Aftenskoler må skære dybt

Af Torben K. Andersen, freelancejournalist

En yndet fritidsbeskæftigelse – aftenskolerne – er hårdt ramt af regeringens sparekniv.Det betyder færre kursister og øget brugerbetaling, og en række skoler i små landkommuner har givet helt op. Men de fleste overlever, og dermed er de værste dommedagsprofetier gjort til skamme. Nogle oplever unfair konkurrence fra VUC og foreslår nye regler. Venstre er positiv.

05Der bliver længere mellem kursisterne på landets aftenskoler. Siden regeringen sidste år skar 154 millioner kroner af tilskuddet til skolerne, går færre kursister til sprog, folkedans og fransk madlavning. Op mod hver femte elev har skolerne mistet. Nogle kursister må betale flere penge for færre timer. Og især aftenskolerne i landdistrikterne er ramt af sparekniven.

En undersøgelse, som Arbejdernes Oplysningsforbund, AOF, har foretaget blandt 31 af forbundets aftenskoler over hele landet, viser, at:

  • Fem ud af seks aftenskoler oplever en tilbagegang fra godt 8 procent og helt op til 25 procent. Den gennemsnitslige tilbagegang for disse skoler ligger på 18-20 procent.
  • En række aftenskoler i små landkommuner har en tilbagegang på 50-60 procent.
  • Tre aftenskoler har stort set uændret antal tilmeldinger i forhold til sidste år.
  • To aftenskoler har en beskeden fremgang. Det hænger sammen med, at en lokal VUC-skole er lukket, så tilgangen til de klassiske sprogfag på aftenskolerne er øget.

To andre store udbydere – Folkeligt Oplysningsforbund, FOF, og Liberalt Oplysningsforbund, LOF – giver samme melding: Færre kurser og kursister i den kommende vintersæson.

Men selv om besparelserne rammer hårdt, fortsætter langt de fleste aftenskoler i en mere eller mindre amputeret form. Der blev ellers på det nærmeste skrevet nekrolog over aftenskolerne, da regeringen skar i tilskuddet. De største pessimister spåede den sikre død for op mod 1.000 af landets aftenskoler.

»Deltagerne har overrasket mig positivt. Det er gået lidt bedre end frygtet,« siger formand for Oplysningsforbundenes Fællesråd, Leif Max Hansen, som selv var en af de store pessimister og modstandere af regeringens besparelse.

Folk må til lommerne

Besparelserne kommer dog til at gøre ondt på mange af landets godt 2.600 aftenskoler. De rammer især en række aftenskoler i de små landkommuner, hvor kurser som edb, porcelænsmaling, engelsk for begyndere eller foredrag af kendte danskere konkurrerer med det lokale bibliotek om at være topscorer på byens kulturfront. Her er nogle aftenskoler allerede bukket under for den dårlige økonomi, mens andre kæmper for deres overlevelse.

Billedet ser noget anderledes ud i de lidt større byer. Her rider langt de fleste aftenskoler den værste økonomiske storm af ved for eksempel at skære ned på kurserne, så folk nu må betale den samme pris for et 20 timers kursus, hvor de sidste år fik 30 timers undervisning.

Nogle skoler slipper også flere folk ind på et enkelt hold og får på denne måde økonomien til at hænge sammen.

Venstres ordfører på området, Christian Lund Jepsen, forudser, at folk i stigende grad skal betale mere for deres fritidsbeskæftigelser:

»Det er en tendens, som vil udvikle sig. Voksne danskere har generelt råd til at betale for deres fritidsbeskæftigelse. Og det er da aldrig sjovt at skulle spare penge. Men hvis vi skal vælge mellem porcelænsmaling og hjemmehjælp til ældre, så prioriterer jeg det sidste.«

Verdensrekorden truet

Det er imidlertid ikke første gang, der er skrevet nekrologer over landets aftenskoler. Hvis dommedagsprofeterne havde fået ret, var aftenskolerne lukket for mange år siden og stedt til evig hvile på Køge Ås ved siden af Grundtvig.

