Akademikere sætter turbo på små firmaer

Af | @MichaelBraemer

Regeringen vil bruge 103 millioner kroner ekstra på at få flere højtuddannede - og som noget nyt faglærte unge - ind i mindre firmaer. Pengene kan være givet godt ud, viser nye tal fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Den har undersøgt erfaringerne med akademikere, som har været såkaldte videnpiloter. I to ud af tre tilfælde har de øget virksomhedernes omsætning.

Foto: Illustration: Thinkstock.

NYT BLOD Hvordan gør man som lille virksomhed omverdenen opmærksom på, at man faktisk sidder med et knaldhamrende godt produkt? Hvordan organiserer man produktionen, så den kan betale sig og give plads til vækst? Og hvordan bærer sig man sig ad med at få foden indenfor på det lukrative tyske marked?

Flere og flere virksomheder hyrer en ung akademiker til en billig penge, fordi der er statsligt tilskud - og gør det med succes. Videnpilot-ordningen, som blev søsat i 2005, har haft tiltagende vind i sejlene. I 2006 kom 113 unge akademikere med i ordningen. Fem år senere i 2011 var tilgangen på 266. Altså mere end en fordobling på seks år. 

Ordningen med videnpiloter har vist så gode resultater, at regeringen i sit forslag til finanslov afsætter 88 millioner kroner ekstra til at løfte ordningen i årene 2013-15. Derudover vil regeringen bruge 15 millioner kroner over tre år til en helt ny fagpilot-ordning, der efter samme model som videnpiloterne skal hjælpe nyuddannede fra erhvervsuddannelser i job.

Ordningen med videnpiloter går ud på at få unge akademikere ud at arbejde i mindre virksomheder, hvor der hverken er tradition eller sandsynlighed for, at en højere uddannet ellers vil få foden indenfor. Nye tal fra Styrelsen for Forskning og Innovation peger på, at pengene til støtte til videnpiloterne er givet godt ud.

I seks ud af ti tilfælde er det endt med en fastansættelse til normal løn, når en ung akademiker efter et halvt eller helt år har gjort sit projekt færdig. Det fremgår af svar, som Styrelsen for Forskning og Innovation har indhentet blandt 312 af de godt 600 små og mellemstore virksomheder, som siden 2006 har haft videnpiloter ansat.

Når man ser på virksomhedernes erfaringer med videnpiloter, forstår man, hvorfor seks ud ti firmaer ender med at ansætte videnpiloterne til ordinær løn. Ifølge Styrelsen for Forskning og Innovation er virksomhedernes erfaringer:

  • I fire ud af fem firmaer har videnpiloten udviklet nye produkter eller arbejdsprocesser.
  • I to ud af tre firmaer har videnpiloten skabt øget omsætning.
  • I to ud af tre firmaer har videnpiloten udvidet virksomhedens markedsområde.
  • I halvdelen af firmaerne har videnpiloten banet vejen for andre nyansættelser.

Andre gevinster ved ordningen er, at de højtuddannede bidrager til udvikling af nye og bedre produkter og tjenesteydelser. Dertil kommer, at akademikere er gode til at få samarbejde op at stå med universiteter og andre offentlige læreanstalter.

 En fuld løn værd

Direktør Tonny Nielsen fra virksomheden Food Diagnostics med ni ansatte i Grenå er én af dem, der har fået smag for fastansat, akademisk arbejdskraft, efter at han havde en videnpilot ansat.

Virksomheden arbejder med fødevaresikkerhed og er grundlagt af Tonny Nielsen, som selv har en uddannelse som fiskeriteknolog – en étårig uddannelse oven på en studentereksamen.

»Hun (civilingeniør, red.) viste sig at være fagligt, ekstremt dygtig; satte system i tingene og havde en vinkel på produkter, potentielle kunder og afsætningsmuligheder, som vi ikke selv havde blik for. Hun åbnede virkelig vores øjne for, hvor vi kan gøre en forskel i forhold til konkurrenterne,« fortæller direktøren for virksomheden, hvis omsætning er vokset med 20-30 procent årligt de seneste år. En udvikling, som dog ikke alene kan tilskrives tilførslen af akademisk arbejdskraft.

Men små virksomheder behøver hverken at beskæftige sig med kemi eller teknik for at have glæde af at få en ung højtuddannet til at se på forretningsgangen med friske øjne. Det fortæller Vera Søgaard, som ejer Ikast-virksomheden Vera Søgaard Cosmetics med fem ansatte. Virksomheden beskæftiger sig med import og salg af hud- og kropsplejeprodukter til skønhedsklinikker.

»Jeg har været meget positivt overrasket over, hvad sådan en person (cand.mag, red.) kan bringe ind i en lille virksomhed som vores. Hun har overvåget produktudviklingen på vores område, stået for oversættelser, produktorientering og i det hele taget kommunikation og PR i forhold til kundegruppen. Hun var en fuld løn værd og gik derfor også over i en fastansættelse, da projektet udløb,« fortæller Vera Søgaard.

Også hendes firma har trodset krisen og oplevet en fremgang i omsætningen på 20 procent hvert af de foregående fire år.

Svært at få armene ned

Både i arbejdsgiver- og berørte lønmodtagerorganisationer har man svært ved at få armene ned ved udsigten til, at der nu skrues op for videnpilot-ordningen. Det vil give flere af de nyuddannede unge, som krisen har ramt hårdt med arbejdsløshed, lejlighed til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet.

