Akut brug for akutjob til ufaglærte

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Stilladsarbejdere og andre ufaglærte må kigge langt efter akutjob, som passer netop til dem. Kun hvert tyvende akutjob er møntet på de ufaglærte, der ellers er hårdt ramt af ledighed. Til gengæld er der mange akutjob til få ledige sygeplejersker.

Foto: Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

KAPUT Siden akutjobordningen blev indført i oktober, er der kun blevet opslået et enkelt akutjob til vinduespudsere og fem akutjob til stilladsarbejdere. Til gengæld vrimler det med akutjob-opslag til de få ledige læger, økonomer, psykologer og jurister. Blandt andet har der været 77 stillinger opslået til økonom, 115 til psykolog og 149 til hospitalslæge.

Der er generelt mange opslåede akutjob på sygehusene. Regionerne har opslået ikke færre end 1.371 akutjob til sygeplejersker. Det skal sammenholdes med, at der ikke er mere end 142 langtidsledige sygeplejersker, der har fået et brev om, at de er på nippet til at miste dagpengene. Med andre ord er der næsten ti akutjob til hver ledig sygeplejerske i målgruppen.

Mens nogle faggrupper således kan vælte sig i akutjob-opslag, står det helt anderledes til med de ufaglærte. Kun hvert tyvende opslåede akutjob er møntet på en ufaglært. Det viser en ny, omfattende kortlægning, som analysebureauet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.

Kortlægningen, der gennemgår 5.291 opslåede akutjob med præcise stillingsbeskrivelser, viser, at fordelingen af de opslåede akutjob er meget skæv og slet ikke passer til de arbejdsløse, der har allermest brug for et akutjob for at bevare retten til dagpenge.

De 5.291 undersøgte akutjob dækker rundt regnet halvdelen af de i alt ca. 11.800 akutjob, der har været slået op hidtil. Antallet af undersøgte akutjob er så stort, at de kan anses for at give et nogenlunde repræsentativt billede af samtlige opslåede akutjob.

Kortlægningen af akutjob viser følgende:

  • Næsten hvert femte opslåede akutjob – 19 procent – har en stillingsbetegnelse, der kræver en lang videregående uddannelse. Det kan være jurist, økonom, tandlæge, forsker eller arkitekt.
  • Syv ud af ti opslåede akutjob – 70 procent – er møntet på folk med en mellemlang uddannelse. Det kan være sygeplejersker, pædagoger, elektrikere, socialrådgivere eller kokke.
  • Kun 6 procent af akutjob-opslagene har en stillingsbetegnelse som eksempelvis Falckmand, stewardesse eller portør og er dermed et job til kortuddannede.
  • Et opslået ufaglært akutjob som eksempelvis vagt, rengøringsassistent eller lagerarbejder er yderst sjældent. Kun 5 procent af akutstillingerne er ufaglærte.

Forslår som en skrædder…

Formanden for godt 120.000 ufaglærte i 3F’s Industrigruppe, Mads Andersen, kan slet ikke se nogen mening med akutjob-ordningen, hvis der ikke slås flere akutjob op til hans medlemmer, der har den højeste ledighed af alle.

»Det er selvfølgelig ikke godt nok, når der er så få opslåede akutjob til de arbejdsløse ufaglærte og kortuddannede. Det er jo dem, der er mest udsatte og har allermest behov for at komme i job og ikke miste forsørgelsesgrundlaget,« siger Mads Andersen.

Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der ved udgangen af januar var 10.211 medlemmer af 3F, der står til at miste deres dagpenge, hvis de ikke lynhurtigt får en fod inden for på arbejdsmarkedet. Og ifølge A-kassernes Samvirke er 1.714 3F-medlemmer allerede røget ud af dagpengesystemet i januar.  I alt har 5.270 danskere allerede mistet deres dagpenge i de første tre uger af det nye år.

Synlige jobåbninger

Mads Andersen fra 3F peger på, at desto længere tid en industriarbejder har gået ledig, jo længere kommer han væk fra sine netværk og kontakter til tidligere kolleger.  

»Mange får jo job via netværk, hvor en gammel kollega tipper dig om, at der er noget på vej. Men hvis du har været arbejdsløs i et par år, får du måske ikke et tip og fortsætter med at være ledig,« siger Mads Andersen, og fortsætter:

»Hele meningen med akutjobordningen var, at den skulle synliggøre jobåbninger, så ledige kunne søge dem. Ordningen forpligter jo ikke til at ansætte en ledig, men kun til at synliggøre jobåbningerne. Jeg tror simpelt hen ikke på, at der ikke er flere job, og jeg kan ikke se nogen mening med ordningen, hvis arbejdsgiverne ikke synliggør jobbene, så de ledige får en chance for at søge dem.«

Også Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, er skuffet over, at arbejdsgiverne ikke byder ind med flere akutjob til de ufaglærte og kortuddannede.

»Det lyder godt nok af meget lidt, når det tilsammen kun er hvert tiende akutjob, der har en stillingsbetegnelse rettet mod de ufaglærte og kortest uddannede på arbejdsmarkedet. Det er beklageligt få,« siger Ole Wehlast.

Dårligt match

Arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen vurderer, at de nye tal viser, at akutjob-ordningen er forkert tænkt.

»Der er simpelt hen et meget dårligt match mellem de opslåede job og de langtidsledige, som akutjob var tiltænkt. Flertallet af de opslåede akutjob er stillinger på et meget højt uddannelsesniveau, og dermed er det akutjob, som de fleste udfaldstruede langtidsledige har meget svært ved at søge. Blandt andet ville en langtidsledig pædagogmedhjælper jo aldrig søge akutjob som jordemoder eller en arbejdsløs vejarbejder lægge billet ind på jobbet som ingeniør,« siger Flemming Ibsen.

