Af og på med burkaen

Af Martin E. O. Grunz

Social- og indenrigsministeriet har bestilt en rapport om brugen af burkaer i Danmark. Baggrunden er den politiske debat om dragten. En debat, som Folketingets flertal mente, skulle kvalificeres gennem faglig bistand. Kirsten Refsing, dekan ved Københavns Universitet svarer på politisk brug af forskning.

INTERVIEW Rapporten er bestilt af indenrigs- og Social- ministeriet – hvordan foregår sådan en arbejdsgang?

»Ministeriet har henvendt sig til Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier og spurgt, om de havde en baggrundsviden, og kunne udarbejde en rapport for den kommission, som Folketinget har nedsat. Det sker jævnligt, at virksomheder og institutioner henvender sig og beder os om at udføre et stykke arbejde eller beder om faglig bistand.«

Bliver Københavns Universitet betalt for den type arbejde?

»Ja, hvis der er tale om rekvireret forskning, og der bliver indgået en kontrakt. Det er den helt almindelige arbejdsgang, når vi får henvendelser.«

Debatten om burkaer var allerede en politisk sag før jeres arbejdsgruppe blev nedsat. Hvordan ser man fra universitetets side på, at et stykke fagligt arbejde bliver brugt til en række forskellige politiske dagsordener?

»Det forholder vi os ikke til som sådan. Vores forskellige institutter laver mange forskellige rapporter, og det kan folk så bruge, som de vil. Der er ingen principiel forskel på, om det er Retsmedicinsk Institut eller Institut for Tværregionale og Kulturelle Studier, der laver en rapport. Det er den faglige metode og den stillede opgave, der kan variere. I tilfældet med brugen af burka – og niqab – spurgte indenrigs- og Socialministeriet os til råds, fordi de ikke vidste nok om området. Vi undersøgte det så og stillede vores viden til rådighed. I den forstand er vi så objektive som man kan blive.«

Gør det ingen forskel for jer, at det er et emne som er politisk betændt?

»Nej. Bliver vi stillet en opgave og indgår en kontrakt, så løser vi opgaven og indfrier kontrakten efter bedste evne. At der så er folk, der har stærke holdninger til vores arbejde, det kan vi ikke gøre noget ved – og det gør ingen forskel. Det er også en del af formidlingsprocessen omkring vores publikationer, at folk kan danne sig deres egne synspunkter til dem.«

Da rapporten udkom, blev den mødt med kritik fra blandt andet Pia Kjærsgaard (DF)og Naser Khader (K), der angreb dens videnskabelige grundlag. Hvordan ser I som akademisk institution på den kritik?

»Vi kan stå inde for vores faglige baggrund. Men ellers synes vi da, at det er lidt pudsigt at Pia Kjærsgaard og Naser Khader kunne kritisere rapportens grundlag et døgn før, den var tilgængelig. Hvordan de skulle have haft adgang til at læse den, ved jeg ikke.«

Er det dit indtryk, at der ikke er mange af de politikere, der har udtalt sig om rapporten, som faktisk har læst den?

»Det skal jeg ikke kunne sige om de har eller ikke har. Men det er klart, at de har en politisk interesse i at have en holdning til rapporten.«

I rapporten foretrækkes udtrykket niqab som samlebetegnelse for dragter, der dækker det meste af kvinders krop og ansigter, fordi disse dragter kan have mange udformninger. Men debatten drejer sig om en meget specifik dragt?

»Vi er blevet bedt om at svare på brugen af dragter, der dækker det meste af kroppen og ansigtet. Det har vi så gjort. I øvrigt kan man jo ikke angive et konkret antal bærere af sådanne dragter – de bliver ikke registreret noget sted, og de kan i sagens natur tages af og på.«