129 NYE LOVE, REGLER OG VEJLEDNINGER

Alle regeringer siden Nyrup har lovet regelforenklinger. Men jobcentrene drukner stadig i papirarbejde

Af

Samtlige regeringer siden 1993 har lovet smidigere beskæftigelseslovgivning, viser en opgørelse fra Ugebrevet A4, men loven er kun blevet tykkere og mere snørklet sukker kommunerne. Nu gør politikerne på Christiansborg endnu et forsøg på at rydde op i lovjunglen.

De er lige gode om det, Helle, Poul, Anders og Lars. Samtlige regeringer - bortset fra én - har siden Nyrup trådte til i 1993 skrevet i deres regeringsgrundlag, at reglerne på beskæftigelsesområdet skal forenkles. Men intet er sket.

De er lige gode om det, Helle, Poul, Anders og Lars. Samtlige regeringer - bortset fra én - har siden Nyrup trådte til i 1993 skrevet i deres regeringsgrundlag, at reglerne på beskæftigelsesområdet skal forenkles. Men intet er sket.

Foto: Scanpix

»Væk med bøvlet« lovede daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg i den første Løkke-regering. Det var i 2009.

»Vi skal fortsat arbejde for en forenkling af dagpengesystemet,« stod der i den anden Nyrup-regerings regeringsgrundlag tilbage i 1994.

»Mindre bureaukrati og mere tid på at hjælpe de ledige i arbejde,« konkluderede Claus Hjort Frederiksen frejdigt oven på en lovændring under den tredje Fogh-regering, som indtrådte i embedet i 2007.

Dagpengelovgivningen er blevet stadig mere indviklet og dyr at administrere. En ny arbejdsmarkedspolitik må derfor starte forfra og ikke blot lappe på det hidtidige system Regeringsgrundlaget 'En ny start' under Nyrup (januar 1993)

Men lige meget har det hjulpet. Selvom samtlige regeringsgrundlag – med en enkelt undtagelse - i 25 år har indeholdt passus'er om mindre papirnusseri i jobcentrene, er der vedtaget flere love, lavet flere skemaer og opfundet bunker af nye ordninger og ydelser.

Lap på lap

Det gør især ondt i kommunerne, der skal navigere i papirhavet og sørge for, at  arbejdsløse får et job. Det forklarer Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s Arbejdsmarked- og erhvervsudvalg og borgmester i Aalborg.

»Man er blevet ved med at lappe på noget, der i forvejen var rigtig rigtig stort og ikke fungerede særlig godt. Og så bliver det jo bare forlig på forlig og nye regler til at kompensere for andre regler. Så lad os nu starte helt forfra med et helt anderledes forslag,« lyder Thomas Kastrup-Larsens bøn.

Arbejdsmarkedsreformen videreføres og justeres, så den bidrager bedst muligt til at smidiggøre arbejdsmarkedet…Reglerne for handlingsplaner for de ledige forenkles, og forpligtigelsen til at være til rådighed for ordinær beskæftigelse gøres effektiv Regeringsgrundlaget 'Fælles Fremtid' under Nyrup (september 1994)

Kommunernes Landsforening har skrevet et notat, der sætter tal på udviklingen i løbet af de seneste ti år:

Der er vedtaget 77 lovændringer, og så hopper vi let henover de 30 bekendtgørelser og 22 vejledninger på området, som også får en overhaling i ny og næ.

Sagsbehandlere og virksomheder har nu 30.000 sider beskæftigelseslovgivning at manøvrere i, og medarbejderne i jobcentrene bruger da også 45 minutter af hver time på at registrere og dokumentere i stedet for at tale med kunderne i butikken.

Der skal fortsat arbejdes på en forenkling af dagpengesystemet Regeringsgrundlaget 'Godt på vej - Danmark i det 21. århundrede' under Nyrup (marts 1998)

Beskæftigelsesområdet har mest bureaukrati

En af problemerne er, at der er kommet en hel skov af undermålgrupper. Hvor de ansatte i jobcentrene tidligere skulle forholde sig til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, så er der nu 80 forskellige undergrupper, som skal flyttes rundt i de rigtige kasser i systemet.

Fx er der nu både aktivitetsparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der kan komme i virksomhedspraktik, løntilskud eller noget helt syvende.

»Vi har behov for at få ryddet op, vi har behov for at få færre undergrupper, helst kun fem stykker i stedet for de 80. Og så har vi behov for at alle de proceskrav bliver pillet ud,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Aktiveringen skal gøres mere fleksibel og den konkrete gennemførelse skal i højere grad ske med udgangspunkt i den enkeltes muligheder og med inddragelse af lokale aktører. Reglerne skal have den nødvendige rummelighed hertil Supp. regeringsgrundlag 'Fremgang, velfærd og nye udfordringer' under Nyrup (oktober 2000)

Problemet er tilsyneladende også større end på stort set alle områder i den danske lovgivning, forklarer professor Lene Holm Pedersen fra CBS. Hun har forsket i bureaukrati i den danske forvaltning.

