Akutledige får sjældent akutjob

Af | @GitteRedder

Færre end hver femte akutjob bliver besat af en af de arbejdsløse, som står til at miste dagpengene. Det viser den første omfattende undersøgelse af akutjob, der er blevet besat. Akutjob er ikke en dækkende løsning for langtidsledige, siger ekspert.

Foto: Foto: Colourbox.

AFVIST Alle de arbejdsløse, der har håbet på et akutjob for at kunne betale huslejen, må nu se i øjnene, at det bliver svært. Arbejdsgiverne går nemlig i en stor bue uden om de arbejdsløse, når de ansætter folk i akutjob.

Ikke en gang hver femte af de akutjob, der er blevet besat, er gået til en langtidsledig dagpengemodtager på vej til at miste dagpengene. Det viser den første landsdækkende kortlægning af samtlige opslåede akutjob, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.

Værst ser det ud i stat, kommuner og regioner, hvor kun hver sjette af jobbene går til langtidsledige. Lidt bedre ser det ud hos private arbejdsgivere, der besætter hver tredje af de opslåede akutjob med en langtidsledig.

Regeringen er netop blevet kritiseret for ikke at følge op på akutjob-ordningen ved løbende at forlange indberetninger fra arbejdsgiverne om, hvem de ansætter i de opslåede akutjob.  Men med indberetninger fra arbejdsgivere bag 526 akutjob i A4-undersøgelsen kan effekten af akutjobordningen nu måles.

Forbundsformand for de ufaglærte og kortuddannede i 3F, Poul Erik Skov Christensen, er alarmeret over, at hverken de offentlige eller private arbejdsgivere tilsyneladende tager akutjob-ordningen alvorligt.

»Det er trist, at virksomhederne ikke lever op til de aftaler, som arbejdsgiverorganisationerne har indgået med regeringen om det her. Og det er trist, for det forringer jo de lediges engagement og lyst til at tage et uddannelsesforløb i den her periode, for hvad nytter det at uddanne sig, hvis der ikke er job til dem,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Alene i 3F viser tal fra forbundets a-kasse, at lige nu risikerer 10.300 medlemmer at falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke i lyntempo får arbejde. 

Derfor kalder Poul Erik Skov Christensen det ’en kæmpe politisk udfordring’, som skal løses, inden vi når 1. juli, hvor der ikke længere er nogle redningsplanker i form af akutpakker og uddannelsesordninger til at sikre forsørgelsen for de tusindvis af ledige, der falder ud af dagpengesystemet.

Arbejdsgivere skal have ledige i baghovedet

Heller ikke forbundsformand i HK Danmark, Kim Simonsen, mener, det er godt nok, når færre end hver femte akutjob besættes med en langtidsledig.

»Man kan kun håbe på, at når der dukker sådan nogle undersøgelser som denne op, så skærper det opmærksomheden på, hvem akutjobbene egentlig var tiltænkt. Det vil være en god idé, hvis arbejdsgiverne har de ledige lidt mere i baghovedet, når de besætter akutjob,« fastslår Kim Simonsen.

I HK’s a-kasse er der lige nu lidt over 3.800 kontorassistenter, butiksansatte og andre HK’ere, der sover uroligt om natten af frygt for at miste dagpengene i løbet af foråret. 

’Hel og dækkende løsning’

Det er kun tre måneder siden, at finansminister Bjarne Corydon (S) kaldte akutjobordningen for en »hel og dækkende løsning«.  Sammen med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Dansk Arbejdsgiverforening præsenterede Bjarne Corydon glad en aftale med 12.500 akutjob til de tusindvis af langtidsledige, der stod til at miste deres dagpenge.

Ifølge aftalen skal de offentlige arbejdsgivere i stat, regioner og kommuner leverer 5.000 akutjob, mens de private arbejdsgivere skal bidrage med 7.500 akutjob. Til gengæld for at ansætte en ledig kan arbejdsgiveren få et tilskud på op til 25.000 kroner. 

Siden det første akutjob blev opslået 31. oktober, er der da også kommet flere og flere opslag til. Især de offentlige arbejdsgivere har slået tusindvis af ledige stillinger op, eksempelvis til pædagoger, sygeplejersker og sågar jobcenterchefer.

