Alle skal have en kursuskonto

Af | @IHoumark

En kvart million danskere skal udstyres med en kursuskonto, som de kan trække på, uanset om de skifter job eller bliver ledige. Det kræver flere fagforbund, før forhandlinger om nye overenskomster snart begynder. Ekspert betegner det som en landvinding, hvis fagbevægelsen kommer igennem med kravet.

Foto: Foto: Jacob Dall/Scanpix

OK 14 – Det skal være lettere for ansatte i det private erhvervsliv at komme på kursus. Det bliver et af kravene fra fagbevægelsen, når forhandlinger om nye overenskomster på det private arbejdsmarked snart begynder for alvor.

Flere fagforbund under LO har brændt sig varme på ideen om en kursuskonto til alle ansatte. Den vil betyde, at lønmodtagere bevarer retten til opsparet uddannelse, selvom de bliver arbejdsløse eller skifter job. I dag kan lønmodtagere allerede spare op til kurser af højst seks ugers varighed, men de kan ikke tage retten med sig.

I første omgang kan en kursuskonto komme til at omfatte omkring 240.000 ansatte i industrien. De skal nemlig snart have fornyet deres overenskomster, og i den forbindelse stiller deres fagforbund krav om langt bedre muligheder for uddannelse. Heriblandt er HK/Privat, hvorfra formand Simon Tøgern siger:

»Man skal kunne optjene ret til kurser. Det vil sige, hvis man i en virksomhed har optjent ret til at kunne gå på kursus i eksempelvis fire uger, skal man kunne tage retten til at komme på kursus med sig, uanset om man bliver arbejdsløs eller skifter job.«

Det vil være en gevinst af de helt store for lønmodtagerne og fagbevægelsen, hvis ansatte får en slags uddannelseskonto. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen fra Københavns Universitet.

»Det vil være en stor landvinding for lønmodtagerne, hvis de får ret til at kunne tage uddannelse med sig på tværs af job,« siger Christian Lyhne Ibsen.

Som det er nu, har ansatte i industrien ret til to ugers uddannelse om året. Men det gælder først, når man har været ni måneder på den samme virksomhed. Det vil sige, at man ikke kan tage sin ret til uddannelse med sig, hvis man skifter job. Det er et stort problem for blandt andre håndværkere, fortæller formanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen.

»Elektrikere og andre håndværkere skifter ofte job, og hver gang bliver deres rettigheder til uddannelse nulstillet. Det er noget møg, så det skal vi have lavet om på,« siger Jørgen Juul Rasmussen.       

Teknikere, designere og konstruktører organiseret i Teknisk Landsforbund vil også få glæde af en uddannelseskonto. Og den skal også kunne bruges, når man er arbejdsløs, mener formanden for forbundet, Gita Grüning.

»Fyrede medarbejdere skal ikke alene kunne få uddannelse i opsigelsesperioden. De skal også kunne tage retten til uddannelse med sig ind i en periode med ledighed,« siger Gita Grüning.

’Folketingets tåbelige beslutning’

Kritikere af ideen om en kursuskonto hæfter sig ved, at en konto, der er en del af overenskomsten reelt betyder, at lønmodtagerne indirekte kommer til at betale for uddannelse af ledige, som i dag betales af staten. Jørgen Juul Rasmussen fra Dansk El-forbund er dog ikke så betænkelig.

»Vi kunne godt tænke os, at ledige i løbet af hele den to-årige dagpengeperiode kan trække på en ret til uddannelse. Og retten skal gerne kunne bruges fra første færd. I dag kan ledige ikke komme i gang med uddannelse før efter fire måneder på grund af Folketingets tåbelige beslutning,« siger Jørgen Juul Rasmussen og hentyder til sidste års finanslov, hvor de lediges selvvalgte uddannelse fik et hug.

Det skete da regeringen i et forlig med Enhedslisten besluttede, at forsikrede arbejdsløse først kan bruge deres ret til seks ugers selvvalgt uddannelse, når de har gået ledige i mindst fire måneder. Før kunne arbejdsløse forlange at komme på selvvalgt uddannelse lige efter, de var blevet ledige.

Gita Grüning fra Teknisk Landsforbund er også træt af, at ledige ufrivilligt skal vente fire måneder på uddannelse.

