Aftaler om tøj kan hindre dilemma

Af Johannes Krarup

Bærer en ansat en trøje med et budskab, der kan opfattes racistisk, kan arbejdsgiveren blive sat i et dilemma i forhold til lovgivningen.

Aftaler på arbejdspladserne mellem ledelsen og medarbejderne om, at arbejdspladsen er en frizone for politiske og religiøse budskaber på tøjet, kan skåne arbejdsgiveren mod at komme i et dilemma.

Dilemmaet kan opstå, hvis for eksempel en medarbejder på en arbejdsplads med nydanske ansatte møder på arbejde iført en t-shirt, hvor der synligt på brystet står »Danmark kun for danskere« og på ryggen »Dansk Folkeparti«.

Forbyder arbejdsgiveren forbyde medarbejderen at møde iført t-shirten, kan han komme i karambolage med forskelsbehandlingsloven. Men gør arbejdsgiveren på den anden side ikke noget, kan han komme i strid med arbejdsmiljøloven, der i §39 slår fast, at det ved arbejdets udførelse skal sikres, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning.
Og nogen kan jo føle sig mobbet af det nævnte budskab på t-shirten.

Dilemmaet har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) beskrevet i tre svar til Kristeligt Folkepartis Ole M. Nielsen. Han har stillet spørgsmål på baggrund af en konkret sag fra Københavns Postcenter.

I svarene anviser beskæftigelsesministeren to muligheder for, hvordan arbejdsgiveren kan undgå dilemmaet. Enten kan han indføre et krav om, at de ansatte bærer uniform eller en bestemt beklædning, hvis det er en del af virksomhedens præsentation udadtil, og hvis det er et konsekvent krav til alle ansatte i samme stillinger. Eller han kan vælge i samarbejdsudvalget at blive enige med de ansatte om, at de hverken må have religiøse eller politiske budskaber på deres tøj.