FARLIGT ARBEJDE

Ali kommer til skade tre gange oftere end Anton

Af | @IHoumark

Udlændinge kommer oftere alvorligt til skade på jobbet end deres danske kolleger. Ikke-vestlige udlændinge har tre gange så høj risiko for ulykker, viser stor videnskabelig undersøgelse. Chefer bør gøre meget mere for, at udlændinge ikke får ødelagt ryggen eller går ned med stress, mener 3F. Danske kolleger kan også gøre noget.

Udlændinge kommer mere alvorligt til skade end danskere, når de går på job i Danmark. Overordnet kan man sige, at desto længere væk du kommer fra, jo større er risikoen for, at jobbet giver dig et ar på sjæl eller krop. 

Udlændinge kommer mere alvorligt til skade end danskere, når de går på job i Danmark. Overordnet kan man sige, at desto længere væk du kommer fra, jo større er risikoen for, at jobbet giver dig et ar på sjæl eller krop.  Foto: Arkivfoto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

Hvis du har en kollega fra udlandet, skal du måske være lidt ekstra opmærksom. For Fatima, Mehmet, Liza eller Wiktor er i større fare for at komme til skade end dig.

Det viser den første større videnskabelige undersøgelse af, hvor meget udlændinge kommer til skade på arbejdet i Danmark. 

Undersøgelsen viser, at udlændinge fra EU-lande har omkring en tredjedel højere risiko for at komme til skade end danskere.

Udlændinge fra Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika kommer endnu mere til skade her i landet. De har cirka tre gange så høj risiko for at blive ramt af ulykker på jobbet som danskere.

Der er altså en tendens, som rækker op over overskrifter i medierne som 'Rumæner død i arbejdsulykke på Fyn'. Eller 'Vanvittig ulykke: Kineser fik stegegaffel i øjet'.

En af forskerne bag den nye undersøgelse er Karin Biering, som er forsker og ph.d. ved universitets-klinikken Arbejdsmedicin, Herning. 

»Vi har fået bekræftet en mistanke om, at migranter kommer oftere til skade på arbejdspladsen end danskere. Det er første gang, der er lavet en systematisk undersøgelse af forholdet i Danmark,« siger Karin Biering.

Kort tid i Danmark

Undersøgelsen fokuserer på udlændinge, som har arbejdet i Danmark mindre end tre år. I undersøgelsen har Karin Biering og to andre forskere analyseret data fra ikke færre end 67.939 arbejdsskader i perioden 2003 til 2013. Af disse skader var der 2.919, som vedrørte gruppen af udlændinge.

Der er tale om skader, som rækker lige fra at have snittet sig i fingeren til at blive sendt hjem i en kiste. Samlet set skader, der var så alvorlige, at skadestuen i Odense blev opsøgt, og/eller det blev anmeldt som en arbejdsskade.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Bulgarer: Reglerne er ikke ens for alle

En af de udlændinge, der er kommet alvorligt til skade, er bulgareren Nikola Atanasov på Fyn. Han faldt ned under arbejdet på et tag og brækkede armen to steder.

Han har indtryk af, at udlændinge nogle gange får farlige opgaver. 

»Det virker som om, at reglerne for os udlændinge og danskerne ikke er ens. Vi får opgaver, som danskerne ikke bliver budt. Og vi finder os i det, for det er meget vigtigt for os at have et arbejde og tjene penge. Det er jo derfor, vi er kommet hertil,« siger Nikola Atanasov. 

Han kommer med et eksempel på noget af det farlige arbejde, han er blevet sat til. 

»På et tidspunkt blev jeg og nogle kolleger bedt om at gå op på taget af et drivhus. Det var smadder farligt, men vi gjorde det alligevel. Vi ville nødig have, at chefen skulle blive sur og fyre os,« fortæller Nikola Atanasov, og fortsætter: 

»Hvis man havde sagt til nogle danskere, at de skulle op på det tag, så havde de sagt: ’Nej, det er forbudt at arbejde på den måde.’«

3F: Cheferne bør strenge sig an 

Cheferne rundt om i Danmark bør tage resultaterne i den nye undersøgelse alvorligt. For arbejdsgiverne skal gøre mere for at forebygge ulykker. Det mener Ulla Sørensen, som er arbejdsmiljøpolitisk chef i fagforbundet 3F. 

»Undersøgelsen tyder på, at området skal have meget mere – og hurtig – opmærksomhed fra arbejdsgiverne,« siger Ulla Sørensen, og uddyber:

»Det er min opfattelse, at udlændinge ikke altid får de nødvendige instruktioner om, hvordan arbejdet skal udføres, og heller ikke selv får stillet arbejdsgiveren de nødvendige spørgsmål om sikkerhed ved arbejdets udførelse allerede ved ansættelsen.«

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund, at arbejdsgiverne i forvejen gør meget for at undgå ulykker.

