A-kasserne får dumpekarakter af samarbejdspartnere

Af | @MichaelBraemer

Kritikken af a-kasserne er benhård i en imageundersøgelse foretaget blandt kassernes samarbejdspartnere. Arbejdsmarkedsforsker mener, at det dårlige omdømme kan føre til nedlæggelse af a-kasserne. Selv er a-kasserne glade for kritikken og ser den som et fingerpeg om, hvor der skal sættes ind mod det, kasserne først og fremmest opfatter som misforståelser.

IMAGEPLEJE A-kasserne er passive, defensive, stive, ineffektive og meget lidt omstillingsparate. Medarbejderne er overbetalte og for en dels vedkommende uduelige. De sviner med medlemmernes penge, sørger ikke for at deres ledige medlemmer står til rådighed for arbejdsmarkedet og er fuldstændig lukket land for pressen. Det eneste reelle argument for at opretholde a-kasserne er, at de spiller en rolle i at styrke fagbevægelsen og dermed det fleksible arbejdsmarked.

De skånselsløse bedømmelser kommer fra borgmestre, folketingspolitikere og topembedsmænd i kommuner og staten samt journalister. Og de står alle sammen i en rapport, som er købt og betalt af – ja, såmænd a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke.

Hårdest er tonen blandt journalister, politikere og i statsadministrationen, mens den er blidere i kommunerne. Men tro ikke, at branchen er lammet af den barske kritik og nu sidder med en oplevelse af at have givet sine penge dårligt ud.

Tværtimod er Morten Kaspersen, formand for AK-Samvirke, glad for rapporten ’En fremtid for a-kasserne – en interessentafdækning af trusler og muligheder for a-kasserne’, som er blevet til på grundlag af interviews med en lang række samarbejdspartnere for a-kasserne. Han kalder imageundersøgelsen meget brugbar og mener, at a-kassernes største udfordring ligger i at kommunikere bedre med omverdenen.

»Når jeg ser udtalelserne, så siger de mig, at nogen har fået en forkert opfattelse af virkeligheden og os. Det er vi ikke kede af at få at vide, for det giver os mulighed for at rette nogle misforståelser og sætte ind med nogle gode forklaringer. Noget, vi måske ikke har været så gode til hidtil,« siger Morten Kaspersen.

Langt mere alvorligt ser professor og arbejdsmarkedsforsker fra Københavns Universitet Jørgen Steen Madsen på de holdninger, som interessenterne giver udtryk for.

»Hvis der er meget virkelighed i dem, så er der ingen tvivl om, at a-kasser er på vej ud i en udvikling, som svarer til den, der overgik sygekasserne, da de i slutningen af 1960’erne blev fundet for ineffektive og derfor overtaget af det statslige system,« vurderer han.

Sygekasserne opstod ligesom a-kasserne som frivillige interesseorganisationer, der sikrede befolkningen økonomisk i tilfælde af sygdom. Men som et forsikringselement, som folk betalte til, selv om staten alligevel bidrog med de fleste midler til ordningen, var sygekasserne i vejen på et tidspunkt, hvor man for alvor opbyggede det danske velfærdssystem med skattefinansierede ydelser.

Selv om talrige undersøgelser viser, at a-kasserne faktisk lever op til det ansvar og de opgaver, de har, vil det ifølge Jørgen Steen Madsen ikke i længden kunne redde a-kasserne fra samme skæbne, hvis holdningen til dem blandt lovgivere og samarbejdspartnere er, som den kommer til udtryk i imageundersøgelsen.

»Undersøgelsen giver et generelt billede, som dækker over meget store forskelle a-kasserne imellem. Og den tegner et meget negativt billede, som dækker over en meget mere nuanceret virkelighed. Men omvendt - hvis det er sådan man ser på det i kommuner, ministerier, styrelser og i offentligheden via medierne, så får det konsekvenser for deres handlinger, og så bliver det til virkelighed,« siger han.

Derfor bliver a-kasserne ifølge Jørgen Steen Madsen nødt til at komme mere i offensiven og blive bedre til at løse deres opgaver i de kommende år, hvis man vil undgå, at politikerne afskaffer systemet og i stedet laver statsligt, obligatorisk forsikringssystem, som man har i mange lande.

