Advarsel mod en halv million ekstra samtaler

Af | @IHoumark

Regeringen kræver, at langtidsledige skal til flere samtaler på jobcentrene. Men der er meget stor risiko for, at samtalerne bliver spild af både penge og de lediges tid, advarer fagfolk og et flertal i Folketinget. Bureaukratiet har vundet i beskæftigelses-systemet, konkluderer ekspert.


















SAMTALECIRKUS Beskæftigelsesminister Inger Støj-berg (V) vil have de langtidsledige til samtale på jobcentret hver måned i stedet for som nu hver tredje. Det lyder måske ikke som nogen voldsom ændring. Alligevel får forslaget en hård medfart af eksperter, politikere og organisations-ledere.

En væsentlig del af kritikken mod de ekstra samtaler bunder i, at mange ledige allerede i dag har en oplevelse af, at samtalerne på jobcentrene ikke hjælper dem i nærheden af arbejde og bare er et udtryk for kontrol og ’ånden i nakken’. Endnu flere frugtesløse samtaler vil være »noget nær en katastrofe for de ledige og samfundet,« som vurderingen lyder fra lektor og underviser af kommende socialrådgivere på jobcentrene Jan Bjerregaard fra Den Sociale Højskole i København.

»Der er ikke nogen videnskabelige beviser for, at samtaler hver måned i stedet for hver tredje vil få flere langtidsledige i job. Så hvis de langtidsledige ikke skal opleve, at de bliver holdt endnu mere i nakken af systemet, så skal indholdet af de ekstra samtaler være virkeligt stort,« siger Jan Bjerre-gaard.

I 2008 blev der sat et forsøg i gang, hvor en større gruppe langtidsledige blev kaldt til samtale i jobcentret hver uge i stedet for hver 12. uge. I en evaluering af forsøget ’Alle i gang’ står der: »Samlet set bidrager indsatsen ikke til en øget grad af selvforsørgelse i deltagergruppen.« Med andre ord: de mange ekstra samtaler var spild af tid.

En af eksperterne bag evalueringen er professor og arbejdsmarkedsforsker Michael Svarer fra Aarhus Universitet. Adspurgt om nye samtaler hver måned vil være lige så forgæves som i forsøget ’Alle i gang’, siger han:

»Det er svært på forhånd at afgøre, om de ekstra samtaler vil få nogen gavnlig effekt. De kan i værste fald få en meget lille effekt. De kan dog også tænkes at få en virkning, hvis jobcentrene eksempelvise formår at anspore de ledige til at søge over i andre brancher med bedre muligheder for beskæftigelse.«

Modstand fra flertal

På Christiansborg er forslaget i strid modvind. Et flertal bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti vender ifølge partiernes arbejdsmarkedsordførere i udgangspunktet tommelfingeren nedad.

»Jeg er bange for, at vi får et nyt samtalecirkus. I forvejen oplever mange ledige samtaler som noget, hvor de kun bliver bedt om at søge nogle stillinger, som 500 andre også søger. Hvis ikke de ledige med de ekstra samtaler får bedre muligheder for job eller opkvalificering, så vil samtalerne bare forsure deres liv endnu mere,« siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Torben Hansen.

SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen er også dybt skeptisk og siger:

»Forslaget er udtryk for et samtalehysteri, hvor regeringen fortsætter med at tro på, at flere samtaler, retningslinjer, manualer og kontrol er vejen frem i beskæftigelsespolitikken. Hvis man vil tredoble antallet af samtaler, så bør kvaliteten af samtalernes indhold også tredobles. Men det er nok urealistisk.«

I Dansk Folkeparti er Bent Bøgsted også meget kritisk indstillet.

