Åbent demokrati, tak

Af Kirsten Nissen, forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund

Fagligt talt Når regeringen fører diskussionerne om finansloven bag lukkede døre, er den direkte ansvarlig for, at beslutningerne tages på et alt for spinkelt grundlag.

Der er ved at opstå et stort demokratisk underskud i folkestyret, fordi samfundsvæsentlige diskussioner føres bag lukkede døre, uden mulighed for en åben offentlig debat.

Et eksempel er satspuljen på 670 millioner kroner. Forliget blev indgået i 1990 af et flertal af partier, og gennem årene er puljen især blevet brugt til initiativer på det sociale område.

Partiernes satspuljeforhandlinger foregår uden for Folketingssalen. Men i år blev forliget opsagt af Venstre, som ønskede Dansk Folkeparti med.

På samme måde er det i år aftalt, at en særlig gruppe ældre skal have en check, der koster samfundet 420 millioner kroner – uden at der bliver ført en ordentlig og offentlig debat om midlerne. Derfor bliver det tilfældigt, hvordan midlerne fordeles. Den socialpolitiske opgaveløsning er meget afhængig af åbenhed og synlighed af konsekvenserne, når regeringen for eksempel indfører skattestop eller begrænser kommuners og amters vækst til 0,7 procent i 2003.

Trods regeringens forsikringer om, at skattestoppet og økonomien i amter og kommuner ikke betyder forringelser i den offentlige service, vælter det ind fra socialpædagogiske arbejdspladser i amter og kommuner med eksempler på nedskæringer, omstruktureringer og fyringer. Det levner ikke plads til den udvikling og støtte, som er en af forudsætningerne for at bryde netop den sociale arv, som statsministeren taler om. Det er dermed tilfældighederne, der råder på det socialpolitiske område.

Det bekymrer mig – og det gør mig vred. Landets svageste medborgere er voldsomt afhængige af, at vi forholder os præcist til den socialpolitiske kurs. Socialt udsatte børn og unge, der har brug for et tilbud for at opnå et ordentligt liv, skal selvfølgelig sikres dette tilbud. Den voksne handicappede skal sikres adgang til et værdigt liv med muligheder for et ordentligt sted at bo, tilbud om arbejde og mulighed for at komme ud blandt andre.

Det er jeg sikker på, at borgerne ønsker – men de får ikke mulighed for at blande sig i debatten, før beslutningerne er truffet.

Lad mig give et par eksempler på den virkelighed, der gør mig vred:
I Høje-Taastrup har forvaltningen i spareiver lagt op til, at børn, der har brug for at blive anbragt uden for eget hjem, pænt må vente på, at et andet barn/ung bliver hjemsendt, før de kan anbringes. Uanset om de har været udsat for voldsomme overgreb.

24Roskilde amt lægger op til, at institutioner lægges sammen, så fysisk og psykisk funktionshæmmede børn og unge, der har brug for udfarende og varierede aktiviteter, skal bo dør om dør med unge autister, der har brug for en forudsigelig hverdag.

I Ribe Amt - Varde - rammer voldsomme besparelser blandt andet de hjemløse og stofmisbrugerne. I Århus amt lukker man kvindekrisecentret i Randers, og beskærer et tilbud for hjemløse kriseramte.

Er det den måde, vi ønsker, at opgaveløsningen fastlægges? Nej, det er jeg overbevist om, at det ikke er. Derfor er det på tide, at vi får de vigtige demokratiske diskussioner bragt ud i det åbne rum, hvor vi kan tilføre beslutningerne den saglighed og det overblik, som de i dag så tydeligt savner.