Ældreboom koster ikke en øre

Af

Kommunerne bruger ikke en øre ekstra på de ældre, selvom der er næsten 150.000 flere end for bare fem år siden. Derfor oplever ældre i 26 kommuner, at indsatsen til dem er mindst 20 procent billigere end i 2007. Besparelserne tager overhånd, mener Ældre Sagen. Nej, friske ældre behøver mindre hjælp, svarer kommunerne.

Foto: Foto: Per Folkver, Polfoto

GRATIS OMGANG Normalt betyder flere børnehavebørn, flere skoleelever og flere ældre flere udgifter. Men når det kommer til ældre, holder reglen ikke. Antallet af ældre er steget med 146.760 fra 2007 til 2013, men udgifterne til at drive ældreområdet har nærmest ikke ændret sig. Det betyder, at der i dag er markant færre penge til rådighed til hjælp, pleje og omsorg for den enkelte ældre.

Det viser tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet over kommunernes brutto driftsudgifter til ældreområdet, som Ugebrevet A4 har analyseret.

I hele 26 kommuner blev der sidste år brugt mere end 20 procent færre kroner per ældre over 67 år end i 2007, viser en gennemgang af kommunernes regnskabstal fra 2012. I gennemsnit har kommunerne nu afsat 10.851 kroner mindre per ældre end i 2007, når man renser for inflation. Den mest påholdende kommune har opnået at spare hele 42 procent af udgifterne per ældre siden 2007.

Ældre Sagen mener, at kommunerne har skåret hårdere, end der var grund til.

»Kommunerne har brugt krisebevidstheden til at skære ned allerede nu. Der er sket et temmelig voldsomt fald. Ironisk kan man sige, at kommunerne har demonteret ældrebomben – for udgiften falder i takt med, at der kommer flere ældre. Udviklingen betyder åbenlyst, at personalet har mindre tid til den enkelte borger. Selvom man har talt om, at det skulle være slut med minuttyranni i ældresektoren, så er virkeligheden mange steder en anden,« siger Michael Teit Nielsen, underdirektør i Ældre Sagen.

Kommunernes Landsforening nikker genkendende til, at nogle kommuner har fået et ringere serviceniveau, men ifølge KL, er der ikke sparet for hårdt på ældreomsorgen. Derimod har de ældre i dag et bedre helbred end tidligere, og derfor behøver de knap så meget hjælp til at klare sig selv, lyder det fra kommunerne.

»Jeg kan ikke sige, om kommunerne nødvendigvis har sparet, men vi har i den grad lagt indsatsen om. Tidligere gav vi passiv hjælp til de ældre. Kommunens ansatte kom og lavede arbejdet og gjorde de ældre inaktive. I dag træner vi, og mange ældre er glade for at blive selvhjulpne. Det giver livskvalitet, hvis man selv kan gå på toilettet i stedet for at få hjælp hver dag,« mener Anny Winther (V), formand for KL´s social- og sundhedsudvalg.

Færre ansatte skal hjælpe flere ældre

Medarbejderne i ældreplejen mærker dog, at der er afsat færre penge per ældre. De skal løbe hurtigere, hvis de skal nå rundt til alle. I dag er der ifølge Det Fælleskommunale Løndatakontor rundt regnet 5.000 færre social- og sundhedsmedarbejdere i ældresektoren end i 2009. Det skal ses i lyset af, at der er tusindvis af flere pensionister.  Regnestykket viser derfor et kraftigt fald i medarbejdere i forhold til ældre. For hver social- og sundhedsmedarbejder i 2009 var der 11,9 ældre over 65 år. I dag er der 14,6 ældre per medarbejder.

FOA er derfor bekymret for, at kvaliteten i ældreplejen daler.

»De ældre får ikke den service, man kan forvente. Der er mindre tid til den enkelte. Medarbejderne skal løbe langt hurtigere og får svært ved at bruge deres faglighed,« siger Karen Stæhr, formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

KL er dog uenige i, at kvaliteten er truet. Det er nemlig langt fra alle pensionister, som i dag har brug for hjælp. For at de ansatte i ældreplejen ikke skal blive fortravlede, har kommunerne også skåret nogle af opgaverne bort, så personalet bedre kan nå det hele.

