Administrationen vokser i hver femte kommune

Af | @LaerkeOeland
Kicki Elisabeth Thomsen

Staben bliver større i hver femte kommune. Det skal der ændres på, hvis kommunerne skal nå målet om at spare halvanden milliard kroner på administration inden udgangen af 2014. Netop nu forhandler kommunerne næste års budgetter, men yderligere besparelser vil kunne mærkes direkte hos borgerne, lyder kritikken.

Foto: Foto: Thinkstock

SPARESPIRAL Skattekronerne skal bruges på varme hænder, mens så få som muligt skal bruges på de kolde hænder i kommunens administration. Det er budskabet i både 2020-planen og kommunernes økonomiaftale. De fleste kommuner har allerede bragt udgifterne til administrative medarbejdere ned, men i hver femte kommune går det den modsatte vej.

Det viser en opgørelse, Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra 2009 til 2012.

En af de kommuner, der har øget udgifterne til administrative medarbejdere, er Holbæk. Kommunen er gået fra 14 hoveder per 1.000 indbyggere i 2009 til 15 i 2012. Det svarer til en stigning på otte procent.

Kommunaldirektør Hans Søie peger på, at kommunen op til 2009 havde skåret så drastisk i administrationen, at de var kommet til at undervurdere behovet for medarbejdere.

Kommunalforsker ved analyseinstituttet KORA, Kurt Houlberg, vurderer, at det i løbet af de seneste år er blevet sværere for kommunerne at skære på administrationen. Det skyldes den høje arbejdsløshed, der medfører et større behov for administration i jobcentrene:

»Forudsætningerne fra første gang, man begyndte at tale om det her med at effektivisere administrationen tilbage i 2008, er simpelthen ændret radikalt.  Den økonomiske krise har gjort, at selvom kommunerne generelt reducerer administrationen, er de stadig nødt til at udvide med flere sagsbehandlere. Der er jo flere kunder i butikken, end der ville være under normale konjunkturer,« siger han.

Center

På trods af kommunernes udfordringer med at spare på administrationen skal livremmen strammes et hak mere. I løbet af 2013 og 2014 skal kommunerne skære halvanden milliard kroner ud af de cirka 38 milliarder kroner, de bruger på administration årligt. Pengene kan for eksempel hentes ved at effektivisere indkøb, mindske transportudgifter og ved at reducere på det administrative personale. Men det vil få konsekvenser for serviceniveauet, mener Bodil Otto, der er formand for HK/Kommunal:

»Medarbejderne løber langt, langt stærkere, end de gjorde tidligere. Der er i den grad effektiviseret på den borgernære administration. Hvis de bliver ved med at skære, så kan det mærkes direkte hos borgerne. De har presset citronen nok på det område,« siger hun.

Sparet er ikke nødvendigvis tjent

For voldsomme besparelser på administrationen kan imidlertid ikke kun få følger for borgerne. Det kan også gå ud over kommunens egen økonomi.

I Holbæk var nedskæringer i administrationen med til at bringe kommunen ud i et økonomisk uføre, der gjorde, at kommunen i 2009 stod med kun otte millioner kroner i likviditet.

»Det svarer til, at du har 25 øre tilbage på din lønkonto. Det kan blive meget, meget dyrt, hvis man ikke har godt styr på den sagsbehandling, der finder sted i forhold til borgerne,« siger kommunaldirektør Hans Søie.

Derfor ansatte kommunen flere sagsbehandlere i socialcentret, familiecentret og ikke mindst jobcentret.

Også Odsherred Kommune fremhæver den høje arbejdsløshed og behovet for administration i jobcentrene, når de skal forklare, hvorfor deres udgifter til administrative medarbejdere er steget med tre procent.

Det skal ses i sammenhæng med, at kommunerne i 2009 fik det fulde ansvar for jobcentrene og derfor overtog nogle medarbejdere fra staten, forklarer borgmester Thomas Adelskov (S).

»Dermed kommer det jo til at se ud, som om vi lige pludselig har øget antallet af administrative medarbejdere, men faktisk er vi gået den modsatte vej,« siger han.

