HAMSKIFTE

A-kasserne smider bedemands-kostumet i graven

Af | @GitteRedder

Ny undersøgelse viser, at lønmodtagerne har lille tillid til jobcentrene men stor tillid til rådgivningen i a-kasserne, der arbejder på et mere positivt image. Vi behøver ikke signalere lidelse, død og ødelæggelse, siger formanden for a-kassernes imageudvalg, Michael Valentin.

A-kasserne er i fuld gang med at køre deres bedemands-image på kirkegården og signalere alt andet end død og lidelse, mener Michael Valentin, formand for A-kassernes image- og kvalitetsudvalg.  

A-kasserne er i fuld gang med at køre deres bedemands-image på kirkegården og signalere alt andet end død og lidelse, mener Michael Valentin, formand for A-kassernes image- og kvalitetsudvalg.  

Foto: Henning Bagger/Scanpix - Arkivfoto

Hvis lagerarbejderen eller rengøringsassistenten får en fyreseddel, vil han langt hellere i kløerne på a-kassen end jobcentret for at blive hjulpet videre til et nyt job.

En ny omfattende undersøgelse blandt mere end 13.000 a-kassemedlemmer viser, at medlemmerne har stor tiltro til, at a-kassen kan gøre en forskel, hvis de bliver ramt af ledighed, mens troen på jobcentret som genvej til nyt job kan ligge på et meget lille sted.

Når lønmodtagerne bliver spurgt om de har tillid til, at a-kassen kan hjælpe og vejlede i tilfælde af ledighed, får a-kasserne en såkaldt score på 79 ud af 100, hvilket anses for et højt niveau.

Bliver lønmodtagerne spurgt om de har tillid til, at kommunens jobcenter hjælper og vejleder i forbindelse med ledighed, får jobcentrene kun en score på 54 ud af 100, hvilket anses for et lavt niveau.

Undersøgelsen, som analyseinstituttet MSI Research har gennemført for brancheorganisationen Danske A-kasser i slutningen af 2016, viser også, at medlemmerne i overvejende grad oplever de ansatte i a-kasserne som imødekommende og hjælpsomme, lette at komme i kontakt med og gode til at vejlede.

Det er første gang, at branchen får gennemført en tilfredsheds- og imageundersøgelse på tværs af alle a-kasser.

Skulderklap 

Alt i alt er undersøgelsens resultater et kæmpe skulderklap til a-kasserne, der i de senere år har skullet implementere ny dagpengereform og lægge ryg til lediges frustrationer over skrappere krav og forringelser. Det mener arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen.

Og selvom det er a-kassernes brancheorganisation, der selv har bestilt og betalt undersøgelsen, er der ifølge professoren ingen grund til at have mistro til konklusionerne.

»Danskerne oplever en nærhed til a-kasserne. Her kan man få snakket tingene igennem, hvis man er ledig. Og i a-kassen kender medarbejderne ens fag og branche. Folk er trygge ved at komme der og føler, at man får en god og professionel behandling. A-kasserne kommer flot ud af den her undersøgelse,« siger han.

På et jobcenter er man bare et nummer i rækken, der underkastes kontrol. I en a-kasse oplever man en anden form for respekt og lydhørhed, selvom man også i a-kassen er underlagt en masse lovgivning. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker.

Henning Jørgensen hæfter sig især ved, at danske lønmodtageres tillid til jobcentre og a-kasser er markant forskellige.

»Der er signifikant forskel i danskernes syn på og tillid til, hvad jobcentret og a-kassen kan tilbyde. Og det skyldes jo, at der sker forfærdelige ting på et jobcenter, hvor ledige bliver udsat for mistænkeliggørelse, krav og pisk. På et jobcenter er man bare et nummer i rækken, der underkastes kontrol. I en a-kasse oplever man en anden form for respekt og lydhørhed, selvom man også i a-kassen er underlagt en masse lovgivning,« konstaterer arbejdsmarkedsforskeren.

Michael Valentin, formand for A-kassernes image- og kvalitetsudvalg, er da også svært glad for undersøgelsen.

»I al ubeskedenhed gør A-kasserne det rigtig godt, og vi ligger langt over jobcentrene. Uden at vi ønsker andre det ondt, glæder vi os på egne vegne over den flotte bedømmelse, som vi får,« siger Michael Valentin, der også er administrerende direktør i Akademikernes A-kasse.

Tillykke til a-kasserne

Beskæftigelseschef i Aarhus Kommune, Vibeke Jensen, mener ikke, at jobcentrene klarer det så dårligt, når de får en score på 54.   

»Men jeg vil gerne ønske tillykke til a-kasserne med det flotte resultat. Jeg oplever, at vi har et fremragende samarbejde mellem jobcentre og a-kasser, og at det samarbejde hele tiden udvikler sig positivt,« siger hun.  

