Alle skal med på legen

Af Karen Lynggaard

Vi skal bruge noget mere af vores arbejdstid på at lege. Eksempelvis ved at tage en pakkeleg i ny og næ. Det er langt fra spild af tid, mener forsker, der skal studere og iværksætte voksenleg på handelsskolen i Kolding

Hvad er det for nogle lege, de skal lege på handelsskolen i Kolding?

»De skal lege de lege, de kender. Det er lege fra fritiden, de skal tage med ind i arbejdslivet. Det kan være at fortælle historier, spille brætspil eller selskabslege.«

Skal medarbejderne til at pakke Matador ned i arbejdstasken sammen med madpakken?

»Ja, sådan kan du godt sige det.«

Hvem skal de lege med?

»Jeg tænker legen ind på tre planer. I forhold til de små pauser, der er vigtige i dagligdagen, hvor medarbejderne for eksempel i fem minutter laver en hurtig pakkeleg med slikposer. Det andet plan i forhold til leg er i forbindelse med udviklingsprojekter, og det tredje er at skabe en legende kultur.«

Det lyder rart, men hvordan gør en pakkeleg og en slikpose folk mere innovative?

»Vi er så målstyrede, at vi ofte glemmer de små pauser. Men efter at have arbejdet med kunstnere gennem mange år er det min erfaring, at de heller ikke står ved lærredet hele dagen. Man skal træde tilbage og betragte sit arbejde indimellem. Pakkelegen giver ny energi, og den kan også være med til at forhindre stress. Det er ikke en leg, der som sådan skaber kreativitet. Men tager vi legen ind i dagligdagen, kan vi bryde fastlåste rutiner og dermed blive mere innovative.«

Men det er vel ikke alle faggrupper, der kan få udbytte af at lege. For eksempel ham, der samler elektroniske smådele eller hende, der gør rent?

»Det er svært konkret at sige, hvordan en rengøringsassistent kan bruge legen i sin hverdag. Men jeg vil vende den om og spørge hende, hvordan hun kan trække den leg, hun kender fra sit private liv, ind i sit arbejdsliv. De grup­per, jeg hovedsagligt har arbejdet med, har været veluddannede faggrupper.«

Men er det ikke, fordi det er en tankegang, der er forbeholdt veluddannede?

»Nej, det mener jeg ikke. Legen hører med til det at være menneske, det er et alment livsgrundlag. Jeg er selv meget ydmyg over for legen. Det er ikke noget, vi kan kontrollere eller styre, men et livsfænomen ligesom kærlighed, som vi kan lære at åbne op for og opleve. Og når man tænker innovation i dag, så tænker man ikke i, at der sidder en »Einstein« i virksomheden. Tværtimod opstår den gode innovation gennem samarbejde og mangfoldighed. Og det omfatter også rengøringsassistenten, der siger: »Hov, det her kan vi gøre meget lettere ved at...««

Hvem er legen for – medarbejderen eller virksomheden?

»Innovation har traditionelt været tænkt som et konkurrenceparameter i en global verden. Men den gode innovation handler ikke kun om at opfinde et nyt projekt eller gøre os stærkere end konkurrenterne. Det har også at gøre med vores hverdags- og arbejdsliv. Manglen på arbejdskraft stiller også nye krav til arbejdsgiverne. De unge ansatte ønsker ikke kun at tjene penge, de vil også have det sjovt.«

Den legende tilgang er jo ellers ikke noget, man ligefrem forbinder med folk, der udfører ensformigt arbejde…

»Men leg giver overskud. Og legen påvirker os positivt i vores hverdag, uanset om man er rengøringsassistent eller en højtuddannet, der skal være med til at lægge en ny strategi for en virksomhed.«