Færre indbyggere påvirker tallene

I Odsherred er der nedlagt otte administrative stillinger, og kommunen har måttet klare sig med syv færre chefer og en kommunaldirektør mindre. Kommunalforsker Kurt Houlberg bekræfter, at tallene kan dække over en prioritering i typen af administrativt personale.

»Der kan være sket en reduktion af dem, der sidder på rådhuset, og omvendt har man oprustet med for eksempel sekretærer, viceledere og souschefer på de enkelte institutioner, måske for at styrke økonomistyringen ude i den decentrale ledelse,« siger han.

Når udgifterne til administrative medarbejdere per indbygger i Odsherred stiger på trods af nedskæringerne på rådhuset, hænger det også sammen med, at kommunens indbyggertal i samme periode er faldende.

Dertil kommer, at Odsherred Kommune er kommet til at placere nogle ikke-administrative medarbejdere som administrative medarbejdere i deres lønsystem. Thomas Adelskov (A) mener derfor ikke, at stigningen reelt er helt så stor, som det fremgår af de kommunale nøgletal. To andre kommuner, A4 har talt med, har lavet lignende fejl.

Hos KL er man bekendt med, at nogle kommuner har lavet fejlplaceringer, der kan få det til at se ud som om, de har skåret mere eller mindre, end de egentlig har. Men nøgletal kan aldrig blive bedre, end de data de bygger på, forklarer chefkonsulent i KL, Lars Eckeroth.

»Selvfølgelig vil der være nogle enkelte fejl rundt omkring, men de her nøgletal kan bruges til at få et helhedsbillede af, hvordan det står til,« siger han og understreger, at det er en valid måde at vurdere kommunernes administrative niveau på.

En brændende platform

To af de kommuner, der klarer sig godt, når det kommer til at nedbringe antallet af administrative medarbejdere, er Høje-Taastrup og Dragør. Begge kommuner fortæller, at store økonomiske vanskeligheder har tvunget dem til at suge maven ind.

Borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler (K), fortæller, at kommunen har sparet 200 millioner kroner i løbet af 2011 og 2012, heraf 45 millioner på administration. Det har ført til en reduktion af administrative medarbejdere på 18 procent fra 2009 til 2012.

»Vi stod på en brændende platform, fordi vi blev blæst helt omkuld af krisen. En stor del af indtægtsgrundlaget forsvandt, fordi vi tidligere lå meget lunt i svinget med indtægter fra selskabsskatten, og de forsvandt helt, da krisen satte ind,« siger Michael Ziegler.

Igennem to sparerunder har Høje Taastrup Kommune forenklet organisationen, blandt andet ved at skære i antallet af decentrale ledere på skoler, daginstitutioner og kulturområdet. Men også det administrative medarbejderlag er betydeligt beskåret, fortæller Michael Ziegler.

»Når vi har valgt at placere det på den måde, har det været for, at besparelserne mindst muligt har skullet ramme det borgernære område, og derfor har det administrative område måttet holde for,« siger han.

Det samme billede tegner sig i Dragør. Her er det igennem omorganiseringer lykkedes at mindske udgifterne til administrative medarbejdere med 12 procent.

Dragør Kommune får dog varetaget nogle administrative opgaver af den større nabokommune, Tårnby. En eventuel stigning i administrationen på disse områder vil derfor ikke fremgå af tallene for Dragør.

På samme måde vil det se ud som om, udgifterne til administration falder, hvis en kommune udliciterer opgaver. Omvendt vil det se ud som om, udgifterne stiger, hvis kommunen tager opgaver tilbage.

Effektiviseringer i fremtiden

Rundt omkring i landet sidder byrådene netop nu og lægger sidste hånd på budgetterne, hvor de skal nå i mål med besparelsen på halvanden milliard primært på administration. I den forbindelse kan de godt skele til Høje-Taastrup, mener borgmester Michael Ziegler.

