PÅ KANTEN

Ældre mænd fylder mere i selvmordsstatistikken

Af | @MichaelBraemer

Problemer på arbejdsmarkedet er ifølge flere eksperter årsagen til, at selvmordsraten er vokset blandt mænd, især de ældre, under krisen. De får ikke altid den hjælp, de har brug for, lyder kritikken. Der er eksempler på, at a-kassen spørger, om deres ledige medlemmer har personlige problemer, men ikke reagerer, hvis svaret er ja. Katastrofalt, mener eksperterne.

Sallingsundbroen er livsnerven mellem Salling og Mors, men går paradoksalt nok også under navnet 'Selvmordsbroen'. Siden indvielsen i 1978 har mere end 80 mennesker taget deres eget liv ved at springe ud fra broen.

Sallingsundbroen er livsnerven mellem Salling og Mors, men går paradoksalt nok også under navnet 'Selvmordsbroen'. Siden indvielsen i 1978 har mere end 80 mennesker taget deres eget liv ved at springe ud fra broen.

Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

»Har du personlige problemer?«

»Ja!«

»Nå, trist. Men det kan vi altså ikke tage os af!«

Nogenlunde sådan opfatter 57-årige, arbejdsløse Martin Dam Hansen kommunikationen med sin a-kasse, Akademikernes. Og han finder den ikke alene besynderlig, men også respektløs og livstruende, når den praktiseres over for kriseramte medlemmer.

»Da jeg blev ledig, skulle jeg udfylde en elektronisk formular, hvor et spørgsmål går på, om man er i krise. Og når man så siger ’Ja’, siger de ’Bar røv – så lad ham da være i krise!’. De gør ingenting, og det er jo en skandale. Hvis de ikke vil hjælpe, skal de lade være med at spørge,« mener Martin Dam Hansen.

Det spørgsmål, han blandt andre skulle svare på, lød: ’Har du problemer i dit personlige liv, der påvirker dig for tiden (for eksempel skilsmisse, boligforhold, økonomi mv.)?’

Længere ud over kanten

Fra 2010, da Martin Dam Hansen blev ledig, og frem til 2013, hvor han på eget initiativ fik et års statsstøttet arbejde som videnspilot, skrev Martin Dam Hansen 500 forgæves jobansøgninger.

Hvis de ikke vil hjælpe, skal de lade være med at spørge. Martin Dam Hansen, arbejdsløs akademiker

Martin Dam Hansen er økonomisk og familiemæssigt velfunderet, så han HAR ingen personlige problemer. Men han kunne sagtens have været i krise over igen at skulle stå i ledighedskøen med ringe udsigter til at få et nyt job på grund af sin alder.

Klik her for at læse artiklen: 'Man overmandes af følelsen af ikke at slå til'

Og da Martin Dam Hansen i begyndelsen af året oplevede en jævnaldrende ven i en tilsvarende situation begå selvmord, besluttede han sig af nygerrighed for at teste a-kassens ’tilbud’. Men intet skete.

»Efter fire uger kontaktede jeg selv a-kassen og fik den forklaring, at man brugte spørgsmålet til statistik og ikke lavede konsultationer om personlige problemer. Men så kan man lade være med at spørge og på den måde indikere, at man har et ønske om at hjælpe,« mener Martin Dam Hansen.

Flere selvmord blandt mænd under krisenAntal fuldbyrdede selvmord i forskellige grupper i årene 2008-2012
Note: ’I alt’ dækker over personer på 15 år og derover. Kilde: Center for Selvmordsforskning

Flere selvmord blandt ældre mænd

Antallet af fuldbyrdede selvmord blandt mænd i aldersgruppen 50-59 år er steget markant i kriseårene 2008-2012. Det viser tal fra Center for Selvmordsforskning.

Stigningen har været på 39 procent fra 83 til 115 årlige selvmord blandt 50-59-årige mænd, mens der i samme periode har været et fald blandt jævnaldrende kvinder fra 35 til 27 årlige selvmord.