»Nogle gange er det ikke så meget uddannelse, der skal til, før en afskediget medarbejder kan skaffe sig et nyt job. Eksempelvis kan en kort uddannelse til projektleder være lige nøjagtig det, der gør, at en tekniker får et nyt job. Og så er det dumt, at han skal gå og vente fire måneder på at komme i gang,« siger Gita Grüning.

Tavse topforhandlere

Ønsket om en kursuskonto bliver med stor sandsynlighed fremsat i forbindelse med forhandlingerne om nye overenskomster for industriansatte i 2014 (OK 14).  Fire topforhandlere – to fra arbejdsgiverne og to fra fagbevægelsen – er begyndt at mødes, men de egentlige forhandlinger begynder først i januar.

De fire topforhandlere er på et punkt i forløbet, hvor de klapper i som en østers, hvis man beder dem om at forholde sig til konkrete krav. Topforhandlerne fra DI (tidligere Dansk Industri) samt forhandlingsfællesskabet CO-industri har således ikke ønsket at medvirke til denne artikel.

Men selvom arbejdsgiverne ikke ønsker at kommentere på ønsket om en kursuskonto, har Simon Tøgern fra HK/Privat dog et bud på, hvordan arbejdsgiverne vil reagere under OK 14.

»Ja, arbejdsgiverne vil jo nok få lidt svært ved at få læderet (pungen, red.) op af lommen. Men på den anden side, bør de jo også kunne se, at uddannelse er en god langsigtet investering for dem i at kunne få arbejdskraft med de rette kvalifikationer,« siger Simon Tøgern.

For hundredetusindvis af lønmodtagere i det private erhvervsliv gælder, at de kan få betalt uddannelse via forskellige kompetencefonde. Fondene får sine penge fra virksomhederne, og det vil således påføre virksomhederne en ekstra udgift, hvis de også skal betale kursusudgifter for folk, der er fyret eller lige har skiftet job.

’Uddannelse er klar etter’

At ønsket om mere uddannelse bliver et vigtigt omdrejningspunkt i de kommende overenskomstforhandlinger understreges af, at topforhandler Claus Jensen, som er formand for CO-industri og Dansk Metal, for kort tid siden udpegede uddannelse og sikring af reallønnen som sine to hovedmål for OK 14.

Hos arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen er der heller ingen tvivl om, at uddannelse bliver et helt centralt emne.

»Jeg regner med, at kravene fra fagbevægelsen især vil koncentrere sig om temaerne social dumping, uddannelse og sikring af reallønnen. Og for CO-industris vedkommende tror jeg, at uddannelse bliver en klar etter,« siger Christian Lyhne Ibsen.

Der har tidligere været en tendens til, at lønmodtagerne før forhandlinger om nye overenskomster har prioriteret mere i løn højere end bedre muligheder for at komme på skolebænken. Men lønmodtagernes prioriteringer er ved at ændre sig.

»Lønmodtagernes interesse for efteruddannelse er stigende. Det kan man blandt andet se ud af, at de privatansatte i stigende grad gør brug af Industriens Kompetenceudviklingsfond. Det er dog stadig sådan, at fagbevægelsens top må bruge en del krudt på at motivere medlemmerne til at tage uddannelse. For eksempel har der i 3F traditionelt været en del medlemmer, der hellere vil bruge fornyelser af overenskomster til at få mere i løn end bedre adgang til uddannelse,« siger Christian Lyhne Ibsen.

Ledere skal hjælpes på vej

De fleste lønmodtagere deltager gerne i uddannelse. Det fremgår blandt andet af en undersøgelse, som 1.293 medlemmer af Teknisk Landsforbund deltog i tidligere på året. Heri blev medlemmer, som ikke havde været på uddannelse de seneste to år, spurgt om årsagen. Kun 3 procent kom med begrundelsen ’har ikke lyst’, mens de øvrige kom med andre grunde. Eksempelvis sagde 37 procent, at de ikke kunne finde relevant uddannelse og så mange som 16 procent oplyste, at arbejdsgiveren var afvisende.

»En del ansatte får at vide af deres chef, at der ikke er tid til uddannelse, eller det er unødvendigt. Jeg kunne godt tænke mig, at lederne de steder i stedet for at træde på bremsen begynder at bakke op om opkvalificering af medarbejderne. Om ikke andet kan det være, at OK 14 kan hjælpe træge ledere på vej,« siger Gita Grüning fra Teknisk Landsforbund.