HVOR SKAL VI SOVE I NAT?

Almindelige lønmodtagere har ikke råd til boligkøb i vækstcentre

Af

Helt almindelige lønmodtagerfamilier har ikke råd til at købe bolig omkring København og i Aarhus. I 13 kommuner i Hovedstadsområdet har familier i dag råd til færre kvm. end for fem år siden. Det viser en opgørelse fra Arbejdernes Landsbank. Udviklingen vækker bekymring hos LO-forbund og flere eksperter, men Venstre ser ingen grund til alarm.

Der er smukt ind over villakvartererne i Ballerup lidt nord for København sådan en aften. Men den udsigt er der kun få LO-familier, der har råd til. Nye tal viser, at en familie på fire, hvor forældrene har normale job, må flytte længere og længere fra fra vækstcentrene, hvis de vil have en bolig på 130 kvadratmeter eller derover.

Der er smukt ind over villakvartererne i Ballerup lidt nord for København sådan en aften. Men den udsigt er der kun få LO-familier, der har råd til. Nye tal viser, at en familie på fire, hvor forældrene har normale job, må flytte længere og længere fra fra vækstcentrene, hvis de vil have en bolig på 130 kvadratmeter eller derover. Foto: Niels Ahlmann, Scanpix

En almindelig LO-lønmodtagerfamilie med to mindre børn kan glemme alt om at finde drømmehuset i hele Hovedstadsområdet fra Solrød i syd, Roskilde og Frederikssund i vest og til Hillerød og Helsingør i nord samt hele Aarhus.

De områder er lukket land, hvis familien ønsker et hus på 130 kvadratmeter.

Det viser en opgørelse, som Arbejdernes Landsbank har udarbejdet for Ugebrevet A4. I første kvartal af 2017 havde bankens modelfamilie, som består af en elektriker og en sygeplejerske, kun råd til at bosætte sig i 5 ud af de 34 kommuner i Hovedstadsområdet.  

»Vil familien gerne bo tæt på København, så må de slå sig til tåls med færre kvadratmeter. I Hvidovre, Vallensbæk, Ballerup og Tårnby Kommune bliver der for eksempel kun råd til omtrent 95 kvadratmeter,« siger cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, Signe Roed-Frederiksen.

 

Ser man på landsgennemsnittet, så har modelfamilien faktisk råd til at købe 15 kvadratmeter mere bolig i 2017 end i 2012. Det skyldes ifølge Signe Roed-Frederiksen, at renterne er faldet over de seneste fem år, hvilket betyder, at det er blevet billigere at finansiere et boligkøb. Dertil kommer, at lønniveauet hos almindelige lønmodtagere også er steget i perioden, men dog ikke i samme hastighed som boligpriserne.

Det er stadig til at finde boliger til almindelige familier i København – og sådan skal det vedblive med at være, så længe der er en socialdemokrat for bordenden Frank Jensen (S), overborgmester i Københavns Kommune

I 14 kommuner, hvoraf de 13 er beliggende i Hovedstadsområdet, har familien derimod råd til færre kvadratmeter. I Frederiksberg og Tårnby Kommune er der eksempelvis råd til 13 kvadratmeter mindre i 2017 end i 2012. Almindelige lønmodtagerfamilier i København, Rødovre, Gladsaxe, Albertslund og Gentofte Kommune må se sig om efter en bolig, der er seks til otte kvadratmeter mindre end i 2012.

Borgmestre tager sagen alvorligt

De to socialdemokratiske borgmestre i København og Aarhus er enige om, at det er en bekymrende udvikling. Men tallene kommer ikke bag på Københavns overborgmester, Frank Jensen. 

Han lægger vægt på, at næsten halvdelen af boligerne i København er lejeboliger. 

»Der er altså langt flere boliger, som har mere eller mindre kontrollerede priser og ikke følger ejerboligernes himmelflugt. Så det er stadig til at finde boliger til almindelige familier i København – og sådan skal det vedblive med at være, så længe der er en socialdemokrat for bordenden,« skriver Frank Jensen i en mail til Ugebrevet A4. 

Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, erkender derimod, at kommunen har et »alvorligt problem«. 

