Amerikansk fagbevægelse hepper på Obama

Af

John McCain og Barack Obama har radikalt forskellige visioner, når det gælder arbejdsmarkeds- og socialpolitikken. Det ved de amerikanske fagforeninger alt om, og de bakker massivt op om Obama. Men fagforeningslederne må kæmpe imod, at mange hvide arbejdere ikke er trygge ved at stemme på en sort præsidentkandidat.

AMERIKANSK VALG I Pittsburgh i den amerikanske delstat Pennsylvania har alle minearbejdere modtaget en pjece om det kommende præsidentvalg fra deres fagforening ”The United Mine Workers”.

Pjecen har titlen ”Hvis side er du på?“, og i fagforeningen er ledelsen ikke i tvivl: De er på demokraten Barack Obamas side, og det bør deres medlemmer også være.

Den lokale fagforeningsformand Cecil Roberts skærer det ud i pap:

»Vi må stå sammen og støtte den kandidat, der er på vores side, de organiserede arbejderes. Og det er Barack Obama. Det er kernen i, hvad det betyder at være medlem hos os.«

I USA er kun hver ottende arbejder organiseret i en fagforening, men vi taler fortsat om millioner af stemmeberettigede mænd og kvinder. Og alle meningsmålinger har vist, at arbejderne (de såkaldte blue collar workers) i stort tal støttede Hillary Clinton frem for Obama, da demokraterne stemte om, hvem der skulle være deres præsidentkandidat.

Denne gruppe, som også kaldes ”Reagan-demokraterne“ – med reference til den tidligere republikanske præsident Ronald Reagan, der var populær blandt disse vælgere – er den konservative del af den amerikanske arbejderklasse. Og fagforeningslederne ved, at der eksisterer en mere eller mindre skjult modvilje mod Obama, fordi han er sort. Meningsmålinger har bekræftet, at Obamas støtte blandt hvide organiserede arbejdere er 10 procent lavere end blandt arbejderne generelt – altså inklusive sorte og latinos (amerikanere af spansk-latinamerikansk oprindelse).

Racismen i egne rækker

Det er en del af baggrunden for den massive indsats, fagforeningerne har sat ind med i Pennsylvania, siger den lokale ledelse. Det samme gælder for resten af USA.

AFL-CIO – den amerikanske pendant til LO – har sat 250 millioner af til den demokratiske kampagne, og da foreningen holdt sit årsmøde i Las Vegas i august, sagde formand Richard Trumka:

»Der er ikke en eneste god grund til, at en arbejder, især en organiseret arbejder, ikke skal stemme på Barack Obama. Der er en – dårlig – grund til ikke at stemme på ham, og det er hans hudfarve.«

I den store fagforeningskoalition ”Change to Win”, der består af syv store fagforbund med i alt seks millioner medlemmer, er generaldirektør Chris Chafe også opmærksom, at hudfarven betyder noget for en del medlemmer:

»Der eksisterer helt klart en racisme blandt vores medlemmer, og det er noget, som vi aktivt og offensivt har besluttet os for at gå op imod. Som jeg ser det, er de såkaldt værdipolitiske beskeder – som kan handle om race, religion, homoseksuelle ægteskaber, abort og så videre – en form for støj på linjen, når det handler om valgets kernebudskaber,« som ifølge Chris Chafe er nogle helt andre:

»Kernen i valget handler om økonomi, om socialpolitik, om uddannelse, om sundhed – om alle de ting, der er i centrum i vores medlemmers dagligdag. Og det er det, vi sætter os ned stille og roligt og forklarer vores medlemmer.«

Generaldirektør Chris Chafe kalder det ”klokkeklart”, hvorfor stort set alle fagforeninger i USA støtter den demokratiske kandidat. Mens Barack Obama støtter fagbevægelsen, har John McCain ifølge Chafe stemt imod samtlige forbedringer for amerikanske arbejdere gennem hele sin karriere som politiker.

»McCain har for eksempel stemt imod et løft i mindstelønnen 19 gange. Han mener altså ikke, at de allerdårligst lønnede arbejdere i dette land fortjener lidt mere i pengepungen. Samtidig har han stemt for massive skattelettelser til alle, der tjener mere end 250.000 dollars om året og for alle undermineringer af lønmodtageres rettigheder, du kan forestille dig. Hans nyeste ide er at beskatte de helbredsydelser, som arbejdere i dag modtager. Forestil dig, hvad det vil betyde for de mange organiserede lønmodtagere, som modtager helbredsydelser via deres arbejdsgivere.«

Skeptisk over for frihandel

”Change to Win” er også kritisk over for John McCain, når det gælder globale handelsaftaler:

»McCain har stemt for alle frihandelsaftaler, USA har indgået. Hermed har han undermineret ikke bare amerikanske lønmodtageres rettigheder, men også i mange tilfælde lønmodtag­ernes rettigheder i de partnerlande, som disse aftaler er indgået med,« siger Chris Chafe.

Han tilføjer, at han personligt går ind for frihandel, men at det må foregå ”med sociale og miljømæssige klausuler tilknyttet”, hvilket er præcis den samme formulering, som Barack Obama bruger.

Der er ikke noget nyt i, at vandene skilles mellem de to kandidater. Demokrater og republikanere står traditionelt milevidt fra hinanden, når det gælder forholdene på arbejdsmarkedet. Det er også tilfældet ved dette valg. Barack Obama har stort set adopteret det meste af den organiserede fagbevægelses politikker inklusive en forhøjelse af minimumslønnen og en øget offentlig indsats for at skabe nye job. John McCain støtter omvendt jobtræning af arbejdsløse i det private erhvervsliv frem for understøttelse og offentligt engagement.

Endelig støtter Obama også den kontroversielle såkaldte ”card check-lov”. Loven medfører, at lønmodtagerne på en virksomhed kan danne lokale fagforeninger på deres arbejdsplads, hvis foreningen gennem certificerede medlemskort og åbne afstemninger kan bevise, at et flertal af organiserede ansatte ønsker en fagforening til at ­repræsentere dem.

Loven er vedtaget af Repræsentant­ernes Hus, men blokeres af den nuværende præsident, George W. Bush, der har nedlagt veto. I dag foregår afstemningerne om, hvorvidt en arbejdsplads skal have en fagforening, gennem hemmelig afstemning. Det støttes af republikanerne samt erhvervslivets organisationer, der mener, at de nye regler vil lægge et urimeligt pres på den enkelte ansatte, som ifølge arbejdsgiverne og republikanerne ikke vil kunne stemme frit, hvis beslutningen ikke foregår hemmeligt, hvor ingen ansatte kan føle sig tvunget af deres kolleger.