ENDESTATIONEN ER FLYTTET

Ældre faglærte og kortuddannede bliver i jobbet: Arriva har tre buschauffører på 80 år

Af

Antallet af faglærte ældre, der bliver i jobbet efter det 65. år, stiger markant. Arriva er én af de virksomheder, der lidt af nød har måtte knokle for at fastholde de ældste medarbejdere. En god idé, mener en ekspert i tilbagetrækning: Pensionsdebatten drejer sig for meget om alder og for lidt om arbejdsforhold, mener han.

Arriva, der driver tog og busser i hele landet, har været tvunget til at fastholde sine ældre medarbejdere. Ellers ville førersædet stå tomt. Det er lykkedes så godt, at 122 seniorer over 65 år har taget imod en seniorordning, hvor de arbejder lidt mindre.

Arriva, der driver tog og busser i hele landet, har været tvunget til at fastholde sine ældre medarbejdere. Ellers ville førersædet stå tomt. Det er lykkedes så godt, at 122 seniorer over 65 år har taget imod en seniorordning, hvor de arbejder lidt mindre. Foto: Scanpix

Når buslinje 5A kører fra Husum Torv i København med retning mod Terminal 3 i Københavns Lufthavn, kan det sagtens være, at stemmen lyder lidt rusten, når chaufføren annoncerer ’Sundbyvester Plads’.

For det kan være, at manden bag rattet er 80 år. Dem har Arriva tre af for tiden.

Bus og togselskabet Arriva er en af de virksomheder, der har haft held med at få ældre medarbejdere til at blive i førersædet. Et job som buschauffør står lagt nede på listen blandt de unge, og blandt andet derfor var Arriva tvunget til at gøre noget for at holde fast i deres chauffører i lidt længere tid.

»21 procent af vores medarbejdere er over 60 år, og hvis de vælger at gå på pension på samme tid, så ville vi ikke have nok til at køre vores busser,« forklarer Pernille Kiær, der er diversity manager hos Arriva.

Ægtefællen skal med til seniorsamtalen

I 2009 indførte Arriva seniorordninger, og i 2014 koblede man et seniorkursus på programmet forskellige steder i landet, hvor chaufførerne kan komme på kursus sammen med deres ægtefæller. Her hører de om de muligheder, som Arriva kan tilbyde dem, når de når efterløns- og pensionsalderen. Derudover er der oplysninger om de sundhedstilbud, der er i kommunerne og et oplæg om chaufførernes pensionsordning. 

Flere vælger at trappe ned, og det ser ud til, at vi er i gang med at bryde tendensen til at folk stopper fra den ene dag til den anden Pernille Kiær, diversity manager hos Arriva

Det er vigtigt, at ægtefællerne er med, for beslutningen om at gå på pension træffes sjældent alene, og ifølge Pernille Kiær skal man ikke underkende, at det betyder meget for medarbejderne at få af vide, at arbejdspladsen værdsætter dem.

»Det er god stil« 

»Det er et meget tydeligt signal til dem om, at vi gerne vil fastholde dem, og det har vi fået meget positiv feedback på. Medarbejderne synes,at det er god stil, og de er glade for det,« forklarer Pernille Kiær.

Arriva er tilsyneladende ikke den eneste virksomhed, der har haft held til at fastholde ældre medarbejdere med en kortere eller faguddannelse bag sig på arbejdsmarkedet, selvom 65 års-fødselsdagsfesten er overstået.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at især ældre faglærte er dem, der har den største procentvise stigning, når man ser på andelen af 65 til 69-årige, der stadig har tilknytning til arbejdsmarkedet.

I 2008 var fx 18.600 faglærte mellem 65 og 69 år i arbejde. Det tal var i 2015 steget til knap 30.000 faglærte. Det svarer til 20 procent af de faglærte i aldersgruppen, og fremgangen er på 2,9 procentpoint.

Det skyldes ifølge professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet og forsker i tilbagetrækning, at der trods alt er sket noget i indsatsen for at beholde ældre medarbejdere.

»Det skyldes efter al sandsynlighed, at arbejdet ikke er så nedslidende mere, som det har været. Der er for eksempel ikke lige så mange tunge løft, som der har været tidligere, og så er der jo mange virksomheder, der gennem de seneste 15-20 år har indført seniorordninger,« siger han.

Traditionelt har det ellers været de højtuddannede, der bliver længst på arbejdsmarkedet. Tallene fra AE viser, at 31 procent af alle lønmodtagere med en lang videregående uddannelse i alderen 65 til 69 år stadig har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Tallet har været nogenlunde stabilt de seneste otte år.

Fuld indbetaling til pension - selv på nedsat tid

Tilbage på Arriva får de ældre medarbejdere en seniorsamtale med den nærmeste leder, så de sammen kan finde ud af, hvornår det er tid at trappe ned og hvor meget.

Arriva giver chaufførerne mulighed for at gå ned på 80 eller 90 procent af arbejdstiden med et tilsvarende løntab. Den økonomiske gulerod er, at de stadig får indbetalt 100 procent af det oprindelige beløb til pensionsordningen.

Derudover er der mulighed for at gå på timeløn, så chaufførerne arbejder så meget, som de kan overkomme.

