Akutledige siger nej til tre timer i bus

Af

Kun 15 procent af de akutledige (se korrektion nederst) er villige til at påtage sig en daglig rejsetid på tre timer for at få et job, viser en ny undersøgelse. Danskerne bruger gennemsnitligt 28 minutter om dagen på at komme til og fra arbejde. Alligevel er politikere fra både rød og blå blok utilfredse med de akutlediges manglende rejselyst.

Foto: Foto: Jan Sommer/Polfoto

LANGFART Ni ud af ti akutledige er klar til at pendle væsentlig længere end de 28 minutter, der er den typiske transporttid for danskere med et job.

Men selvom to ud af tre akutledige gerne rejser i mindst en time om dagen for at få et arbejde, er det kun et fåtal, der vil rejse i så lang tid, at de overholder lovens krav om at sige ja til et job med en daglig transporttid på op til tre timer.

Det viser en ny undersøgelse, som SFI har gennemført blandt akutledige for Det Økonomiske Råd, AK-Samvirke og Carsten Koch-udvalget.

958 (se korrektion nederst) akutledige besvarede spørgsmålet om, hvor lang samlet transporttid til og fra arbejde den enkelte ville være villig til at påtage sig hver dag for at få et job.

Men selvom de akutledige er klar til dagligt at rejse markant længere end den typiske lønmodtager, er politikere fra både rød og blå blok utilfredse med, at ikke alle er villige til at opfylde lovens krav om tre timers daglig transport. De ledige er dog ikke blevet oplyst om lovens krav i undersøgelsen.

»Hvis reglerne er, at man skal være villig til at bruge tre timer om dagen for at få et arbejde, er det sådan, det er,« lyder det fra Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen.

»Men jeg er godt klar over, at det er et problem. Jeg kommer selv fra et udkantsområde (Grenaa, red.), og jeg er selv ufaglært, og især min gruppe er meget, meget svære at få til at rykke efter arbejde. Men når rådighedsreglerne siger, man skal være klar til at transportere sig så langt som tre timer om dagen, er den ikke så meget længere,« siger han.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen anerkender, at tre timers daglig pendling kan være en udfordring for en familie med børn. Alligevel er han uforstående over for akutlediges ønsker for transporttiden.

»Det svarer til at bo i Holbæk og arbejde et sted i København, hvor man er nødsaget til at tage bus og tog begge veje. Det er den afstand, vi taler om. Eller man bor i Hundested og skal til København. Så kan man altså også komme til at bruge over tre timer på transport. Det er der mange mennesker, der gør hver dag,« siger Hans Andersen.

Tre timers daglig transport betyder ifølge rejseplanen.dk, at man kan rejse fra Aarhus Hovedbanegård til Aalborg Station og tilbage igen. Men heri er ikke indregnet tiden fra hjemmet til Aarhus Banegård eller rejsen fra Ålborg Station til arbejdspladsen.

Til gengæld ville en ledig nogenlunde kunne bruge sin returbillet fra Ringkøbing til Herning med offentlig transport - eller fra Faaborg til Odense og tilbage igen inden for tre timer.

Urimelige krav til ledige

Ifølge talsmand for de ledige i foreningen ’Behandl os ordentligt’ Peder Bæk er det forkert at stille skrappere krav til ledige end til arbejdende danskere.

»Det er fuldstændig urimeligt, at en arbejdsløs skal pendle mere end tre timer om dagen, når den gennemsnitlige dansker kun bruger 28 minutter på daglig transport,« mener Peder Bæk.

Peder Bæk fremhæver, at der er mange steder i Danmark – udkantsområder eksempelvis – hvor den offentlige transport ikke har en kvalitet, som gør, at den ledige overhovedet ville kunne nå at komme på arbejde til tiden.

»Jeg kender mange, der har fået at vide, at de skal stille op til et løntilskudsjob eller i praktik så langt væk og så tidligt om morgenen, at de ikke kan nå frem, fordi det tager for lang tid med kollektiv trafik,« siger Peder Bæk.

Tag individuelle hensyn

Peder Bæk mener, at der i stedet for et generelt og firkantet krav til ledige om tre timers transporttid i langt højere grad bør tages hensyn til den enkelte.

»Man skal kigge på, hvor den enkelte bor, hvor langt der er til jobbet, og hvordan situationen er for den kollektive trafik. Hvis du bor et sted, hvor du først skal med toget, og så vente i lang tid, før du kan rejse videre, så synes jeg, man skal tage hensyn til de ledige,« siger han og påpeger, at det er for nemt bare at forlange, at den ledige skal flytte efter jobbet.

»Der er jo masser af steder lige nu, hvor det er svært at sælge sin bolig,« siger Peder Bæk.

Venstres Hans Andersen er ikke uenig i, at det kan være surt at skulle rejse langt for at komme på arbejde.