»Generelt har arbejdsgiverne et stort fokus på at forebygge ulykker for alle deres medarbejdere – uanset om de er danske eller udenlandske,« siger Christina S. Haslund, og uddyber:

»I forhold til udlændinge påhviler der arbejdsgiverne en særlig forpligtelse. Her skal man som arbejdsgiver være opmærksom på, at disse medarbejdere typisk ikke forstår dansk, og at de måske kommer fra lande, hvor der slet ikke er den samme bevidsthed om sikkerhed og sundhed på jobbet.«  

Farligt at være ny i job

Når Xia og Ali kommer negativt ud i statistikken over arbejds-ulykker, kan det have flere årsager.

»Når udlændingene kommer mere til skade, kan det skyldes, at de er nye på det danske arbejdsmarked. Altså at de udfører nogle funktioner her, som de ikke er vant til og derfor kommer mere til skade,« forklarer forsker Karin Biering.

Fem råd til at passe på din kollega fra udlandet

Det er altid chefens ansvar at forebygge, at der sker ulykker. Men som ansat kan du også gøre noget for, at dine danske og udenlandske kolleger ikke kommer galt af sted.

Her er nogle råd fra Palle Larsen, som er arbejdsmiljø-konsulent i fagforbundet 3F:

  • Tag godt imod din nye kollega.
  • Vær opmærksom på om kollegaen kan nok dansk til  at forstå, hvad man skal gøre for at undgå ulykker.
  • Hjælp kollegaen med at forstå sikkerheds-regler, etiketter på kemikalier og så videre.
  • Vær opmærksom på om kollegaen arbejder på en uforsvarlig måde og grib eventuelt ind.
  • Snak med din arbejdsmiljø-repræsentant eller chef, hvis din udenlandske kollega gang på gang arbejder farligt. 
UDVID

Hun kommer med et eksempel:

»Hvis du tager en syrisk akademiker og sender ham ud at tømme skraldespande, så kan han være nok så klog en akademiker, men det forhindrer ham ikke i at komme til skade, fordi han er ny i jobbet og ikke ved noget om at være skraldemand.« 

Andre mulige grunde til de forholdsvis mange skader blandt udlændinge kan være, at de typisk havner i ufaglærte job. En del af de job - for eksempel inden for landbrug eller transport - har forholdsvis mange arbejdsulykker. Det gælder også for danskere. 

Blandt årsagerne kan også være, at udlændinge ikke er vant til fra hjemlandet at passe på sig selv på jobbet. 

»Mange udlændinge kommer fra en anden sikkerheds-kultur, end den vi har i Danmark. Det kan eksempelvis være, at de ikke er vant til, at man altid skal gå med hjelm og sikkerhedssko på en byggeplads. Så gør de det heller ikke altid her, uagtet at de har fået besked på det. Det er en udfordring,« siger Christina S. Haslund fra DA. 

Ulla Sørensen fra 3F gør opmærksom på, at det kan være svært for udlændinge at sige fra over for et farligt arbejdsmiljø. 

»Indvandrere kan være bekymret for at stille kritiske spørgsmål af angst for at blive opsagt,« påpeger Ulla Sørensen. 

Overraskende tal

Kigger man dybere ned i undersøgelsens tal, er der nogle overraskelser for eksperter inden for arbejdsmiljø. Eksempelvis at ældre udlændinge kommer mere til skade end yngre. Normalt i Danmark er det yngre medarbejdere, der kommer mest til skade.

»Jeg er faktisk overrasket over, at det er de ældre, der er mest udsatte, da det er det omvendte, vi normalt ser i ulykkesforskningen. Det er således ikke ungdommeligt overmod, men måske manglende erfaring med jobbet, der forårsager nogle af ulykkerne,« forklarer Karin Biering. 

En anden overraskelse for forskerne handler om ulykker inden for byggeriet. 

»Hvis du kigger specifikt på bygge/anlægsbranchen, så ser det ikke ud til, at østeuropæiske håndværkere kommer mere til skade end danske håndværkere. Tværtimod. Faktisk peger vores tal i retning af, at de kommer mindre til skade,« siger Karin Biering. 

Ifølge undersøgelsen er risikoen for ulykker blandt østeuropæiske håndværkere kun to tredjedele af, hvad den er for deres danske kolleger. Man skal dog være opmærksom på, at dette tal er forbundet med stor statistisk usikkerhed.