Tidslinje: Indgreb på indgreb på indgreb

1993: Nyrups regering kommer til

1993: Arbejdsmarkedsreform gennemføres

1993: Velfærdskommissionen nedsættes

1994: Bistandsmodtagere under 25 år får pligt til aktivering

1995: S-regering laver finanslovsforlig med Konservative med en række ændringer på arbejdsmarkedet.

1996: Dagpengesatsen nedsættes for unge under 25

1997: Dagpengeperiode forkortes igen

1999: Nyrup piller ved efterlønnen

2001: Fogh-regering kommer til og bebuder oprydning i hovedløse aktiveringstilbud

2002: Aftalen ”Flere i arbejde” indgås mellem regeringen og Dansk Folkeparti

2004: Ydelsesudvalget kommer med en rapport om forenkling af reglerne af arbejdsløshedsforsikringen. 

2005: Regeringen lancerer et serviceeftersyn af beskæftigelseslovgivningen i regeringsgrundlaget.

2007 Regeringen nedsætter Arbejdsmarkedskommissionen 

2009: Arbejdsmarkedskommisionen offentliggør rapport

2009: Bred aftale om afbureaukratisering vedtages

2010: Væk med bøvlet-kampagne lanceres i regeringsgrundlag

2010: Dagpengereform fremlægges med ikrafttræden fra 2013

2011: Helle Thorning Schmidt danner regering

2011: Bred politisk aftale, der skal fjerne bureaukratiet på beskæftigelsesområdet

2011: Tilbagetrækningsreform forhandles på plads

2012: Førtidspensionsreform vedtages - ressourceforløb indføres

2013: Kontanthjælpsreform vedtages

2014: Dagpengekommission nedsættes

2014: Beskæftigelsesreform vedtages

2015: Lars Løkke Rasmussen danner regering

2015: Dagpengekommission kommer med sin rapport

2015: Ny dagpengereform forhandles på plads

UDVID

»Der er rigtig meget, der tyder på, at oplevelsen af reglerne som bureaukratiske og unødige er markant større på beskæftigelsesområdet end de andre områder i kommunerne,« siger hun.

Nu prøver folketingspolitikerne igen

Det seneste regeringsgrundlag er det eneste, der ikke indeholder konkrete formuleringer om afbureaukratisering eller regelforenklinger i beskæftigelsesindsatsen.

Regeringen vil lægge forslag frem, der sigter på at få mere effekt i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Aktiveringen af de ledige skal forbedres. Regeringen vil rydde op i mængden af hovedløse aktiveringstilbud Regeringsgrundlaget 'Vækst velfærd og fornyelse' under Fogh (November 2001)

Men det er stadig et emne, der ligger højt på dagsordenen for regeringen, der i innovationsminister Sophie Løhde (V) har fået sin egen afbureaukratiseringsminister.

Desuden har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen også sat sig for at luge godt ud i paragrafferne på det lovtunge område.

»Det er nødvendigt at lave nogle lettere forståelige regler og afbureaukratisere, vores lovgivning, for der er et stort behov for det. Det oplever jeg fra KL, men også fra mange andre interessenter, som gerne vil have, at ikke mindst jobcentrene får mere fleksibilitet,« siger Troels Lund Poulsen. 

Regeringen vil fremlægge yderligere forslag om sanering i regler, der mindsker tilskyndelsen til at arbejde Regeringsgrundlaget 'Vækst velfærd og fornyelse II' under Fogh (august 2003)

Ministeren har i første omgang forhørt sig hos kommunerne, hvilke regler, de mener, er de mest bøvlede, og så har han som erklæret mål, at få antallet af undermålgrupper ned.

Hvis du synes, det lyder bekendt, så er det måske fordi, at der var nøjagtig de samme målsætninger, da et bredt flertal i 2009 vedtog at rydde op i reglerne, eller da et endnu bredere flertal i Folketinget i 2011 konstaterede, at de helt ville fjerne bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen.

Fra ”væk med bøvlet” til ”reformamok”

Siden Beskæftigelsesministeriet oprettede hjemmesiden VækMedBøvletInger.dk og et bredt flertal i folketinget siden fjernede bureaukratiet, er der løbet meget vand gennem åen.

Regeringen vil iværksætte et serviceeftersyn af beskæftigelsespolitikken. Fremgang i økonomi og i beskæftigelse må ikke bremses af stive strukturer på arbejdsmarkedet Regeringsgrundlaget ''Nye mål' under Fogh (februar 2005)

Helle Thorning-Schmidt gik reformamok, og der er i de seneste år blevet gennemført en række store reformer, som kontanthjælpsreformen, dagpengereformen, og beskæftigelsesreformen blot for at nævne nogle af dem.

Hertil kommer en række reformer på social og integrationsområdet, der også har indflydelse på det daglige arbejde i jobcentrene.

Det har medført en stribe krav til sagsbehandlerne om lovpligtige møder og aktiviteter, som forskellige grupper af jobløse skal igennem ifølge loven.

