Amerikansk LO rykker på klimafronten

Af Martin Burcharth, USA-korrespondent for Dagbladet Information

Efter i årevis at have fornægtet de menneskeskabte klimaforandringer og fokuseret ensidigt på at beskytte energiafhængige arbejdspladser signalerer USA’s fagforbund nu vilje til at støtte en national kvoteordning for CO2-handel og en ny klimatraktat på København-topmødet. Det er et kursskifte, som kan rykke afgørende på USA’s klimapolitik.

TØBRUD I årevis har klimapolitik været et fyord i den amerikanske fagbevægelse, som groft sagt har været nogle af præsident George W. Bushs bedste venner på det felt. Men nu er et tøbrud på vej i landsorganisationen AFL-CIO’s holdning til anvendelse af alternative energikilder og reduktion af USA’s udledning af drivhusgasser. Samtidig bakker forbundene op om en større statslig investeringsplan i »grønne« job, og en faglig delegation deltog for første gang i en FN-klimakonference i december på Bali.

I februar holdte landsformand John Sweeney desuden en lang og væsentlig tale om klimaudfordringen på en konference i FN i New York. Et skridt, som tolkes meget positivt i den »klimavenlige« del af fagbevægelsen i blandt andet fagforbundet United Steelworkers med 850.000 medlemmer. Det fremhæver Marco Trbovich, informationschef i forbundet:

»John Sweeney fremlagde ikke en konkret klimahandlingsplan. Men det skelsættende er, at han medvirkede i Bali-topmødet og gav en klimatale på en FN-konference,« siger Marco Trbovich.

Betydningen af fagbevægelsens gradvise kursskifte skal ikke undervurderes. Amerikanske fagforeninger har stor politisk indflydelse på lovgivning, som påvirker deres medlemmers økonomiske velbefindende. Deres styrke skyldes den omfattende bistand, de yder til især demokratiske politikere i valgkampagner på lokalt og nationalt plan.

Fagbevægelsens hidtidige principielle modstand mod Kyoto-protokollen og en national klimalovgivning er begrundet i frygten for tab og udflytning af arbejdspladser. Derfor har lobbyister fra AFL-CIO konsekvent modsat sig klimalovgivning under kongreshøringer, og det har haft stor betydning, vurderer Jason Grumet fra den energipolitiske tænketank National Commission on Energy Policy:

»Uden opbakning fra arbejderbevægelsen er det umuligt at få vedtaget en klimalov,« konstaterede Jason Grumet for nylig i tidsskriftet Congressional Quarterly.

Fagbevægelsen og Bush i fælles front

I slutningen af 1990’erne hjalp AFL-CIO med at få blokeret ratificering af Kyoto-protokollen i USA’s senat. Og gennem de seneste syv år har landsorganisationen stort set støttet præsident George W. Bushs klimapolitik. Den har accepteret frivillig begrænsning af virksomheders udledning af drivhusgasser og modsat sig en kvoteordning for handel med CO2.

I stedet har fagbevægelsen prioriteret udvikling af en »ren« kulteknologi. Det hænger sammen med, at USA besidder større reserver af kul end olie.

»AFL-CIO’s holdning er stadig, at hvis vi kan eliminere CO2-udledningen ved afbrænding af kul, så er USA’s klimaproblem løst. Den tråd løber gennem landsorganisationens dokumenter og vidnesbyrd over for kongresudvalg,« siger Jeremy Brecher fra tænketanken Global Labor Strategies, som mildest talt ikke tror meget på den strategi:

»Det er mere fantasi end virkelighed. Ifølge videnskaben vil det tage mindst 20 år at udvikle teknologi til rent kul. Og nu har AFL-CIO tilsyneladende erkendt, at USA ikke kan vente så lang tid på at tage klimaudfordringen op.«

Det første tegn på et tøbrud kom for et år siden, da AFL-CIO nedsatte et energiudvalg, der havde til opgave at revidere organisationens klimapolitik. I sin første rapport fra 2007 anerkendte udvalget, at menneskenes anvendelse af fossile brændstoffer »ubestrideligt bidrager til global opvarmning«. Efter mange års afvisende holdning blåstemplede AFL-CIO med andre ord FN’s klimapanels konklusioner:

»Potentielt kan følgerne af dette kursskifte blive vidtrækkende. Hvis de rent faktisk ændrer holdning og tager de politiske konsekvenser, kan resultatet blive vedtagelsen af en effektiv national klimalov og USA’s støtte til Kyoto-protokollens efterfølger på topmødet i København,« vurderer Tim Costello fra tænketanken Global Labor Strategies.

Men den amerikanske fagbevægelse har stadig et stykke vej at tilbagelægge. Indtil videre afviser AFL-CIO at slutte op om den internationale fagbevægelses (IFS) klimaplan, der følger FN’s klimapanels anbefaling om en global reduktion af CO2-udslippet med 85 procent inden 2050:

»Vores holdning er i det sidste års tid rykket tættere på IFS’. Men vi tager stadig forbehold over for den tidsramme og de reduktionsmål, som IFS har opstillet,« sagde chefen for AFL-CIO’s energiudvalg, Bob Baugh, for nylig.

Kamp for grønne job

Sideløbende med debatten om formuleringen af en mere progressiv klimapolitik har de amerikanske fagforbund i flere år været aktivt engageret i bestræbelser på at bygge fundamentet til en ny alternativ energipolitik, der skal skabe millioner af nye arbejdspladser. Med AFL-CIO i spidsen sluttede en lang række fagforeninger i 2004 op om dannelsen af Apollo Alliancen. Gruppens sammensætning er uden sidestykke i amerikansk energipolitik. Den består af en koalition af fagforeninger, virksomheder, miljøgrupper og religiøse organisationer, og formålet er at fremlægge ideer til ny teknologi og energibesparelser og oprette lokale netværk, der skal lægge pres på politikere og myndigheder til at iværksætte projekter. Det endelige mål er at skabe tre millioner nye »grønne« arbejdspladser.

Opbygningen af en alternativ energisektor er samtidig nået højt op på landspolitikernes ønskeliste. I den igangværende amerikanske valgkamp har begge de tilbageværende demokratiske præsidentkandidater, Hillary Clinton og Barack Obama, forpligtet sig til at lancere et storstilet investeringsprogram på over 100 milliarder dollar – cirka 500 milliarder danske kroner – til skabelsen af nye job i den grønne sektor.

En del af æren for dette initiativ går til en organisation startet for to år siden af USA’s største miljøgruppe The Sierra Club og Stålarbejdernes Fagforbund under navnet Blue/Green Alliance. Dens repræsentanter har arbejdet bag kulisserne i Midtvestens industristater med at overbevise de demokratiske præsidentkandidater om at fremlægge en detaljeret grøn beskæftigelsesplan.

I denne uge holder Blue/Green Alliance i Pittsburgh den første store konference i USA om grønne arbejdspladser med deltagelse af repræsentanter fra både fagbevægelse, erhvervsliv, miljøorganisationer og de politiske partier.