»Der er tusindvis, der ikke har noget økonomisk ud af at gå på arbejde, og hvis de så også skal betale for at lade sig transportere, er der jo ingen gevinst. Men det ændrer ikke på, at det skal man være villig til, når man er ledig og på offentlig forsørgelse,« siger Hans Andersen og slår fast:

»Derfor er der behov for at sikre, at det altid skal kunne betale sig at arbejde,« siger han.

Problem for Bornholm

Bornholm er formentlig det område i Danmark, som er mest udfordret på transporttid.

Lederen af 3F’s a-kasse på Bornholm, Anne Rustand, vurderer da også, at en del af hendes medlemmer givetvis ikke er indstillet på at rejse op til tre timer dagligt.

Bornholmernes problem er, at de kun kan komme til et eventuelt job i København med fly. Og det vil være en ekstremt dyr transportform for de fleste. Alternativet er via Sverige, men så tager det cirka tre timer hver vej.

»Vi opfordrer selvfølgelig til, hvis det kan lade sig gøre, at folk søger job på den anden side. Men det er ikke noget, man kan tvinge folk til. I forhold til de udgifter, der er forbundet med sådan en transport, hænger det ikke sammen,« siger Anne Rustand.

Jobcenterchef på Bornholm Allan Westh er enig.

Han påpeger, at rådighedsvurderingen ligger i a-kasserne, som derfor også sætter rammerne for den ledige. Men derudover betragter han og jobcentret som udgangspunkt øen som det arbejdsmarked, den ledige skal tage arbejde på.

 »Men det afhænger selvfølgelig af, hvem du er. Hvis du er magister i kinesisk, er det svært at få job på Bornholm. Der opfordrer vi til, at man søger bredt. Men hvis man fortsat vil arbejde inden for sit faglige felt, er man nødt til at rejse efter det,« siger Allan Westh.

A-kasser svigter

Når 77 procent af de akutledige (se korrektion nederst) ikke vil rejse så langt, som reglerne kræver, mener chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Jørgen Bang-Petersen, at a-kasserne ikke lever op til deres vejledningsopgave.

»A-kasserne har her leveret en indsats, som ikke er kvalificeret, hvilket afspejler sig i, at medlemmerne giver udtryk for, at de ikke kender reglerne,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Den anklage afviser direktør Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke, der er brancheorganisation for a-kasserne.

»Det er helt hen i vejret at påstå, at det er, fordi de ledige ikke er vejledt ordentligt,« siger Verner Sand Kirk.

Han mener, at de ledige i undersøgelsen har svaret på, hvad de synes, der er en ’rimelig’ transporttid for at få et job.

Svarene i undersøgelsen bør altså ikke opfattes som ultimative, mener Verner Sand Kirk.

»Der er ikke nogen ved deres fulde fem, som lader sig falde ud af dagpengesystemet, fordi de ikke gider rejse tre kvarter længere. Det har jeg i hvert fald svært ved at forestille mig,« siger han.

Verner Sand Kirk understreger dog, at kravet om tre timers daglig transport er et legitimt krav fra politikerne.

»Reglen skal sikre, at hvis der er job, som ikke kan besættes, kan man anvise en, der kommer længere væk fra. Det er fair nok. Og så har du reglen for at understrege, at du faktisk skal være bredt arbejdssøgende,« siger Verner Sand Kirk.

Tre timer er fair

Heller ikke Hans Andersen, Venstre, eller socialdemokraternes Leif Lahn Jensen vil arbejde for at lempe kravet om, at ledige skal være villige til at rejse tre timer om dagen.

Begge politikere synes, det er et fair krav at stille til ledige, som har været uden job i flere år, og derfor skal det fortsat fastholdes.

Leif Lahn Jensen peger endda på, at det ikke vil give mening at tillade, at ledige skal pendle som gennemsnitsdanskeren.

»Hvis vi siger, at man skal komme frem og tilbage på arbejde på 28 minutter, så er der bare nogle steder i Danmark, hvor der ikke er noget arbejde. Så selvfølgelig er det et rimeligt krav. Det er et spørgsmål om, at der er nogle områder, hvor man er nødt til at pendle,« siger han og forklarer den dybere visdom med tre timers-kravet:

»Det allervigtigste er, at du har et arbejde. Hvis du først er inde og have fat på arbejdsmarkedet, har du også større muligheder for at skifte til et job, der giver mere i løn eller ligger tættere på, hvor du bor,« siger Leif Lahn Jensen.

* Efter artiklen er publiceret er Ugebrevet A4 blevet opmærksom på, at ikke alle de 958 personer, som karakteriseres som akutledige i undersøgelsen, er underlagt rådighedsforpligtelsesreglerne om transporttid. Ses der kun på de 787 akutledige i undersøgelsen, som er underlagt rådighedsreglerne om transporttid, er der ikke som nævnt 15 procent, der er parate til at rejse tre timer eller mere, men derimod 18 procent. Resultatet kan også være påvirket af, at der blandt de undersøgte er en relativ overvægt af personer med dårligt helbred.