A-kasser vil erobre ledige fra kommunerne

Af | @IHoumark

A-kasserne vil overtage hele ansvaret for arbejdsløse medlemmer, så de ikke skal møde op i både jobcenter og a-kasse. Det vil være en bedre hjælp til de arbejdsløse og spare det offentlige for udgifter, argumenterer a-kasserne. Kommunerne afviser tilbuddet. Forsker foreslår, at a-kasserne får lov at vise, hvad de dur til.

Foto: Foto: Martin Slottemo Lyngstad

ARBEJDSGLADE A-KASSER Fremover skal arbejdsløse på dagpenge ikke stille til samtaler og møder i både jobcenter og a-kasse. Det første halve år af deres ledighed skal de omkring 120.000 forsikrede ledige kunne nøjes med at henvende sig i deres a-kasse, som er klar til at overtage ansvaret uden at få så meget som en eneste offentlig krone til gengæld.

Det tilbud kommer fra formanden for a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, Morten Kaspersen.

»Min holdning er, at a-kasserne skal kunne påtage sig det fulde ansvar for medlemmerne det første halve år. Det vil give os ekstra arbejde, men vi beder ikke om flere penge fra de offentlige kasser,« siger han. 

Tilbuddet falder, kort før et ekspertudvalg under Carsten Koch kommer med sine anbefalinger til den fremtidige indsats for ledige. Og leder af Dansk Metals a-kasse Torben Poulsen lægger ikke skjul på, at politikerne har mulighed for at gøre en god handel.

»Det her er så godt et tilbud, at det vil være tudetosset af politikerne ikke at tage imod det,« fastslår Torben Poulsen.

Tilbuddet vil betyde, at kommunernes jobcentre det første halve år ikke behøver at tage sig af de forsikrede ledige, sådan som de skal i dag med samtaler, krav, kontrol og eventuel aktivering. Det må være rart for jobcentre at slippe for nogle opgaver, mener Torben Poulsen.

»Med opdelingen vil der blive en meget klar arbejdsfordeling mellem a-kasser og jobcentre, og de ledige slipper for at skulle møde op begge steder. Jobcentrene har brug for at frigøre kræfter til de kæmpestore opgaver, de nu har med reformerne af kontanthjælp, fleksjob, førtidspension og sygedagpenge,« siger han.

Imidlertid får udspillet en kølig modtagelse i kommunernes jobcentre, som bliver repræsenteret af Kommunernes Landsforening (KL). Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) begrunder sin afvisning med, at kommunerne i dag bærer en del af udgifterne til forsikrede ledige.

»Ansvar og finansiering skal følges ad. Og da intet tyder på, at vi i kommunerne ikke fortsat skal være med til at finansiere udgifterne til de ledige, så er det også på sin plads, at vi fortsat har myndighedsansvaret for dem,« siger Jacob Bundsgaard.

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) afviser man blankt tilbuddet fra a-kasserne. Faktisk ønsker DA jobcentrene styrket i forhold til i dag i en kommende reform af indsatsen for de ledige. Det oplyser chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.

»Kommunerne skal have et større ansvar både for økonomien vedrørende de ledige og for indsatsen. Hvis en kommune så vurderer, at den med fordel kan lade andre aktører som a-kasserne påtage sig opgaver, så skal kommunerne være velkomne til det,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Han ser gerne, at a-kasserne bliver frataget opgaven, de har i dag med at føre samtaler med ledige medlemmer.

»Det mest logiske vil være, at de ledige får et samlet forløb i jobcentret, medmindre det vælger at udlicitere opgaven,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Strategi for at overleve

Tilbuddet fra a-kasserne kommer lige før, at et ekspertudvalg under ledelse af tidligere minister Carsten Koch kommer med sine anbefalinger til indsatsen over for blandt andre forsikrede ledige. Anbefalingerne vil veje tungt i den mangeårige tvist mellem kommunernes jobcentre og a-kasserne om arbejdet med de ledige. Det er da på ingen måde heller tilfældigt, at a-kasserne er på stikkerne nu. Det fastslår professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Det her er en del af a-kassernes strategi for at overleve og markedsføre sig selv i forhold til jobcentrene. A-kasserne skal vise deres duelighed for ikke at give vind i sejlene til dem, der mener, at jobcentrene lige så godt kan overtage hele systemet for de ledige,« siger Flemming Ibsen.

Tager ledighed i opløbet

I Dansk Metal er man overbevist om, at hvis a-kasserne får eneansvaret for de ledige, vil de være i stand til at hjælpe ledige bedre på vej til job eller uddannelse. Som et eksempel på en vellykket indsats nævner Dansk Metal, at det faktisk lykkes for Metals a-kasse i en hel del tilfælde at skaffe job til fyrede medlemmer, før de overhovedet når at blive arbejdsløse.

Af en opgørelse fra Dansk Metal fremgår, at a-kassen i 2013 formidlede arbejde til 2.175 medlemmer. Blandt dem var der 12 procent – svarende til 261 personer – der allerede fik et nyt job i deres opsigelsesperiode. Den formidling kan ifølge Torben Poulsen fra Dansk Metal kun lade sig gøre, fordi a-kasserne kan noget, som jobcentrene ikke formår.

»Dansk Metal har 2.000 tillidsrepræsentanter, der kender deres arbejdspladser ind til benet og dermed har fingeren på pulsen i forhold til fyringer og jobåbninger. Og i vores afdelinger kan de efter samtale med den ledige vurdere, hvordan vedkommende vil passe ind i den kultur og den ånd, som er på virksomhederne. Afdelingerne har et indgående kendskab til mange arbejdspladser,« siger Torben Poulsen.