Urimelige beskyldninger

Ude i de 28 a-kasser, der tilsammen arbejdsløshedsforsikrer 2,1 millioner danskere, hverken tror eller håber man på, at det går så galt. Man vil nu både i fællesskab gennem AK-Samvirke og enkeltvis arbejde med de enkelte kritikpunkter, som der skal reageres på uanset om de opleves urimelige eller ej.

Mest urimeligt opfattes beskyldningerne om, at a-kasserne ikke er tilstrækkelig skarpe i deres vurdering af, om ledige medlemmer står til rådighed for arbejdsmarkedet. En del af de interessenter, der udtaler sig i undersøgelsen, oplever, at a-kasserne optræder som »medlemmets advokat« der bøjer regler til fordel for sine medlemmer og ser gennem fingre med klare regelovertrædelser.

Beskyldningerne er skudt helt forbi, mener Per Hansen, direktør i Ingeniørernes A-Kasse (IAK) og repræsentant for de akademiske a-kasser i AK-Samvirkes forretningsudvalg. Han henviser til, at vi under det nylige opsving var gennem et forløb, hvor ledigheden for a-kassemedlemmer kom ned på 40.000 – et niveau, som økonomer på forhånd sagde, var urealistisk lavt.

»Det rammer en tyk pæl gennem beskyldningerne og viser, at vi ikke har siddet og overbeskyttet vores medlemmer. I min egen a-kasse har vi talrige eksempler på, at vi har sendt medlemmer ud i job som ufaglærte, for eksempel som postbude og taxachauffører. Det har jeg en mening om. Nemlig, at det er fuldstændig tåbeligt. Men det er ligegyldigt. Sagen er, at vi forvalter den lov, der gælder, og administrerer rådigheden meget forsvarligt,« siger Per Hansen.

Torben Poulsen, hovedkasserer i Metal A-kasse er enig:

»Det er et fuldstændig forkert billede. Vi følger reglerne, og det er vi også de bedste til. Vi kender medlemmerne, deres uddannelsessituation og er bedst til at vurdere rådighed i forhold til de job, der bliver udbudt. Det er ærgerligt, at vores samarbejdspartnere på enten kommunalt eller embedsmandsplan har den opfattelse. Det må vi gøre noget ved,« mener han.

Interessentundersøgelsen fortæller Per Hansen fra IAK, at a-kasserne bærer deres historie med sig, og at det er et langt, sejt træk at fortælle omverdenen, at a-kasserne faktisk har moderniseret sig rigtig meget Men faktisk er rapporten mere positiv, end han på forhånd havde forventet.

»Hvis man læser alle udsagn, også de positive, så bakker politikerne jo over en bred kam op om det her system. De vil os ikke til livs. Og jeg mener, man kan se det opmuntrende mønster i holdningerne, at jo længere væk, man er fra os, desto mere kritisk er man,« siger han.

Alt for tilbageholdende

Heller ikke Lis Pedersen, formand for pædagogernes a-kasse BUPL-A, er chokeret over undersøgelsens resultat. Specielt var hun forberedt på, at a-kassernes usynlighed i offentligheden ville blive fremhævet som et problem.

Det var forudsigeligt efter de sidste ti år, hvor det arbejdsmarkedspolitiske område har gennemgået store ændringer, og a-kasserne er gået fra at være et system, som bare udbetalte penge til arbejdsløse til at være aktive medspillere i formidlingen af job. Men hvor det har været fagforbundene og ikke a-kasserne, der er kommet til orde i diskussionerne om ændringerne, påpeger hun.

»Vi er ikke særlig gode til at gøre opmærksom på os selv. Vi er heller ikke særlig gode til at pege på løsninger, hvis vi skal udvikle det, vi er i gang med og rigtig gode til. Vi forholder os meget til det, der sker. Siger ja eller nej – mest nej – i stedet for selv at komme med bud på, hvad vi kunne se som en god udvikling,« mener Lis Pedersen.