»Der er jo kommuner, som ligger nu, der hvor vi lå for et par år siden, som godt ville kunne plukke nogle af de frugter, som vi har plukket de sidste par år,» siger han.

Det samme budskab lyder fra Dragørs borgmester Allan Holst (S). Han kalder sin kommune et eksempel til efterlevelse, men han ved også godt, at Dragør som en af landets mindste kommuner er et særtilfælde.

»Alle kommuner er jo forskellige. Der kan være lokale forhold, som gør, at man har behov for mere personale til forskellige opgaver. Men ideen om at vi skal gøre det her på en fornuftig måde, synes jeg, at alle kommuner skal holde sig for øje,« siger han.

Det er man også klar til i Holbæk og Odsherred. Holbæk har en effektiviseringsstrategi, der har til formål hele tiden at reducere omkostningerne til administration. Og Odsherred har konkret tænkt sig at kaste sig over beskæftigelsesområdet i 2014, fortæller borgmester Thomas Adelskov (S).

»Vi har en strategi, der går ud på, at vi hvert eneste år udtager et område, som vi gennemanalyserer for at se, om vi nu gør det klogest og bedst. Kan vi spare nogle penge, eller kan vi øge servicen?« siger han.

Høje-Taastrup kan til gengæld læne sig lidt længere tilbage i sædet næste år. Nu fokuserer politikerne på at sparre med andre kommuner om, hvordan de kan løse opgaverne bedre og billigere, fortæller borgmester Michael Ziegler.

Livremmen kan til gengæld ikke spændes længere ind i Dragør.

»Overskriften hedder stadig bedst og billigst, men jeg mener ikke, vi kommer yderligere ned, hvis man ser på personaleforbrug. Der er jo en smertegrænse for, hvor få medarbejdere, man kan have til at løse opgaverne,« siger borgmester Allan Holst.

Svært at nå målet

Det er dog heller ikke alle kommuner, der skal spare lige meget, forklarer Lars Eckeroth fra KL.

»Udgangspunktet kan jo være forskelligt. Nogle kommuner har allerede taget en stor del af potentialet, mens andre kommuner vil have lettere ved at frigøre ressourcer,« siger han.

Men det bliver ikke let for kommunerne at nå sparemålet i økonomiaftalen, mener kommunalforsker Kurt Houlberg.

»Lige nu er kommunerne udfordrede i forhold til at effektivisere yderligere på det administrative personale, for de har allerede reduceret,« siger han.

Der er fortsat muligheder for at justere, men de er ikke så store som for nogle år siden, for de laveste frugter er allerede plukket, mener Kurt Houlberg.

»Så det bliver sværere og sværere. Man skal stå mere og mere på tæer for at nå de frugter, der måtte være,« siger han.

Hos HK/Kommunal og DJØF, der organiserer kommunernes administrative personale, vækker det bekymring, at der skal effektiviseres endnu mere. Borgerne vil komme til at mærke det direkte, hvis der bliver skåret mere i den borgernære administration, mener formand for HK/Kommunal Bodil Otto.

»I bund og grund handler det om, at vi ikke kan løse de samme opgaver, hvis der bliver effektiviseret yderligere. Det kan ikke lade sig gøre, med mindre der samtidig falder nogle opgaver væk,« siger hun.

Også nedskæringer i den mere centrale administration vil kunne mærkes, mener DJØF’s formand Lars Qvistgaard.

»Min bekymring er, at organisationerne bliver stressede, og det hæmmer produktiviteten,» siger Lars Qvistgaard.

»Det vil sige, at man slet ikke får det ud af organisationerne, som man kunne få, hvis der var et mere roligt organisationsklima. Og det kan jo i sidste ende gå ud over kvaliteten i opgaverne, hvilket i værste fald betyder, at det går ud over de borgere, som bliver betjent af det offentlige,« siger han.

Som det oplyses i artikel og grafik har et mindre antal kommuner indberettet forkerte tal til Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Efterfølgende har Det Nationale Institut
for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, foretaget nye beregninger af kommunernes administrative personaleforbrug. Disse kan ses her.