»Det der med at beskylde jobcentrene for tvang og mistænkeliggørelse af borgerne hører fortiden til. Vi har en helt anden tilgang til borgerne, end den som blandt andet Henning Jørgensen giver udtryk for,« fastslår Vibeke Jensen.

Tillid er alt

Direktør i Danmarks største a-kasse i 3F, Eva Obdrup, glæder sig over det flotte skudsmål fra medlemmerne. Især fremhæver hun, at a-kassernes kerneydelser – rådgivningen og udbetalingen af dagpenge – er i top.

»Tillid er alt. Når man melder sig ind i for eksempel 3F’s a-kasse, føler man en form for tilknytning og har en stor forventning om, at vi kan hjælpe, hvis man får problemer. Folk har tillid til, at vi gør det bedste for dem, når de træder ind ad døren, hvis de er ledige. At vi er der for dem og har styr på tingene. Vi kan være stolte af, at medlemmerne er tilfredse, og at vi indfrier deres forventninger til rådgivning og service,« siger hun.

Eva Obdrup, der også sidder i Danske A-Kassers bestyrelse, vil ikke slå jobcentrene oven i hovedet med deres dårlige score. Tværtimod understreger hun, at de fleste a-kasser har et fortrinligt samarbejde med jobcentrene.

»Langt hen ad vejen har vi et godt samarbejde med jobcentrene om vores medlemmer. Vi mødes jo med dem til fællessamtaler, hvor vi sidder sammen og giver vores medlem den bedste rådgivning for at komme videre, hvad enten det gælder uddannelse eller job«, siger hun.

Nytænkningen halter  

Men medlemmernes karakterbog til a-kasserne er ikke lutter lagkage. Når man måler på image, mener medlemmerne, at deres a-kasse fremstår som professionelt drevet. Til gengæld fremstår a-kasserne ikke som nogen, der er præget af nytænkning, ligesom de heller ikke opleves som synlige i den offentlige debat.

Til sammen må branchen nøjes med en score på 52 ud af 100, når det gælder image. Og det er en lav score, sammenlignet med scoren for rådgivning, der ligger på 75 ud af 100. Den samlede score for tilfredshed med a-kassebranchen ligger på 71, hvilket ifølge direktøren for MSI Research Jacob Stammer Larsen er et højt niveau.

Formanden for Danske A-kasser, Torben Poulsen, glæder sig over, at medlemmerne er tilfredse og loyale overfor deres a-kasse, men kan finder det lidt ufortjent, at branchen ikke vurderes som særligt nytænkende.

»Der foregår rigtigt mange spændende og anderledes tiltag i de enkelte a-kasser. Men vi formår ikke helt at høste anerkendelse for det, og det hænger nok også sammen med, at vi heller ikke fylder så meget i den offentlige debat.  Her er der plads til forbedringer,« fastslår han.

Kommer ikke ud over rampen

Ifølge Michael Valentin, der står i spidsen for A-kassernes image- og kvalitetsudvalg, er forklaringen på det lidt støvede image, at der er en begrænsning for, hvor nytænkende man kan være, når man har en række myndighedsopgaver og en kæmpe lovgivning, der skal være styr på.

»Når det er sagt, så synes jeg faktisk, at der er en stor grad af iderigdom i forskellige a-kasser, både centralt og lokalt. Måske er vi bare ikke gode til at komme ud over rampen og fortælle om det,« siger Michael Valentin.

Han pointerer, at a-kasserne som en del af et kollektiv med de faglige organisationer, ofte træder et skridt tilbage og lader de faglige organisationer tage spotlightet. Interessevaretagelsen udføres i langt de fleste tilfælde af de faglige ledere, anfører Michael Valentin og henviser til, at han ofte sender en journalist videre til Akademikernes formand Lars Qvistgaard frem for selv at udtale sig.

»Der er grænser for, hvor synlige vi kan og skal være. Der står meget tydeligt i vores rollehæfte, hvad vi skal og ikke skal lykkes med. Og det vi skal lykkes med, nemlig udbetalinger af milliarder af kroner i dagpenge samt dygtig rådgivning og hjælp til vores medlemmer, gør vi rigtig godt,« fastslår han.

Det skal jo ikke være sådan, at hver gang man kommer i sin a-kasse minder det om en bedemand, og der lugter af død. Michael Valentin, formand for A-kassernes Image- og Kvalitetsudvalg.

Når den arbejdsløse landskabsarkitekt eller slagteriarbejder kommer ned i sin a-kasse, oplever han jo ikke at støde panden mod en mur og blive slået omkuld af mangel på indlevelse og indsigt, bedyrer han.  

Nyt navn og reklamespots

Men imaget kan og skal blive bedre, og det er også derfor, at de 24 arbejdsløshedskasser har fået lavet den nye brancheundersøgelse, der skal være afsæt til forbedringer.  

