Ældre vil selv bestemme farten

Af | @MichaelBraemer

Ny A4-undersøgelse punkterer myten om de evigt golfspillende seniorer og viser i stedet en omsorgsfuld ældregruppe, der engagerer sig i frivilligt arbejde. Aldersforskere ser deres virkelyst som bevis for, at tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet er for lav. Sociolog frygter, at seniorernes frivillige arbejde udhuler det offentlige omsorgsarbejde.

SAMFUNDSSIND »Vi har trukket os tilbage, fordi det har vi fortjent! Og hold da op, hvor vi nyder friheden! Blandt andet friheden til at kunne udføre frivilligt arbejde. Hvis der i øvrigt er noget andet, vi kan hjælpe med, så står vi til rådighed, for vi er langtfra færdige og er parate til at tage fat. Faktisk er tilbagetrækningsalderen jo for lav!«

Sådan lyder et forenklet – og tilsyneladende selvmodsigende – sammendrag af en undersøgelse, som analyseinstituttet Zapera har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 62-82-årige efterlønnere og folkepensionister. En undersøgelse, der punkterer myten om de evigt golfspillende seniorer og i stedet tegner billedet af en omsorgsfuld ældregruppe, der i stort omfang engagerer sig i frivilligt, socialt arbejde.

Så godt som halvdelen – 48 procent – er i dag involveret i frivilligt foreningsarbejde. Alene det frivillige arbejde i ældresektoren som besøgsven og med at afholde arrangementer på plejehjem engagerer 21 procent af de adspurgte ældre, og der er potentiale til endnu mere. Yderligere 28 procent giver nemlig udtryk for, at de godt kunne tænke sig et sådant arbejde, men at de ikke er kommet i gang endnu.

I det hele taget er de tilbagetrukne ældre tændt på ideen om at gøre en ulønnet indsats til gavn for andre. Blandt folkepensionisterne siger 53 procent, at det ville passe dem fint, hvis de kunne løse en ulønnet samfundsopgave i deres lokalsamfund ved siden af folkepensionen, uden at det påvirker pensionen.

Robert Hinnerskov, generalsekretær i de frivillige organisationers brancheorganisation ISOBRO, bekræfter, at det ikke er tom snak fra de ældres side, men at de faktisk er i front i den frivillige bølge, det i de seneste år er skyllet hen over landet. Mange er besøgsvenner, men også genbrugssektoren, som er boomet de seneste årtier, aktiverer et enormt antal frivillige ældre, fortæller han.

»Hvis du vil støtte det frivillige arbejde, kan du give dine penge, eller du kan give din tid. De ældre har tiden, og det er den, de giver. Til gengæld kommer de med i et socialt fællesskab, og det har en værdi, man ikke skal underkende,« siger han.

De ældres engagement i det frivillige arbejde vil blive endnu større i de kommende år, forventer Robert Hinnerskov. Fra medlemsorganisationerne ved han, at flere og flere ældre er parate til at bruge deres faglige kompetencer til for eksempel at rejse ud og løse en opgave for en ulandsorganisation. Den form for frivillighed vil vi se i stigende omfang fremover, mener han.

Fordi jeg har fortjent det

De ældres frivillige engagement kunne tolkes som et udtryk for, at de bittert har fortrudt deres sortie fra arbejdsmarkedet – og at de er ensomme og ikke ved, hvad de skal stille op med deres tid. Men sådan hænger tingene ikke sammen ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse.

»Kun« ni procent af folkepensionisterne og syv procent af efterlønsmodtagerne føler sig ofte ensomme, og kun otte procent i de to grupper savner tit det at have et fuldtidsarbejde. Så fortrudt – ikke på vilkår!

Faktisk siger hele 83 procent, at de er glade for at have fået mere tid til deres fritidsinteresser, efter at de er gået på pension. Og 74 procent giver udtryk for, at de har fortjent en arbejdsfri pensionisttilværelse efter mange år på arbejdsmarkedet.

Der er imidlertid ingen modsætning mellem de ældres udsagn, mener aldersforskeren Karen Munk fra Aarhus Universitet.

»Folk vil på den ene side gerne nyttiggøre deres kompetencer, deltage i samfundet og være nogen, der er behov for. Men på den anden side får de i tiltagende grad med alderen lyst til selv at styre tingene og have tid til eftertanke,« siger hun.

Det skulle samfundet og arbejdsmarkedet være langt bedre til at udnytte. Man kunne lade sig inspirere af amerikanernes brug af såkaldt »bridge employment«, der bygger bro mellem fuldtidsarbejde og en pensionisttilværelse på fuld tid ved at tilgodese de ældres behov for at arbejde på andre vilkår, end de har gjort tidligere, mener Karen Munk:

»Hvis man for eksempel tager et område som sundhedssektoren, så er der en skrigende mangel på arbejdskraft. Her kunne man inddrage de ældre, der ellers forlader arbejdsmarkedet, i job med nedsat tid og afgrænsede arbejdsopgaver, som andre måske ikke er dybt afhængige af her og nu.«

Lønnet arbejde er bedre

Frivilligt arbejde er godt og noget, vi alle burde beskæftige os med, mener Karen Munk. Men det er ikke nogen fuldgyldig erstatning for rigtigt, lønnet arbejde – hverken for samfundet eller de ældre, understreger hun.

