Akademikerne indtager kommunerne

Af

På bare 10 år er antallet af akademikere ansat i kommunerne vokset med over 50 procent, viser tal fra kommunernes løndatakontor. En logisk konsekvens af de offentlige forvaltningers kontrolmani, mener ekspert.

INVASION Det er ikke de danske kommuners skyld, hvis der stadig render akademikere rundt og har svært ved at finde andet arbejde end avisuddeling. Siden 1998 er antallet af akademikere, der har deres virke omkring byrådssalen, vokset fra 11.533 til 17. 440 i 2007 – svarende til en vækst på over 50 procent. Det fremgår af tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, der udarbejder løn- og personalestatistiker for blandt andre de 98 danske kommuner.

Væksten i antallet af akademikere i de danske kommuner springer endnu mere i øjnene, hvis den sammenlignes med den generelle medarbejdervækst i kommunerne. Total er antallet af ansatte i kommunerne blot vokset med otte procent fra 498.000 i 1998 til 536.000 i 2007. Det dækker blandt andet over, at der er sket en begrænset vækst i social- og sundhedspersonalet på 12 procent.

Ifølge kommunaldirektør i Næstved Kommune Jens Christian Birch, der også er formand for Kommunaldirektørforeningen, skyldes akademiseringen af rådhusene, at kommunalreformen har flyttet en række opgaver fra de gamle amter til de nye og større kommuner. Det gælder blandt andet for handicap- og miljøområdet.

»Samtidig er der dog også en klar tendens til, at man bare ansætter flere akademikere i kommunerne,« siger Jens Christian Birch.

Han fortæller videre, at væksten i antallet af akademikere spreder sig på alt fra biologer til it-folk og arkitekter. Særligt efterspurgt er dog økonomer, jurister og folk, der har læst statskundskab – de såkaldte DJØF’ere.

»Når vi skal evaluere og dokumentere borgernes oplevelser og holdninger til kommunernes service, så ansætter vi folk, der har kompetencerne til det,« siger han.

Mere frihed, mindre kontrol
Akademiseringen af kommunerne overrasker på ingen måde professor i offentlig forvaltning Tim Knudsen fra Københavns Universitet. Han oplever i sin dagligdag på Institut for Statskundskab, at der fra kommunernes side er en voldsom interesse i at ansætte unge, nyuddannede DJØF’ere.

Forklaringen er i hans øjne lige til. For det første er der, som et resultat af kommunalreformerne i 1971 og i 2006, sket en professionalisering af kommunerne. For det andet er udbuddet af universitetsuddannede langt større end tidligere. Og for det tredje – og vigtigst – har der i forvaltningspolitikken siden 1982 været fokus på måling og styring, hvilket øger behovet for akademikere med forståelse for dette område.

Ifølge Tim Knudsen har det en bagside, at akademikerne både nu og forventeligt også i fremtiden får stadig større indflydelse i kommunerne.

»Jeg synes ikke, det er en ubetinget god udvikling, vi er inde inde. Vi burde give de ansatte i første geled – hjemmehjælpere, pædagoger og skolelærere – friere hænder. At der er ansat flere tusinde akademikere til at kontrollere og måle deres arbejde skaber ikke nødvendigvis bedre service eller større arbejdsglæde,« siger han og fortsætter:

»Vi er nok nået til, at styrings- målingsmedicinens bivirkninger overgår virkningen.«

Den kritik har kommunaldirektør Jens Christian Birch imidlertid ikke meget til overs for:

»Kommunerne går ikke målrettet efter at ansætte akademikere. Kommunere går efter at ansætte folk med de rette kompetencer. Og det er altså i mange tilfælde personer med en lang videregående uddannelse. De er med til at skabe fagligt bæredygtige og stærke enheder. Og det er, hvad vi har brug for i kommunerne, hvis vi skal levere den bedste service.«