Christina S. Haslund fra DA glæder sig over, at østeuropæiske håndværkere i Danmark tilsyneladende kommer mindre til skade end deres danske kolleger. 

»Undersøgelsen viser jo, at den store indsats i blandt andet byggeriet for at forebygge ulykker har en effekt. Eksempelvis har man i byggeriets branche-arbejdsmiljøråd fået oversat relevante vejledninger til blandt andet engelsk, tysk og polsk, og man har i nogle tilfælde polsk tolkning til rådighed, når man er ude på byggepladserne for at sikre, at udenlandske medarbejdere forstår reglerne og praksis i en dansk virksomhed,« siger Christina S. Haslund.

Der er ingen grund til at tro, at østeuropæiske håndværkere kommer så lidt til skade, som undersøgelsen tyder på. Det vurderer Freddy Ridderhaugen, som er formand for Byggefagenes Sikkerheds- og Miljøudvalg i Storkøbenhavn.

»Der er et meget stort mørketal på det her område, for mange af østeuropæernes arbejdsulykker bliver aldrig indrapporteret,« siger Freddy Ridderhaugen, og uddyber:

»For eksempel har nogle fået at vide af deres chefer, at de ikke skal fortælle, hvad der reelt er sket, hvis de havner på en skadestue eller hos læge. Så bliver det i stedet til en røverhistorie om, at de har skåret sig i køkkenet eller andre steder, som ikke har noget med arbejde at gøre.«

Dødfarligt i lav-risiko sektorer 

Forskerne fik en overraskelse, da de kiggede nærmere på tallene for ulykker i sektorer, hvor der normalt er lav risiko for, at folk kommer til skade. Det er sektorer som social- og sundhedsarbejde, offentlig administration og fabriksarbejde. 

I lav-risiko-sektorerne kommer nogle udlændinge nemlig langt mere til skade end deres danske danske kolleger. 

Ser man eksempelvis på udlændinge over 30 år fra Mellemøsten, Afrika eller Asien, så kommer de fem gange så meget til skade som deres danske kolleger i lav-risiko-sektorer. 

»Når udlændinge i lavrisiko-sektorer kommer mere til skade end danskere i samme sektor, kan det skyldes, at udlændinge får de hårde og mere risikable opgaver. Og måske ikke bliver klædt tilstrækkelig på til at kunne forebygge ulykker. Altså eksempelvis får en manual på deres eget sprog,« siger Karin Biering. 

Triste mørketal

Forskere har en stor udfordring, når de prøver på at finde ud af i hvor høj grad, udlændinge bliver ramt af ulykker. Udfordringen er, at der sandsynligvis er mange skader, som aldrig bliver behandlet på en dansk skadestue eller bliver rapporteret til Arbejdstilsynet.

Det kan være, fordi den pågældende udlænding arbejder i Danmark illegalt og ikke vil risikere noget ved at møde op på en dansk skadestue. Eller det kan være tyskeren i Sønderjylland, der hellere vil behandles på en skadestue syd for grænsen. 

I undersøgelsen har forskerne set på data for udlændinge, der har fået et CPR-nummer i Danmark og højst har været her i tre år. Det vil typisk sige udlændinge, som har været her et stykke tid.

Udlændinge uden CPR-nummer for eksempel pendlere, eller som er her illegalt, er ikke med i undersøgelsen, selv om de er kommet til skade på arbejde. 

»I og med at vi i vores undersøgelse har at gøre med udlændinge, der er forholdsvis veletablerede i Danmark, kan man frygte for, at der er et mørketal. Altså at det rent faktisk ser værre ud i virkeligheden med udlændinges arbejds-ulykker, end vi har kunnet dokumentere,« siger Karin Biering.  

Fakta om undersøgelsen af arbejdsulykker blandt udlændinge

I en ny undersøgelse har forskere undersøgt data for 67.939 arbejdsskader pådraget i perioden 2003 til 2013. 2.919 af arbejdsskaderne ramte udlændinge, som havde været mindre end tre år i Damark.

Skaderne er opstået blandt ansatte primært på Fyn. De tilskadekomne har søgt behandling på skadestuen på Odense Universitetshospital, og/eller deres ulykke er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet. 

Forsker og ph.d. Karin Biering fra universitets-klinikken Arbejdsmedicin, Herning, står bag undersøgelsen sammen med to andre forskere. 

Undersøgelsen har titlen 'Work injuries among migrant workers in Denmark'. Der har været en artikel om undersøgelsen i det videnskabelige tidsskrift 'Occupational and Environmental Medicine'.