Ældrechefer: Flere besparelser og forringelser på vej

Af Anna Glent Overgaard
Io Helweg

Hårdt pressede kommunalbudgetter betyder væsentlige serviceforringelser for de ældre, der kan se frem til et 2012, der byder på flere besparelser. Det viser en undersøgelse blandt landets ældrechefer, der blandt andet rapporterer om besparelser på kerneopgaver som pleje og rengøring. Ældre Sagen kalder udviklingen »stærkt bekymrende«.

SPAREKNIV Større effektivitet, flere besparelser på mindre budgetter, med mulighed for væsentlige serviceforringelser.  Nogenlunde sådan lyder fremtidsudsigten for ældre rundt omkring i de danske kommuner.  For selv om ældresektoren allerede har gennemgået en heftig slankekur det seneste år, er der flere besparelser på vej.

Det viser en ny undersøgelse blandt cheferne for ældreplejen i 64 kommuner, som analysefirmaet Epinion har foretaget for Forbundet Fag og Arbejde, FOA. 

Halvdelen af kommunerne varsler besparelser i 2012 og i godt hver tredje kommune vil der blive færre ansatte per ældre. Det til trods for, at knap halvdelen oplyser, at serviceniveauet allerede er blevet ringere det seneste år eller bliver det i løbet af i år.

Det vækker stærk bekymring hos Ældre Sagen. Foreningens souschef, Jens Højgaard, mener, at kommunerne bevæger sig faretruende tæt på grænsen for, hvad de kan byde de ældre.

»Der er allerede skåret kraftigt ned, og vi mener ikke, der er basis for at skære yderligere ned på serviceniveauet, uden at det kommer til at gå ud over livskvaliteten for de ældre. Vi er tæt på smertegrænsen og nogle steder er den allerede overskredet,« advarer Jens Højgaard.

Han peger på, at det især er besparelser på rengøringen, som de ældre mærker.

»Der kan gå helt op til fire uger mellem hver rengøring og samtidig ser vi eksempler på, at hjælpen aflyses omkring højtider,« siger Jens Højgaard.

Anny Winther, formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Rebild Kommune medgiver, at de økonomiske stramninger har konsekvenser for de ældre borgere, der modtager hjælp fra kommunen.

»Siden 2009 har vi nedbragt de kommunale serviceudgifter med fem milliarder kroner, og naturligvis kan det mærkes på vores kerneområder,« siger Anny Winther, der dog afviser, at der skulle være grund til bekymring.

»Vi har måske tidligere været lidt for flinke, når vi har bredt hjælpen ud over det hele. I dag bliver vi nødt til at være skarpere, så vi bruger ressourcerne, der, hvor der er størst behov.«

Og den tendens vil fortsætte fremover, fastslår hun: »I fremtiden er det ikke dåbsattesten, der afgør om man skal have rengøring, men derimod om man har et reelt behov for det.«

Et ordentligt hug

De planlagte besparelser kommer efter en periode, hvor økonomisk smalhals og nedskæringer allerede har forringet servicen til de ældre. Det er især den praktiske bistand – det vil sige de opgaver, der ikke handler om pleje – der er blevet ramt.  De kommuner, der har sænket serviceniveauet i 2011, har især sparet på rengøringen – det gælder for hele 86 procent.

Men besparelserne er også gået ud over den personlige pleje i 17 procent af kommunerne, hvor de ældre må finde sig i, at der er blevet længere imellem badene.

»Det er helt åbenlyst, at nedskæringerne har ført til forringelser for nogle borgere,« siger ældrechef i Slagelse Kommune Marianne Kristensen og uddyber:

»Der er borgere, der nu får rengøring hver tredje uge frem for hver anden. Tidligere kunne nogle borgere få ledsagelse til café eller andre aktiviteter, men de tilbud er faldet bort.«

Marianne Kristensen ser imidlertid serviceforringelserne som en naturlig udvikling på et område under konstant forandring:

»Verden flytter sig, så det der var almindeligt i går, det er ikke almindeligt i morgen. I mit lange liv inden for denne her sektor har jeg tit tænkt og hørt, at nu er smertegrænsen nået, men vi viser jo hele tiden, at vi kan noget mere,« siger hun.

De ældre i Brøndby Kommune har også mærket, hvordan lavvande i kommunekassen har svækket kvaliteten af den hjælp, de modtager. Kommunen tog »et ordentligt hug« allerede i 2010-budgettet. Her blev der ligesom i Slagelse Kommune skåret på rengøringen. Samtidig blev der mindre tid til den enkelte borger, hvilket blandt andet betyder, at de ældre ikke længere kan få hjælp til ærinder i banken og på posthuset.

»Det er sådan noget, som borgerne virkeligt oplever som serviceforringelser,« siger ældrechef i Brøndby Kommune Lisbeth Sommer.

Begge ældrechefer understreger, at det er et uundgåeligt vilkår for den offentlige sektor, at der skal spares.

»Den offentlige sektor er under pres. Der kommer flere og flere ældre til, så vi skal bruge flere og flere penge til de her ydelser.  Derfor er vi jo nødt til at finansiere den merudgift ved at spare på andre områder. Den øvelse er vi hele tiden i gang med, men altid på den baggrund, at vi skal skaffe ressourcer til dem, der trænger mest,« siger Lisbeth Sommer.

