Aldersbombe på danske erhvervsskoler

Af | @GitteRedder

Mens danske unge går i en stor bue udenom erhvervsuddannelserne, er de et kæmpe hit i andre lande med vekseluddannelser. Samtidig er de unge i Østrig og Tyskland i gennemsnit seks år yngre end danske unge, når de er faglærte, viser ny undersøgelse. Det er en uhensigtsmæssig måde at bruge samfundets ressourcer på, mener rapportens forfatter. DA kalder det danske erhvervsuddannelsessystem for en brændende boreplatform.

Foto: Foto: Niels Christensen, Polfoto

INGEN HASTVÆRK Når Wilma i Østrig inviterer familien til svendegilde, fordi hun lige har fået uddannelsesbevis som kok eller kontorassistent, er hun ikke fyldt 20 år endnu. Og når Uwe i Tyskland får sit svendebrev som mekaniker eller smed, er han kun 21 år.

Men i Danmark er Mette og Magnus forlængst fyldt både 20 og 21 år, når de afslutter deres erhvervsuddannelse. Ja, faktisk har de fejret adskillige flere fødselsdage, mens de har været på skolebænken og i lære. Danske unge er nemlig i gennemsnit fyldt 28 år, før de er færdige med deres erhvervsuddannelse. Dermed har de Europarekord som alderspræsidenter ved afsluttet erhvervsuddannelse.

Det viser en helt ny undersøgelse gennemført af den uafhængige tænketank, DEA, der især beskæftiger sig med analyser af uddannelse og forskning. I undersøgelsen sammenligner DEA de danske erhvervsuddannelser med tilsvarende uddannelser i Østrig, Tyskland, Holland og Schweiz.

I samtlige fem lande veksler erhvervsuddannelserne mellem teori på skolen og praktik på en virksomhed, og derfor giver det ifølge uddannelseskonsulent i DEA, Karina Fredenslund Ramsløv, god mening at sammenligne disse lande for at komme med ny inspiration til det kriseramte danske erhvervsuddannelsessystem.

Slående forskel

Ifølge Karina Ramsløv er det især slående, at danske unge i gennemsnit er mere end seks år ældre end unge i Østrig og Tyskland, når de afslutter deres erhvervsuddannelse.

I Danmark er man i gennemsnit 21,8 år, når man begynder en erhvervsuddannelse, mens man i Østrig er 15 år, i Schweiz 17 år og i Tyskland 19 år.

»Samtidig med at eleverne er ældre, når de begynder en erhvervsuddannelse i Danmark, er de også meget ældre, når de afslutter deres uddannelse herhjemme, fordi de i gennemsnit bruger flere år på at gennemføre en uddannelse, har flere omvalg og bliver forsinket på grund af manglen på praktikpladser. Alt i alt er det ikke en hensigtsmæssig måde at bruge samfundets ressourcer på,« siger hun.

Zoomer vi ind på Østrig, er forskellene til Danmark lige så store som højdeforskellen mellem den jyske hede og Alpetoppen Grossglockner. Af rapporten fremgår det, at danskerne i gennemsnit er næsten ni år ældre end østrigerne, når de bliver færdige med en erhvervsuddannelse.Faktisk er aldersforskellen så stor, at elever i Østrig i gennemsnit er to år yngre, når de bliver færdige med deres erhvervsuddannelse, end danskerne er, når de begynder.

En katastrofe

I Danmark søger færre og færre unge direkte fra folkeskolen ind på en erhvervsuddannelse. I foråret 2013 er det kun knap 19 procent af de unge, der går direkte videre på en erhvervsskole, fordi de drømmer om at blive bager eller blikkenslager. Det er ifølge LO-sekretær Ejner K. Holst en tikkende bombe under det danske velfærdssystem.

»Det er intet mindre end en katastrofe, at kun 18,8 procent af de unge fra folkeskolen her efter sommerferien begynder på en erhvervsuddannelse. Vi kan ikke have et videnssamfund uden samtidig at have et produktionssamfund, og det kræver faglært arbejdskraft. Vi sætter simpelthen hele velfærdssystemet over styr, hvis vi ikke får gjort erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge,« siger han.

Sammen med repræsentanter fra DA, KL og flere ministerier sidder han med i det erhvervsuddannelsesudvalg, som efter planen skulle have afleveret deres anbefalinger til en reform af erhvervsuddannelsessystemet senest i dag. Men udvalgets arbejde er forsinket, og anbefalingerne præsenteres først senere i maj.