 

Ifølge A4’s optælling har der alt i alt været opslået 8.710 akutjob frem til og med 21. januar. Ud af dem var de 6.702 akutjob i den offentlige sektor, mens de private arbejdsgivere har bidraget med 2.008 akutjob-opslag.

Meget beskeden succesrate

Selv om der slås flere og flere akutjob op, vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen, at ordningen er slået fejl.

»Det er en meget beskeden succesrate, når kun 19 procent af akutjobbene besættes af langtidsledige på vej ud af dagpengesystemet. Der er alt for få akutjob i forhold til de mange udfaldstruede dagpengemodtagere. I dag er vi oppe på, at op mod 23.000 står til at miste dagpengene, og hvis kun 20 procent af de opslåede akutjob rent faktisk går til de ledige, så skal vi jo gange de opslåede akutjob med både tre, fire og fem, hvis det skal blive en succes,« siger Flemming Ibsen.

Han fremhæver, at det grundlæggende problem er manglen på job, og det løser akutpakkerne ikke.

»Det her kan man ikke kalde en dækkende løsning af problemet. Så den terminologi, som finansministeren brugte omkring akutjob-ordningen, er ikke fuldt dækkende,« noterer Flemming Ibsen.

S: Vi har gjort en forskel

Når næsten hver femte ud af 526 besatte akutjob er gået til akutledige, mener Socialdemokraternes arbejdsmarkedsfører, Leif Lahn Jensen, at akutjobordningen har fået en god start.

»Hvis ikke vi havde lavet de her akutjob, havde 100 mennesker ikke fået et arbejde, og 100 familier var faldet ud i stort set ingen forsørgelse. Resultatet, synes jeg, er rigtig godt. Vi har gjort en forskel i forhold til den tidligere regering, for de havde ikke gjort en pind, og så var de her 100 mennesker faldet ud,« siger Leif Lahn Jensen.

 

Helt andre toner lyder fra Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

»Akutjob-ordningen er en fiasko. Selvom vi så når målet om, at der skal opslås 12.500 akutjob, batter det jo ikke spor, hvis kun hver femte akutjob går til en langtidsledig. Hvis A4’s nye tal holder, er det kun 2.500 langtidsledige, der i så fald får et akutjob, og det er jo lige ved, at det kun er hver tiende af de ledige, som regeringen ifølge deres egne tal skønner vil falde ud. Det er da en fiasko,« fastslår Christian Juhl.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen ryster på hovedet over, at Enhedslisten kalder ordningen en fiasko.

»Hvis Enhedslisten kalder det en fiasko, har partiet et forklaringsproblem. Det er da en gevinst at få 100 mennesker i gang. Man kan altid sige, at man bare vil forlænge dagpengeperioden og lade de ledige gå på dagpenge, sådan som Enhedslisten ønsker det Men havde det fået nogle i gang? Nej, det havde det sådan set ikke og de var fortsat på dagpenge. Her har vi gennemført en indsats, der får folk i arbejde, og det vil jeg slet ikke kalde en fiasko«, siger han.

DI: Ordningen er en succes

Christian Juhl fra Enhedslisten mener, at arbejdsgiverne omgående bør begynde at tage den aftale, de selv har indgået, mere alvorligt.

»Det er for slapt af arbejdsgiverne, og nu må de give de ledige en chance,« mener han.

Men de private arbejdsgivere har ikke noget at skamme sig over, bedyrer underdirektør i DI Steen Nielsen.

»Jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal nå vores mål om at opslå 7.500 akutjob. Vi er bare kommet lidt senere i gang end de offentlige arbejdsgivere, og det hænger sammen med, at vi ikke bare kan træffe en politisk beslutning, og så sker det. Men lige nu er der en kraftig stigning i private akutjob, og når hver tredje akutjob hos private arbejdsgivere går til en langtidsledig, så nytter det jo noget,« siger Steen Nielsen.

Han mener, at akutjob-ordningen fortjener andet end skæld ud fra alle sider.

»Jeg synes, at ordningen er en succes i den forstand, at flere job bliver synlige for de ledige. Mange virksomheder ville ofte besætte den her type stillinger via netværk og uden et jobopslag. Men nu slår de jobbet op, og de ledige kommer til samtale og bliver taget godt imod. Jeg hører også om virksomheder, der får nedbrudt nogle fordomme omkring de ledige, og mange arbejdsgivere opdager, hvilke kompetencer de ledige har,« siger Steen Nielsen.

