Amatøragtige slogans i valgkampen

Af Anne Marie Boesen
| @GitteRedder

Seks ud af ti folketingskandidater har et slogan, som de bruger aktivt i valgkampen for at kapre stemmer. Men langt de fleste slogans er uklare og amatøragtige, vurderer professor i retorik. Blandt partiernes slogans løber Venstre med den retoriske sejr, mens Socialdemokraterne dumper.

Foto: Illustration: Wordle, Tommy Kaas

ORDKLØVERI. Mere end 200 politiske slogans er i omløb i den igangværende valgkamp.

»Stem på en økologisk landmand.« 

»Fra Vestjylland til Vækstjylland.« 

»Mennesker før systemet.«  

»Sammen skaber vi fremtiden.«

Det er blot et par eksempler på slogans, som folketingskandidaterne bruger på pjecer, klistermærker, hjemmesider, plakater og valgbiler. Slogans, der skal være blikfang, og få vælgerne til at sætte kryds ved kandidaten med det mest geniale og rammende slogan.

I en undersøgelse, som Ugebrevet A4 i samarbejde med Kaas & Mulvad har gennemført blandt knap 400 folketingskandidater, erklærer seks ud af ti kandidater, at de har et slogan, som de bruger i den igangværende valgkamp. I alt har flere end 200 af de kandidater, der har deltaget i undersøgelsen, sammensat et politisk slogan til at styrke netop deres valgkamp.

Mest populært er de kreative ordspil og paroler hos Margrethe Vestagers partisoldater. Blandt de radikale folketingskandidater har hele otte ud af ti nemlig et slogan. På andenpladsen kommer SF. Her har næsten syv ud af ti et slogan, og på tredjepladsen står de socialdemokratiske folketingskandidater, for blandt dem har seks ud af ti en valgparole.

Hos Konservative, Liberal Alliance og Venstre er det kun hver anden kandidat, der har et personligt slogan, som de fyrer af på gågader og til vælgermøder. Og hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti er det kun cirka hver tredje kandidat, der markedsfører sig med et slogan i valgkampen.

Blottet for politiske budskaber

Ugebrevet A4 har præsenteret professor i retorik på Københavns Universitet Christian Kock for en lang række af de slogans, som florerer i den igangværende valgkamp, og han er skuffet over, at danske politikere i den grad mangler opfindsomhed og skarphed i deres slogans.  

»Jeg er ikke imponeret over de slogans, der bliver brugt i valgkampen, og der er ikke nogen slogans, der er helt fremragende. Mange politikere har valgt abstrakte slogans blottet for politiske pointer og budskaber, og rigtig mange har lidt tamme og kedelige slogans uden nogen retorisk udtryksstyrke,« konstaterer Christian Kock.

Et godt slogan skal, ifølge retorik-professoren, sige noget karakteristisk om kandidatens holdning og politik på en måde, der bider sig fast med det samme.

»Hvis et slogan siger noget, kan det virkelig have en berettigelse. Valgkampen domineres jo af en masse valgplakater, hvor vi ser politikerens ansigt, og det virker lidt tosset, at man bare kan se om politikeren ser pæn ud, men slet ikke får det mindste signal om, hvad den person står for. Her kan et godt slogan virkelig rykke,« siger han.

Ifølge Christian Kock skal formen i et slogan helst rumme et bogstavrim, en antitese, en hentydning eller en original metafor for at ramme plet.

Nye boller på suppen

Folketingskandidat for SF, Nanna Westerby, har selv fundet på sit slogan i valgkampen, hvor hun håber på genvalg til Folketinget i sin nordsjællandske kreds. Sloganet hedder slet og ret: »Der skal nye boller på suppen!«

»Mit slogan siger klart, at vi skal have politisk forandring og få sat en ny kurs for Danmark. Det er også en talemåde, jeg bruger meget, når jeg holder oplæg, og det passer meget godt til, hvem jeg er,« forklarer Nanna Westerby.

Men retorik-professoren vender tommelfingeren nedad til sloganet.

»Der skal nye boller på suppen er et frygteligt slogan. Nye boller på suppen er et ældgammelt fortærsket talemåde, og det er en meget tynd erklæring, at der skal noget nyt til – og hvad for noget nyt? Det er simpelthen for uklart,« lyder bedømmelsen fra Christian Kock.

Men han tilføjer, at retorisk dårlige slogans sagtens kan bane vejen for en politiker og henviser til, at Ritt Bjerregaard med stort flertal blev valgt til Københavns overborgmester med sloganet: »Ingen slinger i valsen.«

Socialdemokraten Benny Engelbrecht fra Sønderjylland bruger i sin valgkamp sloganet »Benny @rbejder for dig«, hvor han har erstattet bogstavet a med et snabel-a. Inspirationen til sloganet kom fra en af politikerens mange Facebook-venner, og derefter blev det testet i forskellige grupper, fortæller han.

»Jeg bruger de sociale medier rigtig meget i forvejen og kører også meget af min valgkamp online, og derfor synes jeg, at det var sjovt at bruge snabel-a. Sloganet står overalt på min valgbil, brochurer og på min hjemmeside,« siger Benny Engelbrecht.

Han lægger også vægt på, at sloganet har en dobbeltbetydning. Udover at det signalerer, at han bruger sociale medier, viser det også, at han arbejder og lytter til sine vælgere.

Men også Benny Engelbrecht får en karakter under middel af retorikprofessoren.

»Sloganet »Benny @rbejder for dig« fanger øjet, men hvad betyder det, at han har et snabel-a? Er han god til at skrive e-mails eller hvad pokker? Okay, manden er med på moderne teknologi, men til hvad og hvordan? Det er for uklart et slogan,« fastslår Christian Kock.