Det var undervisningsminister Christine Antorini (S), der for godt et år siden nedsatte udvalget, og af kommissoriet fremgår det, at udvalget skal komme med løsninger på både den vigende søgning, det høje frafald samt den fortsatte mangel på praktikpladser.

»Den nye undersøgelse fra DEA viser tydeligt behovet for at nytænke erhvervsuddannelserne, så de igen bliver tillokkende ungdomsuddannelser i stedet for at ligne voksenuddannelser. Vi skal simpelt hen skabe et system, hvor de unge hurtigere kommer ind, hvor de bliver færdiguddannede tidligere og hvor kvaliteten er helt i top,« siger Ejner K. Holst.

Brændende olieboreplatform

Også chefkonsulent i DA Simon Neergaard-Holm har plads i Christine Antorinis udvalg. Han ser også DEA-analysen som en kraftig understregning af, at de danske erhvervsuddannelser plages af mangfoldige problemer.

»Når det fortsat er attraktivt for de helt unge og dygtige elever i andre lande at tage en erhvervsuddannelse, bekræfter det os i, at det danske erhvervsuddannelsessystem er en brændende olieboreplatform. Vi kan konstatere, at de unge fra folkeskolen mangler motivation, afklaring og kompetencer. Dertil kommer, at mange unge falder fra erhvervsskolerne, skifter spor og forlænger deres uddannelse. Vi skal simpelt hen have et totalt løft af det danske system,« siger han.

Ifølge DEA-undersøgelsen er erhvervsuddannelserne stadig et hit blandt de unge i de andre lande. Således går mere end 65 procent af de unge i Østrig, Holland og Schweiz, som er i gang med en ungdomsuddannelse, på en erhvervsskole.

Herhjemme er det kun 46 procent af samtlige unge på ungdomsuddannelserne, der går på en erhvervsskole.

Undersøgelsen viser også, at eleverne i de andre lande langt tidligere end herhjemme sporer sig ind på, hvilken uddannelse de ønsker sig.

Mens vi i Danmark har en enhedsskole, hvor eleverne følges ad fra børnehaveklasse til 9. klasse og først derefter vælger ungdomsuddannelse, vælger man i de andre lande langt tidligere mellem enten den praktiske eller boglige retning. I både Tyskland og Holland er man ifølge undersøgelsen cirka 12 år, når man vælger retning, og i Østrig sker det allerede som 10 årig.

Men uddannelseskonsulent Karina Ramsløv peger på, at det tidlige valg af retning ikke opleves som en hæmsko, fordi tyske Helmuth eller hollandske Marion kan krydse på tværs af retningerne senere i deres skoleliv.

Uddannelsesmotorvejen

Ifølge Karina Ramsløv er den væsentligste forklaring på, at de andre lande opretholder den store interesse for erhvervsuddannelserne, at de faglige ungdomsuddannelser er deres uddannelsesmotorvej, mens det herhjemme er blevet det almene gymnasium.

»Uddannelsesmotorvejen i Holland, Østrig, Schweiz og Tyskland er erhvervsuddannelserne, og det er der de unge søger hen af lyst og vilje, og de kan bygge oven på til højere niveauer af uddannelse. I de lande er det kun de allermest boglige, der tager de gymnasiale retninger,« siger hun.

I Danmark er det lige omvendt, og her drøner flertallet af unge videre på den gymnasiale motorvej og bruger flere år, før de eventuelt tager en afkørsel til en erhvervsuddannelse, konstaterer uddannelseskonsulenten.

»Herhjemme føles det ikke som en sikker karrierevej at begynde på en erhvervsuddannelse, mens det i de andre lande betragtes som en oplagt uddannelsesvej, hvor man kan spore sig ind på en god fremtid. Det spiller også ind, at forskere og medier i Danmark italesætter en erhvervsuddannelse som en problemuddannelse, og det afholder mange forældre fra at rådgive deres børn til at tage en erhvervsuddannelse,« fastslår Karina Ramsløv.

Nedladende tale fra politikere

Det er formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, enig i. Faktisk mener hun, at en af de væsentligste årsager til den faldende søgning til erhvervsskolerne er, at både politikere, vejledere, forældre og folkeskole taler uddannelserne ned.

»Herhjemme har alle haft så travlt med at tale akademiske uddannelser op og erhvervsfaglige uddannelser ned. Derfor er det kolossalt vigtigt, at politikerne tydeliggør over for befolkningen, at erhvervsfaglige uddannelser er ligeværdige med at gå på gymnasiet,« siger hun.