Hos Livslinien, der er et tilbud om hjælp til personer med selvmordstanker, er bestyrelsesformand Morten Thomsen ikke i tvivl om, at det er ældre, mandlige lønmodtageres problemer på arbejdsmarkedet, der afspejler sig i den højere selvmordsrate.

»Herinde har vi jo oplevet, hvor meget det betyder for mænd i den alder med et arbejde og den status, det giver. Mange falder sammen og indleder en personlig og social deroute, når jobbet ryger, og der ikke er udsigt til et nyt,« fortæller Morten Thomsen.

Konsekvenserne er i nogle tilfælde dramatiske og tragiske.

»Det kan være svært for andre at forstå, men i den situation er mange mænds rationale, at når huset alligevel ryger, og de ikke længere kan holde hånden under familien, så er alle bedst tjent med, at de tager sig af dage, så der kan udbetales en forsikring til de efterladte,« forklarer han.

Sammenhængen med krisen og de forringede beskæftigelsesmuligheder ligger lige for, medgiver leder af Center for Selvmordsforskning Lilian Zøllner. Hun pointerer dog, at der ikke er videnskabeligt belæg for den konklusion.

»Tallene er iøjnefaldende, og det er en hypotese, vi arbejder med. Men det skal først undersøges videnskabeligt, før vi kan drage den konklusion,« siger hun.

Mænd går alene med problemerne

Mange mænd når ifølge Morten Thomsen fra Livslinien aldrig at tale med andre om deres problemer, før de træffer deres drastiske beslutning. For selv om mænd står for tre ud af fire selvmord – 493 ud af 660 i 2012 – er det for langt størstedelens vedkommende kvinder, der kontakter Livslinien for at få hjælp.

Kvinderne tegner sig for to tredjedele af de 13.000 konsultationer, Livslinien har årligt.

»Mænd, og ikke mindst ældre mænd, går meget alene med deres problemer og tager til gengæld beslutninger, de ikke giver mulighed for fortrydelse. De giver ikke mange åbninger og er derfor meget svære at få i tale,« siger Livsliniens bestyrelsesformand.

Min vurdering er, at det sagtens kan være en udløsende faktor, hvis en mand endelig har taget mod til sig og står med en fornemmelse af, at der nu bliver taget hånd om hans problemer – men så oplever det totale svigt. Morten Thomsen, sekretariatschef, Livslinien

Derfor finder han det meget kritisabelt, at der fra en a-kasses side spørges ind til personlige problemer, uden at man samtidig er parat til at følge op på eventuelle råb om hjælp.

»Hvis en mand har svaret ’ja’ i et sådant spørgeskema, skal man følge op på det. Det synes jeg, man har en forpligtelse til. Min vurdering ud fra 20 års kriserådgivning er, at det sagtens kan være en udløsende faktor, hvis en mand endelig har taget mod til sig og står med en fornemmelse af, at der nu bliver taget hånd om hans problemer, men så oplever det totale svigt,« mener Morten Thomsen.

Ideen om at spørge ind til ledige seniorers personlige velbefindende er ellers fremragende, mener han. Morten Thomsen har fuld forståelse for, at en a-kasse måske hverken har ressourcer eller kompetencer til at tage sig af de problemer, der måtte komme frem. Men her stiller han sig gerne til rådighed for et samarbejde.

Relevant spørgsmål

Lilian Zøllner fra Center for Selvmordsforskning har også gjort den erfaring, at det opfattes som endnu mere håbløst for en kriseramt person, hvis vedkommende tilkendegiver et behov for hjælp, og tilkendegivelsen så bare viser sig at indgå i en registrering, som der ikke følges op på.