»Jeg bryder mig ikke om forslaget, hvis det ender med at blive samtaler for samtalernes skyld. Der skal følge noget andet med. Eksempelvis at jobcentrene finder flere job til langtidsledige ved bedre kontakt til arbejdsgiverne. Når centeret så har et job på hånden, så giver det bedre mening at indkalde den ledige.«

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at kritikerne af de ekstra samtaler bør dæmpe retorikken, indtil hun præsenterer en pakke af forslag, som skal få flere langtidsledige i job. Pakken regner hun med at fremlægge i slutningen af måneden. Med hensyn til de ekstra samtaler til arbejdsløse, som typisk vil have gået ledig omkring et år, siger hun:

»Nogle mener, at de ledige bare skal have lov at gå i fred. Men jeg tror på, at jobcentrene skal holde en tæt kontakt til de ledige, så de mærker, at nogle kerer sig om dem, og de får hjælp til at komme i job igen. Jo længere tid folk går ledig, desto mere demotiverede bliver de.«

Men hvad siger du til kritikken af, at de ekstra jobsamtaler meget vel kan blive nytteløse?

»Det lægger mig meget på sinde, at samtalerne ikke bare bliver noget med at få sat kryds i nogle kolonner og en kalender. Der skal være kvalitet i samtalerne, og de skal være virksomhedsrettet. Hvis man holder gode samtaler, så viser erfaringerne, at de virker i forhold til at få flere i arbejde.«

Er det ikke at stikke de langtidsledige blår i øjnene at kalde dem til jobsamtale hver måned, når der samtidig bliver flere og flere langtidsledige?

»Selv om det kan se sort ud med at få arbejde i øjeblikket, så skal man altså huske på, at der stadigvæk er job at få. Der er jo omkring 10.000 danskere, som får nyt job hver uge. Så selv om man er havnet i køen af langtidsledige, så er det ikke umuligt at få arbejde igen,« siger Inger Støjberg.

Som det ser ud nu, vil de politiske forhandlinger om de ekstra samtaler komme til at dreje sig om, hvorvidt der som ønsket af oppositionen kan afsættes flere penge til at sikre, at de langtidsledige ved månedlig samtaler kan få flere reelle tilbud om job, kurser eller decideret uddannelse.

Ifølge et svar Inger Støjberg har givet skriftligt til Torben Hansen via Arbejdsmarkedsudvalget, så skal oppositionen nok ikke forvente sig flere tilbud om uddannelse til de langtidsledige. Inger Støjberg forklarer i svaret, at der efter hendes mening er nok i forvejen:

»Når der er behov for et aktivt tilbud for at hjælpe den ledige i job, har jobcenteret allerede i dag ’frit valg på alle hylder’. Alle redskaber kan anvendes.«

500.000 ekstra samtaler

Konsulenterne i kommunernes jobcentre har i forvejen meget at gøre. Faktisk så meget, at de konstant er bagud. Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Jobindsats.dk viser, at cirka hver syvende samtale med de ledige får jobcentrene ikke afholdt til tiden.

»Jobcentrene kan ikke klare de ekstra samtaler uden at få mere personale. I forvejen har de ansatte travlt, og jeg er overbevist om, at mange af dem vil flygte, hvis de bliver pålagt at skulle arbejde endnu hurtigere,« siger lektor Jan Bjerregaard.

Oveni det nuværende efterslæb på jobcentrene skal man lægge, at hvor der nu er omkring 40.000 langtidsledige, så vil der ifølge et forsigtigt skøn fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd være cirka 60.000 ved årets udgang. Hvis man antager, at der i 2011 i gennemsnit er 60.000 langtidsledige, som skal til samtale hver måned mod nu hver tredje måned, så betyder det årligt 480.000 ekstra samtaler.

»Medmindre de ekstra samtaler bliver virkelig gode, så vil de være et udtryk for, at bureaukratiet har sejret i beskæftigelsessystemet,« siger Jan Bjerregaard.

