Aftaler skal styre arbejdsmiljøet

Af

Arbejdsmiljøet skal fremover reguleres af flere aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere og mindre lovgivning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Det anbefaler både Dansk Arbejdsgiverforening og LO i hvert fald beskæftigelsesministeren.

Arbejdsgivere og lønmodtagere skal fremover i langt højere grad i fællesskab regulere arbejdsmiljøet gennem aftaler. Og ikke blot skal lovgivning dermed på en række områder erstattes af aftaler, men det skal også være op til arbejdsgivere og lønmodtagere – og ikke Arbejdstilsynet – at føre tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Og hvis parterne ikke kan blive enige, skal stridighederne behandles i det fagretslige system, hvilket i den sidste ende kan betyde, at Arbejdsretten eller en faglig voldgift skal dømme i sagen.

Målet om flere aftaler på arbejdsmiljøområdet støttes af et flertal i det strukturudvalg med deltagelse af lønmodtagere og arbejdsgivere på det private og offentlige arbejdsmarked, der i det seneste år har arbejdet med, hvordan det danske arbejdsmiljøsystem fremover bør skrues sammen. Udvalgets samlede rapport afleveres i dag mandag til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), som bliver anbefalet at ændre arbejdsmiljøloven, så landsdækkende lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer kan indgå aftaler til at udfylde lovens regler.

Både Dansk Arbejdsgiverforening og LO støtter øget brug af aftaler og det fagretslige system. Og LO-sekretær med ansvar for arbejdsmiljøområdet Marie-Louise Knuppert har store forventninger til et mere aftalebaseret system.

»Det betyder, at organisationerne kan tage et større ansvar, selv følge udviklingen og være med til at løse problemerne. Og det vil også betyde, at arbejdsmiljøet kommer tættere på den enkelte medarbejder, der selv får mulighed for at tage mere ansvar og stille krav til sit arbejdsmiljø,« siger Marie-Louise Knuppert.

Lovens niveau skal holdes

Hun afviser ligesom Dansk Arbejdsgiverforenings underdirektør Thomas Philbert Nielsen, at flere aftaler vil betyde, at arbejdsgiverne fremover kan give lønmodtagerne lidt flere kroner i lønningsposen til gengæld for, at de kan slippe af sted med et dårligere arbejdsmiljø.
»Vi forestiller os absolut ikke, at det her er noget, der overhovedet skal forhandles i sammenhæng med overenskomstforhandlingerne, hvor de mere hårde ting som løn og ferie aftales. Det skal også stadig være frivilligt for parterne, om de ønsker at indgå aftaler eller holde sig til bestemmelserne i loven,« siger Thomas Philbert Nielsen.

Han gør det også klart, at aftalerne blot skal udfylde rammerne i arbejdsmiljøloven og ikke må være under arbejdsmiljøniveauet i loven.

Der er allerede i dag nogle få aftalemuligheder inden for arbejdsmiljøloven. Det gælder blandt andet i forhold til mobning og sexchikane, og Marie-Louise Knuppert forventer da også, at det i første omgang bliver på de mere bløde områder, aftalemodellen vil blive brugt. Hun gør det også klart, at der stadig vil være områder, hvor reglerne skal lægges fast i lovgivningen. Det gælder for eksempel grænseværdier for forskellige stoffer, som stadig bør fastlægges af uafhængige eksperter med en langt større specialviden end arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne.

Mens DA og LO altså blandt andet er enige om, at flere arbejdsmiljøaftaler er en god idé, er der to steder, vandene skilles. Det ene er Bedriftsundhedstjenesten (BST), som LO vil have udbygget yderligere. BST har til opgave at rådgive virksomhederne om arbejdsmiljø, og i en række brancher er virksomhederne forpligtet til at tilslutte sig – og dermed betale til – BST. Det vil LO have til at gælde for flere brancher, mens arbejdsgiverne er stærke modstandere. Arbejdsgiverne og lønmodtagerne er også uenige om, hvad der skal gøres over for de virksomheder, der har de største problemer med arbejdsmiljøet.