»Det, cheferne melder tilbage, de steder vi har kørt kurserne, er, at flere vælger at trappe ned, og det ser ud til, at vi er i gang med at bryde tendensen til, at folk stopper fra den ene dag til den anden,« siger Pernille Kiær.

I alt har 233 været igennem seniorkurserne og 122 af alle vores seniorer har taget imod en seniorordning. Nogle bliver længe – rigtig længe. Således har Arriva lige nu tre chauffører tilknyttet, som har rundet de 80 år.

Professor efterlyser aktive arbejdsgivere

Som Ugebrevet A4 skrev i januar, så er der stadig flere ældre, der bliver på arbejdsmarkedet, fordi de gerne vil.

Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet mener, at der har været alt for meget fokus på folkepensionsalder og efterlønsalder.

»De reformer vi har set i de seneste 15-20 år, de har haft en relativt begrænset virkning på ældres deltagelse på arbejdsmarkedet, for der er andre faktorer, der har betydning,« forklarer han og nævner i flæng:

Folk har generelt et bedre helbred, uddannelsesniveauet stiger, og så har beskæftigelsen til trods for sine op- og nedture været forholdsvis høj i alle årene.

Arbejdsgiverne skal aktiveres meget mere, for der er ikke nogen tvivl om, at hvis arbejdsgiverne gjorde en større indsats, så ville det også blive meget nemmere, at fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet. Per H. Jensen, professor og ekspert i tilbagetrækning fra Aalborg Universitet

Alt sammen ting, der får folk til at blive på arbejdsmarkedet. Problemet med reformerne er, at der er nogle tabere, og det er dem, der ikke kan arbejde, eller ikke har kvalifikationerne længere.

Fleksible rammer er vejen frem

»Dem, der ikke kan fortsætte, fordi de er slidt ned, og dem, der er uønsket af arbejdsgiverne, kan jo ikke reagere rationelt på pensionsreformer,« siger Per H. Jensen.

Derfor mener han, at man hellere skal se på, hvordan man opkvalificerer folk og skaber nogle fleksible rammer for de ældste medarbejdere på arbejdspladsen.

»Arbejdsgiverne skal aktiveres meget mere, for der er ikke nogen tvivl om, at hvis arbejdsgiverne gjorde en større indsats, så ville det også blive meget nemmere, at fastholde flere ældre på arbejdsmarkedet,« mener han.

Ser man på en undersøgelse, som fagforbundet Djøf lavede i efteråret, tyder meget på, at han har ret. Her svarer 42 procent af medlemmerne over 50 år, at de ikke føler, at deres arbejdsgivere gør noget for at holde på dem, og en fjerdedel er bange for at miste deres job på grund af alderen.

DI: Virksomhederne vil indrette sig

I Dansk Industri mener underdirektør Steen Nielsen, at man vil komme til at se mere til fleksible seniorordninger i fremtiden, fordi flere virksomheder vil mangle arbejdskraft i fremtiden. 

Vi har nogle, der har været i direktørjob og stressede job som finder meget ro i at køre bus, fordi det på mange måder er et godt job. De har ikke nogen chef, som kigger dem over skulderen, det er fleksible arbejdstider, de vågner ikke om natten og er stressede, og de kan gå hjem når de har fri. Pernille Kiær, diversity manager hos Arriva

»Det er vigtigt, at virksomhederne viser, at de har lyst til at holde på de ældre medarbejdere, men det er der er der jo heldigvis også mange virksomheder, der har lyst til,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror, at behovet vil være stigende for, at virksomhederne indretter sig, så de kan tilbyde de ældre medarbejdere nogle vilkår, som de også har det godt med. Det kan for eksempel være, at man flytter rundt på opgaverne, så de meget fysisk krævende opgaver løses af nogle af de yngre medarbejdere, og også er villige til at tilbyde lidt lavere arbejdstid, hvis de ønsker det,« siger Steen Nielsen.

Han er til gengæld ikke enig i, at de politiske reformer har haft sekundær betydning.

Især efterlønsreformerne har haft 'kæmpe stor betydning', som han udtrykker det. Selvfølgelig først og fremmest for gruppen af 60-65-årige, men han tror også, at det får andre til at tænke over, hvornår de skal trække sig tilbage.

Eks-direktører kører også bus

»Det har den positive virkning, at det smitter på vores opfattelse af, hvornår det er almindeligt at trække sig tilbage, og jeg tror, at det er grunden til, at vi ser en stor stigning i beskæftigelsen for dem, der er over 65, selvom de ikke er direkte berørt af de ændringer, der er foretaget,« forklarer Steen Nielsen.

På Arriva er man ikke kun lykkedes med at fastholde de ældre chauffører. Bus og tog-selskabet tiltrækker også nye ansigter, som tidligere har været i andre brancher som fx håndværkere og kontorfolk ind, der eksempelvis blev nedslidt i deres gamle job. Eller direktører.

»Mange i den her medarbejdergruppe har lavet noget andet, før de blev buschauffører. Vi har nogle, der har været i direktørjob og stressede job som finder meget ro i at køre bus, fordi det på mange måder er et godt job. De har ikke nogen chef, som kigger dem over skulderen, det er fleksible arbejdstider, de vågner ikke om natten og er stressede, og de kan gå hjem når de har fri. Og det passer bare godt til den her målgruppe,« siger Pernille Kiær.