Et andet pletskud i rapporten er en opsang til a-kasserne om at højne effektiviteten gennem større praktisk samarbejde:

»Umiddelbart virker det mærkeligt, at vi har 28 a-kasser i Danmark, som duplikerer samme funktioner: 28 it-systemer, 28 økonomiafdelinger og 28 HR-afdelinger. Jeg tror, man kan finde andre brancher, hvor man er i stand til at kunne samarbejde og stadig bevare det unikke indhold i de enkelte enheder,« mener IAK-formand Per Hansen.

Der er allerede nu taget de første skridt i retning af et fælles it-system, men ellers er samarbejde og fælles identitet ikke det, der præger branchen. Behovet for fælles identitet og signaler udadtil om, hvad man står for i fællesskab, står også på konsulent­rapportens liste over, hvor a-kasserne skal forbedre sig.

»A-kasserne har behov for at forny kontrakten med omverdenen. Det er en vanskelig og langstrakt opgave, som kræver et betydeligt samarbejde kasserne imellem,« konkluderes det.

A-kasserne selv har taget kritikken til sig ved at tage den på den liste over ydre og indre trusler mod deres overlevelse.

Fællesskabet, som alle principielt er tilhængere af, hæmmes imidlertid af, at brancheforeningen består af en broget blanding af a-kasser, hvor nogle har rod i forskellige hovedorganisationer, mens andre er tværfaglige uden hovedorganisation – de såkaldte ’gule’.

Og som Torben Poulsen fra Dansk Metal påpeger, er det svært at føle fællesskab med en a-kasse, der i tv aftenen forinden har markedsført sig på, ikke hvor god den selv er, men hvor dårlige og dyre andre er.

»Det handler om etik i konkurrencen, og den er fuldstændig fraværende i nogle af de tværfaglige a-kasser. Jeg betragter dem ikke som fjender, men som nogle, hvor man på det faglige plan godt kunne have nogle samarbejdsflader. Men hvis de skider på andre for at løfte sig selv, så ødelægger de også muligheden for at løfte a-kasserne samlet i offentligheden,« siger han.

Kommunikation gør det ikke alene

Påstanden om, at man konsekvent lægger journalister på is og dermed også forsømmer mulighederne for at fremme sine synspunkter og interesser i offentligheden, udspringer ikke af en virkelighed, som man genkender i a-kasserne. Men kritikken og ønsket om større åbenhed over for journalister har man skrevet sig bag øret som noget, der forholdsvis let kan imødekommes.

Det vil også fremme den offensive indsats, som a-kasserne nu gearer sig til for at overbevise interessenter og offentlighed om, hvorfor vi fortsat skal have a-kasser i Danmark. Kasserne føler sig godt rustet.

Blandt de gode argumenter er, at a-kasser i samspil med de faglige organisationer tager ansvar for, at arbejdsmarkedet fungerer effektivt og fleksibelt. At kasserne kender medlemmernes kompetencer og jobmuligheder og derfor er en kvalificeret samarbejdspartner for de lokale jobcentre. Og frem for alt kan de bryste sig af høj brugertilfredshed og medlemsopbakning. Senest har a-kasserne fået topkarakter i en undersøgelse fra Forbrugerstyrelsen om forbrugerforhold.

Professor Jørgen Steen Madsen er bange for, at a-kasserne undervurderer udfordringen:

»Når interessenterne entydigt vurderer dem negativt, drejer det sig ikke kun om kommunikationsproblemer. A-kasserne bliver nødt til at gå ind og forsøge at løse opgaverne bedre,« mener han.

Forudsætningen for at kunne være proaktiv er imidlertid at man kan fastholde medlemmer og helst også tiltrække nye, men a-kasserne har i mange år tabt medlemmer. Det seneste års krise har ikke skabt den forventelige tilstrømning af medlemmer, men kun bremset tilbagegangen, påpeger Jørgen Steen Madsen.

»LO’s a-kasser taber stadig medlemmer, selv under krisen. De taber til de gule og folk, der ikke melder sig ind. Og hvis vi ser en dobbelt nedgang for både a-kasser og forbund under LO, så undergraves legitimiteten for den danske model. Så er det ikke alene a-kassesystemet, men hele overenskomstsystemet, der trues,« påpeger han.