Uddannelsesforbundets formand peger også på, at vejlederne skal have større viden om erhvervsuddannelserne, ligesom eleverne i folkeskolens ældste klasser skal have mulighed for at prøve de håndværksmæssige fag af i praktik for at blive tiltrukket af dem.

Den konstante mangel på praktikpladser bliver i DEA-undersøgelsen også fremhævet som en væsentlig årsag til, at de danske unge holder sig langt væk fra erhvervsuddannelserne.

»Danmark er et af de lande, hvor der er allerstørst problemer med praktikpladser, og det gør uddannelsen usikker. I de andre fire lande har man ikke nær så store problemer med den praktiske del af de faglige uddannelser, blandt andet fordi de er skruet anderledes sammen,« siger Karina Ramsløv.

Hvem som helst kan ikke blive elektriker

På baggrund af DEA-undersøgelsen har Karina Ramsløv en række anbefalinger til, hvordan det danske erhvervsuddannelsessystem kan strikkes sammen for at tiltrække de unge:

  • En ny og bedre indgang til erhvervsuddannelserne end det nuværende grundforløb. Det kunne være et længere forløb, der også giver eleverne mere generelle kompetencer og introducerer dem til en bredere række af erhvervsuddannelser. Skal også kunne integreres med de øvrige ungdomsuddannelser, så man kan skifte undervejs.
  • Bedre vejledning fra både folkeskole, professionelle vejledere og forældre. Der skal lægges vægt på, at en faglært og mere praktisk uddannelse er lige så meget værd som en boglig.
  • Skarpere adgangskrav. Det skal være tydeligt, hvilke kompetencer det kræver for at gennemføre en erhvervsuddannelse.
  • Bedre muligheder for at læse videre og bygge oven på en erhvervsuddannelse.
  • Flere praktikpladser og et erhvervsliv, der bakker endnu mere op om erhvervsuddannelserne end i dag.

Ingen snuptagsløsninger

Karina Ramsløv understreger, at der ikke findes nogle nemme snuptagsløsninger for at få den danske ungdom til at vælge erhvervsuddannelser frem for gymnasiet.

»Men det er vigtigt at tænke hele ungdomsuddannelsessystemet igennem, så man får bedre mulighed for at komme videre fra en erhvervsuddannelse. I dag opleves det som et definitivt valg. Det er også vigtigt at lægge vægt på, at det kræver kompetencer at tage en faglært uddannelse. At hvem som helst ikke kan blive elektriker. Debatten om adgangsbegrænsning kan jo være med til at højne prestigen,« siger hun.

LO-sekretær Ejner K. Holst mener også, at der er brug for en helt ny indgang til erhvervsuddannelserne end det nuværende grundforløb.

»Jeg kan godt forestille mig en model, hvor den første del af en erhvervsuddannelse varer op til 60 uger, og hvor man gradvist ligesom i en tragt finder ud af præcis, hvilken erhvervsuddannelse man vil tage,« siger han.

Også Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet fremhæver, at et længere grundforløb er en del af løsningen for at mindske frafaldet og gøre det mere fristende for de unge at vælge erhvervsskolen frem for gymnasiet.

Den forkerte diagnose

Men chefkonsulent i DA Simon Neergaard-Holm mener, at både LO og Uddannelsesforbundet stiller den forkerte diagnose, når de tror, at et længere forløb i starten af en erhvervsuddannelse kan løse problemerne.

»Det er ikke strukturen, der er problemet på erhvervsuddannelserne. Det er elevernes kompetencer, motivation og afklaring, som vi skal kigge på. Derfor tror vi mere på, at løsningen skal findes i overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne. Her kunne et uddannelsesspor i 10. klasse, være en vej frem,« siger han og tilføjer, at det er kommunernes ansvar, at de unge efter folkeskolen er klar til en ungdomsuddannelse.

LO-sekretær Ejner K. Holst efterlyser også mere og bedre støtte til de unge til at søge praktikplads, ligesom udbuddet af praktikpladser skal øges. Men han fremhæver også, at de praktikpladscentre, der nu er ved at blive oprettet på mange skoler, allerede er et stort skridt på vejen til at afhjælpe problemerne.

Chefkonsulent i DA Simon Neergaard-Holm understreger, at der med de nye praktikpladscentre i dag er uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne, og at argumenterne om manglende praktikpladser derfor ikke holder.

»I dag er der ingen unge, der ikke kan gøre deres erhvervsuddannelse færdig. Enten har de en praktikplads på en virksomhed eller er i skolepraktik, hvor skolen sammenstykker et forløb,« siger han.

Af Gitte Redder, gre@ugebreveta4.dk