Amerikansk fagbevægelse vender tilbage til Det Hvide Hus

Af Annegrethe Rasmussen, Dagbladet Informations korrespondent i Washington DC

Mens den amerikanske økonomi er tæt på nedsmeltning, og arbejdsløsheden slår rekorder, er den nye præsident Barack Obama i fuld gang med at gennemføre en ny arbejdsmarkedspolitik. Det sker blandt andet i tæt dialog med den amerikanske fagbevægelse, som ser frem til langt mere indflydelse end i de seneste år.

USA »En ny dag er oprunden for os arbejdere. Vi har langt om længe fået os en regering, som har forpligtet sig til at arbejde sammen med os for at genopbygge vores middelklasse. Håbet om Den Amerikanske Drøm er ved at blive skabt igen.«

Sådan lød de bevægede og stolte ord fra James P. Hoffa, formand for the Teamsters – et af verdens største fagforbund med 1,4 millioner medlemmer, der organiserer blandt andet transportsektoren i USA og Canada – da han sammen med en række andre fagforeningsrepræsentanter deltog i en højtidelighed i Det Hvide Hus i slutningen af januar.

Anledningen var den nye præsident Barack Obamas beslutning om at nedsætte ”the Middle Class Working Families Task Force”, en helt ny tværministeriel kommission med vicepræsident Joseph Biden som formand, der konkret skal arbejde for at forbedre den arbejdende middelklasses vilkår i Amerika.

Kommissionen får både den nye arbejdsminister Hilda Solis, sundhedsministeren, undervisningsminister Arne Duncan, handelsministeren samt en flok af Obamas økonomiske og indenrigspolitiske rådgivere som medlemmer.

James P. Hoffas ros er bare ét eksempel på det stående bifald, som den organiserede fagbevægelse (der også har hældt millioner af dollars i Obamas kampagnefond) fortsat tildeler den nye amerikanske leder. I fagforeningskoalitionen Change to Win, der består af syv store fagforbund med i alt seks millioner medlemmer, har formand Anna Burger også store forventninger til Barack Obama på medlemmernes vegne.

»Millioner af amerikanske familier kæmper lige nu en daglig kamp for at overleve den økonomiske krise. Kan huslånene betales, eller ryger boligen på tvangsauktion? Kan de ældre se frem til pension eller livslangt arbejde på McDonald’s. Derfor er det så vigtigt, at vi har fået en præsident, som både vil forbedre vilkårene for middelklassens arbejdere, og som samtidig forstår vigtigheden af at give den organiserede fagbevægelse ordentlige arbejdsbetingelser,« siger Anna Burger.

Hun peger samtidig på, at arbejdernes lønninger er den største kilde til forbrug i USA. Støtter man den arbejdende middelklasse, er det derfor også den bedste og hurtigste vej mod at få økonomien i gear og komme krisen til livs.

I aktion fra første dag

De pæne ord fra fagbevægelsen kommer ikke af ingenting, for Barack Obama har taget konkrete skridt i retning af at omgøre en række af sin forgænger George W. Bushs politikker, når det gælder arbejdsmarkedspolitikken.

Som også omtalt i de danske medier var Barack Obamas først underskrevne lov efter sin tiltrædelse retten til ligeløn. Dermed overtrumfes den amerikanske Højesteret, der i en afgørelse fra 2007 afviste at forfatningssikre de to køns ret til lige løn for lige arbejde. Og samtidig med nedsættelsen af den førnævnte kommission dekreterede præsidenten også tre arbejdsmarkedspolitiske forordninger, som ifølge ham selv alle »vil omgøre den tidligere administrations politikker, som vi er skarpt uenige med, over for den organiserede fagbevægelse«.

En af de nye bestemmelser vil gøre det nemmere for fagforeninger et organisere offentligt ansatte. Konkret vil det ikke længere være tilladt at offentlige arbejdsgivere at skrive private breve ud til medarbejderne, der gør opmærksom på, at de ikke har pligt til at være organiseret i en fagforening.

En anden af lovene forpligter enhver offentlig, national arbejdsgiver til at tilbyde job til privatansatte, der mister deres arbejde for forbundsstaten på grund af omstruktureringer.

Men det er bare begyndelsen, annoncerede vicepræsident Joseph Biden ved ceremonien.

Derudover skal kommissionen blandt andet undersøge mulighederne for arbejdende forældres ret til børnepasning, et forbedret arbejdsmiljø og et mere sikkert og tryghedsskabende pensionssystem.

Obama-regeringen har også allerede bedt Kongressen om anseelige bevillinger til udvidelse af a-kassernes reserver og har indstillet, at arbejdsløse skal have længere perioder med støtte til sygesikring, arbejdsløshedsunderstøttelse og socialhjælp.

Den største knast mangler

Præsidentens lovinitiativer har imidlertid endnu ikke bevæget sig ind på rigtig farlig grund. Den kontroversielle og i øjeblikket blokerede såkaldte ”card check-lov” ligger fortsat stille, og det er ellers den absolutte topprioritet for den samlede amerikanske fagbevægelse.

Loven vil – hvis den går igennem – medføre, at lønmodtagerne på en virksomhed kan danne lokale fagforeninger på deres arbejdsplads, hvis foreningen gennem certificerede medlemskort og åbne afstemninger (eller hemmelige afstemninger, hvis 30 procent af medarbejderne på en arbejdsplads ønsker det) kan bevise, at et flertal af organiserede ansatte ønsker en fagforening til at repræsentere dem.

Card check-loven blev vedtaget af Repræsentanternes Hus i 2008, men blev blokeret af præsident George W. Bush, der nedlagde veto. I dag foregår afstemningerne om, hvorvidt en arbejdsplads skal have en fagforening, derfor gennem hemmelig afstemning. Det støttes af republikanerne samt erhvervslivets organisationer, der mener, at de nye regler vil lægge et urimeligt pres på den enkelte ansatte til at melde sig ind i en fagforening.

Men selv om Joseph Biden i sidste uge sagde, at »vi håber at nå den lov i år«, vil Obama formentlig vente med at fremlægge det kontroversielle forslag for Senatet. Han er nemlig ikke interesseret i at trække på sin politiske goodwill for tidligt og dermed eventuelt skade sine muligheder for at få store sociale og grønne reformer igennem.

Samtidig med Obamas omlægning af arbejdsmarkedspolitikken er arbejdsmarkedet selv i galopfart på vej mod afgrunden. Den registrerede arbejdsløshed er just kravlet op på 7,6 procent af arbejdsstyrken i januar, hvilket i tørre tal vil sige, at 11,6 millioner amerikanere står uden job.

Tallet er det højeste i 16 år, men mange økonomer vurderer, at det reelle tal er endnu højere. Tal fra Arbejdsministeriet viser nemlig, at 10,1 millioner mennesker i dag er ”underbeskæftigede” – hvilket vil sige, at de nok har et deltidsjob, men ikke kan overleve af den indtægt, deltidsjobbet genererer, og derfor ønsker sig et fuldtidsarbejde.

De nyeste officielle tal fra forrige uge dokumenterer, at der alene i januar forsvandt 598.000 job – det højeste tal i en trist ubrudt række på indtil videre 13 måneder. Alt i alt er der forsvundet 3,6 millioner eksisterende job, siden nedturen begyndte, og man skal helt tilbage til slutningen af 1950’erne for at finde lige så negative tal for udviklingen i arbejdsløsheden.