Aktivering giver unge optur

Af | @IHoumark

Aktivering er langt fra lykken for alle arbejdsløse, men én gruppe er dog godt tilfreds. Nemlig de unge, viser undersøgelse. Næsten hver anden ledig under 30 år har haft en god tur i aktiverings-cirkusset.

PLUS-AKTIVERING Masser af arbejdsløse er vrede over den aktivering, de bliver sendt ud i. Eksempelvis de aktiverede, der blev sat til at bygge med Lego-klodser, eller de, der skulle studere Jungs psykoanalyse.

Men med til billedet af aktivering hører, at der er tilfredse kunder i ’aktiveringsbutikken’. Faktisk synes 4 ud af 10 af alle aktiverede arbejdsløse, at de har været gennem en god eller meget god aktivering.

Det fremgår af en undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Heri siger 40 procent af 407 aktiverede, at aktiveringen har været god, mens 35 procent synes, at forløbet har været dårligt.

Zoomer man ind på, hvem de mest tilfredse er, så er det især de unge. Hele 46 procent af de ledige under 30 år vender tommelfingeren opad i forhold til aktivering, mens kun 36 procent af de 40- til 49-årige gør det samme.

Ifølge arbejdsmarkedschef i Københavns Kommune, Michael Kornager er de unge formentlig mere glade, fordi de er mere åbensindede end ældre lønmodtagere.

»Unges tilfredshed kan hænge sammen med, at de møder systemet med færre fordomme. Og de unge oplever i en del tilfælde aktiveringen som en reel hjælp. Eksempelvis får nogle af de nyuddannede deres første, værdifulde erhvervserfaring i løntilskudsjob,« siger Michael Kornager.

Han ønsker, at de arbejdsløse får en mere positiv forhåndsindstilling til aktivering.

»Der er mange fordomme om, at aktivering handler om tvang og er for folk, som ikke rigtigt kan finde ud af at holde sig selv i gang. Men virkeligheden er en ganske anden. I langt de fleste tilfælde er der enighed mellem den ledige og jobcentrets konsulent om, hvad aktiveringen skal indeholde. Og spændvidden i aktiveringen er stor og spændende: Lige fra de meget omtalte jobsøgningsforløb over fire ugers truckkursus til merit-læreuddannelse,« siger Michael Kornager.

De unge lediges fordomsfrihed er dog ikke hele forklaringen på deres tilfredshed, mener arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aarhus Universitet Michael Svarer.

»Unge arbejdsløse føler nok i højere grad end ældre, at de har brug for de tilbud, som jobcentret kan give dem. Den viden og erfaring, de unge kan få, virker mere relevant for dem end for de mennesker, som har været mange år på arbejdsmarkedet,« siger Michael Svarer.

Ifølge A4’s undersøgelse synes hver tredje – 32 procent – af de unge under 30 år, at aktiveringen er ringe. Det kan hænge sammen med, at for mange unge kommer i aktivering.

»Jobcentrene skal passe på med, at de ikke bliver for pågående med aktivering af de unge, for mange af dem finder jo arbejde af sig selv. Samlet set er jeg ikke overbevist om, at jobcentrene altid giver den rigtige medicin til at hjælpe de unge,« siger Michael Svarer.

’Kanon kammeratskab’

Ser man på gruppen af alle aktiverede, synes 25 procent, at aktiveringen har været god, og 15 procent siger sågar »meget god«. Andelen af tilfredse får dog ikke arbejdsmarkedsforsker og lektor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet til at falde ned af stolen af benovelse.

»De her tal signalerer ikke, at aktiveringsindsatsen er bedre end sit rygte. Slet ikke, når man tager de andre tal fra undersøgelsen i betragtning,« siger Flemming Larsen.

Ifølge undersøgelsen synes hver anden aktiveret ledig ikke, at hun er kommet nærmere et job eller har fået nye kvalifikationer som følge af aktiveringen.

En af de største kritikere af aktivering er Peder Bæk, som er initiativtager til den hastigt voksende bevægelse for ledige ’Behandl os ordentligt’. Om de mange tilfredse aktiverede siger han:

»Jeg hører en masse eksempler på dårlig aktivering, og det ville da være fuldstændigt forrykt og ikke til at holde ud, hvis ikke der også er nogle tilfredse aktiverede,« siger Peder Bæk.

Han har en forklaring på nogle af de aktiveredes tilfredshed:

»Jeg har været på et kursus, hvor der var et kanon kammeratskab. Faktisk så godt, at vi aftalte at mødes igen et år efter. Kurset bragte mig ikke nærmere et job, men det sociale gør, at jeg alt i alt vil sige, at kurset var godt. Det her med at komme hjemmefra og være sammen med andre over en kop kaffe, det er mange ledige glade for,« siger Peder Bæk.

Glade midtjyder

Ifølge A4’s undersøgelse er der stor forskel på, hvor glade de aktiverede er i de forskellige regioner. I Region Midtjylland er hele 47 procent tilfredse, mens kun 28 procent i Region Sjælland er tilfredse. En af årsagerne kan være, at man i Region Midtjylland er mere rundhåndet med at bevilge uddannelse, hvilket er populært blandt de aktiverede. Ifølge LO’s Jobcenterindeks udgør uddannelse 36,9 procent af aktiveringen i beskæftigelsesregion Hovedstaden/Sjælland, mens andelen i Region Midtjylland er 45,3 procent.

»Vi ønsker, at flere ledige får mulighed for at få mere uddannelse. Det øger chancen for at få og blive i arbejde,« siger Peder Bæk fra ’Behandl os ordentligt’.

Både ledige og fagbevægelsen har kraftigt kritiseret det nuværende aktiveringssystem. Det har fået beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til at bebude ændringer af systemet, og her i november ventes de politiske forhandlinger at begynde.

Hvis politikerne ønsker flere tilfredse borgere i ’aktiveringsbutikken’, så er der ét område, som de især skal ændre på. Det mener forsker Flemming Larsen. Ud fra sine studier råder han til at reformere modellen for finansiering af aktivering.

»Man har blandet en giftig cocktail, da man ændrede på finansieringssystemet for aktivering. Incitamenterne er nu sådan, at kommunerne vil forsøge at få flest mulig i aktivering billigst muligt. Det kan næsten kun føre til dårlig aktivering. Især i en periode, hvor kommunerne har meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen,« siger Flemming Larsen.