ALTERNATIV BEHANDLING

A-kasser laver ny plan for ledige

Af | @IHoumark

A-kasserne lancerer ny plan for indsatsen for arbejdsløse: Langtidsledige skal have langt bedre hjælp, og nyledige skal støttes mere i deres jobsøgning. Planen er en protest mod nogle af anbefalingerne fra udvalg af eksperter ledet af Carsten Koch.

Foto: Joachim Adrian/Polfoto

Forarbejdet til regeringens kommende beskæftigelsesplan er ikke god nok. Det mener a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke, som derfor nu smider en alternativ plan på bordet. A-kassernes indspark kommer i sidste øjeblik, da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) meget snart forventes at spille ud med en plan for en ny indsats for arbejdsløse.

A-kassernes nye plan er en protest mod den 293 sider lange rapport, som et ekspertudvalg under den tidligere sundheds- og skatteminister Carsten Koch afleverede for en måned siden.

Udvalgets rapport og anbefalinger er tænkt som rygraden i en kommende reform. Men AK-Samvirke mener, at Koch-udvalgets anbefalinger er fuld af svipsere og mangler.

»Vi kommer med vores egen plan, fordi vi er meget optaget af, at man i indsatsen for de ledige får brugt viden, ressourcer og kompetencer på den mest intelligente måde,« siger formanden for AK-Samvirke, Torben Poulsen.

Læs også: Topchef: Carsten Kochs jobplan har store mangler

Håndholdt indsats

Ifølge Torben Poulsen halter Koch-udvalgets anbefalinger især, når det gælder to store grupper af ledige: De nyledige og de langtidsledige.

Hvis det står til AK-Samvirke skal de langtidsledige have langt større støtte, end Koch-udvalget lægger op til.

»Koch-udvalget har set meget lidt på indsatsen for langtidsledige. Vi mener, jobcentrene skal levere en særlig håndholdt indsats for alle dem, der står til at miste deres dagpenge. Og jobcentrene skal kunne give en bred vifte af tilbud,« siger Torben Poulsen.

Derfor foreslår AK-Samvirke, at hver eneste af de såkaldte udfaldstruede, der tæt på at miste dagpengene, får en grundig samtale på jobcentret. Ud over det, skal de have en håndholdt indsats, hvor alle former for tilbud som uddannelse og virksomhedspraktik kan komme i spil. Hver langtidsledig skal desuden have en personlig jobformidler og til samtale mindst en gang om måneden.

Sådan vil a-kasserne hjælpe de ledige
Sådan vil a-kasserne hjælpe de ledige

Kilde: A-kassernes Samvirke

AK-Samvirke peger på, at 34.000 mennesker i 2013 mistede deres dagpenge på grund af den forkortede dagpengeperiode. Yderligere 14.000 formodes at gøre det samme i år.

Carsten Koch er dog ikke enig i AK-Samvirkes plan for de udfaldstruede.

»Det virker som om, AK-Samvirke tror, at udvalget blev dannet for at lave en redningsaktion for dem, der er på vej til at miste deres dagpenge. Men samvirkets kritik af manglende fokus på de langtidsledige er ikke fair,« siger Carsten Koch og uddyber:

»Det fremgår helt klart af kommissoriet for udvalget, at vi i første omgang skulle have fokus på, hvordan man hurtigst muligt får ledige i arbejde. Altså den forebyggende indsats.«

Læs Carsten Kochs anbefalinger

Ekspertudvalget er nu gået i gang med anden fase af sig arbejde, og her skal de udfaldstruede nok få opmærksomhed, forsikrer Carsten Koch.

»I den igangværende del af vores arbejde har vi fokus på de mennesker, som er længere væk fra arbejdsmarkedet. Og her kommer vi helt naturligt til at beskæftige os med de langtidsledige og herunder de mennesker, som risikerer at miste deres dagpenge,« siger Carsten Koch.

Indgangsdøren er vigtig

Men AK-Samvirke mener, at de nyledige fortjener en helt anderledes indsats, end den Koch-udvalget anbefaler. Organisationen lægger op til, at alle modtagere af dagpenge det første halve år udelukkende skal komme hen i deres a-kasse for at få råd og vejledning.