Lad os tage nogle eksempler: Da fjernsynet gjorde sit indtog i danskernes dagligstuer, spåede mange, at det blev skolernes dødsdom. Så galt gik det ikke. Da der blev indført egenbetaling på aftenskolerne, lød dødstrommerne igen. Det førte da også til at drastisk fald i antallet af kursister. Men kun i nogle år. Så var skolerne tilbage på det samme niveau.

Og da regeringen så sidste år skar 154 millioner kroner af tilskuddet, blev det af mange opfattet som et alvorligt dødsstød. Og alligevel bliver vi danskere ved med at valfarte til skolebænken om aftenen efter mørkets frembrud for at lave pilefletning, øve de sidste nye cubanske salsatrin eller lære at bruge internettet og sende e-mails til børnebørnene.

Vi er faktisk så glade for vores aftenskoler, at vi har verdensrekorden i at benytte de tykke kursuskatalogers lokkende tilbud målt i forhold til antallet af indbyggere. Hvert år melder over en million danskere sig til et kursus.

Men nu er rekorden truet. For meldingen fra alle de store oplysningsforbund er den samme. Der kommer færre kursister til efterårets kurser.

En række aftenskoler i små landdistrikter har et dramatisk fald i nye kursister og er nu direkte lukningstruede. Nogle enkelte skoler holder niveauet fra sidste år og kan med lup endda konstatere en lille fremgang på de yderste decimaler. Men hovedparten af aftenskolerne melder om et større eller mindre tilbagegang.

En række aftenskoler i små landdistrikter har et dramatisk fald i nye kursister og er nu direkte lukningstruede. Nogle enkelte skoler holder niveauet fra sidste år og kan med lup endda konstatere en lille fremgang på de yderste decimaler. Men hovedparten af aftenskolerne melder altså om en større eller mindre tilbagegang.

»Besparelsen vil føre til lukninger af aftenskoler i specielt landdistrikterne. Her vil det fremover være meget svært at lave oplysningsvirksomhed. Og så vil det kun blive de mere velbjærgede, som har bil og derfor kan køre til de lidt større byer for at gå på aftenskole. Samtidig vil man miste bredden i kurserne,« forudser Leif Max Hansen, som har været med til at foretage undersøgelsen.

Langt over halvdelen af aftenskolerne har også valgt at skære ned på timetallet for derved at kunne holde en pris på lige under 1.000 kroner.

Desuden slår flere lokale afdelinger sig sammen og sparer på den måde udgifterne til bogholderi, dyre kataloger og andre administrative omkostninger, men bevarer hver sin bestyrelse i henhold til loven om folkeoplysning.

Folkeoplysning på lavere blus

De foreløbige meldinger fra et andet stort oplysningsforbund, nemlig FOF, viser også en tilbagegang blandt nye kursister. Men billedet er dog meget forskelligt fra aftenskole til aftenskole, oplyser direktør i FOF, Inge Vinther:

»Det er gået lidt bedre end frygtet. Nogle er ganske vist gået rigtigt meget tilbage. Andre holder status quo. Jeg tror, at folkeoplysningen vil stabilisere sig på et niveau, som vi ikke har nået endnu. Vi har årligt omkring 500.000 undervisningstimer. Det antal, tror jeg, vil komme ned på mellem 400.000 og 450.000 årligt.«

De lokale FOF-aftenskoler klarer sig gennem de hårdere tider ved for eksempel at forkorte kurserne eller tage en lidt højere pris. Nogle skoler bruger også internettet i langt højere grad end tidligere for at reklamere for deres kurser og sparer derved penge på dyre kataloger. Desuden har lokale afdelinger slået sig sammen rent organisatorisk for derved at holde igen på udgifterne.

FOF har allerede givet op og lukket afdelinger flere steder i landet, så de nu »blot« opererer i 150 kommuner. Nedgangen har stået på over de senere år. Præcis hvor stor tilbagegangen bliver på den kommende vintersæson, er forbundet ved at få et overblik over i disse dage. Men som Inge Vinther konkluderer:

»Jeg er ikke i tvivl om, at folkeoplysningen vil køre på lavere blus.«

Unfair konkurrence

Samme toner lyder fra LOF, der har aftenskoler i over 200 af landets kommuner.