Han peger på, at halvdelen af de 52.000 - der har fået brev om, at de er på nippet til at miste deres dagpenge - er medlemmer af 3F’s a-kasse, Krifas a-kasse, FOA’s a-kasse eller Det Faglige Hus’ a-kasse. Netop de a-kasser har typisk medlemmer med meget korte uddannelser.

Arbejdsmarkedsforskeren fremhæver, at succeskriteriet for akutjobordningen skal ændres fra antallet af opslåede job til, hvem der ansættes i de opslåede akutjob.

»Akutjob-ordningen var en politisk opfindelse, hvor man sagde: ’Vi laver ikke om på dagpengereglerne, men til gengæld finder vi jobbene, så folk kommer i arbejde i stedet for at ryge ud af dagpengesystemet’. Men så må man altså også finde akutjob, der matcher de personer, der er udfaldstruede, og det har man ikke gjort, for det er netop de ufaglærte og kortuddannede, der nu ryger ud af dagpengesystemet,« siger han.

Ifølge Flemming Ibsen har politikerne og parterne bag aftalen skruet en uforpligtende aftale sammen, der ikke opfylder det behov, som det var tiltænkt.

»Succesraten skal simpelt hen være, hvor mange langtidsledige, der rent faktisk får jobbene og ikke hvor mange akutjob, der bliver slået op,« mener han.

Foruroligende

På Christiansborg kalder Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl de nye tal foruroligende.

»Antallet af ufaglærte og kortuddannede akutjob skulle jo gerne have en overhyppighed, hvis det skulle passe med behovet, så det her er ikke godt. Det er foruroligende, for de langtidsledige ufaglærte og kortuddannede vil have meget svært ved selv at skaffe job, da de er i hård konkurrence med de mange med mellemlange uddannelser,« siger Christian Juhl.

Han mener, der er en gøgeungeeffekt, som er ekstra hård i krisetider på den måde, at ledige veluddannede er mere villige til at tage job, de egentlig er overkvalificerede til.

»Det betyder også, at nogle af de 10 procent af akutjob med stillingsbetegnelser som ufaglærte og kortuddannede givetvis vil blive besat med folk med mellemlange uddannelser,« siger Christian Juhl.  

Endnu en skævhed

»Vi er nødt til at appellere til arbejdsmarkedets parter om, at de opper sig og ser, om de ikke kan finde plads til nogle ufaglærte eller kortuddannede. For ellers går det galt, og det bliver en virkelig socialt skævt gruppe, der er tilbage, når akutjobordningen udløber. Det er det farligste, for det er godt nok, at der er akutjob til mellem- og højtuddannede, men når der er så få til de ufaglærte - som givetvis fylder en meget, meget stor andel af akutjobberne - går det her ikke,« siger Christian Juhl.

»Akutjob-ordningen er utilstrækkelig stadigvæk, og grundlæggende er der mange fejl ved ordningen. Det er da godt, at den hjælper nogle, men ordningen er slet ikke dækkende, og det bliver den heller ikke, og nu har den endnu en skævhed i sig,« mener Christian Juhl.

Han henviser til, at en undersøgelse fra Ugebrevet A4 tidligere har vist, at kun 19 procent af de akutjob, der er blevet besat, går til en langtidsledig i målgruppen. Til gengæld går fire ud af fem akutjob til folk, der allerede har arbejde eller kun har været ledige i en kort periode.

Nægter at græde

Leif Lahn Jensen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokraterne, har imidlertid svært ved at følge den negative holdning til akutjob-ordningen, selvom det har været småt med tilbud til ufaglærte og kortuddannede.

»Jeg havde gerne set flere ufaglærte akutjob, for det var ligesom det, der var meningen med ordningen. Men jeg vil ikke sidde og græde over, at andre har fået et bedre liv,« siger han med henvisning til de mange akutjob, der er blevet tilbudt ledige med mellemlange uddannelser.

»Det er nøjagtig lige så svært for en socialrådgiver, en sekretær, en pædagog og en sygeplejerske, som det er for en rengøringsassistent, at stå med udsigt til at miste dagpengene og skulle på kontanthjælp eller ingenting. Så jeg har svært ved at se, at alt er tabt. Det er jo en latterlig påstand. Hvis vi ikke havde gjort noget, var de mennesker ikke kommet i gang,« mener han.

Der har været problemer med, at især regionerne har sigtet højt på uddannelsesskalaen i deres tilbud om akutjob, men det er der ifølge Leif Lahn Jensen taget hånd om, så regionerne nu bestræber sig på også at tilgodese de lavere- og ikke-uddannede.

»Det handler også om, at der ikke er så mange ufaglærte job på arbejdsmarkedet. Og hvis jobbene ikke er der, kan de jo heller ikke slås op,« påpeger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører.

Ufaglærte job er gjort synlige

Samme forklaring lyder fra Steen Nielsen, som er underdirektør i arbejdsgiver-organisationen DI (tidligere Dansk Industri).  

»Tallene må jo være udtryk for de stillinger, der er ledige lige nu. Vi gør, hvad vi kan for at annoncere de job, vi har. Vi kan ikke gøre mere. Det er jo virksomhederne, der vurderer, hvilke folk de har brug for, og der er den efterspørgsel efter arbejdskraft, som der nu er,« siger Steen Nielsen.

Helt så skuffende synes DI-underdirektøren heller ikke, at de cirka 500 opslåede ufaglærte akutjob er.

»På grund af akutjob-ordningen slås der stillinger op, som ellers ikke ville have været slået op, fordi de normalt besættes på anden måde. Så man kan også vende det om og sige, at vi til gavn for de langtidsledige har øget synligheden af de job, der har været,« påpeger Steen Nielsen.