»Uanset hvor man er ansat, skal man levere til tiden. Det er svært at sige, om personalet i ældresektoren løber hurtigere,« mener Anny Winther (V).

Fra hjemmehjælp til klar det selv

Tine Rostgaard, professor på Center for Velfærdsstudier på Aalborg Universitet, mener ikke, at der er tvivl om, at hjemmehjælpen er et af de områder, som har været udsat for store besparelser.

»Der er sket store ændringer. Færre ældre får hjemmehjælp, og de som gør, får mindre. Kommunerne omlægger plejen fra passiv til aktiv hjælp, hvor man er mere opsøgende og forebyggende,« forklarer hun.

Kommunerne har tidligere slået på, at de godt kunne skære i hjælpen, fordi de ældre har bedre helbred. Men nedskæringerne har været så store, at bedre sundhed blandt ældre simpelthen umuligt kan forklare faldet, mener Tine Rostgaard.

»De ældre bliver mere selvhjulpne gennem tiden, men det kan man ikke se så tydeligt på fem år. I dag er der færre penge til rådighed per ældre. Den samlede service er blevet ringere,« fastslår professoren.

Tine Rostgaard forklarer også, at plejehjem og ældeboliger ikke er ramt af besparelser i samme grad som hjemmehjælpen. Men FOA og Ældre Sagen peger på, at besparelser har sneget sig ind på alle områder af ældresektoren.

Kommunernes økonomi blev sikret

Det er usædvanligt, at ældreområdet har holdt økonomien i ro, mens der er kommet tusindvis af flere pensionister, siger Bent Greve, professor på Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Ud over det bedre helbred hos ældre, peger han blandt andet på to forklaringer:

  • Da finanskrisen tvang kommunerne til besparelser, var det lettere at skære på ældreområdet end andre steder. I mange sektorer er der store faste udgifter til bygninger, som er svære at justere. På ældreområdet er den største udgift løn til ansatte. Her kan der hurtigere spares ved at sætte serviceniveauet ned eller ved ikke at lade det vokse, når der kommer flere ældre.
  • Velfærdsteknologi som robotter, robotstøvsugere og rehabilitering giver besparelser.

For kommunerne giver det mere ro økonomisk, at hver ældre koster mindre. Det gør kommunerne bedre rustet til fremtiden, hvor den ældre befolkning vokser kraftigt, siger professoren.

»Det er klart, at når kommunerne kan høste besparelser på ældreområdet, kan de bruge pengene andre steder. Det er de nødt til for at få den samlede økonomi til at hænge sammen,« siger han.

Farvel til rundhåndet service

Vallensbæk er en af de kommuner, som har skåret mest i udgifterne per ældre. I dag er der omkring 20.000 færre kroner til rådighed per pensionist end i 2007. Det svarer til et fald på hele 30 procent siden. Der er især skåret i hjemmehjælpen. I dag får cirka hver syvende ældre i kommunen hjemmehjælp, mens det var hver tredje i 2007.

 »Tidligere fik langt flere ældre hjemmehjælp. Men ældrebefolkningen er blevet raskere i dag, og de ældre kan trænes til i højere grad at klare sig selv,« fortæller Jim Vårdal, souschef for Sundhed og Forebyggelse.

I Egedal er kommunens udgifter til ældreomsorg faldet med hele 33 procent per ældre fra 2007 til 2013. Også her peger ældrechefen på, at holdningen til omsorg har ændret sig.

»Tidligere talte de ældre om, at de gerne ville have samme hjælp som naboen. Nu er der fokus på, hvordan man klarer sig selv. Det er stærkt overdrevet at tale om en ældrebyrde,« siger ældrechef i Egedal, Erik Petersen.