I Dansk Magisterforening er formand Ingrid Stage meget skeptisk over for indslusnings- og løntilskudsordninger i almindelighed. For hende at se handler de mest af alt om at skaffe billig arbejdskraft, som arbejdsgiverne ofte ikke ved, hvad de skal bruge til.  

Men videnpilot-ordningen - der stiller som krav, at videnpiloten skal gennemføre et konkret udviklingsprojekt for virksomheden, som kan være med til at styrke virksomhedens innovations- og vækstpotentiale - er efter hendes mening skruet sammen på den helt rigtige måde.  

»Jeg har ikke hørt om misbrug af ordningen, og den fører i stort omfang til varige job. Den har lært mindre danske virksomheder, at de kan få højtuddannede på mange niveauer, og at akademikere ikke bare er nogle, der sidder og nørder i deres eget elfenbenstårn,« siger Ingrid Stage.

Hun mener, at politikerne med fordel kunne have skruet endnu mere op for ordningen, end der gøres med finansloven for 2013, hvor en række begrænsninger for at få adgang til ordningen lempes.  For hendes medlemmer er det mest afgørende, at virksomheder med op til fem højtuddannede fremover kan få en videnpilot, hvor der hidtil har været et loft på to højtuddannede.

»Jeg tror, man kunne afsætte mange flere akademikere til virksomhederne uden risiko for skævvridning af arbejdsmarkedet,« mener magistrenes formand.

Fordel ved lavpraktiske ordninger

I Ingeniørforeningen, IDA, er man meget glade for den påtænkte udvidelse af ordningen med videnpiloter. Morten Thiessen, formand for IDA’s arbejdsmarkedsudvalg, jubler lige nu mest over, at nyuddannede med mellemlange uddannelser og dermed også diplomingeniører, som er kortere uddannede end civilingeniører, bliver omfattet af ordningen.

»Diplomingeniører er typisk de første akademikere i mindre produktionsvirksomheder. Civilingeniører befinder sig på et højere teoretisk niveau, som måske ikke passer så godt til en lille håndværksvirksomhed,« mener han.

Også Morten Thiessen kunne ønske sig, at der var sat endnu flere penge af til at løfte ordningen.

»Samfundsmæssigt er det en knippelgod idé at få ledige ingeniører ud at arbejde, fordi det erfaringsmæssigt altid fører beskæftigelse af faglærte og ufaglærte med sig. Og der er en gevinst på 300.000 kroner på statsfinanserne ved at flytte en ledig over i et skattebetalende arbejde som ingeniør,« påpeger han.  

Arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv er tilsvarende begejstret for videnpilot-ordningen, som man flittigt profilerer over for medlemsvirksomheder, hvor man kan se uudnyttede udviklingsmuligheder.

»Når man vil fremme innovation, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor man får mest for pengene – i store innovationsnetværk eller ved hjælp af mere lavpraktiske ordninger som denne? Og jeg mener godt, der kunne være en idé i at løfte videnpilot-ordningen i det samlede billede, fordi den som noget meget vigtigt sigter på at få kompetence og mennesker i spil på små og mellemstore virksomheder,« siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Christian Ohm.  

Ny ordning tilgodeser faglærte

Efter samme model som videnpilot-ordningen bygger på, vil regeringen nu søsætte en fagpilot-ordning med tilskud til små og mellemstore virksomheder, der ansætter unge med erhvervsuddannelser. Det kan for eksempel være den nyuddannede snedker eller elektriker, som skal stå for et udviklingsprojekt i et mindre firma, hvor der i forvejen højst er to med netop deres uddannelse.

Regeringen vil over tre år afsætte 15 millioner kroner til fagpilot-ordningen, der skal være med til at sætte ind over for den voksende ungdomsledighed.

Forsker i ungdomsuddannelser ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen mener, at det er en ambitiøs og nytænkende ordning, men forventer ikke samme revolutionerende effekt af fagpilot-ordningen som af videnpilot-ordningen, der har haft som formål at nedbryde kulturelle barrierer, så akademikere har kunnet komme ud på virksomheder, hvor de ikke har været tænkt ind i forvejen.   Men mindre kan også gøre det, mener Palle Rasmussen.

»Faglærte er trods alt mere velkendte i små og mellemstore virksomheder end akademikere.  Men fagpilot-ordningen behøver ikke få karakter af løntilskud af den grund. For ifølge ordningen skal de unge komme med en særlig faglighed og kompetencer, som det så handler om at udnytte. Det sætter en mere positiv ramme, så jeg mener godt, at man kan forvente et positivt udbytte af ordningen,« vurderer Palle Rasmussen.

I Dansk Erhverv er Christian Ohm enig.

»Der er virksomheder, som ville have godt af at få unge med erhvervsuddannelser, som virksomhederne måske ikke i forvejen havde tænkt på ville bringe værdi til virksomheden. Det skal jo være en anden arbejdskraft end den, der er der i forvejen,« påpeger Christian Ohm.

Ordninger er gode

Ude i virksomhederne er man også åben over for de muligheder, den nye fagpilot-ordning giver. Tonny Nielsen fra Food Diagnostics har sluset stort set samtlige sine medarbejdere ind via den ene eller anden støtteordning, og han er frisk på også at benytte den nye.

»Ordninger er gode for en lille virksomhed som min. Jeg ser det ikke kun som en mulighed for at få billig arbejdskraft. Ordningerne har gjort, at jeg har kunnet gå ind og ansætte folk, før jeg har stået i skrigende behov for det. På den måde har jeg været rustet, når behovet og efterspørgslen er opstået. Og med den nye ordning ser jeg muligheden for at få en intern kontormedarbejder, der kan understøtte vores salg,« siger han.