- Men hvis I kun besætter hvert tredje opslåede akutjob med en langtidsledig, skal I jo opslå tre gange så mange akutjob for at nå målet om 7.500 akutjob?

»Nej, for det, der ligger i aftalen, er jo alene, at vi skal synliggøre 7.500 akutjob i det private. Og det er jeg overbevist om, at vi nok skal nå. Der ligger jo ikke noget i aftalen om, at vi også skal ansætte et vist antal ledige. Så vores forpligtelser går ikke videre end det at synliggøre akutjob for de ledige,« konstaterer Steen Nielsen.

Snu arbejdsgivere

Allerede da regeringen præsenterede akutjob-aftalen, advarede Enhedslisten om, at svagheden ved aftalen var, at arbejdsgiverne ikke var forpligtede til andet end at opslå akutjobbene.

»Arbejdsgiverne var snu, da de forhandlede den her aftale på plads. Det er en gratis omgang for dem, når de kun er forpligtede til at slå akutjobbene op, men ikke til at ansætte folk. Det er svagheden i den her aftale, der ikke fungerer. Og regeringen kan lige så godt se i øjnene, at den er nødt til at tage fat på dagpengelovgivningen igen,« siger Christian Juhl.

Enhedslisten har hele tiden været modstander af stramningerne af dagpengelovgivningen, og med akutjobordningens fallit vil Christian Juhl igen kræve, at dagpengereglerne kommer til politisk debat. Og så skal dagpengeperioden kædes meget mere sammen med tilbud om markant mere uddannelse til ledige, mener han.

Ledige er dårligt kvalificerede

Ugebrevet A4’s undersøgelse blandt arbejdsgivere, der har haft ledige til samtale, viser, at kun tre ud af ti arbejdsgivere oplever de akutledige kvalifikationer som gode eller særdeles gode.  Og 37 procent af cheferne erklærer, at de akutberettigede ansøgere var dårligt eller meget dårligt kvalificerede.

Til sammenligning oplever arbejdsgiverne, at 82 procent af de almindelige ansøgere har gode eller særdeles gode kvalifikationer.

»Vi havde en akutledig til samtale, men vedkommende var ikke kvalificeret«, noterer flere arbejdsgivere i A4-undersøgelsen.

Og andre fremhæver, at de akutledige ansøgere slet ikke matcher kravene til jobbene.

At fravælge ledige på den baggrund får Poul Erik Skov Christensen op i det røde felt:

»Så må man lægge sig i selen for at få skabt nogle kvalificerede medarbejdere. Der har arbejdsgiverne også et ansvar for at opkvalificere folk. I stedet for bare at læne sig tilbage og sige ’dur ikke’ til de arbejdsløse,« siger 3F-formanden.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fremhæver, at det ikke er underligt, at arbejdsgiverne oplever de langtidsledige som dårligt kvalificerede.

»De ledige taber jo konkurrencen om job på grund af mangel på kvalifikationer. Langtidsledighed rammer især de kortuddannede, og efter at have været væk fra arbejdsmarkedet i flere år, er man mindre kvalificeret. Det virker stigmatiserende,« siger Flemming Ibsen.

Groteske jobopslag

Flemming Ibsen mener, at den ringe succes med akutjob især skyldes de lediges mangel på kvalifikationer.

»I den offentlige sektor bliver der jo opslået job, der ligger langt uden for de langtidslediges rækkevidde. Vi har hørt groteske eksempler på, at man slår et job som jobcenterchef op, og der rammer man jo temmelig sikkert ved viden af skiven,« siger han.

Flemming Ibsen ser en klar sammenhæng mellem, at dobbelt så mange akutjob i den private sektor som i den offentlige sektor besættes med langtidsledige. Det hænger simpelt hen sammen med, at de ledige ofte er bedre kvalificerede til et akutjob på en produktionsvirksomhed end en stilling som jobcenterchef.

»Det er trods alt rimeligt pænt, at hver tredje private akutjob går til en ledig i målgruppen. Og det er, fordi jobbene oftere er inden for deres rækkevidde,« siger han.