A4 er surrealistisk læsning

Af Frank Jensen, MF, uddannelsespolitisk ordfører for socialdemokraterne

Socialdemokraterne ønsker ikke at gøre erhvervsskolerne til en politisk kampplads. Men betyder det, at socialdemokraterne så skal give køb på egen politik og gøre dét at modificere regeringens tiltag til eneste politiske eksistensberettigelse?

Det var en nærmest surrealistisk oplevelse at læse sidste nummer af A4’s dækning af den økonomiske aftale for erhvervsskolerne. I bladet kunne man på side 3 læse, at LO var bekymret og stærkt utilfreds med den begrænsede økonomi, der ligger i aftalen. Her blev, som korrekt er, refereret, at aftalen kun sikrer erhvervsskolerne 170 millioner kroner over de næste fire år, hvilket – af årsager jeg vil vende tilbage til – langt fra er tilstrækkeligt. På lederpladsen i ugebrevet kunne man så læse en anden udlægning: her var det »overraskende«, at socialdemokraterne ikke ville være med i en aftale, der havde »bred politisk opbakning«, og som sikrede erhvervsskolerne et økonomisk løft på 345 millioner kroner. Læserne må være forvirrede – og personligt finder jeg det mest overraskende, at et så seriøst og professionelt blad som A4 ikke redaktionelt sikrer sig, at der ikke i bladet forekommer den slags meningsforstyrrende og modstridende budskaber.

Som uddannelsespolitisk ordfører for socialdemokraterne, og således direkte involveret part i forhandlingerne vil jeg gerne rette eventuelle misforståelser.

169 millioner kroner over fire år – det er, hvad regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre giver erhvervsskolerne. Der er godt nok et løft på 345 millioner kroner på den økonomiske ramme for erhvervsskolerne; men når regeringens grønthøsterbesparelser trækkes fra, er der kun 169 millioner tilbage til fordeling i 2003, 2004, 2005 og 2006.

169 millioner kroner er uendeligt lidt, når man ser på, hvilke opgaver skolerne står overfor: Der er hårdt brug for en bedre undervisning ude på skolerne i form af færre lærerfri timer, færre elever på holdene og ny IT. Der er et markant frafald, som skal bringes ned. Det stiller krav til både undervisningens kvalitet og studiemiljøet på skolerne. Men med aftalen bliver der ikke råd til ret mange initiativer, som kan være med til at gøre det sjovere og mere fagligt spændende at være elev på en erhvervsskole.

169 millioner kroner er derfor langt fra det beløb, socialdemokraterne mener, det er nødvendigt at tilføre erhvervsskolerne. Cirka 300 millioner kroner i ren nettotilførsel var det minimum, som vi ville acceptere – og derfor indgik vi ikke aftalen.

Ydermere betyder aftalen, at de tekniske skoler risikerer at skulle spare yderligere i 2005 og 2006. Der tilføres nemlig kun henholdsvis 18 og 8 millioner kroner samlet til erhvervsskolerne i 2005 og 2006, når grønthøsterbesparelserne er trukket fra. Regeringen har samtidig lovet handelsskolerne 25 millioner kroner hvert år, aftalen løber. Såfremt disse 25 millioner kroner er en nettotilførsel (det vil sige nye midler, der ligger ud over de samlede besparelser) vil de »sluge« alle de ekstra midler, aftalen tilfører erhvervsskolerne samlet set i 2005 og 2006 (de 18 og 8 millioner koner) – og mere til. Det, mener vi ikke, er noget kønt resultat for en såkaldt »bred« aftale – og derfor er socialdemokraterne og SF ikke med.

Jeg er meget enig med lederskribenten i, at det er ubehageligt for os socialdemokrater at stå uden for en aftale på et område, hvor vi heller ikke har tillid til, at regeringen kan levere et tilfredsstillende stykke arbejde. Vi ønsker ikke at gøre erhvervsskolerne – eller folkeskolen for den sags skyld – til en politisk kampplads. Men betyder det, at socialdemokraterne så blot skal give køb på egen politik og gøre dét at modificere regeringens tiltag til eneste politiske eksistensberettigelse nærmest uanset hvor urimelige disse tiltag måtte være? Jeg mener, der må være en grænse, og den blev nået med de 170 millioner kroner.

Det betyder imidlertid ikke, at socialdemokraterne ikke vil fortsætte med at udfordre regeringen maksimalt, når indholdet af aftalen skal forhandles endeligt på plads. Vi vil gøre vores til, at værdien af vores erhvervsuddannelser ikke forringes, både hvad angår uddannelsesgarantien og vekseluddannelsesprincippet.