A-kasser: Ledigheden bider sig fast

Af | @JanBirkemose
| @MichaelBraemer

Ledigheden vil blive ved med at stige eller i bedste fald lægge sig fast på det nuværende niveau. Det er den pessimistiske forventning i de a-kasser, der er hårdest ramt af den seneste tids voksende arbejdsløshed.

Efter otte år med uafbrudt fald er ledigheden begyndt at stige, og ingen af de a-kasser, der har været hårdest ramt af udviklingen, har forventninger om, at der vil komme bedre tider foreløbig. 
Dermed erklærer de sig uenige i de optimistiske forventninger hos beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der mener, at stigningen i ledigheden vil være kortvarig, og at der allerede vil ske en vending i løbet af 2003.

citationstegnHvis man ikke formår at få vores medlemmer i arbejde, vil det ikke lykkes at nå målet i 2010. Når der er fuld gang i kedlerne, er vi i arbejde, og ellers bliver vi hurtigt ramt af ledigheden. FLEMMING STENHØJ ANDERSEN, vicedirektør i Civiløkonomernes a-kasse

Ugebrevet A4 har talt med 10 af de 14 a-kasser, som ifølge tal fra Danmarks Statistik har oplevet den største stigning i ledigheden i procent. De seks a-kasser regner med, at ledigheden blandt deres medlemmer vil stige yderligere inden for det næste år. Og de sidste fire forventer, at ledigheden om et år vil ligge på samme niveau som nu. Med andre ord tror ingen af de adspurgte, at ledigheden vil falde.

Udviklingen kommer på tværs af regeringens planer om at få 87.000 flere i arbejde inden 2010. I lyset af den nuværende udvikling mener kun et fåtal af de a-kasser, som Ugebrevet A4 har talt med, at deres område kan bidrage til at indfri regeringens mål.

Pessimismen hersker blandt andet hos civiløkonomerne, hvis beskæftigelsessituation plejer at være en god indikator for, hvordan resten af beskæftigelsen har det. Ved den seneste opgørelse ved udgangen af oktober var 5,9 procent af medlemmerne i Civiløkonomernes a-kasse ledige mod 4,7 procent på samme tidspunkt sidste år. 

»Hvis man ikke formår at få vores medlemmer i arbejde, vil det ikke lykkes at nå målet i 2010. Når der er fuld gang i kedlerne, er vi i arbejde, og ellers bliver vi hurtigt ramt af ledigheden,« siger vicedirektør i a-kassen Flemming Stenhøj Andersen.

Taberne i jobkampen

Helt i tråd med meldingerne fra de øvrige a-kasser fortæller han, at det i høj grad er de nyuddannede, der har svært ved at finde job.

De ældre på arbejdsmarkedet er den anden store gruppe tabere i jobkampen. Teknikerne er blandt dem, der føler, at den megen snak om det grå guld lyder hul.

»Det er de ældre, der ryger ud, når de offentlige forvaltninger indskrænker,« fortæller Helle Bertelsen, leder af Teknikernes a-kasse i København.

Ud over den almindelige lavkonjunktur peger a-kasserne samstemmende på de store besparelsesrunder i den offentlige sektor samt it-branchens og telekommunikationsfirmaernes krise som årsager til den stigende ledighed.

Arbejdsmarkedskonsulent i Forbundet Træ-Industri-Bygs a-kasse Michael Kristiansen mener, at regeringen i forhold til sin målsætning om flere i arbejde ligger, som den har redt.

»Det er svært at få flere i arbejde, når man samtidig hiver i håndbremsen. En nedgang på det ene område har jo afsmittende virkning på alle andre områder. Sagt helt banalt: Nedlægger man et miljøprojekt i Østeuropa, betyder det måske, at der ikke bliver skiftet vinduer i Charlottenlund,« siger han.

Træ-industri-Bygs medlemmer er blevet ramt af faldende aktivitet både inden for byggeriet og industrien. Michael Kristiansens indtryk er, at industrien helt har mistet optimismen efter en tid, hvor ordrebøgerne var tynde, men hvor man i forventning om bedring holdt på medarbejderne. Og renovation af offentlige bygninger er gået helt i stå på grund af stramningerne i den offentlige økonomi, hvor det »gør mindre ondt« at forsømme en bygning end at lukke en børnehave. 

Spild af menneskelige ressourcer

Også akademikerne, hvis ledighedsprocent på et år er steget fra 3,7 til 5, kritiserer regeringen for at føre en politik, der modarbejder deres jobmuligheder på både kort og lang sigt.

»Politikken lægger ikke op til, at der er brug for højtuddannede på arbejdsmarkedet. Vi oplever, at når ældre kolleger fratræder, bliver stillingerne ikke opslået, fordi der hverken i erhvervslivet eller den offentlige sektor er tro på, at der bliver brug for dem. Desværre ved vi fra tidligere, at hvis folk ikke kommer hurtigt i gang med job, der harmonerer med deres kompetencer, så ender de  i andre job og kommer aldrig tilbage til det, som de er uddannet til. Det er et enormt spild af menneskelige ressourcer og samfundsøkonomi,« mener direktør i Akademikernes a-kasse Alex Nielsen.   

Flere a-kasser peger på, at deres medlemmer er i konkurrence med andre faggrupper om de samme job. De tiltag, der kan hjælpe dem til at få flere af deres medlemmer i arbejde, vil derfor ikke hjælpe på den samlede beskæftigelse, så længe hjulene drejer så trægt som nu. Det fremhæver for eksempel journalisterne, som på flere områder bejler til de samme job som akademikere, og som har oplevet en i forvejen høj ledighed på 6,8 procent vokse til 8,5 i løbet af det seneste år. Lederen af Journalistforbundets a-kasse, Linda Garlov, forventer dog, at ledigheden har toppet og nu vil stabilisere sig på det nuværende niveau.

»Vi har været hårdt ramt af lavkonjunktur og krise i medieverdenen som følge af faldende annonceindtægter. Desuden bliver der uddannet langt flere journalister, end der er brug for, efter de to nye uddannelser i henholdsvis Odense og Roskilde er kommet til. Hvis vores ledighed skal afgørende ned, kræver det, at de journalistiske uddannelsesinstitutioner begynder at uddanne bredere til kommunikationsbranchen. Det vil ikke give flere job, men det vil stille journalister bedre i konkurrencen med andre faggrupper, siger Linda Garlov.

Unge tager sig god tid

Endnu højere ledighed er der blandt magistrene. I deres a-kasse mener konsulent Anne Christiansen, at den voksende ledighed vil modarbejde en anden af regeringens mærkesager: At få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet.

citationstegnEn nedgang på det ene område har jo afsmittende virkning på alle andre områder. Sagt helt banalt: Nedlægger man et miljøprojekt i Østeuropa, betyder det måske, at der ikke bliver skiftet vinduer i Charlottenlund. MICHAEL KRISTIANSEN, arbejdsmarkedskonsulent i TIB’s a-kasse

»Den aktuelle udvikling har den modsatte effekt. De unge tager sig god tid og ser tiden an. Det vil naturligvis begrænse ledigheden, men det får jo ikke flere i arbejde,« siger hun. 
Det seneste officielle arbejdsløshedstal fra oktober er på lidt over 150.000. Ledigheden er dermed steget med 7.000 personer på fire måneder.