»Alting var lettere med den gamle regering«

Af | @GitteRedder

Den borgerlige regering i Sverige har skubbet fagbevægelsen ud på en uvant nedtur. Medlemmerne forsvinder i hobetal, og den politiske indflydelse er forsvundet. Dansk arbejdsmarkedsforsker mener, at svensk LO bør kappe båndene til Socialdemokraterne, men krisen får tvært­imod svensk LO til at styrke alliancen med »sosserne«.

KRIG OG KÆRLIGHED Intet er, som det plejer at være, når svensk LO fra lørdag den 31. maj og fem dage frem holder kongres i Folkets Hus i Stockholm. For første gang i mange år går Sveriges statsminister ikke på talerstolen og hylder en stærk svensk fagbevægelse.

Regeringslederen er nemlig ikke længere socialdemokratisk, men kommer fra det borgerlige parti Moderaterna, og Fredrik Reinfeldt er absolut ikke velkommen i lønmodtagernes højborg. Han satte en stopper for skattefradrag for a-kasse- og fagforeningskontingent, og det opfattes som en krigserklæring mod fagbevægelsen.

Traditionelt har LO-formanden i Sverige også kunnet benytte kongrestalen til at bryste sig af flotte medlemstal og LO’s store politiske indflydelse. Når LO-formand Wanja Lundby-Wedin i år skal gøre status over den sidste kongresperiode, vil ord som medlemsflugt og krise være mere dækkende, og den politiske indflydelse er stort set lig nul.

Socialdemokraternes formand, Mona Sahlin, er inviteret som gæstetaler, og hun vil blive klappet op på talerstolen, hvor hun vil love sine trofaste faglige støtter, at hvis de hjælper »sosserne« tilbage til regeringsmagten, vil hun skrue tiden tilbage til før den borgerlige regering og genindføre fradrag for fagforeningskontingentet.

Panikstemning

Nej, intet er, som det var engang i det socialdemokratiske folkehjem. Den hæderkronede svenske fagbevægelse har siden den seneste kongres i 2004 mistet tæt på en kvart million medlemmer, og ud over at det har kastet samtlige 15 LO-forbund samt hovedorganisationen ud i store økonomiske problemer, er LO-fagbevægelsen også havnet i en faglig-politisk krise, hvor den har svært ved at finde sine egne ben.

Med den krisestemning og de store udfordringer, som ligger foran svensk fagbevægelse, lægger forbundsformand i service- og kommunikationsforbundet SEKO og medlem af svensk LO’s hovedbestyrelse Janne Rüden ikke skjul på, at LO-kongressen i næste uge langt fra bliver et hyggeligt klappekagemøde. De delegerede skal tværtimod blandt andet diskutere strategier for rekruttering af nye medlemmer samt mulige fusioner mellem en række små, økonomisk trængte LO-forbund. Allerede nu forhandler Pappers, Grafiska og Skogs- och Träfacket eksempelvis om at smelte sammen til et nyt stort forbund.

»Der er masser af problemer foran os. Det bliver en travl kongres,« siger Janne Rüden, hvis forbund sidste år mistede over 9.000 medlemmer.

Formand for 140.000 butiksansatte i Handelsforbundet Lars-Anders Häggström afviser, at svensk fagbevægelse er i krise.

»Vi er bekymrede over udviklingen, men ikke i krise, og vi ser tegn på, at der nu kommer nye medlemmer til,« siger Lars-Anders Häggström, der også sidder i LO’s hovedbestyrelse.

Professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen er anderledes kontant, når han skal beskrive tilstandene i svensk fagbevægelse.

»Der er panikstemning. Efter mange års stabilt socialdemokratisk styre har den borgerlige regering gennemført omfattende arbejdsmarkedsreformer, der har rystet fagbevægelsen. Regeringen har grebet ind i det faglige selvstyre, og der er rokket ved nogle af grundpillerne i den svenske model. Det er uvant for de faglige ledere i Sverige, og det har sendt dem ud i tovene,« siger Henning Jørgensen, der har et indgående kendskab til det svenske arbejdsmarked.

Henning Jørgensen mener, at svensk LO burde lade sig inspirere af udviklingen i Danmark, hvor LO har kappet båndene til Socialdemokraterne for at kunne stå mere frit i forhold til andre politiske partier. Og dermed få mere indflydelse under en borgerlig regering.

»Hvis svensk fagbevægelse skal revitalisere sig selv, er det nødvendigt at skele til udviklingen i Danmark. Hvis LO var uafhængigt, kunne man handle mere kraftfuldt og sprælsk end i dag,« siger Henning Jørgensen og henviser også til, at langt fra alle svenske lønmodtagere stemmer socialdemokratisk.

I lyset af at den borgerlige regering forsøger at sætte fagbevægelsen ud på sidelinjen, er det nødvendigt med nogle modstrategier fra LO-toppens side, påpeger Henning Jørgensen.

»Men indtil nu har Wanja Lundby-Wedin ikke vist nye veje. LO har været forvænt med, at Socialdemokraterne havde regeringsmagten, og så kunne man topstyre landet sammen. Men hvis den borgerlige regering bliver genvalgt og sidder fire år mere, må svensk LO ikke være handlingslammet som nu,« mener Henning Jørgensen.

Ingen skilsmisse

Arbejdsmarkedsforsker og docent på Lunds Universitet Anders Kjellberg vurderer, at ægteskabet mellem Socialdemokraterne og LO er så lykkeligt og til fordel for begge parter, at en skilsmisse er urealistisk.

»LO har repræsentanter i Socialdemokraternes øverste organer, og de bidrager økonomisk til partiet. Det er slet ikke på dagsordenen at kappe båndene til S,« siger Anders Kjellberg.

Det bekræfter SEKO’s forbundsformand, Janne Rüden.

»Jeg har svært ved at se, hvorfor vi skulle lægge afstand til Socialdemokraterne, som vi altid har haft en god dialog med. Vi har intet samarbejde med den borgerlige regering, som ikke er spor fagforeningsvenlig. For at sige det lige ud er det ikke et hjerteligt forhold. Alting var lettere med den gamle regering.«

Også formand for Handelsforbundet Lars-Anders Häggström ryster på hovedet over tanken om at lægge Socialdemokraterne på is.

»Nu ser vi, hvad det indebærer at have en borgerlig regering, der er kynisk og ingen som helst hensyn tager til fagbevægelsen. Derfor skal vi forstærke samarbejdet med Socialdemokraterne for at øge chancen for, at de kommer tilbage i regering,« siger Lars Anders Häggstrøm og forudser total enighed på LO-kongressen om at styrke alliancen mellem fagbevægelsen og socialdemokraterne.

»I Handelsforbundet arbejder vi også på at etablere socialdemokratiske foreninger i hver lokalforening rundt om i landet. Vi har behov for at få flere aktive medlemmer valgt ind i politik,« fastslår han.

Arbejdsmarkedsforsker på Lunds Universitet Anders Kjellberg vurderer dog, at der også er sket en tilnærmelse mellem LO og den borgerlige regering.

»Den borgerlige regering tilgodeser ikke bare arbejdsgiverne per automatik, og det kommer bag på arbejdsgiverne, der havde troet, at den borgerlige regering ville gøre nøjagtig, som arbejdsgiverne ville. Så billedet er mere sammensat, end at regeringen bare går imod fagbevægelsen i alle sager,« siger Anders Kjellberg.