»Vi vil gerne fremstå mere moderne, lækre og nytænkende. Der skal være væsentlig mere begejstring, forhåbning og positivitet i a-kasserne. Vi skal nedtone alt det negative og ikke se på de ledige som stakler og ofre. De er vores medlemmer, og det jeg nok er mest tilfreds med i undersøgelsen er, at den også afspejler, at medlemmerne oplever, at de bliver mødt med sådan en respektfuld tilgang,« siger han.

A-kasserne sidder i drift til op over halsen og koncentrere sig meget om drift og regler frem for innovativ udvikling og synlighed. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker.

Michael Valentin noterer, at de enkelte a-kasser samt brancheorganisationen i et stykke tid har arbejdet metodisk med netop at være mere positive. Udover at branchen har smidt det gamle navn AK-Samvirke ud og nu mere mundret kalder sig Danske A-kasser, har fået ny hjemmeside og kører kampagnespots på tv, så arbejdes der internt med fremtoningen.  

»Det skal jo ikke være sådan, at hver gang man kommer i sin a-kasse minder det om en bedemand, og der lugter af død. Vi behøver ikke hele tiden signalere lidelse, død og ødelæggelse. Vi skal gøre det stik modsatte, for ellers går markedsprisen på de ledige også ned hos arbejdsgiveren. Vi er en forening for nogle gode medlemmer, der gerne vil i arbejde,« fastslår Michael Valentin.

Rigide regler forhindrer spræl

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen mener ikke, at a-kasserne skal tage det så tungt, at medlemmerne ikke opfatter dem som innovative.

»Når danskerne har en opfattelse af, at a-kasserne ikke er innovative, er det halvvejs en kritik af staten. For det er jo staten og et flertal i Folketinget, der underlægger a-kasserne en masse bureaukrati og love, som de skal overholde. Netop de mange rigide regler pålagt fra Christiansborg betyder, at man ikke kan sprælle særlig meget i a-kasserne,« siger han.

»A-kasserne sidder i drift til op over halsen og koncentrerer sig meget om drift og regler frem for innovativ udvikling og synlighed. I virkeligheden bruger a-kasserne jo kræfterne det rigtige sted, men alligevel er undersøgelsen et hint, om at man godt kan vægte synlighed og udvikling i højere grad,« siger Henning Jørgensen.

Især de lokale a-kasser lever ifølge professoren et stille liv, hvor man med fordel  – for at blive i Michael Valentins billedsprog – kunne smide bedemandskostumet og blande sig med høj stemme som lokal og beskæftigelsespolitisk aktør.

Ret ryggen 

Professoren mener, at Danske A-kasser kan bruge det nye brancheindeks til at rette ryggen overfor politikerne på Christiansborg. Den nye undersøgelse er nemlig vidnesbyrd om, at a-kasserne passer deres job i det beskæftigelsespolitiske system så godt, at man også kan sige til politikerne, at der skal løsnes lidt op, anfører han.

 Formanden for 3F’s a-kasse Eva Obdrup vil også henvise til den nye undersøgelse, når a-kasserne næste gang kommer i stormvejr. 

Samtidig med at vi udfylder en rolle i et forsikringssystem, varetager vi medlemmernes interesser og yder god service. Det skal man holde sig for øje som politiker. Eva Obdrup, leder af 3F's A-kasse.

»Af og til er der debat om, hvilken værdi a-kasserne har for Danmark. Den her undersøgelse viser jo, at medlemmerne sætter stor pris på den måde, som vi driver a-kasserne på, og dermed også vores berettigelse. Samtidig med at vi udfylder en rolle i et forsikringssystem, varetager vi medlemmernes interesser og yder god service. Det skal man holde sig for øje som politiker i forhold til den måde vi har skruet vores arbejdsmarkedssystem og den danske model sammen på,« siger hun.

I samme båd 

Udover at det nye brancheindeks kan bruges som dokumentation på medlemstilfredshed overfor politikerne, fremhæver Michael Valentin, at den også kan bruges til at give en rigtig god fælles forståelse af, hvad der er af udfordringer for branchen.

A-kasserne er meget forskellige både hvad angår størrelse, bagland og tilknytning til faglige organisationer. Men selv om de er selvstændige foreninger, er de alle i samme båd, anfører han.

»Samtidig med at vi er konkurrenter er vi på godt og ondt også hinandens forudsætninger. Derfor skal vi alle sammen hele tiden gøre vores bedste for hele branchens image. Hvis en a-kasse har et skidt omdømme, spreder det sig jo til de andre. Derfor skal vi hele tiden tale hinanden op og ikke ned og lære af hinanden,« siger Michael Valentin.

Han understreger, at brancheindekset giver hver enkelt a-kasse mulighed for at finde sine egne ømme punkter og arbejde videre med det.