Prisen per ældre styrtdykker dog også i Egedal, fordi kommunen har haft en række sparerunder. Samtidig er der skåret kraftigt ned på dyre eksterne vikarbureauer. Kommunen sparer også penge ved at være langt fremme med sundhedsfremme og forebyggelse. Det medvirker til, at de ældre lettere kan klare sig uden praktisk hjælp.

Tid til omsorg forsvandt

Social- og sundhedspersonalet har dog skullet vænne sig til at have mindre tid sammen med den enkelte ældre, fortæller Susi Flex, tillidsrepræsentant for hjemmeplejen og plejeboligerne i Albertslund, der har gennemført landets største fald i udgifter per ældre – nemlig på hele 42 procent.

Center

»Den opgave, som i gamle dage hed omsorg, er blevet inddraget. Nu er vi nødt til at snakke med den ældre, mens vi arbejder.«

Bemandingen er også blevet mere sårbar over for sygdom, for i dag dækker personalet mere ind for hinanden, og det er sværere at få vikarer.

»Det er ikke sjovt, når man må rykke opgaver for at få tingene til at hænge samme. Frokosten bliver til tider lidt klemt, og det kan gå ud over stemningen,« siger tillidsrepræsentanten, der dog mener, at forholdene overordnet set er rimeligt gode.

De fleste ældre ser ud til at have accepteret den faldende service. I hvert fald oplever Susi Flex ikke markant utilfredshed blandt de ældre, selvom kommunen bruger godt 31.000 kroner mindre per ældre end i 2007.

Heller ikke formændene for de lokale afdelinger af Ældre Sagen i Albertslund, Egedal og Stevns, som ellers har skåret kraftigt i udgifterne per ældre, oplever masseprotester.

»Nogle ældre har oplevet krig og besættelse og fået indprentet, at man godt kan nøjes med meget lidt. De ældre protesterer mindre end de unge og de har lært at være taknemmelige for det, de får. Dem der får hjemmehjælp i dag, er de svageste. De tør ikke råbe op, fordi de er bange for at få hjælpen frataget. Pensionister med stærk økonomi, opgiver det kommunale og vælger privat hjælp i stedet,« mener Michael Teit Nielsen, underdirektør i Ældre Sagen.

Højt tempo giver flere fejl

Når medarbejdere i ældreomsorgen har travlt, kan det dog få alvorlige konsekvenser. I 2011 var der 28.000 utilsigtede hændelser i plejeboliger, hvor de ældre for eksempel fik forkert medicin eller faldt. Sidste år var det antal steget til hele 50.000 ifølge Dansk Patientsikkerheds database.

Den voldsomme stigning skyldes dog primært, at ældresektoren er blevet bedre til at indrapportere, når noget går galt, forklarer Martin Bommersholdt, oversygeplejerske for Patientombuddets Læringsenhed. Han afviser dog ikke, at travlhed spiller en rolle.

»Travlhed bliver ofte nævnt som en faktor, når der sker fejl i ældresektoren,« siger han.

FOA mener, at hastværk og for mange opgaver kan være farligt.

»Hvis medarbejderne har for mange opgaver og bliver forstyrret hele tiden stiger risikoen for utilsigtede hændelser,« mener Karen Stæhr fra FOA.

Fejl kan være alvorlige. For eksempel skønner Patientombuddet, at hver tiende utilsigtede hændelse betyder indlæggelse eller behandling hos praktiserende læge. Enkelte skader kræver livreddende behandling og er dødelige.

Sparekniven er lagt i skuffen

Indtil videre er det altså lykkedes kommunerne at holde udgifterne til ældreomsorgen i ro, fordi de bruger markant færre penge per ældre. Men spørgsmålet er, hvordan udviklingen vil gå de næste mange år, hvor antallet af pensionister stiger kraftigt?

»Hvis der skal være nulvækst i den offentlige sektor, vil det her fortsætte,« vurderer Bent Greve, professor på RUC.

KL mener dog, at kommunerne vil blive presset økonomisk af ældreboomet. Flere kommuner erkender da også, at de ikke kan blive ved med at klare sig for samme budget til ældreområdet.