Mobilitet

Akademikere pendler gerne langt til jobbet

Af

Mytedræber: Akademikere pendler meget længere til arbejde end den gennemsnitlige dansker. Især muligheden for hjemmearbejde gør transporttiden tålelig. Det giver fleksibilitet på arbejdsmarkedet og kan være med til at sikre en bred befolkningssammensætning i yderområderne.

Akademikerne pendler langt mere end gennemsnitsdanskeren. Her er det pendlere på den næsten to timer lange tur mellem Nykøbing Falster og København.

Akademikerne pendler langt mere end gennemsnitsdanskeren. Her er det pendlere på den næsten to timer lange tur mellem Nykøbing Falster og København. Foto: Dennis Lehmann, Scanpix

En virkelighedsfjern, café-latte-slubrende Politiken-læser, som bliver stakåndet ved tanken om at skulle bo eller arbejde langt fra storbyens travlhed. Sådan ser billedet af en typisk akademiker formentlig ud i mange danskeres bevidsthed.

Men den myte er langt fra virkeligheden. For i en ny analyse dokumenterer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at netop akademikerne er langt mere mobile end resten af danskerne og hellere end gerne pendler langt til arbejde.

I gennemsnit må akademikerne nemlig bevæge sig 23,5 kilometer, før de er på arbejde, viser analysen, der er baseret på tal fra 2013 fra Danmarks Statistik. Det er næsten tre kilometer længere hver vej end gennemsnittet.

Job klumper sammen i storbyer

De lange afstande hænger især sammen med, hvor i landet de langtuddannede kan finde arbejde.

»Akademikerne er nok den gruppe, hvor arbejdspladserne er klumpet allermest sammen i de større byer. Det er typisk stillinger i for eksempel ministerier, styrelser, hospitaler og større virksomheder,« forklarer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun vurderer samtidig, at tallene samtidig dækker over meget store variationer, hvor en del bor meget tæt på arbejdet i storbyerne, mens andre akademikere må pendle over ganske lange afstande i løbet af en arbejdsdag.

Man ved godt, at man er nødt til at flytte sig, hvis man vil have et arbejde. Det er et sundhedstegn for arbejdsmarkedet, når mange gerne vil flytte sig langt. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Modsat kan ufaglærte og danskere med de mellemlange professionsuddannelser oftere få job tæt på hjemmet. Det kan for eksempel være som ufaglært butikansat, pædagog i den nærmeste daginstitution eller lærer på den lokale folkeskole.

Allerlængst pendler gruppen af danskere med korte videregående uddannelser. Gruppen tæller blandt andet jordbrugsteknologer, laboranter, tandplejere og finansøkonomer.

Gør Danmark mindre opdelt

Overordnet set har alle danskere fået længere til arbejde i løbet af kriseårene. Men det er et godt tegn:

»Det vidner om en fleksibilitet, som også må ses i sammenhæng med krisen. Man ved godt, at man er nødt til at flytte sig, hvis man vil have et arbejde. Det er et sundhedstegn for arbejdsmarkedet, når mange gerne vil flytte sig langt,« siger Mie Dalskov Pihl.

Det er med til at sikre sammenhængskraften i bysamfundene rundt om i landet. Og det sikrer, at Danmark ikke bliver så polariseret. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hun betoner samtidig, at gode muligheder for at pendle faktisk kan gøre Danmark mindre opdelt. 

»Det kan hjælpe til at holde befolkningstallet oppe uden for de større byer. Samtidig kan det betyde, at man får en bredere befolkningssammensætning, så der i skoleklassen på Sydsjælland både går børn af akademikere, pædagoger, håndværkere og ufaglærte«, forklarer Mie Dalskov Pihl og fortsætter:

»Det er med til at sikre sammenhængskræften i bysamfundene rundt om i landet. Og det sikrer, at Danmark ikke bliver så polariseret,« siger hun.

Du er, hvad du gør.

Når akademikerne vælger at pendle langt til arbejdet, handler det dog også om, at vi ofte sætter lighedstegn mellem hvem vi er, og hvad vi laver. Det gælder måske især for akademikere, forklarer Ole Thyssen, professor og filosof ved Copenhagen Business School (CBS).

