Akutledige: Vi fik ingen akuthjælp

Af | @IHoumark

Kun hver femte i fare for at miste dagpengene oplever, at de modtager ekstra hjælp af deres jobcenter og a-kasse. Det viser den nye vismandsrapport. Ikke godt nok, kritiserer både politikere og arbejdsmarkedets parter, mens a-kasserne mener, at retorikken omkring akutjob blev pustet for hårdt op.

Foto: Foto: Thomas Arnbo

AKUTSVIGT Titusindvis af ledige tæt på at miste dagpengene blev lovet en håndholdt indsats med flere samtaler og ret til en personlig jobformidler.

Men ifølge den nye vismandsrapport, som udkom i går, er det kun hver femte af de langtidsledige, der oplevede, at de fik en ekstra håndsrækning.

Det får nu kritikken til at hagle ned over jobcentre og a-kasser og til dels regeringen.

»Når man nu kan se de lediges vurdering af indsatsen, må man sige, at hjælpen er blevet oversolgt. Mange af de ledige har jo ingen oplevelse af en mere intensiv arbejdsformidling,« siger professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet.

For et år siden iværksatte regeringen både akutpakke 1 og 2, som var målrettet ledige, som på grund af den forkortede dagpengeperiode, var ved at miste dagpengene. Selv om de ledige stod foran at miste dagpengene, er det kun hver femte, der oplevede en særlig hjælp fra systemet.

Det fremgår af en ny undersøgelse udført for blandt andre vismændene blandt 2.300 akutledige.

I undersøgelsen siger 48 procent af de akutledige, at de oplever samme hjælp som tidligere fra jobcentret. Mens hele 27 procent oplever, at de får mindre hjælp fra jobcentret, selv om de var tæt på at dagpengeperioden løb ud. Kun 20 procent oplevede af få mere hjælp. De tal er på ingen måde tilfredsstillende, mener Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.

»Der blev afsat penge til en særlig håndholdt indsats for de akutledige, så 80 procent af de akutledige burde have oplevet at få en ekstra hjælp. De lediges udsagn bekræfter mig i, at vi i stedet for at bruge flere penge på indsatsen i jobcentrene er bedre tjent med skatte- og afgiftslettelser, der skaber job,« siger Hans Andersen.

Penge givet dårligt ud

Da regeringen for over et år siden lancerede sin første akutpakke til de ledige, blev det anslået, at den kunne komme til at koste 332 millioner kroner. Pengene skulle blandt andet gå til, at ledige i jobcentrene kunne få ret til en personlig jobformidler, flere samtaler og at deltage i jobrotation. Men de penge har været givet dårligt ud, mener Hans Andersen (V).

 »Det er udtryk for et ufatteligt stort spild af skattekroner, når indsatsen åbenlyst ikke har virket. Kommunernes jobcentre har ikke leveret varen, og beskæftigelsesministeren har ikke fulgt op på det. Der er i den grad tale om manglende resultatkrav fra regeringens side,« siger Hans Andersen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) svarer ikke direkte på Hans Andersens kritik af pengespild. Men hun mener, at de akutlediges udsagn »bør give stof til eftertanke hos alle de ansvarlige.« I en kommentar til Ugebrevet A4 skriver hun:

»Vi har løbende fulgt situationen for de udfaldstruede. Vi har sikret jobcentrene og a-kasserne både et konkret ansvar og de tilhørende redskaber for at kunne bidrage til en løsning. Derfor er det ærgerligt, at der er mange ledige, der ikke har oplevet, at de har fået en ekstra håndsrækning, når de stod i den svære situation.« 

Mette Frederiksen mener, at halveringen af dagpengeperioden er sket meget hurtig, og det er en del af årsagen til, at det har haltet med indsatsen over for de akutledige.

»Der er ingen tvivl om, at dagpengereformen havde en meget hård indfasning i en svær konjunktursituation. Det er årsagen til, at regeringen og Enhedslisten før sommer aftalte at indføre den nye arbejdsmarkedsydelse, der sikrer en mere lempelig overgang til de nye regler – også for de mange, der allerede var faldet for den nye tidsgrænse,« skriver Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.

Penge brugt bedre på uddannelse

Pengene til jobcentrene skulle hellere have været brugt på uddannelse til de ledige. Det mener Per Christensen, som er formand for fagforbundet 3F. Forbundet med flest akutledige har alene i år mere end 6.000 medlemmer, som har mistet deres dagpenge.

»Hvis undersøgelsen holder stik, kunne pengene til jobcentrene helt åbenbart været brugt langt bedre end på administration. Eksempelvis på at give ledige uddannelse, der kan gøre det nemmere for dem at få og beholde job,« siger Per Christensen.

På vegne af de kommunale jobcentre er Kommunernes Landsforening (KL) yderst skeptisk over for undersøgelsen. 

KL hæfter sig først og fremmest ved, at kun 25 procent ud af cirka 9.000 akutledige har deltaget i undersøgelsen.

»Vi mener ikke, man kan bruge den her undersøgelse til ret meget. Den har en svarprocent på 25, og det er alt for lidt i forhold til, at en undersøgelse er repræsentativ,« siger chefkonsulent i KL’s kontor for arbejdsmarked og erhverv, Jakob Jensen.

Vismændene selv har dog stor tiltro til undersøgelsen og beskriver undersøgelsens resultater udførligt over ti sider i den netop offentliggjorte efterårsrapport.

KL oplyser, at kommunerne i efteråret foretog en undersøgelse blandt landets jobcenterchefer, der over en bred kam viste, at jobcentrene allerede var i gang med at arbejde med de akutledige – før regeringen iværksatte akutpakkerne.