»Det er en vanskelig udfordring, men vi skal som byråd gøre, hvad vi kan. I Aarhus har vi derfor gennem de senere år gjort rigtig meget for at sikre et stort antal almennyttige boliger i vores byudvikling – og vi bygger løs over hele byen. Blandt andet skal 25 procent af samtlige boliger i den nye bydel, Aarhus Ø, være almennyttige boliger,« skriver Jacob Bundsgaard i en mail til Ugebrevet A4.

BAT-Kartellet slår alarm 

Gunde Odgaard er sekretariatschef hos Bygge- Anlægs- og Trækartellet, der er et fagligt kartel for syv LO-fagforbund, hvis medlemmer alle er inden for bygge- og anlægsbranchen. Han mener, at de høje priser på boliger er med til at fortrænge almindelige lønmodtagere fra landets to vækstcentre. 

»Hvis folk med lave lønninger og i den nedre mellemgruppe synes, at det er for dyrt at bo i byen, så flytter de til Korsør. Den vækst og det vækstpotentiale, som bysamfundene har i de her år, kan man komme til at bremse, hvis man ikke kan få den nødvendige arbejdskraft,« siger Gunde Odgaard og tilføjer: 

»Det er derfor, at det er så forbandet vigtigt, at alle har råd til at bo i byen. Alle skal have mulighed for at bo i de områder, hvor de potentielle vækstmuligheder er størst. Hvis man skal vælge mellem 60 kvadratmeter i København eller 140 kvadratmeter i Korsør, så kan det godt ske, at man flytter til Korsør.« 

Ifølge BAT-Kartellet er der behov for at opføre markant flere lejeboliger i København og Aarhus, så almindelige lønmodtagere ikke jages ud af de to storbyer på grund af stigende boligpriser. 

Cevea efterlyser billige boliger

Politikchef hos Tænketanken Cevea, Kasper Fogh, deler vurderingen af, at der er brug for flere billige lejeboliger. Han mener, at boligpolitikken gennem de seneste årtier i for høj grad har handlet om at skabe store formuer i stedet for at skaffe boliger til alle i de store vækstcentre.

Hvis folk med lave lønninger og i den nedre mellemgruppe synes, at det er for dyrt at bo i byen, så flytter de til Korsør. Den vækst og det vækstpotentiale, som bysamfundene har i de her år, kan man komme til at bremse, hvis man ikke kan få den nødvendige arbejdskraft Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet

»Det er helt åbenlyst, at når København og Aarhus er vækstlokomotiverne i Danmark, så nytter det ikke, at arbejdsstyrken ikke har råd til at bo der,« siger Kasper Fogh, som tilføjer, at udviklingen har en række negative konsekvenser, som er med til at bremse væksten i landets to største byer.

Hos Cepos ser analysechef, Otto Brøns Petersen, med andre briller på udviklingen. Han hæfter sig ved, at priserne på boliger afspejler udbud og efterspørgsel. 

»Der er ingen tvivl om, at der er en stigende efterspørgsel på at komme til at bo i de store byer. Det gælder ikke bare i Danmark, men også i resten af verden. Det er klart, at man ikke kan bo flere, end der er boliger til,« siger han og tilføjer, at restriktioner for at bygge i højden og på ledige arealer er med til at hæmme udbuddet samt mobiliteten på boligmarkedet.  

Ekspert: Vi er i en ny boble

Lektor i filosofi og økonomi ved Copenhagen Business School, Ole Bjerg, mener, at der er behov for et opgør med den nuværende bolig- og pengepolitik. Han vurderer, at en række mekanismer i det økonomiske system er med til at drive prisen på boliger i vejret. 

»Når boligerne bliver dyrere, så betyder det, at pengene bliver mindre værd. Det, som først og fremmest presser priserne op, er, at bankerne skaber nye penge, som ryger ind på boligmarkedet,« siger Ole Bjerg, som tilføjer, at der ryger nye penge ind i det økonomiske kredsløb, hver gang købere sætter sig i gæld for at finansiere et boligkøb. 

Han forklarer, at der kun tilføres nye penge til kredsløbet, hvis forbrugere, virksomheder eller andre aktører på den ene eller anden måde sætter sig i gæld ved at låne i banken. Det er ifølge lektoren et grundlæggende hul i vores økonomiske system, som på længere sigt kan få vidtrækkende samfundsøkonomiske konsekvenser. 

