i Madison:

»Vi tror, at denne bevægelse har potentialet til at sprede sig. Vi mærker en bølge af energi fra helt almindelige mennesker, der ikke længere vil finde sig i den måde, de bliver behandlet på,« siger han og fortsætter: 

»Det, der sker i Wisconsin, er nøjagtigt det samme som det, der sker med det føderale budget her i Washington, hvor republikanerne agter at give fortsatte skattelettelser til banker og rigmænd, mens de skærer ned på hjælp til gravide, børn, uddannelsessystemet og sundhedsreformen. Vi tror, det kan lykkes at kanalisere den vrede, vi ser i Wisconsin, til en landsdækkende bevægelse.«

Et historisk anslag

Eksperter er enige med fagforeningerne i, at det, der foregår lige nu, er historisk. Joseph Slater er juraprofessor ved University of Toledo og forfatter til en bog om regeringsansattes fagforeninger. Han siger til den progressive tv-kanal MSNBC, at guvernør Scott Walkers planer er »historiske og et af de mest omfattende anslag mod fagforeningsorganiserede arbejdere nogen sinde. Og det handler lige så meget om én gang for alle at fjerne forhandlingsretten, som det handler om at skære i budgetterne«. 

Hvis det republikanske projekt i Wisconsin og de andre gældstruede stater i Midtvesten lykkes, spår Joseph Slater en markant negativ virkning på organiseringsgraden i den offentlige sektor, der med sine gennemsnitlige 36,2 procent er USA’s højeste. I den private sektor er tallet blot 6,9 procent.

Men det er netop denne relative succes for de offentlige fagforeninger og de rettigheder, de har fået igennem inden for områder som pension, sundhed, efteruddannelse og sikkerhed på arbejdet, der gør deres medlemmer »til oplagte mål for republikanske politikere, der ønsker at spare«, påpeger Thomas Kochan, professor og meddirektør for instituttet for arbejdsmarkedsforskning ved MIT’s Sloan School of Management. 

Det store kompromis

Thomas Kochan foreslår på sin blog, at staten nedsætter et »fakta-baseret panel af eksperter, der kan forhandle sig frem til et stort og omfattende kompromis med udgangspunkt i de reelle fakta, som er, at Wisconsins offentligt ansatte ikke er specielt bedre lønnet eller har enestående arbejdsvilkår. Hvis man fratrækker værdien af bedre pensionsordninger og sundhedsforsikringer, ligger lønforskellen på minus 4,2 procent i forhold til lønningerne i den private sektor. Men erfaringer fra andre stater viser, at samlede rundbordsforhandlinger ofte kan løse komplicerede problemer«.

Guvernør Walkers konkrete forslag vil, som det ligger, fjerne den automatiske forhandlingsret for alle offentligt ansatte i Wisconsin på nær politifolk og brandmænd. Han vil tillade en vis ret til at forhandle grundløn – som han har foreslået sat ned – men ingen ret til at forhandle arbejdsforhold, arbejdsmiljø, ferie eller sociale goder herunder pension og bidrag til sundhedsforsikring. Han vil desuden gennemføre årlige afstemninger blandt alle fagforeningernes menige medlemmer for at sikre sig, at organisationerne fortsat nyder medlemmernes opbakning.

Demokrater i skjul

Statens underskud er lige nu på 3,6 milliarder dollar, og Scott Walker mener, han gør Wisconsins borgere en enorm tjeneste, særligt de yngste af dem, »som skal betale af på fortidens synder over skattebilletten«, som han udtrykte det i tirsdags, da han officielt fremlagde sit budget for sine partifæller. Budgettet sigter mod at afvikle 90 procent af gælden over to år og skærer blandt andet en million dollar ud af statens skolebudgetter.

Statens politiske mindretal, de 14 demokratiske senatorer, er flygtet ud af staten til ukendte opholdssteder, fordi budgettet ikke kan vedtages uden, at mindst en af dem er til stede. Og dermed holder de processen hen. Politiet har eftersøgt dem uden held inden for Wisconsins grænser. Guvernør Walker har kaldt sine politiske modstandere for kujoner og truet dem med, at problemerne bare vokser, hvis de ikke vender tilbage:

»Vores stat er gået fallit. Sådan er det, og mit lovforslag er både svaret på vores umiddelbare problemer og giver os de redskaber, vi har brug for, hvis vi skal kunne tackle fremtidige budgetproblemer.«

Polariseringens vej

De største af Wisconsins fagforeninger som de statsansattes WSEU og undervisernes organisation WEAC har allerede sagt ja til guvernørens forslag om højere egenbetaling til pension og sundhedsforsikring, som udgør en betydelig del af de nedskæringer, der skal bringe balance i statens budgetter. Men som WEAC’s præsident Mary Bell har udtalt, så »har guvernøren valgt konfrontationens og polariseringens vej frem for forhandlingens«.

Konflikten ser ikke ud til at stå foran en snarlig løsning. Men en ny meningsmåling fra New York Times/CBS viser, at befolkningen har valgt side til fordel for de offentligt ansatte. 60 procent af borgerne mener ifølge målingen, at det er ’forkert at beskære offentligt ansatte fagforeningers ret til at forhandle’, mens 33 procent synes, det er i orden. En anden meningsmåling fra Gallup viser tilsvarende, at 60 procent af amerikanerne bakker op om offentligt ansattes ret til at organisere sig.