»Min fornemmelse er, at det ikke er gået så galt som frygtet,« begynder LOF’s sekretariatsleder Per Paludan Hansen med at konkludere.

Ganske vist melder mange af forbundets aftenskoler om tilbagegang. Nogle på op til en tredjedel. Det er typisk pensionister, som har gået til flere aktiviteter og nu må skære nogle fra på grund af prisen. Men nogle aftenskoler oplever status quo. Enkelte er endda gået frem.

Per Paludan Hansen tilhører derfor ikke koret af grædekoner, der vrider sig over regeringens sparekniv på området. Han betragter det nærmest som en udfordring.

»Det er et spark til en nødvendig udvikling af aftenskolerne. Vores kursister har et hav af tilbud at vælge imellem. Det skal vi forholde os til. Og så må vi tilpasse vores kurser til tiden.«

Liberalt Oplysningsforbund blev stiftet få måneder efter krigens slutning i 1945 af dele af Venstre. Nu har Per Paludan Hansen en bøn til partiets topfolk om at få ændret lovgivningen. For han mener, at aftenskolerne er udsat for unfair konkurrence fra de mange forskellige kurser på landets voksenuddannelsescentre, VUC.

»Her kan du betale 300-500 kroner for et sprogkursus på 80 timer. Og du behøver ikke at gå til eksamen. Du får blot et bevis på, at du har deltaget. Så nogle går for eksempel til engelsk, fordi de har fået en engelsk svigersøn. Den slags kan vi ikke konkurrere med. Men jeg synes, man bør holde fast i formålet med VUC, som er at give de kortuddannede en mulighed for at komme videre,« siger Per Paludan Hansen.

Han forslår derfor, at der bør indføres eksamen på alle VUC-fag for derved at skærpe kravene og luge ud blandt kursisterne til gavn for aftenskolerne. Desuden bør der efter hans mening indføres en aldersgrænse på 65 år på VUC.

Det forslag vinder stor forståelse hos Venstres ordfører, Christian Lund Jepsen:

»Det, synes jeg, er helt fint. Hvis folk melder sig til fransk eller edb på VUC, skal det være for at få en eksamen og ikke for at hygge sig. Jeg vil give amterne og VUC en sidste chance for at målrette deres tilbud til folk, som har brug for at videreuddanne deres kompetencer.«

Undgår ekstra besparelser

Regeringen gennemførte sin besparelse sidste år med støtte fra Dansk Folkeparti. Det skete under stærke protester fra blandt andre oplysningsforbundene, Kommunernes Landsforening og store dele af oppositionen.

Sparekniven medførte, at der blev klippet 154 millioner kroner af bloktilskuddet til kommunerne, så der bliver færre penge til undervisning. Den enkelte kommune kan nu højst give tilskud på en tredjedel af aftenskolernes lønudgifter. Det er blot halvdelen af, hvad de kunne tidligere.

Hvis en borgmester gerne vil give noget mere for at holde liv i undervisningslokalerne, er det bare ærgerligt. For der er ganske enkelt lagt et loft over tilskuddets størrelse.

Mogens Karbo er chefkonsulent i Kommunernes Landsforening. Han sidder med det forkromede overblik over hvor meget, kommunerne giver i tilskud til aftenskolerne. Og det viser sig, at de stort set skærer præcist det beløb, som staten giver i mindre tilskud.

»Kommunerne har på godt og ondt gjort lige præcis det, som regeringen har lagt op til. De har altså ikke benyttet anledningen til at skære yderligere ned på aftenskolerne. Og du hører heller ikke nogle af oplysningsforbundene klandre kommunerne for at skære ekstra meget ned. Nogle har endda forsøgt at reparere lidt ved at give mere i tilskud til især handicappede og pensionisterne,« siger Mogens Karbo.

For loven giver stadig mulighed for at fastholde særlige høje tilskud til pensionister og handicappede. Det har nogle kommuner benyttet sig af. De har tilsammen taget fem-otte millioner kroner fra deres kassebeholdning. Derfor mærker pensionister og handicappede ikke regeringens sparekniv lige så voldsomt som andre danskere, der i disse uger forbereder sig på en ny sæson i Grundtvigs ånd.