»Det er jo indlysende, at i forhold til ens identitet er der stor forskel på, om man er ufaglært og kan påtage sig mange forskellige slags job, eller om man har brugt mange år på en en højt specialiseret uddannelse«, siger han.

Det er et valg mellem det ubehag, der er ved at skulle bevæge sig over meget store distancer, og behaget ved at få et arbejde, der matcher netop din særlige profil Ole Thyssen, filosof og professor, Copenhagen Business School

Når man har brugt mange år på en helt speciel uddannelse, er den således en væsentlig del af ens identitet. Derfor giver man sig ikke uden videre i kast med en helt anden slags arbejde, som måske ellers lå tættere på hjemmet, lyder forklaringen

»Hvis du er akademiker og bor i Slagelse, er det jo ikke givet, at der er et job, du gerne vil have, selvom du måske kunne få job som pædagogmedhjælper eller chauffør. Det er et valg mellem det ubehag, der er ved at skulle bevæge sig over meget store distancer, og behaget ved at få et arbejde, der matcher netop din særlige profil«, fortæller Ole Thyssen.

På den anden side af Atlanten er amerikanerne typisk mere tilbøjelige til at arbejde inden for andre områder end det, de er uddannet til, forklarer Ole Thyssen. 

»Her er danskerne meget fagbevidste og mere opsatte på at arbejde inden for deres eksisterende fagområde. Det gør jo, at man er lidt mere kræsen og må acceptere, at der er lidt længere til arbejdet«, forklarer Ole Thyssen.

Det at kunne bruge sin faglighed, sine kompetencer og at have ansvar fylder meget. Derfor vil de også strække sig meget langt for at få et meningsfuldt job. Annette Schmidt Højby, Dansk Magisterforening

 

Hellere et meningsfuldt job

I Dansk Magisterforening, som organiserer 49.000 akademikere, deler man Ole Thyssens udlægning. 

Akademikerne vil nemlig ofte heller have drømmejobbet langt væk end et mindre spændende job tæt på, mener Annette Schmidt Højby, udviklingschef for karriere og rådgivning i Dansk Magisterforening.

»Når du spørger akademikerne om, hvad der betyder noget for dem i forhold til arbejdet, er det især selve arbejdsopgaverne, der scorer højt. Det at kunne bruge sin faglighed, sine kompetencer og at have ansvar fylder meget. Derfor vil de også strække sig meget langt for at få et meningsfuldt job«, forklarer hun

Arbejdet bliver mobilt

Generelt har alle danskerne fået længere til arbejdet i løbet af kriseårene. Det kan skyldes selve krisen, men kan også hænge sammen med, at arbejdet blive mere mobilt, vurderer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Muligheden for at bo langt fra arbejdet er blevet bedre for mange jobtyper. Og mange kommuner og virksomheder er meget opmærksomme på, at det skal kunne lade sig gøre at bo langt fra arbejdet. Det kræver god offentlig infrastruktur, men det kræver også gode telefon- og internetforbindelser, så man nogle gange kan arbejde hjemmefra«, siger hun.

I Dansk Magisterforening mener man også, at bedre muligheder for hjemmearbejde kan være med til at forklare akademikernes pendlervaner.  

»De teknologiske muligheder for at arbejde hjemme eller i toget er blevet langt bedre de seneste år. På mange arbejdspladser er man åbne over for det og er meget tillidsfulde over for medarbejderne, især fordi akademikerne arbejder meget selvstændigt og selv kan finde en god balance, siger udviklingschef Annette Schmidt Højby.

Selvom mange medarbejdere ikke just drømmer om at bruge lang tid i bus og tog, er transporttiden ikke nødvendgivis lig med spildtid.

»Nogle finder endda ud af, at de er glade for rejsetiden. Så kan de tjekke mails, blive opdateret på dagens nyheder og få styr på kalenderen, så de kan begynde på selve arbejdet, når de møder op«, siger Annette Schmidt Højby, udviklingschef for karriere og rådgivning i Dansk Magisterforening.