»Hvis priserne på brød eller benzin stiger, så føler vi os fattigere. Men underligt nok så er der en tendens til, at vi som samfund ser boligprisstigninger som udtryk for, at vi er blevet meget rigere,« siger Ole Bjerg, der advarer mod, at vi allerede på nuværende tidspunkt befinder os i en ny boligboble.  

EL og SF ønsker almene boliger

Hos Enhedslisten påpeger boligordfører Søren Egge Rasmussen, at man i langt højere grad bør satse på at opføre flere almene lejeboliger i de store byer.

»Det vil også give et langt mere fleksibelt samfund, hvor man lettere kan flytte efter arbejde uden at vente på, at man får solgt sin bolig og købt en anden,« siger han. 

På spørgsmålet om, hvorvidt man risikerer, at lønmodtagerklassen i de store byer bliver fattigere, hvis de er henvist til lejeboliger, svarer Søren Egge Rasmussen.  

Hvis priserne på brød eller benzin stiger, så føler vi os fattigere. Men underligt nok så er der en tendens til, at vi som samfund ser boligprisstigninger som udtryk for, at vi er blevet meget rigere Ole Bjerg, Lektor i filosofi og økonomi ved Copenhagen Business School

»Det risikerer man. Men køber man en dyr bolig i København eller Aarhus, så kan man ikke være sikker på, at man kan sælge den igen.« Han tilføjer, at han ikke har den store tiltro til, at der vil være købere til de dyre ejerboliger i København og Aarhus i fremtiden.  

SF’s boligordfører, Kirsten Normann Andersen, fremhæver, at partiet for nogle år siden var med til at give kommunerne mulighed for at bygge flere billige almene boliger. Hun mener, at skattestoppet på boligområdet, som blev indført af VK-regeringen og DF i 2001, er en stor del af forklaringen på, at almindelige lønmodtagere ikke længere har råd til boligkøb i vækstcentrene.   

Lukket fest i vækstcentrene

Den vurdering deler Kasper Fogh fra Cevea. Han mener, at der på nuværende tidspunkt er gang i en fest på boligmarkedet i København og Aarhus, hvor de almindelige lønmodtagere ikke er inviteret. Ifølge Kasper Fogh har skattestoppet betydet, at nogle boligejere har fået meget store friværdier, som de har investeret i en endnu dyrere bolig. 

»Det har været med til at forstærke prisudviklingen på boliger i de store byer,« siger Kasper Fogh og tilføjer: 

»Problemet er dem, som er ikke er på boligmarkedet. Hvad er deres chance for at komme med til den fest?«

Men Otto Brøns-Petersen fra Cepos er ikke helt enig i den udlægning. 

»Det er rigtigt, at når man ikke har betalt så meget i skat, så har folk været villige til at betale noget mere for grundene. Men det modsvares jo af, at skattestoppet har gjort det billigere at bo. Boligskattestoppet kan ikke forklare, at vi ser ændringer i prisrelationerne i landet. Der er boligskattestop i hele landet,« siger han.  

Dansk Folkeparti vil vende bøtten 

Hos Venstre afviser skatteordfører Louise Schack Elholm, at skattestoppet er en del af årsagen til, at almindelige lønmodtagere ikke har råd til at købe bolig i København og Aarhus. Hun mener, at den endelige pris på boligerne havde været den samme med eller uden skattestoppet.  

»Det havde bare i højere grad været skatter, man var kommet til at betale, i stedet for at priserne er steget. Det er et spørgsmål om, at gevinsten ved at sælge sin bolig i København havde været mindre, hvis ikke at vi havde haft et boligskattestop,« siger Louise Schack Elholm, som tilføjer, at regeringens plan om at skabe vækst i hele landet vil lette presset på boligpriserne i København. 

Dansk Folkepartis boligordfører, Merete Dea Larsen, vil også gøre det attraktivt at bo i hele landet. Hun ser et behov for, at flere borgere flytter væk fra storbyerne og ud i landets kommuner. 

»Det er på tide, at vi vender bøtten og siger, at nu er tiden kommet til, at storbyerne skal give noget tilbage til resten af landet, så vi sikrer os, at der også sker noget i lokalsamfundene,« siger hun og tilføjer:

»Der er ingen tvivl om, at det er gået for vidt i forhold til at tilgodese storbyerne.«