»Indsatsen for forsikrede ledige ligger bedst i a-kasserne det første halve år. De har et langt bedre kendskab end jobcentrene til de forskellige brancher og virksomheder. Og når det gælder uddannelse har a-kasserne stor indsigt i, hvad der skal til for at bringe ledige nærmere et job,« argumenterer Torben Poulsen.

Koch-udvalget lægger på sin side op til, at alle arbejdsløse skal forbi jobcentret, når de melder sig ledige. Efter en samtale i jobcentret kan dagpengemodtagere med udsigt til ret hurtigt at få job så fortsætte udelukkende i a-kassen den første tid. Derimod skal alle forsikrede ledige under 30 år - samt ledige med stor risiko for længere tids arbejdsløshed - forblive i jobcentret.

»Det er en mærkværdig og en udokumenteret opdeling på alder af arbejdsløse, som Koch-udvalget lægger op til. En 29-årig med otte års erfaring på arbejdsmarkedet kan da have lige så meget glæde af at komme i a-kassen, som en 31-årig med otte års joberfaring,« siger Torben Poulsen.

Carsten Koch fastholder dog, at det giver god mening, at dagpenge-modtagere under 30 år skal forblive i jobcentret:

»Det vil være forkert for de unge at lade dem begynde i a-kassen, når de skal aktiveres senest efter tre måneders ledighed. For aktivering er og har altid været jobcentrets opgave. De unge skal ikke forvirres med at blive kastet frem og tilbage mellem systemerne inden for kort tid.«

A-kasser med selvtillid

Omkring hver anden dagpengemodtager finder selv arbejde inden for det første halve år som arbejdsløs. Så hovedparten af dem har i første omgang mest af alt brug for at få støtte til at søge job; få afklaret deres kompetencer og få vejledning. Den opgave ligger helt naturligt for a-kasserne, mener AK-Samvirke.

»Vi vil være bedre end jobcentrene til at få arbejdsløse i job. Blandt andet fordi vi kan sætte ind allerede i de lediges opsigelsesperiode, og vi kender både de enkelte arbejdspladser og brancherne,« siger Torben Poulsen.

Carsten Koch afviser påstanden om, at a-kasserne skulle være bedre til at skaffe arbejdsløse job.

»Den underliggende tankegang hos a-kasserne er, at de er bedre end jobcentrene til at få folk i job. Men det har vi ingen dokumentation for, og vi vil ikke ud i noget med at tage mere hensyn til a-kasserne end til deres medlemmer,« siger Carsten Koch.

Københavns Kommune har i nogle år haft en aftale med en række a-kasser om, at de ledige det første stykke tid kun skal til samtaler i a-kasserne. En evaluering viser, at a-kasserne og jobcentrene er nogenlunde lige gode til at få arbejdsløse i job. Men de arbejdsløse, som kan nøjes med at komme i a-kasserne, er mere tilfredse end dem, der skal møde op i jobcentrene.

Bedst mulig brug af pengene

Ifølge Torben Poulsen, vil det give bedre anvendelse af penge og timer, hvis a-kasserne skal tage sig af egne medlemmer det første halve år:

»Når a-kasserne tager sig af egne medlemmer frigør det ressourcer i jobcentrene til at tage sig af alle andre og tage sig mere af de langtidsledige. Og det er ikke sådan, at vi skal have nogle kommunale kroner for vores indsats.«

Carsten Koch fastholder udvalgets forslag til arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre.

»I vores forslag til arbejdsdeling prøver vi på at tage det bedste fra begge systemer. A-kasserne får de ’lette’ ledige, som der er pæn sandsynlighed for kommer relativt hurtigt i job. Og jobcentrene skal så tage sig af de mere udfordrede ledige, hvor der er brug for at trække på hele viften af tilbud og sociale indsatser,« siger Carsten Koch.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken jobcentrenes lobby-organisation Kommunernes Landsforening eller beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

AK-Samvirkes plan kan læses her