Jens Højgaard fra Ældre Sagen frygter, at de forringelser, vi ser i dag, kun er starten på en udvikling, der vil føre til helt andre og ringere vilkår for landets ældre. Han fortæller, at Ældre Sagen flere gange har klaget til statsforvaltningen over kommuner, som foreningen mener, er på kant med loven.

»Vi ser blandt andet eksempler på ældre, der kun modtager rengøringshjælp hver fjerde uge. Og samtidig er der eksempler på, at kommunen aflyser hjælpen ved ferier og højtider. Hvis det er starten på en udvikling, er det stærkt bekymrende,« siger Jens Højgaard.

Under standard

Undersøgelsen bekræfter, at der i det hele taget er skåret ned på antallet af opgaver, som kommunen varetager for de ældre, og samtidig er der blevet mindre tid til at løse opgaverne. Det er tilfældet i knap halvdelen af kommunerne.

Karen Stæhr, formand for FOA’s social og sundhedssektor, mener, at undersøgelsen tegner et rammende billede af den virkelighed, som mange af forbundets medlemmer bevæger sig i.

»De har for lidt tid til at udføre opgaverne, og der bliver skåret kraftigt på den praktiske bistand.  Jeg synes, at vi ryger ud i en ældrepleje, som vi simpelthen ikke kan være bekendt.  Især når besparelserne går ud over den personlige hygiejne, så bliver det uværdigt,« siger Karen Stæhr, som peger på, hvordan besparelserne også får betydning for medarbejdernes trivsel:

»Det går ud over deres faglighed, når de er så presset på tid. Med de forhold får man et personale, der i virkeligheden går rundt med kronisk dårlig samvittighed over, at de ikke kan levere den kvalitet og faglighed, de er uddannet til. Det er simpelthen under standard.«

Det afviser Anny Winther, formand for social- og sundhedsudvalget i KL.

»Men vi er blevet skarpere ude i kommunerne, og det er vi nødt til i forhold til det budget, vi har til opgaverne. Vi er nødt til at lave en hårdere prioritering,« siger Anny Winther.

Den analyse kan Lisbeth Sommer, ældrechef i Brøndby Kommune, nikke genkendende til.

»Brøndby Kommune har været meget presset, og efter det for alvor begyndte at stramme til, har vi arbejdet intenst på at effektivisere.  Det har krævet benhård økonomisk styring og uddannelse af lederne til at fokusere på ressourceudnyttelse.«

Karen Stæhr advarer mod yderligere besparelser og giver kommunerne et råd med på vejen:

»Kommunerne skal gøre sig klart, hvad det er for en service og kvalitet, de gerne vil have i ældreplejen. Jeg tror, der er meget at hente, hvis man havde tiltro til, at medarbejderne rent faktisk godt kan tilrettelægge deres arbejde og gav dem langt mere medbestemmelse, end de har i dag,« siger hun. 

Nye tider

Anny Winther vil ikke svare på, om der kommer flere besparelser på ældreområdet de kommende år, for det afhænger helt af den enkelte kommuners prioriteringer. Men hun er ikke i tvivl om, at fremtiden byder på afgørende forandringer inden for ældresektoren.

»Fremover vil hjælpen blive fokuseret der, hvor der er et særligt behov – ud fra individuelle skøn,« siger hun.

Undersøgelsen giver en forsmag på, hvad det er for spareinstrumenter, kommunerne fremover vil operere med. Hele 92 procent af kommunerne satser på træning, så de ældre kan blive boende i eget hjem, 75 procent satser på velfærdsteknologi, 31 procent sender færre medarbejdere på nattevagt, mens 33 procent satser på konkurrenceudsættelse og udlicitering.

Ældrechef i Brøndby Kommune, Lisbeth Sommer, spår, at ældreplejen for fremtiden vil varetage færre opgaver end den gør i dag: »Om 5-10 år vil nogle af de opgaver, vi løser i dag, blive varetaget af de ældres familie og netværk og ikke af kommunen.« 

Hun henviser til et eksempel fra Brøndby Kommune, hvor indførelse af brugerbetaling på tøjvask fik en del ældre til at finde andre løsninger end kommunens tilbud. Enten har de ældre fået hjælp af familie og venner eller også har de hyret private udbydere til at klare opgaven.

Men den model advarer Jens Højgaard fra Ældre Sagen imod:

»Vi må huske, at vi har indrettet vores samfund på en sådan måde, at vi skal arbejde – og helst endnu mere end vi gør nu. Derfor er der grænser for, hvor store byrder man kan lægge på de pårørende, så længe man også kræver en stor indsats på arbejdsmarkedet,« siger han og tilføjer: »Der er også mange ældre, der ikke har pårørende, der kan hjælpe. Det er langt fra alle der kan bero på familie og netværk.«

Og her er Lisbeth Sommer enig:

»Dem skal vi som offentlig myndighed naturligvis støtte. Det er klart. Det er her, vi skal fokusere vores energi, kræfter og ressourcer,« siger hun.