Regeringen vil desuden foretage en gennemgang af reglerne på beskæftigelsesområdet med henblik på at justere regler, der medvirker til at øge korttidsledigheden eller fastholder personer i ledighed Regeringsgrundlaget 'Mulighedernes samfund' under Fogh (november 2007)

Politikerne skal styre sig

Problemet nu er, at det er meget svære at rydde op i bureaukratiet, end det er at forebygge det. Når Troels Lund Poulsen og de politiske ordførere går i gang med at sanere loven, vil de finde en myriade af forlig, som er indgået på kryds og tværs af partierne i Folketinget, som alle skal tages med på råd, før politikerne kan beslutte en ny lov.

Det bedste vil være, hvis politikerne i fremtiden er opmærksomme på, om de er ved at udvikle et vildnis af regler i deres iver for at være handlekraftige, forklarer Lene Holm Pedersen.

»Politikerne er nødt til at styre sig selv, før de styrer andre,« siger hun og tilføjer, at de gode redskaber til at lave mindre kompliceret lovgivning faktisk findes allerede.

Vi vil gøre det lettere for medarbejderne i jobcentrene at bruge tid og kræfter på deres kernekompetence, nemlig at hjælpe mennesker i arbejde Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (2009)

»Man skal ikke opfinde den dybe tallerken. Den findes sådan set i klassiske demokratiske mekanismer som interesse-inddragelse, etablering af konsensus, høringer og så videre. Det er ting, der kan være med til at forebygge dårlige regler. Men det er gået af mode. Det er mere vigtigt at demonstrere handlekraft og at man politisk er den der har foden på den store pedal,« forklarer Lene Holm Pedersen.

Politiker: Mere tillid til 'dem derude'

Leif Lahn Jensen (A), der er beskæftigelsesordfører for Socialdemokraterne, var en af dem, der i 2011 var med til at ”fjerne bureaukratiet” sammen med daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Han medgiver, at det ikke er lykkes, og at det bliver svært at få banket en aftale sammen, der virker. Men han tror på, at det kan lade sig gøre, især hvis Christiansborg-politikerne klar til at løsne grebet om kommunerne og medarbejderne i jobcentrene.

Utidssvarende og unødigt bebyrdende regler skal afskaffes. Komplicerede regler, sagsgange og procedurer skal forenkles og om muligt digitaliseres Regeringsgrundlaget 'Danmark 2020 Viden vækst velstand' under Løkke (februar 2010)

»Vi skal have mere tillid til dem derude, og vi skal turde tro mere på hinanden. For hvis ikke vi gør det, så kan vi bruge tid på kontrol, kontrol og kontrol og dokumentation, dokumentation og dokumentation, hvor vi egentlig burde kigge på at få de arbejdsløse i arbejde til gavn for alle,« siger han.

Og selv i Kommunernes Landsforening er Thomas Kastrup-Larsen fuld af forhåbning om, at det nytteløse bureaukrati er enden nær.

»Jeg synes, at beskæftigelsesministeren har spillet meget positivt ud, og bedt os om at komme med et udspil til, hvordan tingene kan se ud i fremtiden. Og det har jeg faktisk en rigtig stor forhåbning til, kommer til at give resultater,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Bøvlede regler må ikke sætte en kæp i hjulet på en god beskæftigelsespolitik. Derfor er jeg utrolig glad for, at et bredt flertal i Folketinget i dag har tilkendegivet, at de ønsker at fjerne bureaukrati. For det er jo sådan, at mindre bureaukrati betyder, at der bliver mere til tid til at hjælpe mennesker i job Daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (2011)

Ministeren selv vil for det første ikke være så hård ved sine forgængere, for han mener, at alle bestræbelserne på at få færre og mere fleksible regler trods alt har hjulpet.

Men som han siger, så er det med at rydde op i regler det samme som at gøre rent. Det bliver man aldrig færdig med.

Troels Lund kommer med ny politik efter sommer

Står det til ministeren, så bliver der dog frem år mere frihed til kommunerne og mere fokus på resultater end processer i modsætning til de tidligere års reformer.

I de seneste ti år er der sket en bureaukratisering af arbejdsmarkedspolitikken. Undersøgelser fra blandt andet Rigsrevisionen viser, at indsatsen ikke er tilstrækkeligt effektiv trods de store summer, der anvendes på den aktive beskæftigelsespolitik Regeringsgrundlaget 'Et Danmark, der står sammen' under Thorning-Schmidt (oktober 2011)

»Vi har haft en ambition om på tværs af partierne, at være meget optaget af at lave en detaljeret lovgivning, fordi vi ville være sikre på, at det vi besluttede, det også blev gennemført. Og der har nok manglet en større tillid til de offentlige ansatte,« siger ministeren, der fremlægger sit bud på en ny beskæftigelsespolitik efter sommerferien.     

Mon ikke medarbejderne i jobcentrene håber på, at Inger Støjbergs ord fra 2009 endelig bliver til virkelighed:

»Væk med bøvlet«