»Det er udmærket, at man påtager sig at være besøgsven, men det er da tåbeligt, at der løber mange veluddannede pensionister rundt, som ikke udnytter deres faglige kompetencer.«

Karen Munk mener, at der skal gøres op med de aldersgrænser, der håndhæves på det danske arbejdsmarked. Ikke alene er de skyld i, at masser af faglige kompetencer hos virkelystne ældre går tabt. De rummer også en signalværdi, som præger folk på arbejdsmarkedet lang tid før efterløns- og pensionsalder:

»Du får at vide, at du er færdig, når du er i begyndelsen eller midten af 60’erne. Det er tåbeligt, for det er der ingen biologisk begrundelse for, medmindre du er syg eller nedslidt. Men det betyder, at du holder op med at tænke i udvikling og efteruddannelse allerede, når du er 50.«

Henning Kirk, læge, dr. med og aldringsforsker, er enig. Han ser som Karen Munk ikke nogen grund til, at folk ikke skulle kunne arbejde professionelt langt op i årene. Og han advarer mod at tolke undersøgelsens tal som udtryk for, at mennesker i en vis alder ikke har lyst til lønnet arbejde. De er først og fremmest udtryk for, at de har forstået signalerne i aldersgrænserne, mener han.

»Raske mennesker kan ikke lade være med at være virksomme. Det er først og fremmest det, undersøgelsen viser. Derimod skal man passe på med den tolkning, at når man når en vis alder, så vil man hellere arbejde gratis. Personligt elsker jeg for eksempel at holde foredrag, men jeg har da ikke noget imod at få penge for det,« siger Henning Kirk, der selv har nået efterlønsalderen.

Offentlig omsorg trues

Der er imidlertid andet end lønnen til forskel på offentlig omsorg og frivilligt arbejde. Derfor ligger der også en faglig udfordring i en udvikling med flere ældre frivillige på det sociale område, mener sociologen Anders la Cour fra Handelshøjskolen i København, der i flere år har forsket i frivilligt, socialt arbejde.

For frivilligt arbejde har sin egen logik og karakter, der eksisterer helt uafhængigt af det offentliges omsorgsforpligtelser, påpeger han. Det princip er imidlertid i tiltagende grad blevet krænket gennem de senere år, hvor de frivillige organisationer er blevet inddraget i kvalitetsstyring og brugt til at fylde huller ud og erstatte mangler i den offentlige omsorg, mener han.

Når arbejdskraftmanglen som nu skaber mangler i den offentlige omsorg samtidig med, at de ressourcestærke ældre går ind på området som frivillige, kan det skubbe yderligere til den uheldige udvikling, frygter han.

»Den del af omsorgen, som handler om personlig kontakt og nærhed, bliver i stigende grad defineret ud af omsorgsarbejdet, og det skal de faglige organisationer ikke finde sig i. For man risikerer, at de frivillige ældre tager deres lønmodtagermoral med ind i det frivillige arbejde og fylder hullerne ud. Så er de blevet til arbejdskraft, og det har aldrig været meningen. Så gælder et princip, som vi kender fra USA og i øvrigt ikke bryder os om: Jo mere gratis arbejde, vi kan få ud af dem, desto bedre.«

Mange er nedslidte

Spørger man efterlønnerne og pensionisterne selv, om de gerne ville have fortsat på arbejdsmarkedet på almindelige vilkår, hvis der havde været mulighed for det, så svarer næsten hver tredje – 32 procent – bekræftende.

43 procent mener, at pensionsalderen snarest burde sættes op til 67 år, og en endnu større andel, nemlig nøjagtig halvdelen, mener, at det er udtryk for en urimelig aldersdiskrimination, at man på nogle arbejdspladser skal trække sig tilbage som 70-årig fra arbejdsmarkedet.

Tallene opmuntrer aldersforskeren Henning Kirk, der i undersøgelsen ser et skred i holdningen til specielt de øvre aldersgrænser.

»Der er tilsyneladende større opmærksomhed på, at arbejdsophør kan være et gode for nogle, men gå ud over andre. Og en voksende erkendelse af, at nedslidning ikke er aldersbetinget, men afhængig ikke mindst af det arbejde, man har haft.«

A4’s undersøgelse viser nemlig også, at der er mange nedslidte blandt efterlønnerne og folkepensionisterne, og at det er en gruppe, der ikke må overses, uanset hvilke regelændringer, der måtte overvejes.

45 procent siger, at de ikke har lyst til at arbejde mere – heller ikke på deltid – og 22 procent ville rent fysisk ikke være i stand til at arbejde bare en til ni timer ugentligt inden for deres tidligere fag.

17 procent angiver svigtende helbred som årsag til, at de forlod arbejdsmarkedet. Nedslidningen ses især blandt ufaglærte og kortuddannede.