Aftalesystemet fungerer progressivt

Af Karin Retvig, formand for HK/Privat

Oprettelsen af den centrale barselsfond viser, at arbejdsgivere og lønmodtagere selv kan forhandle sig frem til aftaler, der passer til fremtiden. Frie aftaler frem for lovgivning sikrer mod konstante ændringer efter de skiftende politiske flertal.

23Den danske model Da mæglingsskitsen med den centrale barselsfond var en realitet søndag den 21. marts, talte vi forhandlere af gode grunde med en del pressefolk. Vi fik et godt fælles grin.

Fra Christiansborg kom en strøm af pressemeddelelser fra politikere, der i højstemte toner priste sig selv for etableringen af barselsfonden. Helt i front var de konservatives Lars Barfoed, som mere end antydede, at han personligt havde banket LO, Dansk Arbejdsgiverforening, samtlige fagforbund og forligsmanden på plads. Også de radikales Anders Samuelsen havde travlt med at fortælle en historie om, hvordan de radikale havde etableret barselsfonden via en kvindelig fynsk frisør!

Virkeligheden er mere jordnær og kontant: Barselsfonden er blevet etableret efter mange års hårdt, fagligt arbejde – faktisk har vi i HK udarbejdet et forslag om en barselsfond allerede i 1991, fulgt op af LO’s forslag i 1995, der dog kuldsejlede. I 1997 fik industrien sin egen barselsfond, og efter udvidelsen af barselsorloven i overenskomsterne i år, blev behovet for en central fond, som udligner udgifterne til barsel og dermed forhindrer diskrimination af yngre kvinder, akut. Derfor satte HK/Privat og HK/Handel trumf på vore forhandlingsresultater: Vi betingede os, at de kun var gældende, hvis barselsfonden blev etableret. Ergo var der ikke forlig – og forligsmanden, Dansk Arbejdsgiverforening og LO måtte tage over.

Med denne manøvre lykkedes det gennem decentrale forhandlinger at flytte en generel problemstilling over i det centrale regi. Den danske aftalemodel viste endnu en gang, at den ikke blot kan vedligeholde og udbygge de eksisterende brancheoverenskomster, men også kan håndtere større reformer, blandt andet med socialt indhold. I HK’s forlig med Dansk Handel & Service fik vi i år sat beløb af til en ny kompetencefond, som med vide rammer skal tage sig af medarbejderudvikling. Her har vi måske spiren til en tankegang, der kan brede sig og ende som en mere bred ordning.

Aftalesystemet har mange år på bagen, og det er ikke uden svagheder. Men basalt set fungerer systemet ved at kunne producere ordentlige aftaler, der passer til fremtiden. Frie aftaler frem for lovgivning sikrer mod konstante ændringer efter de skiftende politiske flertal, og arbejdsmarkedets parter sørger for en selvjustits, som de offentlige myndigheder slet ikke kan hamle op med.

Resultaterne fra i år gennemhuller myten om, at der ikke er brug for organisationer og overenskomster – tværtimod viser den løbende debat om et politisk indgreb for at sikre alle en barselsfond, at vi har det modsatte problem: Der er for mange uorganiserede arbejdsgivere, der er for mange uorganiserede lønmodtagere, og der er for mange virksomheder uden overenskomst.

Dette er den faglige udfordring, som vi ser den i HK/Privat i de kommende år. Kan vi løse den, gør vi arbejdsmarkedet mere frit i forhold til de skiftende politiske vindretninger, og dermed kan vi  grine endnu hjerteligere af Lars Barfoeds pral og Anders Samuelsens fantasteri.