Modne mænd har meget, meget sværere ved at sige, at de har det dårligt psykisk. Så hvis de overhovedet får det over deres læber, så er det et meget klart signal om, at her skal man altså lytte efter. Lilian Zøllner, leder, Center for Selvmordsforskning

Den problematik skal man især være opmærksom på i forhold til ’modne’ mænd, mener hun.

»Modne mænd har meget, meget sværere ved at sige, at de har det dårligt psykisk. Så hvis de overhovedet får det over deres læber, så er det ifølge min forskningserfaring et meget klart signal om, at her skal man altså lytte efter. Og det gælder, uanset om man er tidligere udsendt soldat, kræftpatient eller andet,« siger Lilian Zøllner.

Hun gør opmærksom på, at der i det konkrete spørgsmål fra a-kassen spørges til personlige problemer og selvmordstanker, og at der kan være langt fra det ene til det andet.

Omvendt forsøger 17 personer dagligt selvmord i Danmark beregnet alene på antallet af registrerede tilfælde, så relevansen af at spørge til og være opmærksom på personlige problemer er i høj grad til stede, påpeger Lilian Zøllner.

Sådan var det ikke ment

I Akademikernes forstår sekretariatschef Michael Jacobsen ikke kritikken af manglende hjælp fra a-kassens side. Det er ikke det, man har lagt op til med det personlige spørgsmål, påpeger han.

»Det er ikke en dybdeborende spørgeramme om personlige forhold. Vi kan lige så godt sige, at vi jo ikke i a-kassens regi har tilbud til selvmordstruede. Og det får vi heller ikke,« fastslår Michael Jacobsen.

Spørgsmålet om de personlige forhold indgår i et screeningsprogram, som Akademikernes har etableret for at kunne tilpasse sine tilbud så præcist som muligt til de behov, som ledige medlemmer har i forhold til at komme i beskæftigelse.

»Vi konstaterer, om der er sammenhæng mellem personlige problemer og hvor hurtigt en ledig kommer i beskæftigelse. Og vores erfaring er, at en person, der svarer ’ja’ til at have problemer i sit personlige liv, kommer lige så hurtigt i job som ledige, der svarer ’nej’. Derfor overvejer vi at lade spørgsmålet udgå af screeningsprogrammet,« fortæller sekretariatschefen.

Han har dog ikke indtryk af, at spørgsmålet har givet anledning til de store misforståelser.

»Der er ikke nogen, der ikke har kunnet forstå det tidligere. Martin Dam Hansen er i hvert fald den første, der har reageret. Så til dato har det ikke været noget stort problem,« konstaterer Michael Jacobsen.

Pas på klientgørelse!

Ifølge Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, som er a-kassernes brancheorganisation, eksperimenterer flere a-kasser med screeningsmodeller, som kan gøre a-kasserne klogere på, hvem de skal tilbyde ekstra rådgivning. Men det gælder ikke generelt for a-kasserne, at de spørger om personlige forhold, fortæller han.

Samfundsmæssigt mener han, at det er en rigtig god idé at være meget opmærksom på, om der er ledige, der ser ud til at få problemer med ledighed. Men i hvilket regi og hvornår man skal begynde at gå tæt på den ledige, er Verner Sand Kirk usikker på.

»Jeg tror ikke på, at man fra første dag kan udpege dem, der vil få problemer, for det vil være forskelligt. Nogle kan sagtens gå et helt år, mens andre begynder at miste modet efter et halvt,« siger han.

Samtidig skal man passe på ikke at klientgøre arbejdsløse unødigt, mener direktøren for AK-Samvirke.

»Det er selvfølgelig vigtigt, at man i den rådgivning, som både jobcentret og a-kassen giver, bliver bedre til at opfange de vigtige signaler, der viser en eventuel personlig krise. Men alle medaljer har en bagside. For det er lige så vigtigt, at man ikke begynder at klientgøre alle, der mister et arbejde. Det er den balance, man skal forstå at finde,« mener Verner Sand Kirk.