Dette kan ifølge Jakob Jensen forklare, at de ledige ikke følte, at der skete noget ekstra i akutforløbet.

»Den ledige oplever jo ikke, at man får en samtale som led i det almindelige beredskab eller som del af en akutpakke, og det kan forklare, at de ledige ikke oplevede den store forandring,« siger Jakob Jensen.

A-kasserne får også kritik

I Dansk Arbejdsgiverforening kalder chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen det bemærkelsesværdigt, at kun 20 procent af de akutledige oplevede at få ekstra hjælp fra jobcentre og a-kasser. Men de ledige skal også være opmærksomme på deres eget ansvar, påpeger han.

»Ledige skal være opmærksomme på, at vejen til job er bredere end jobcentrets hjælp. Vejen er også at udnytte de netværk, man har. Det er også at være aktiv i sin jobsøgning. Men når det er sagt, så skal den kvalitetsforbedring - der skal være i jobsøgningen - understøttes af jobcentrene og a-kasserne,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Han hæfter sig også ved, at de akutledige vurderer arbejdsløshedskasserne på stort set samme måde som jobcentrene.

»Jeg synes, det er meget påfaldende, at især a-kasserne kommer ud med et skudsmål fra de ledige om, at de ikke har fået mere hjælp. A-kasserne har ellers selv sagt, at det var derfra, man skulle forvente hjælp,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Akutindsats var varm luft

Ifølge a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, blev forventningerne til akutpakkerne dog fra starten skruet alt for højt op.

Italesættelsen af, hvad akutberedskabet, jobcentre og a-kasser pludselig kunne gøre, betyder, at en masse mennesker i dag føler, de fik stukket blår i øjnene, mener direktør Verner Sand Kirk.

»Hvad er det lige, der gør, at bare fordi vi kalder det noget med fancy words, at vi pludselig skulle kunne udrette mirakler? Det kunne vi selvfølgelig ikke. Det var mere, at vi gik et ekstra gear op. Men ligesom akutjobbene havde det karakter af, at man boostede retorikken så højt op, at det ikke kunne bære. Nu kunne de bare tage sig sammen ude i a-kasserne. Men undersøgelsen viser jo, at det ikke er den oplevelse, folk har haft,« siger han.

»Et stykke hen af vejen tror jeg, at mange hoppede med på den oppustede retorik, men det ville jeg nok også selv gøre,« lyder det fra Verner Sand Kirk, der ligesom KL påpeger, at svarprocenten i vismændenes undersøgelse kun er 25 procent.

Hvor er fagforeningerne?

Formanden for Folketingets beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen (S), efterlyser, at fagforeningerne og deres a-kasser bør være mere aktive over for akutledige.

»Fagforeningerne skal ikke kun sørge for, at man har ordnede lønforhold, og at overenskomsten bliver overholdt. En fagforening bør også sikre, at ledige kommer godt videre,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Den kritik tager formand for 3F, Per Christensen, delvis imod.

»Kritikken af a-kasserne går ikke helt ram forbi – vi kunne have gjort det bedre. Men jeg vil gerne understrege, at vi i 3F gør en ekstraordinær indsats med blandt andet en hotline for akutledige og øget kontakt til arbejdsgivere. Alt sammen noget vi gør uden at få så meget som en ekstra krone for det i modsætning til jobcentrene, der har fået store ekstrabevillinger,« siger Per Christensen.

Myte om dovne ledige

Selv om folk har gået arbejdsløse i op til to år, før de står til at miste dagpengene, har de dog på ingen måde opgivet drømmen om at få job. De langtidsledige fyrer nemlig masser af ansøgninger af sted.

Ifølge vismændenes undersøgelse har otte ud af ti akutledige søgt fem eller flere job inden for den seneste måned. Hver femte har sågar søgt mere end 20 stillinger.

»Undersøgelsen afliver enhver myte om, at akutledige ikke er aktivt jobsøgende. Tværtimod har de en fin søgeintensitet på trods af, at mange har fået utallige afslag og oplevet nedbrud af selvværd,« vurderer professor Flemming Ibsen.

Hvis man zoomer ind på gruppen af ledige, som har mistet dagpengene, så søger de også arbejde i ret stor stil. Selv de ledige, der har garanti for et seniorjob i kommunen, er aktivt jobsøgende. 86 procent af de ældre på vej til seniorjob har søgt fem job eller flere inden for den seneste måned.

»Myten om dovne ledige er og bliver en myte. Man kan jo eksempelvis bare forholde sig til, at da økonomien var på sit højeste, var ledigheden helt i bund. De arbejdsløse vil gerne i arbejde, og hvis der er nogle arbejdsgivere, som ikke kan få besat stillinger, så er de velkomne til at ringe til mig,« siger Per Christensen, 3F.

Venstre: reform virker

Men sådan kan man ikke konkludere, vurderer Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen. Akutlediges intensive jobjagt er i stedet et bevis på, at reformen med halveringen af dagpengeperioden virker.

»Vismændenes rapport bekræfter mig i, at dagpengereformen virker på den måde, at ledige bliver mere aktivt jobsøgende og søger bredere, når dagpengene er ved at løbe ud. Og så har vi endda til gode at se den fulde effekt af reformen, fordi regeringen har spildt skatteborgernes penge på at lave den ene akutpakke efter den anden,« siger Hans Andersen.

Socialdemokraten Lennart Damsbo-Andersen udlægger dog de akutlediges jobsøgning meget anderledes.

»Det her viser med al tydelighed, at de udfaldstruede er voldsomt interesserede i at få arbejde. Retorikken fra borgerlige politikere og arbejdsgiverne om, at de arbejdsløse er dovne, den passer simpelthen ikke,« siger Lennart Damsbo-Andersen.