Arbejdsgiverne i DA vurderer, at det ligesom med jobcentrene er så som så med kontakterne til virksomhederne.

»Vi har overhovedet ikke indtryk af, at a-kasserne har en bedre kontakt til virksomhederne end jobcentrene,« siger Jørgen Bang-Petersen fra DA.

Opgørelsen fra Dansk Metal viser, at blandt dem, a-kassen formidlede arbejde til i 2013, fik 77 procent arbejde, før de havde gået ledig i højst et halvt år. Det tal imponerer dog ikke formanden for KL’s arbejdsmarkedsudvalg.

»Det er fint, at Dansk Metal lægger sig i selen for sine medlemmer. Men deres opgørelse giver intet belæg for, at Dansk Metal er bedre end jobcentrene til kerneopgaven, som er at få ledige hurtigst og bedst muligt i arbejde. Generelt blandt alle typer af ledige – også dem, der er langt dårligere stillet end Dansk Metals medlemmer – er 55 procent i job igen, før de har gået ledige i et halvt år,« siger Jacob Bundsgaard.

I 2013 blev der lavet en evaluering i Københavns Kommune, hvor 16 a-kasser har fået ansvaret for deres egne ledige det første stykke tid. Evalueringen viste blandt andet, at:

  • A-kasserne alene er lige så gode som a-kasserne og jobcentre i samarbejde til at få ledige medlemmer i job.
  • A-kasserne har tilrettelagt en sammenhængende indsats, hvor CV-, job- og rådighedssamtalerne sammentænkes. Det giver sig udslag i, at de lediges tilfredshed med jobsamtalerne er større i a-kasserne end i jobcentret.
  • Der er et stort potentiale for at styrke a-kassernes indsats over for virksomhederne.

Folkelig opbakning

LO-fagbevægelsen fremhæver, at der er folkelig opbakning til at lade a-kasserne få en større andel af arbejdet med de ledige. Den folkelige opbakning fremgår af en undersøgelse udført af YouGov for LO.

Blandt danskere med en holdning til, hvem der skal tage sig af de forsikrede ledige, hælder 72 procent til, at a-kasserne skal have en større rolle end i dag. De 72 procent har erklæret sig enige i, at ’jobcentre og a-kasser skal deles om opgaven, men a-kasserne skal have større ansvar for jobformidling og uddannelse’.  Kun 16 procent mener, at jobcentrene skal overtage hele opgaven, og endnu færre – 12 procent – siger, at ’det skal fortsætte som i dag, hvor man deles om opgaven’.

Tallene vidner om markant folkelig tiltro til a-kasserne. Det mener Ejner K. Holst, som er leder i LO med titlen LO-sekretær.

»Til trods for en massiv kampagne fra arbejdsgiverne og KL til fordel for jobcentrene, fastslår undersøgelsen klokkeklart, at danskerne mener, at a-kasserne er bedst til at formidle job og til at vejlede dem om uddannelse. Det er jo også logisk: Det er her, a-kasserne er eksperter,« siger Ejner K. Holst.

Mens KL afviser at lade a-kasserne få eneansvaret for de ledige, så vil man gerne arbejde tæt sammen.

»Vi ønsker meget gerne et stærkere og mere forpligtende samarbejde mellem jobcentrene og a-kasserne. Det vil styrke indsatsen med et tættere og mere koordineret samarbejde, hvor vi helt sikkert vil kunne finde ud af at undgå, at de ledige skal løbe fra den ene samtale i jobcentret til den næste samtale i a-kassen,« siger Jacob Bundsgaard.

Mange plusser

Professor Flemming Ibsen vil ikke blande sig i kampen om, hvem der skal tage sig af de ledige. Men når han bliver bedt om argumenter for og imod at give eneansvaret til a-kasserne, siger han:

»A-kassernes stærkeste argument er, at de kender det lokale arbejdsmarked og virksomhederne indgående, og at de ved en masse om deres medlemmer og deres uddannelser. De har med andre ord rigtig gode forudsætninger for at skabe et godt match mellem ledige og virksomheder.«

Når det gælder argumenter imod at give a-kasserne eneansvar, har Flemming Ibsen svært ved at få øje på nogle. Han siger dog:

»Det kan være, at nogle a-kasser er tilbageholdende med at anbefale arbejdsløse medlemmer at skifte branche for ikke at miste medlemmer. At man for eksempel nøler med at lade den fyrede slagteriarbejder uddanne sig til pædagogmedhjælper.«

»Det kan også være, at a-kasserne er lidt mere bløde i knæene, når det gælder om at presse medlemmer ud i job eller uddannelse. Men begge dele kan allerede i dag være uretfærdige myter.«

I forhold til politiske beslutninger har Flemming Ibsen en idé:

»Man kan jo prøve som en forsøgsordning – ligesom det er gjort i Københavns Kommune – at lade a-kasserne vise, hvad de dur til,« siger professoren.

Helt klar til fuldt ansvar

En af de a-kasser, som er mere end parat til at tage det fulde ansvar for ledige medlemmer, er Akademikernes. Her er man helt overbevist om, at man kan gøre det mindst lige så godt som jobcentrene, når det gælder blandt andre ledige arkitekter, ingeniører og jurister. Sekretariatschef i Akademikernes, Michael Jacobsen, siger:

»Vi kunne godt forestille os, at man laver kontrakter med a-kasserne, hvor man opstiller målbare mål for, hvad vi skal levere som a-kasse. Om de, så bliver kontrakter på et år eller flere, er underordnet. Vi vil gerne måles og vejes på vores resultater, for jeg er sikker på, at vi vil kunne stå distancen, og det gælder også branchen som sådan.«