Kristelig vagthund

I en helt anden grøft er sloganet »Jeg vil være en etisk og social vagthund i Folketinget«, som bliver brugt af kristendemokraten Ruth Fibiger-Olesen, der fører valgkamp i Fredericia og Vejle Sydkredsen. Ligesom de fleste andre kandidater har hun selv lagt hovedet i blød og fundet på sit slogan.

»Kristendemokraterne peger på en blå statsminister, fordi vi er økonomisk ansvarlige, men der er også brug for, at vi passer på de svageste i samfundet. Samtidig skal vi som etisk vagthund sikre en bedre rådgivning omkring blandt andet abortlovgivning, så både det sociale og etiske kommer meget godt til udtryk i mit slogan,« siger Ruth Fibiger-Olesen.

Professor Christian Kock har da også lidt ros til overs for det hjemmelavede slogan:

»Det er et kedeligt og kikset i formen, men indholdet er klart,« lyder bedømmelsen.

Lokale studehandler

Endelig er der alle de slogans, der tager afsæt i noget lokalt. »Gang i Nordjylland«, »Vestjysk indflydelse«, »For et Fyn i førersædet« og »Viborg skal høres i Danmark« er blot få eksempler. Og over én kam bryder Christian Kock sig ikke om slogans, der vægter det lokale frem for det nationale.

»Måske er de gode til at få stemmer i den lokale valgkreds, men de slogans er ret tamme i udtryksformen og uden nogle politiske pointer. Og det med, at man bare vil arbejde for sin lokale valgkreds, er jo en gammeldags måde at tænke på. Jeg troede, at man i Folketinget skulle arbejde for landets bedste. Så de slogans er kedelige i formen og problematiske i indholdet. Lugter det ikke lidt af en studehandel, hvis man bare skal arbejde for sin egen valgkreds på Christiansborg? Skal man bare arbejde for at få en motorvej i sin valgkreds eller hvad,« spørger han.

Blandt de mange slogans falder Christian Kock over et, der nærmer sig topkarakter. »Grøn vækst – rød velfærd« hedder det, kort og godt.

»Grøn vækst – rød velfærd« har en god retorisk effekt i formen og et nogenlunde klart budskab. Det er temmelig godt, fordi det forener en rimelig skarp form med et rimeligt klart budskab,« siger han.

Ophavsmanden til sloganet er Anders Myrhøj Jensen, der stiller op for SF i Vejle. Heller ikke han har søgt professionel hjælp til at udforme et slogan.

»Jeg fik ideen til sloganet over flere omgange. Dels i forbindelse med et politisk arrangement, hvor vi skulle lave graffitiplakater, hvor farverne grøn og rød gik igen, og dels legede jeg med ideen om at bruge rød og grøn Tuborg i valgkampen. Det gode ved mit slogan er vel, at man slet ikke er i tvivl om, hvad jeg står for politisk«, siger han og er glad for anerkendelsen fra Christian Kock.

Blå penge og røde mennesker

Hvert tredje slogan i den nuværende valgkamp er, ifølge A4’s undersøgelse, abstrakt. Det viser eksempelvis sloganet: »Politik i øjenhøjde.« Mange valgparoler handler også om værdier, eller de præsenterer kandidaten selv.

I betragtning af, at økonomi er valgets helt centrale tema, er det interessant, at kun hver tyvende kandidat har valgt et slogan, der handler om økonomi, påpeger Christian Kock. Det gælder »Sænk skatten og sæt gang i væksten«.  

Endelig viser A4-undersøgelsen, at de mest anvendte meningsbærende ord er »stem«, »livet«, »pengene«, »politik«, »ansvar«, »Danmark«, »vækst« og »velfærd«.

I blå blok bliver ord som »vækst« og »penge« brugt langt mere udtalt end i rød blok, hvor kandidaterne mere hyppigt bruger ord som »velfærd», »uddannelse« og »mennesker«.

Ser man på de slogans, som partitoppen bruger på hjemmesider og i avisannoncer er Christian Kock heller ikke duperet. Men blandt partierne løber Venstre med guld i retorik for sit slogan »Gæld eller velfærd.«

Her er der en antitese, ligesom i det berømte og effektive slogan »Stauning eller Kaos«, påpeger han.

»Antiteser kan være meget effektive i slogans, og der er også en god rytme i Venstres slogan. Budskabet er skarpt trukket op, og det kan betyde, at det går ud over troværdigheden. Men sloganet er effektivt og klart,« understreger han.

Den socialdemokratiske partileder Helle Thorning-Schmidts slogan »Danmark skal videre« er til gengæld alt for uklart, påpeger professoren.

»Det lyder da meget godt, at vi skal videre, og Danmark skal videre. Men hvor skal vi hen og hvorfor? Det er for uklart efter min smag. Men selvom slogans er blottet for indhold og politiske budskaber, kan de sagtens virke alligevel«, siger han og henviser til at Barack Obama vandt det amerikanske præsidentvalg i 2008 med det meget uklare slogan »Yes, we can«.

Præsident Obamas slogan skabte begejstring, og Christian Kock vurderer, at Socialdemokraterne og SF har skelet til Obamas kampagne, da de skulle formulere deres fælles slogan »Sammen om Danmark«.

»Selvfølgelig signalerer det en alliance mellem de to partier, men det er uklart, hvad det er, de går sammen om for Danmarks skyld. Men det kan sagtens ske, at de ret tomme og overfladiske slogans virker alligevel. Det er sket før i historien«, lyder det.