Venstre-borgmester i Rudersdal Kommune i Nordsjælland Erik Fabrik lægger heller ikke fingrene imellem i sin kritik af forslaget. Før han for en måned siden gik af som formand for Kommunernes Landsforening, sagde han i sin beretning:

»Regeringens krav om, at langtidsledige nu skal til månedlige samtaler, er symbolpolitik. Jeg har endnu ikke mødt nogen med praktisk indsigt, der tror, at det krav vil give value for money! Smid det forslag i afbureaukratiserings-bunken med det samme!«

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, har meget svært ved at se sammenhængen mellem ekstra samtaler og regeringens egne mål om at fjerne al unødig bureaukrati.

»Udover at samtalerne ingen effekt får, fordi langtidsledige ikke kommer i job af at gå til samtale, så vil de føre mange andre ting med sig i form af blandt andet indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen og eventuelle sanktioner, med alt hvad de indebærer af administrative krumspring, over for de ledige, som ikke møder op,« siger Bettina Post og fortsætter:

»Hvis jeg kender Beskæftigelsesministeriet ret, bliver der nye refusionsskruer tilknyttet kravet, som betyder, at jobcentrene får færre penge fra staten, hvis de ikke overholder den nye ’tidsplan’ fra ministeriet. Så ryger fokus på indholdet i samtalerne til fordel for sikring af refusionen. Det er en kæmpe mølle, man sætter i gang.«

Inger Støjberg afviser, at hun er ved at skabe endnu mere papirarbejde.

»Bettina Post har det altid med at se de mørke sider af tilværelsen. Jeg synes både hun og andre skeptikere skal vente med eventuel kritik, til de har set mit udspil,« siger hun og fortsætter:

»Vores forslag handler jo ikke om at skabe mere bureaukrati, men om at vi har en pligt til at gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de mennesker, som har sværere ved at finde job end andre.«

I erhvervsorganisationen DI er chefen for den arbejdsmarkedspolitiske afdeling, Steen Nielsen, ikke så bange for samtale-bureaukrati.

»Godt nok vil der blive tale om mange samtaler, men det skal jo hele tiden holdes op mod de store omkostninger, ledighed har for den enkelte og samfundet. Samtalerne skal ikke være særligt virkningsfulde, før regnestykket bliver positivt,« siger Steen Nielsen.

Ifølge kilder, Ugebrevet A4 har talt med, vil de ekstra samtaler alene i 2011 betyde en ekstra udgift for jobcentrene på alt fra 80 til 170 millioner kroner.

Inger Støjberg vil ikke kommentere på økonomien i de ekstra samtaler og kompensationen til de i forvejen økonomisk trængte kommuner. Hun siger dog:

»Jeg ved godt, at hyppigere samtaler ikke er nogen gratis omgang.«

Bunke-bryllup

Ifølge lovgivningen skal samtaler på jobcentret skræddersys til den enkelte lediges muligheder og ønsker. Det kan godt lade sig gøre, når samtalerne er hver tredje måned, for så er der noget at tale om, mener Bettina Post.

»Men faste samtaler hver måned harmonerer dårligt med lovgivningens krav om, at samtalerne skal være tilpasset den enkelte. Nogle kan have glæde af samtaler hver uge, mens det for andre kun giver mening hver tredje måned,« siger hun.

Allerede som det er nu med samtaler hver tredje måned, kniber det med at gøre samtalerne individuelle.

»Nogle ledige oplever – på grund af travlheden i jobcentrene – at komme til ’individuel samtale’ sammen med 20 andre. Her står en jobcenter-konsulent så og fortæller om krav og forpligtelser og slutter af med, at hvis nogle ønsker en individuel samtale, så kan de få det bagefter. Vi har ikke brug for mere af den slags bunke-opfølgning,« siger Bettina Post.

Jan Bjerregaard er også stødt på flere eksempler på kollektive samtaler.

»Det handler om, at kommunernes jobcentre er så pressede på økonomien, at de er parat til lidt af hvert for ikke at miste refusion fra staten,« forklarer Jan Bjerregaard.